Kender du en god webudvikler?

Her i Mediehuset Ingeniøren har vi for tiden to stillinger til genbesættelse, som kunne have interesse for Version2’s målgruppe.

For det første søger vi en webudvikler, der har erfaring med PHP eller Drupal, da vores ene udvikler har fået nyt job hos DR, hvor han får lov til at arbejde fuld tid med hjertebarnet Javascript.

Vi søger en udvikler, der enten har kendskab til Drupal eller ønsker at opnå seriøs Drupal-fu, hvilket vi nok skal hjælpe med. Blandt de spændende opgaver er en relancering af ing.dk på samme Drupal-platform, som Version2 kører på.

Klik her for at se hele stillingsopslaget for en webudvikler / Drupal-udvikler

Dernæst søger vi en community builder, da en af vores nuværende community-støtter har søgt nye udfordringer i DIT (Dansk IT), hvor hun skal hjælpe med at opbygge netværk.

Vi søger en person, der er meget udadvendt og ikke er bange for at gribe røret og ringe til it-direktøren fra Carlsberg eller en Javascript-udvikler fra et mindre start-up, selv om de aldrig har talt sammen før.

Klik her for at se hele stillingsopslaget for en community builder

Ansøgningsfrist og praktiske oplysninger fremgår af de to stillingsopslag.

Vi vil værdsætte det højt, hvis du gennem dit (sociale) netværk vil dele opslagene, så vi kan finde de bedst mulige personer til de to spændende opgaver.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Thomsen

Kender en Englænder der er enormt dygtig og p.t. leder efter nye udfordringer, er det et krav at man er dansker og/eller kan dansk? :)

I forhold til webudvikler-stillingen vil det være en fordel, at man kan dansk, men ikke noget ultimativt krav, hvis man har den rette profil. Vi udvikler alligevel alt på engelsk og oversætter efterfølgende.

Til community builder-stillingen er det et krav, at man dansk, da man skal forholde sig til indhold skrevet på dansk.

Mvh Casper, Version2

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere