Kikset start på COOPs bankambitioner

I nogle måneder har jeg med spænding ventet på, at COOP ville vende tilbage med muligheden for, at jeg igen kunne anskaffe et MasterCard i den nye COOP Bank. Jeg har før haft et sådant kreditkort, man da kædens samarbejde med EnterCard ophørte tidligere på året, var det samtidig slut med at være kreditkortkunde hos COOP. Her fulgte så de første dårlige varsler om, hvad der kan ske, når supermarkedskæder entrerer med bankverdenen.

Sekventiel ansøgningsprocedure

EnterCard benyttede sig efterfølgende af COOPs kundeoplysninger til at forsøge at sælge et kort på andre betingelser til tidligere kunder som mig. En meget irriterende situation. Jeg følte mig forsøgt bondefanget til et helt nyt kundeforhold, og da jeg klagede over fremgangsmåden, fik jeg da også en undskyldning fra COOP over det forløb, som jeg og mange andre kunder havde oplevet.
Men ventetiden var som nævnt ovre for et par dage siden, hvor den nye COOP Bank i en e-mail fortalte mig, hvordan det nu var muligt at ansøge om MasterCard. Samtidig havde den nye bank også andre produkter på hylderne; blandt andet muligheden for at knytte en konto til kortet - hvortil man så kan overføre beløb, som man eksempelvis kan øremærke til indkøb i COOP-kæden via det i den sammenhæng gebyrfri kreditkort.
Jeg startede kreditkortansøgningsproceduren via nettet, og første fase gik relativt nemt. Jeg modtog en automatisk forhåndsgodkendelse kort efter, at jeg havde afgivet informationerne, og vejen var nu åben for yderligere digital indsendelse af pasinformationer og kopi af sygesikringskort. Men det var her, problemerne startede. For systemet meddelte mig lakonisk: “Du kan kun søge en gang”.

Illustration: Privatfoto

En lakonisk fejlmeddelelse dækker over et ansøgningssystem hos COOP Bank, som kun kan håndtere ét produkt ad gangen. Dermed er der udsigt til et langtrukkent tilmeldingsforløb hos den nye bank.

Pinlig brug af CPR-nummer

Og ganske rigtigt: Den telefoniske support kunne bekræfte, at den webbaserede ansøgningsproces kun kan håndtere ét produkt ad gangen. Med andre ord blokerer min kreditkortansøgning for, at jeg kan anskaffe mig en bankkonto hos COOP. Til gengæld opfordrede supporteren mig til at sende en almindelig mail med mit ønske om at oprette en konto. Afslutningsvis bad han mig om at oplyse mit fulde personnummer. Det er måden, COOP identificerer henvendelser på, fik jeg oplyst.
Jeg håber oprigtigt, at COOP får rettet op på disse tillidssvækkende tiltag, for vi forbrugere har brug for al den konkurrence, som kan komme i bankmarkedet. At tillade misbrug af kundeinformationer hos en tidligere samarbejdspartner og opfinde bøvlede digitale tilmeldingsprocedurer og kundekontakt i startfasen, baseret på CPR-numre, lover ikke godt for COOPs iøvrigt sympatiske satsning.

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Helge Svendsen

Er som sådan ok til identificering af en person. Ligesom CVR er det for virksomheder. Problemet er, at der i mange tilfælde ikke er noget efterfølgende filter, der fanger svindel.

Man burde gøre alle person numre offentlige a la www.cvr.dk. Så ville det person nummeret kun kunne bruges på samme led som cvr.

Slut med eks. at bruge det til at bestille kreditkort uden videre.

  • 9
  • 1
Maciej Szeliga

Coop kunne ikke selv levere MasterCard så de indgik samarbejde med EnterCard som så leverede og administrerede MasterCard for Coop. Coop havde ikke noget med håndteringen af kortoplysninger at gøre, du er blevet shanghajet af EnterCard fordi de allerede havde alle dine oplysninger... det havde Coop ikke og derfor skulle man ansøge igen.

  • 5
  • 0
Jens Bech Madsen

https://bank.coop.dk/produkter-og-priser/haevekort/

Hvor kommer linket til hævekortet fra? Jeg kan ikke finde det på den overliggende side https://bank.coop.dk/produkter-og-priser/

Det er vel nemt nok at opfinde links som peger på ingenting...
COOP's spildevandshåndtering: https://bank.coop.dk/produkter-og-priser/spildevand/

  • 2
  • 0
Jens Madsen

Hvorfor skal det være så svært at finde frem til den smule rente højrentekontoen giver ? Hvis man selv mente det var et godt produkt havde man vel gjort det klart og tydeligt ?


Syntes ikke det er svært - siden fungerer hurtigt, og det tager kun få minutter, at få et overblik over alle siderne. Går jeg til Danske Banks hjemmeside, tager det omtrent ligeså længe at gå ind på forsiden, som det tager at læse alle sider hos COOP bank. Startede med at gå ind på Danske Bank, før jeg skrev dette indlæg. Endnu, er siden bare tom, og den står og "loader". Det er gået ca. 3 minutter.

1.3% er en høj rente i dag - du kan låne penge til 0.15% højere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize