Klar tale fra Højesteret

Citat:

Rettighedshaverne har ikke anvendt reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterielrettigheder mv. De har endvidere ikke redegjort for eventuelle retningslinjer for udførelse af kontrolarbejdet, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af de nævnte bilag. Der har ikke under sagen været nærmere bevisførelse om, hvorledes kontrolarbejdet i den foreliggende sag er udført,[...] Rettighedshaverne har heller ikke nærmere underbygget deres påstand om erstatning, herunder vedrørende markedsforstyrrelse, tab af afsætning og udgifter til gennemførelse af kontrol.[...] Højesteret bemærker i denne forbindelse, at der i sager om retsstridig tilgængeliggørelse af musikværker og lignende over internettet ikke er grundlag for at udmåle erstatningen til rettighedshaverne til et beløb, der beregnes i forhold til vederlagets størrelse, f.eks. princippet om 'dobbelt-op'.

Jeg aner ikke hvem Poul Erik Gravgaard Larsen er og jeg vil ikke tage stilling til om en bøde på 10.000 kroner er rimelig for at have brugt et fildelingsprogram eller ej.

Men jeg vil meget gerne takke ham for at tage turen helt til Højesteret.

Og jeg vil gerne takke ham, hans advokat Per Overbeck og ikke mindst Højesterets dommere, for at nå frem til en dom der ikke er til at misforstå for nogen, selv ikke pladebranchens traditionelt meget tungnemme advokatgribbe:

Pladebranchen er ikke hævet over retsplejeloven.

Hele dommen her.

Tilbage står spørgsmålet om hvordan byretten og landsretten kunne nå til et andet resultat og om advokatfirmaer ustraffet må lave mafiøs pengeafpresning.

Det er spørgsmål Folktinget bør overveje.

phk

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Hansen

Spørgsmålet man kunne stille sig selv var om det er godt at advokater kan bruge sin title til at lave "pengeafpresning", uden at skulle stå til ansvar for det. Eller bare generelt bruge deres title til at presse folk?

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Selvom jeg ikke har undersøgt det, så tror jeg bare der er lidt for mange cand.jur ( eller deromkring ) i folketinget til at det ville nytte så meget. ( findes der er oversigt over erhverv/uddannelse i folketinget? )

( og ved godt det ikke er folketinget du taler om, men folketingskandidater )

Men ærligt talt, så ville jeg få et bedre svar fra en mur end en folketingskandidat.

  • 0
  • 0
Svante Jørgensen

Det er dejligt at få et skud sund fornuft fra højesteret. Jeg var ellers ved at være grundigt bekymret over at pladeselskabernes FUD blev taget for gode vare lige fra folketinget til journalister der stort set alle gentog konklusionerne i pladeselskabernes "undersøgelser" som pure fakta.

Det er på tide at politikkere og journalister bliver bare en lille smule kritiske over for deres kilder i pladebranchen, det er trods alt en stor del af deres job.

PS. ville gerne kunne give thumbs up til blogindlægget, men det var desværre ikke muligt :)

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jeg synes hellere du skal stille spørgsmålet til folketingskandidaterne end dig selv.

Sidst jeg checkede havde de blot planer om at lette APGs bevisbyrde via en brevordning med "advarsler" til påståede fildelere.

Den slet skjulte intention med denne ordning var at disse breve senere kunne fremlægges i retssager vedr. nye sager mod samme person (læs: IP adresse), selv om udsendelsen af brevene ikke skulle overholde nogle særlige retssikkerhedsgarantier. Lovforslaget skulle egentlig være fremlagt i februar.

Retssagerne er i forvejen gået i stå. En IP adresse er ikke en person, og sagsøgte i denne sag er en af de få i landet som ikke har et trådløst netværk.

Der er heller ikke så mange som bruger DC++ mere. Det fede for APG med DC++ har altid været at de kunne producere et screendump med 10000 musiknumre, som måske i teorien kunne være distribueret til andre (for sagsøgte i denne sag ville det dog kræve et par år at uploade så meget..), og sende et gigantisk erstatningskrav, for derefter at være "venlig" og tilbyde forlig til 1/10 af kravet og stadig tjene kassen.

Hvis folk i stedet bruger BitTorrent, ser APG kun en lille smule (ad gangen) når de endelig får en fisk i nettet. Det gør det langt vanskeligere at stykke en sag sammen, hvor der bare er en chance for at advokatomkostningerne kan blive dækket hvis sagen vindes (jeg tvivler på at kunstnerne nogen sinde har fået et krone ud af dette sagsøgningscirkus).

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Pladebranchen er ikke hævet over retsplejeloven.

Når penge i sig selv bliver målet, blive "går den, så går den" pludselig meget nærværende. Mest at alt handler juristeri-misbrug om at anvende regler for egen vinding skyld. Derfor skulle sagen nok også til højesteret. Alle andre følge jo bare "rets-praksis".

Nuvel, pladebranchen er nogle af dem, der bedst forstå at udnytte regler. Det er dog også en af de branchen, der allermest presset. Forsætte udviklingen (og branchen ikke formår at forny sig) så er der nærmest ikke noget eksistensgrundlag. Som i fysik er inerti gerne koblet i størrelse (læs: vægt).

Den dybere "sandhed" i historien fortæller hvordan regler er blevet regler for reglerne skyld for herved at fastholde stive systemer. De eneste det gavner er de store, der ikke forstå at bevæge sig - og det selv om reglerne egentlig skulle beskytte den lille.

Hvis jeg skal grov, vil jeg sige at alt det her regelrytteri mest af alt smager af "software patenter" - selv om det godt nok er meget groft :-)

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Jeg synes hellere du skal stille spørgsmålet til folketingskandidaterne end dig selv.

Ikke for at være en lyseslukker - findes der politiker som ikke selv blot tænker "regler for reglerne skyld" og "for egen vinding skyld" (læs: næste valg/meningsmåling) ?

  • 0
  • 0
Kevin Harritsø

Musik, Film og TV brancherne har i de sidste 10 år været i et direkte frit fald væk fra at kontrollere det marked de sælger deres varer på. De har med andre ord fået konkurrence, og nu prøver de febrilsk at få kontrollen tilbage.

Sagen er den at folk igennem pirat kopiering har fundet et produkt, der er meget bedre end det brancherne selv sælger. Folk vil se de nyeste amerikanske TV-serier, på deres premisser, på det hardware og OS de lyster. (tænk bare DVD og Linux). Pirat materiale er simpelthen bedre kvalitet end det brancherne selv kan diske op.

Hvis nu IFPI og co. satte sig ned og udtænkte et produkt der var bedre end at pirat kopiere, så tror jeg det vil gøre et alvorligt indhug i pirat kopieringen. Men ak, de vil hellere leve i 90erne, og istedet forsøge at bekæmpe sit eget kundegrundlag med retsager og advokater. Suk.

(http://www.lauexplorer.com/2010/03/10/products/legal-dvds-vs-pirate-dvds/ - pointen som tegneserie)

  • 0
  • 0
Henrik Størner

Det er vist ikke helt usædvanligt at advokater prøver at "tryne" almindelige folk til at makke ret. Forbrugerrådets blad "Tænk" har flere gange omtalt hvordan almindelige forbrugere trues med bål, brand og kæmpe erstatnings-krav, hvis man køber kopivarer på nettet. Til trods for at det er fuldt lovligt, så længe man kun køber til eget forbrug.

Det foregår oven i købet med en offentlig myndighed's (SKAT's) velvillige assistance ...

  • 0
  • 0
Søren Løvborg

jeg tvivler på at kunstnerne nogen sinde har fået et krone ud af dette sagsøgningscirkus

I 2004 var svaret i hvert fald nej:

  • De penge, vi får ind fra piraterne, dækker ikke engang vore omkostninger, siger advokat i AntiPiratGruppen, Torben Steffensen.

  • De ansatte i gruppen laver et kæmpearbejde for en beskeden hyre. Vi kunne faktisk godt bruge endnu flere ressourcer, for vi er en ren underskudsforretning, siger han.

(http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article90360.ece)

Mon det har ændret sig siden?

Ideen er vel at APG skal reducere mængden af piratkopiering, og dermed sikre en større indtægt til kunstnerne. Jeg er dog ikke i tvivl om at iTunes har gjort mere for at reducere piratkopiering end APG nogensinde vil formå.

Kunne være at det var en downloadservice, musikbranchen skulle have startet i 2000, i stedet for en kaffeklub for advokater. Den dag i dag er danske online-musikbutikker til grin.

  • 0
  • 0
Jarle Knudsen

Kunne være at det var en downloadservice, musikbranchen skulle have startet i 2000, i stedet for en kaffeklub for advokater.

Napster var klar at betale 1 milliard USD til branchen (for online distribution)...

http://www.rollingstone.com/music/news/napster-offers-deal-20010221

Napster presented a $1 billion proposal to the five major record labels yesterday, with an eye on launching the new system this summer. Under the terms of the plan, the music file-swapping service is offering to pay the five labels $150 million per year over five years for non-exclusive licenses to their catalogs. The annual amount will be distributed among the labels according to the number of files transferred from each label. An additional $50 million will be set aside in a fund to pay out independents, also based upon the volume of file transfers.

http://dondodge.typepad.com/the_next_big_thing/2005/10/napster_the_ins.html
http://dondodge.typepad.com/the_next_big_thing/2007/07/rolling-stone-n.html

  • 0
  • 0
Ricco Førgaard

Kulturministeriet er godt igang med at gøre det lovligt for gribbe i jakkesæt at sende bevisløse girokort til danskere. Jeg har sendt en mail til kulturministeren om det: http://fiskeben.dk/2010/12/28/bekymrende-udvikling-vedr-piratkopiering/ og fået dette svar: http://fiskeben.dk/2011/02/17/svar-fra-kulturministeren/

tl;dr er at arbejdsgruppen vil tage mine synspunkter med i betragtning, hvilket vel betyder noget i retning af "du har ikke noget at skulle have sagt."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize