For ti år siden slettede Amazon George Orwells berømte bog ’1984’ fra alle deres læseres Kindle. Det gav en del støj selvom det kun drejede sig om nogle få hundrede læsere, ikke mindst pga. det ironiske i at det netop var fremtidsgyseren ’1984’ der blev ramt. Dengang var Amazon ikke den skyldige, men derimod George Orwells forlag, som vistnok havde fået kolde fødder med hensyn til at omfavne begrebet e-bøger. Uanset om det var tilfældet eller ej, valgte de at trække deres tilladelse tilbage og Amazon havde ikke andet valg. Kunderne fik deres penge tilbage, men det gav anledning til at spørge sig selv om man rent faktisk ejer e-bøger eller ej.
Spørgsmålet er nu aktuelt igen.
Hvis man har købt e-bøger i Microsofts Store, så bliver de slettet indenfor få dage og du får dine penge igen. Hvis du nu tænker at du alligevel har ret til den bog du troede du havde købt, og kopierer den over i et format som du stadig kan læse, så er du muligvis forbryder. Det er nemlig ikke bare den digitale version du mister, men også den medfølgende licens til at læse den, som så at sige tilbagekaldes.
Det er en kraftig påmindelse om at digitalt indhold er flygtigt og at du aldrig rigtigt ejer det, selvom du måske troede at du gjorde. E-bøger er på sin vis overgået til samme status som software; du har det dybest set kun til låns.
Som køber af digitale produkter står vi i p.t. i en dårlig situation. Det gælder ikke bare de som har et par digitale bøger i klemme hos Microsoft, men alle os som er forbrugere af elektroniske produkter. Forhandlerne er ikke ret tydelige i deres annoncering og man tror jo for det meste at man ejer det man har ”købt” selvom det egentligt bare er lejet. Branchen er nødt til at være mere tydelige omkring de her forhold.
Som det er lige nu, står forbrugerne i en grim situation hvis en af de store amerikanske udbydere af elektroniske produkter bliver kørt af banen af Tencent eller Baidu og må dreje nøglen om. Der er ingen garanti for at du må konvertere dine mange dødsmetal-numre eller poesi-samlinger til et andet format og stadig bruge dem. Det er mere eller mindre en ommer og det er ikke sikkert at du bliver kompenseret som det er tilfældet med Microsofts e-bøger.
Der er lidt at arbejde med for vores politikere her, men det er nok ikke helt skørt at beholde lidt papir og en stak vinyl på hylden derhjemme. Og der er jo også den mulighed at den spirende censur breder sig og dine kontroversielle bøger pludselig forsvinder fra din e-læser, uden varsel.
For en sikkerheds skyld har jeg anskaffet mig Ray Bradburys legendariske ’Fahrenheit 451’ både i paperback og hardcover som supplement til den elektroniske version. Better safe than sorry, ikke sandt?
E-bøger er på sin vis overgået til samme status som software; du har det dybest set kun til låns
Det er tvivlsomt at den ville holde i en dansk retssal, uanset hvad de så end skriver i en EULA.
Det samme gør sig gældende når man køber "download" musik fra for ekembel Apple, Amazon, eller en af de andre udbydere.
Men som vi ved fra gnasking af Apple's EULA - i USA holder den i en retsal, dvs. man må kun bruge Apples OS på Apple hardware, hvor imod Europædiske advokater holder på at det er nog juks, og i Europa vil det ikke holde.
Hvis man tager denne diskution, så må man sige at i samme øjeblik man har den "fysiske" kopi af bogen kan rettigheden ikke tilbage kaldes, og ejerskabet kan ikke kaldes tilbage.
Men indtil der er en eller anden domstol der udtaler sig (helst CJEU) kan man ikke være sikker på hvordan man skal fortolke det.
Enig, tvivler på at retstilstande holde i Danmark, vi har trods alt noget der hedder forbrugerbeskyttelse.
Personlig har jeg købt mange licenser og har sikret mig at "bøgerne" ikke forsvinder under næsen på mig.
Jeg også købt nogle licenser i Danmark, som typisk ikke er koblet til en cloudtjenste, der vil der være umuligt at tilbagekalde værket.
det der med at bryde deres DRM system og snuppe en kopi er eksplicit ulovligt ifølge dansk lov.
Det tror jeg ikke er 100% korrekt.
Det er godt nok i forhold til film:
Det er ikke meningen, at kopispærringen skal forhindre dig i at se dine film, og du må derfor gerne bryde en kopispærring, hvis det er nødvendigt for at kunne afspille filmen. Derimod må du ikke bryde en kopispærring, hvis dit formål er at kopiere filmen – heller ikke selvom du kun vil lave kopien til personlig brug.
https://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/film/#c81841
Hvorfor kan det ikke overføres til ebøger og bruges som et "hul" til at kopiere DRM-frit over på et andet device.
Det er i øvrigt vel det "hul" der gør det muligt at flytte sin film samling til et mediecenter.
Og det der med at bryde deres DRM system og snuppe en kopi er eksplicit ulovligt ifølge dansk lov.
Det var engang hvor det var lovligt at tage en sikkerhedskopi. Har de fået fjernet den ret?
Men derudover skal vi jo nok ud i stærkere lovgivning om forbrugerbeskyttelse og sanktioner i GDPR størrelse for at sikre at handler i den digitale verden også er uigenkaldelige som udgangspunkt.
Og det der med at bryde deres DRM system og snuppe en kopi er eksplicit ulovligt ifølge dansk lov.
Du kender åbenbart ikke loven :-)
Det er eksplicit loveligt at bryde DRM og andre kopibeskyttelser, hvis det er nødvendigt for at du skal kunne se dit købte produkt.
Så hvis du har en PC uden CD/DVD/BR må du gerne rippe dit købt dito og lave en kopi som du kan bruge på din PC. Så du har mulighed for at se, høre eller læse hvad du har købt.
Yderligere. Her er vi så en grå zone. Men da din kopi er loveligt, så må du godt låne den ud til andre. Selv om du stadig beholder en sikkerheds kopi til dig selv. Men alt efter hvordan man læser loven, så forbliver en kopi, af den nu loveligt kopi loveligt. Også selv om det orignale medie forsvinder.
Man skal ikke sælge kopien, men du må gerne låne den ud, ligesom dit orginale medie. Du skal så bede dem som, låner den om ikke at tage kopier, men hvis det er som en sikkerheds kopi. Så kan det, alt efter hvordan man læser loven, være uloveligt.
Hvis man har direte ulovelige film eller musik downloadet fra Internet, så er prisen for sådan, ifølge højesteret dom. Omkring 3-5 kr per DVD/BR med film og 2-3 øre per musik nummer. Hvis du betaler det. Så har du tilgengæld retten til at beholde, og bruge de kopier.
Det er tilgængæld ikke noget, retighedsalliancen taler højt om.
Noget andet er, at med billigt tilgang til musik og film, så er kopiering jo næsten faldet til nul. Hvem gider det nu om dage.
Men jeg er ret sikkert på, at hvis film og musik selvskaber igen begynder at gøre det svært at se eller høre det man vil. Som at hver eneste selvskab vil til at sælge deres egne produktioner fra egen stremning. Så vil det begynde at stige igen. Især hvis det kun er meget lidt orignal indhold som det er værd at se på en platform. Eller hvis man laver for meget regionsbestemt indhold, eller pris. Begge dele er dog uloveligt inden for EU.
Men at tro at domme eller andre tiltag vil stoppe en ny genration fra at lære af deres forældre, hvis selvskaberne bliver for grådige eller tåbeligt. Det tror jeg ikke.
Du kan jo stadig have samligt episoder at game of thrones på en enkelt billigt USB nøgle.
(Har ikke selv set et afsnit af GOT, og har ikke pirat kopiert siden mine studenter dage)
Noget helt andet, end den private gratis kopier mellem venner, af film som Amrikanske tjenester mener vi kan vente på i EU. Der når nogle crakker og sælger andres værker. Det er en verden til forskel
Enig med de kommentarerne ovenfor om at konfiskation af købte digitale eksemplarer ikke vil være lovligt i EU. Komisk nok skelnes der jo i forklaringen fra Microsoft klart mellem "rented" og "purchased", selvom de Microsoft (USA?) åbenbart ikke ved hvad "purchased" indebærer.
Det mest barokke i Microsofts forklaring er dog at de fratager dig dine private noter m.m. som principielt kan være omfattet af såvel ophavsretloven som persondataforordningen for en selvfastsat erstatning på 25 USD.
Det forekommer ret mystisk, når man nu ved at Microsoft i Danmark og EU kæmper hårdt for at overbevise virksomheder, tante Oda m.fl. om at det er sikrere at opbevare deres data i skyen end under eget tag.
Det bliver svært at gøre, hvis man tillader sig selv som cloud service leverandør at skalte og valte med brugernes data og rettigheder som her beskrevet. Så prøv at kontakte Microsoft Danmark og evt. forbrugerombudsmanden om problemet.
Du kender åbenbart ikke loven :-)
Jo jeg har bare et mere realistisk forhold til det. Software der kan det i siger, er konsekvent blevet fjernet. Hvad hjælper det mig, at jeg i teorien kan udvikle noget software, når det bliver taget fra mig hvis jeg vil dele med andre?
Praksis er at det for den almene borger er umuligt at lave kopier. Uanset om det er film fra Netflix eller om det er ebøger.
Personligt går jeg ikke så meget op i det med bøger, for jeg læser dem en gang og aldrig igen. Men jeg har sidet med en standard fra Dansk Standard som var kopibeskyttet så hæftigt, at anvendelsen blev begrænset. Jeg ville reelt miste adgang hvis der skete noget med min PC og det er en tekst, jeg skal bruge i mit arbejde. Da der var mulighed for at printe teksten (men kun 1 gang!) så printede jeg teksten og scannede det ind igen. Suk. Jeg undersøgte faktisk sagen og kunne ikke finde nogen anden måde at gøre det på. Og fremover køber jeg kun fysiske bøger af DS.
Men jeg er ret sikkert på, at hvis film og musik selvskaber igen begynder at gøre det svært at se eller høre det man vil. Som at hver eneste selvskab vil til at sælge deres egne produktioner fra egen stremning. Så vil det begynde at stige igen. Især hvis det kun er meget lidt orignal indhold som det er værd at se på en platform. Eller hvis man laver for meget regionsbestemt indhold, eller pris. Begge dele er dog uloveligt inden for EU.
Streamingtjenesternes øgede brug af eksklusivt indhold har allerede øget piratkopieringen igen, i følge TorrentFreak.
Især Netflixs popularitet var med til at sænke pirateri via torrents, men i takt med at de mange nye tjenester i stigende grad har fået populært eksklusivt indhold, er der sket en øget torrent aktivitet igen.
Jeg indrømmer gerne at jeg igen har downloaded nogle episoder af en tvserie jeg ikke havde adgang til fra Netflix. DCs Arrowerse har en del cross-overs, men Netflix har kun 3 af de 4 serier i Europa og jeg kunne ikke lige hitte rede i hvem som har rettighederne til den fjerde, så derfor downloade jeg de relevante cross-over afsnit. Jeg vil ikke blive overrasket over om den femte Arrowverse serie som starter i år, vil havne på en tredje streamingtjeneste.
Netflix var inde på noget af det rigtige, da de gav hele sæsoner af serier fri på en gang, så folk selv kunne bestemme hvor hurtigt de ville konsumere dem. Det gav også folk mulighed for at tegne abonnement for en måned, hvor de så kunne se serien. Desværre er de også begyndt med nogle serier at frigive dem afsnit for afsnit hver uge, ligesom de øvrige tjenester.
Musikstreamingtjenesterne forsøgte sig også med eksklusivt indhold, men erfarede vist at det ikke var vejen at gå, da de ikke erhvervede sig flere kunder nok til at dække udgifterne, men i stedet blot kunne se indholdet røg til tops på pirattjenesterne.
Hvis Disneys nye tjeneste bliver en success vil vi desvære nok se nogle af de andre selskaber lancere deres egne tjenester også. Hvis ikke de har nok indhold selv, kan de jo blot gå sammen med andre i samme båd.
Dansk Standard
Det er mig så i øvrigt en gåde at standarder skal koste en formue (og så også være sovset ind i DRM) - for meningen med standarder burde vel være at få folk til at følge dem, men hvem gider interessere sig for at overholde standarder, hvis man skal lave en enorm investering først (og måske endda i standarder man ved nærlæsning finder ud af man ikke skal bruge)?
Måske lovgivning også skulle laves til et forretningsområde, så man ikke mere kunne læse en lov på retsinformation, men skulle betale mange hundrede kroner per lov.
Jeg ser det for mig:
Du har overtrådt lov nr ditten-datten - jamen hvordan kan jeg vide det - du kan da bare købe loven - købe loven, jamen det koster jo en formue - ja hvis ikke du har råd til at købe loven, så må du tage straffen.
Alle E-bøger jeg har købt har jeg modtaget på email i et ikke krypteret format, har også alle musik numrer jeg har købt i iTunes
så selv om firmaet der solgte dem går fallit ikke mister rettighederne til af sælge dem, så har jeg stadig mulighed for af bruge det jeg har købt, lidt ligesom hvis man køber en DVD film, så kan man også stadig afspille den selv om firmaet der der solgte den mister rettighederne til af sælge flere
Software der kan det i siger, er konsekvent blevet fjernet.
Det er vel det man har dvdfab til :-)
https://www.dvdfab.cn/
Ellers så findes det da meget åben source til rip og ligende.
En mulighed er også at grabbe hele video delen, som mange programmer, som gemmer video fra youtube og andre hjemmesider gør.
Og du ved da godt hvad screamers er.
De kan være i fornuftigt kvalitet, men lyden er nu altid dårligt.
Så at teknologiksk kopi beskyttelse virker, og der ikke findes software til at omgå det ?
Som de fleste andre, mig selv inclusiv, så har vi bare ikke prøvet eller testet, de sidste mange år.
Da det med netflix og ligende, ikke har været besværet værd.
DVDFAB er et godt stykke software, udover at man kan lave kopier af medier. SÅ man kan nemt kan tage sin film samling med på ferie. Så har jeg selv haft stor glæde af det til at konveteret video strem fra et ældre Sony video kamera, som brugte et ikke standart codec. Så du kan alle jeg sender til. Se mine video.
Denne artikel belyser essensen i hvorfor jeg stort set ikke har købt den slags indhold. Jeg foretrækker at når jeg køber noget, så kan jeg beholde det og bruge det så længe jeg har lyst selv om producenten/distributøren/rettighedshaveren skulle få en fiks idé om at fjerne indholdet eller gå nedenom og hjem.
Den eneste undtagelse er Steam hvor jeg har en god sjat spil. De har dog været på markedet i rigtigt mange år så de har vist at de kan levere. På det seneste har jeg dog primært købt spil på gog.com - netop fordi jeg får en version uden DRM som jeg kan gemme og stadig installere om 10 år, lige meget om hjemmesiden eksisterer til den tid.
Musik køber jeg stadig på CDer. Jeg har ingen CD afspiller, men jeg ripper det til FLAC og så ryger mediet i en kasse i kælderen. Igen, der er ingen risiko for at jeg mister adgangen til det jeg har købt. Jeg har købt noget musik digitalt, men det har været f.eks. på Bandcamp hvor jeg får en download version i FLAC format uden nogen begrænsninger.
En streaming-tjeneste synes jeg også kan være fin, f.eks. til serier som man alligevel kun vil se én gang.
Hvis jeg under Linux udskriver til fil, så er jeg ret sikker på at der ikke er nogen kommunikation den anden vej, som kunne styre en scanning.
0 0
Og sikkert en af utalige andre grunde, til at meget software ikke udvikles til Linux, da levendøren ikke kan garanteres den fulde adgang til OS.
Ligesom Dropbox nu også nu er fravalgt, på grund af urimelig krav til filsystem.
Når man ser hvor meget besvær, og hvad det koster kunder i tid og besvær at Microsoft at softwaren er kopi beskyttet. Så er det nok på grænsen af at det kan betales sig.
Hvis man ser på SONY, så har ders forsøg på kopi beskyttelse, helt sikkert også kostet SONY selv mere, end de har "sparet".
Men Christien og Martin, i har helt ret, vis det ikke lige var for spil, så var MS heller ikke en platform ved mig privat.
Men baldure. Mener nu der findes software, som tager et skræmbilleder af siden, og selv køre en side fra, også tager et nyt. Til bogen er læst. Kan ikke huske om der også er billede til text med i denne pakke. Men du kan under allle omstændigheder så altid læse din børger som siderne i en bog.
Meget af google ind scanning af "verdenseaven" er formatere og scannet på samme måde.
Hvis jeg under Linux udskriver til fil, så er jeg ret sikker på at der ikke er nogen kommunikation den anden vej, som kunne styre en scanning.
Udskrift virker kun på bestemte versioner af Windows med godkendte drivere. Oprindelig kom jeg til at installere på Mac hvorfor jeg hverken kunne flytte licensen til Windows eller udskrive. Linux er slet ikke supporteret (kan ikke dekryptere PDF filen fordi plug-in til Adobe Reader ikke findes til Linux).
Så først måtte jeg ringe derind og få genaktiveret min licens efter at have forsøgt med Linux. Og så en gang mere for at flytte fra Mac til Windows. Jeg købte en Windows licens med det eneste formål at udskrive det lort.
Det lader til at Microsoft ikke vil tilbagebetale prisen for bøgerne medmindre man stadig har samme kreditkort som man købte dem med, og at kortet stadigt er registreret hos dem. I modsat fald får man bare sit tilgodehavende til brug i Microsoft Store (lucky bastards!).
Så kan man jo ikke engang købe bøgerne andet steds for de penge. Sikke et foretagende at være kunde (eller snarere produkt) hos.
Noget det irriterer mig grænseløst er at med DRM som det er i dag, så bestemmer udbyderen hvilket software jeg skal bruge, hvilket dræber innovationen.
Netflix film og serier kan kun ses i Netflix app'en osv. Hvis jeg vælger et obskurt OS kan jeg ikke selv skrive en medie afspiller der fungerer som jeg vil have den.
Og min samling bliver fragmenteret. Noget hos Netflix, noget hos HBO, noget hos Amazon, med hver deres (håbløse) app.
Tænk hvis "dengang" hvert pladeselskab havde deres egne butikker og man skulle købe en forskellig pladespiller til plader fra hvert selskab...
Hvis de bare kunne blive enige om et DRM API, så jeg selv frit kunne vælge og lave brugerinterface, ville meget være vundet i min optik.
Men det har de ingen interesse i, for så kan de ikke manipulere mig med deres brugerinterface, hvilket jeg synes er ekstremt ulækkert
Udskrift virker kun på bestemte versioner af Windows med godkendte drivere.
Vorherre til hest, og så kalder de sig Dansk Standard!
Det er sørgeligt at læse følgede om DS på Wiki:
"Dansk Standards mission er at styrke samfundet gennem kerneaktiviteterne standardisering, certificering og videnformidling og derigennem skabe værdi for stakeholdere – kunder, medarbejdere og samfundet generelt. "
Styrke samfundet min bare ....
Og fra deres egen hjemmeside:
"Dansk Standard indgår en årlig resultatkontrakt med Erhvervsministeriet, der udstikker rammer og mål for Dansk Standards bidrag til at skabe vækst for det danske erhvervsliv og kvalitet for samfundet."
Ja, det er symptomatisk at BORGERNES perspektiv som sædvanligt er helt fraværende. Hvis man sad langt væk og læste de danske myndigheders mission statements kunne man let forledes til at tro at Danmark var en interesseorganisation for virksomheder, og kun rummede ejere, ansatte og til nød kunder, men ingen egentlige selvstændige individer så som borgere.
Tilbage i 2014 var der allerede debat om, hvem der ejer en E-bog:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-08-19/m%C3%A5-man-s%C3%A6l...
Og åbenbart så sent som i sommeren 2018 blev der sendt et notat fra Kulturministeriet (Mette Bock) til Folketingets Kulturudvalg samt Folketingets Europaudvalg vedr. samme sag og de problemstillinger, som der er forbundet med digitale bøger:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/210/1925191.pdf
Problemet er stadig, at der endnu ikke er taget nogle direkte beslutninger eller nedskrevet love for, hvem der faktisk ejer et eksemplar af en E-bog eller et stykke E-musik efter det er blevet købt.
https://www.makeuseof.com/tag/remove-drm-every-ebook-own/
Måske en hjælp til dig Baldur Norddahl, næste gang du vil gemme noget.
