Torben Mogensen header

Kan læren fra Novo bruges i IT-verdenen?

Berlinske Tidende citerer i dag forskningsdirektøren i Novo Nordisk,Mads Krogsgaard Thomsen for en udtalelse om, at Novo aldrig selv har gjort nogen af de grundlæggende opdagelser, der ligger til grund for deres økonomiske succes. Novos rolle har primært været at udvikle produkter baseret på opdagelser, der er lavet som fri forskning på universiteterne.

Han fortsætter med at kritisere bl.a. den tidligere forskningsminister for at kalde universiteterne for "kornfede": En gennemsnitlig universitetsansat arbejder meget mere end de nominelle arbejdstimer, og skal slås for hver enkelt krone til forskning. Thomsen erkender, at universitetsforskerne måske ikke er lige så gode til at få deres resultater ud til den brede befolkning som de store virksomheder er, men kritiserer de skiftende regeringer for de nedskæringer, der har været i de seneste tiår. Hans største frygt er, at nedskæringerne kan lukke den fødekæde at forskeruddannede folk, der kan lave dels grundforskning og dels forskningsbaseret udvikling i de store virksomheder.

En rapport fra Novo Nordisk Fonden konkluderer endvidere, at offentlig forskning er en god investering for samfundet: "Rapporten viser, at flere investeringer i offentlig forskning over de næste 6 år ikke blot vil have effekter for den enkelte forsker eller virksomhed, men også vil medføre positive samfundsøkonomiske effekter på blandt andet BNP, beskæftigelse samt offentligt og privat forbrug og investeringer", siger Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.

Begge udtalelser tager udgangspunkt i erfaringer fra medicinindustrien, som trods nedskæringer kan lukrere på en stor andel af de offentlige forskningsmidler, idet de områder, der allerede har succes, typisk bliver belønnet med flere forskningsmidler end andre områder, der måske har et større behov. Danmarks Statistik lavede i 2013 en rapport, der analyserer den offentlige forskning i Danmark. Her kan man læse, at 21% af de offentlige forskningsmidler går til sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse, og dertil 15% til sundhedsvidenskab, mens naturvidenskab og de tekniske videnskaber får hhv. 15% og 8%. IT-området trækker både fra de naturvidenskabelige midler og fra de tekniske videnskaber, og er i følge rapporten samlet set 4% af de samlede forskningsmidler. I betragtning af, at IT-branchen har en omsætning på over 200 milliarder kroner, hvilket er knap fire gange så meget som medico-industrien, så er området underfinancieret i forhold til sin størrelse. Dertil kommer, at f.eks. medicinsk forskning har glæde af store private forskningsfonde (f.eks. fra Novo og Lundbæk), mens der ikke er tilsvarende fonde, der støtter forskning indenfor IT.

Men hensyn til Mads Thomsens frygt for mangel på forskeruddannede folk, så har vi lokalt på DIKU (Datalogisk Institut ved Københavns Universitet) som følge af de seneste nedskæringer reduceret antallet af PhD-stipendier voldsomt, så det er ikke kun indenfor medicin, at denne frygt er reel. Det er mindre klart, hvor stor betydning den offentlige forskning i IT har for den danske økonomi. Dette skyldes dels, at forskningens omfang som nævnt er ret beskeden, og dels at der ikke er lavet systematiske undersøgelser om danske IT-virksomheders brug af resultater fra offentlig forskning. Derfor bliver det lidt anekdotisk, såsom at opremse et antal danske IT-virksomheder, der er startet med basis i forskning. Men en nulhypotese er, at forskningens betydning nok er proportional med de midler, der smides efter den, og ved sammenligning med andre teknisk tunge brancher, er det nok også en god investering på både kort og lang sigt.

Så ville det ikke være en ide at afsætte flere offentlige midler til forskning indenfor IT? Efter alt at dømme vil det (som det meste af forskningen inden for naturvidenskab og teknik) være en samfundsøkonomisk god investering, så de primære hindringer er politiske og rekrutteringsmæssige: Hvis de offentligemidler med et blev femdoblet, kunne det være svært at finde kvalificerede folk til at lave forskningen, også selv om man trak på udenlandsk arbejdskraft. Men en stigning på 20-30% om året vil sagtens kunne håndteres. Hvis denne forskning foregår på universiteterne, vil den ikke alene bidrage til forskningen i sig selv, men også til undervisningen. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at IT-branchen mangler højt kvalificeret arbejdskraft.

Så hvorfor ikke? Riget fattes som sædvanlig penge, men det er kortsigtet at spare på forskning og uddannelse og bruge pengene på skattelettelser i stedet. Man kunne også se på de famøse kampfly. EFter min mening er bemandede kampfly på vej til at blive forældede på samme måde som panserkrydsere blev det i sin tid. Fremtiden indenfor luftbåren krigsføring ligger i små ubemandede droner, der bruger en blanding af fjernstyring og kunstig intelligens. Der er ingen grund til at have en pilot om bord: Det koster en masse at indbygge life support, sikkerhed og menneskelæsbare instrumenter og menneskebetjente kontroller i et fly, og menneskets skrøbelighed sætter endvidere grænser på acceleration. Så det kunne være en ide at udskyde indløbet indtil man vidste, om det i det hele taget er relevant teknologi. Men Danmark har jo en tradition for at investere massivt i forældet forsvarsteknologi. Et udmærket eksempel er Vestvolden, som blev opført i 1888-1892 som følge af frygt for tysk invasion efter krigen i 1864, men som følge af den teknologiske udvikling op til og under den første verdenskrig hurtigt var forældet. Vi kan i dag glæde os over vestvolden som et grønt rekreativt område, men en lignende omstilling er næppe mulig for kampfly.

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jn Madsen

Lige den er rimeligt lodden.

Droner er gode, de bliver bedre og bedre, de har introduceret nye militære værktøjer, men man er vist ikke i nærheden af at udvikle drone-systemer, der kan afløse en lynende dygtig pilot i et moderne jagerfly.

Droner kan allerede en del, men de er ikke i nærheden af hvad kampfly præsterer. Det er noget med alsidighed.

At den kommende F-35 (det er jo den vi køber) nok er militærhistoriens største katastrofe, teknisk og økonomisk,- det er så en anden historie.

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

Der er jo masser af opgaver i dag, hvor droner er konventionelle fly overlegne,
F.eks. Ground support og patruljerings opgaver.
Og hvis man valgte at løse disse opgaver vha. droner, ville diskussionen måske nærmere være, kan det overhovedet betale sig for Danmark alene at indkøbe en højteknologisk Schweizerkniv til at løse de resterende opgaver, eller burde man nærmere indgå i et Nato baseret østersø arbejde, der er jo en hel del små lande rundt omkring os.

// Jesper

  • 3
  • 0
Jn Madsen

Helt klart,- droner er kommet for at blive,- og de kan mere og mere, de har netop den fordel, at man ikke skal bruge en masse penge og teknologi for at sikre pilotens overlevelse.

Det er helt klart noget, hvor vi skal være med på vognen.

Men,- som tingene ser ud nu og det næste årti eller to, så kan kampfly noget droner ikke er i nærheden af at kunne.

Jeg kan godt se det, det er enhver softwareudviklers våde drøm, -robotter der fiser rundt og løser alle problemer med "perfekt kode" og uangribelig datakommunikation til hovedcenteret,- helt uden et par sekunders forsinkelse.

Droner har allerede en god plads, og pladsen vokser år for år,- men afløse topmoderne jagerfly og toptrænede jagerpiloter, den er der nok adskillige årtier til. (hvis det overhovedet sker??)

  • 0
  • 0
Jn Madsen

Jeg kan godt se din tanke,- skal vi overhovedet gå ind på det marked, hvor kampflyet har sin berettigelse? Skal vi blive på de områder, hvor dronerne hersker? Overlade til andre at købe det dyre isenkram,- måske lidt mod NATO's principper?

Det er så en politisk afgørelse. Jeg vil da helst have en "både/og" fremtid. Der er også arbejdspladser og teknologisk innovation i det her. Vi er tilsyneladende allerede med fremme i teknologi og robot branchen.

  • 0
  • 1
Joe Sørensen

Jeg synes du ødelægger din egen pointe om forskning ved at blande kampfly ind i billedet. Nu blev det endnu en kampflysdiskussion.

Jeg synes ikke om at få skarpladte droner til afvisningsberedskab over Dansk luftrum. Det vil jeg gerne se andre gøre først. Det er før lykkes "fjenden" er stjæle en drone direkte fra luften. Det er smart for den dovne tyv, fordi flyet lander endda automatisk på fjendens egen lufthavn. Smart.

Mit problem er, at jeg er bange for at russerne ikke ser noget problem i at skyde en drone ned over Østersøen eller måske endda i Øresund. I dag har de ikke lyst til at forsøge at skyde på vores F16, da døde piloter giver genlyd, mens droner blot er hardware. Men det er jo en rutine at afvise dem. Det er ikke den eneste grund til at vi har fly, men blot et af dem.

Jeg er heller ikke sikker på at droner er så billige i drift, som de i dag markedsføres som. Vi behøver jo ikke sammenligne prisen med F35. Vi kan sammenligne dem med et af de billigere alternativer.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg synes du ødelægger din egen pointe om forskning ved at blande kampfly ind i billedet. Nu blev det endnu en kampflysdiskussion.

Det var ikke min intention, at dreje diskussionen den vej. Det var egentlig blot en bibemærkning om, hvordan staten (mis)bruger sine penge. Jeg ser gerne, at diskussionen omhandler det primære emne: Bruger Danmark nok offentlige forskningsmidler til IT-forskning?

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Berlinske Tidende citerer i dag forskningsdirektøren i Novo Nordisk,Mads Krogsgaard Thomsen for en udtalelse om, at Novo aldrig selv har gjort nogen af de grundlæggende opdagelser, der ligger til grund for deres økonomiske succes. Novos rolle har primært været at udvikle produkter baseret på opdagelser, der er lavet som fri forskning på universiteterne.

Men hvor ender patenterne og hvor ender pengene?

Jeg ser det som et stort problem at man bare "kræver" samfundet leverer uddannelse og forskning, men selv stryger gevinsten - klart så kan man plædere for at det skaber arbejdspladser, og der arbejdspladser betyder at folk betaler skat og blah, blah, balh, men alligevel.

I betragtning af, at IT-branchen har en omsætning på over 200 milliarder kroner....

Der skal man nok stikke piben lidt ind, for mange af de Villyarder er altså ikke specielt højteknologiske (og dermed heller ikke "forskningsværdige"), men udelukkende udtryk for flytning af kasser og banal software som f.eks. kontorpakker mv, eller mere eller mindre kvalificeret installation og opsætning til alt for høje timepriser.

IT er langt hen ad vejen udelukkende et serviceerhverv, ikke en industri i sig selv, så det giver ingen mening at lave (forholdsmæssig) forskning i det, for der er stor risiko for at der bare kastes penge i en bundløst hul - dermed på ingen måde sagt at der ikke skal være uddannelse inden for IT, og der kan også sagtens være forskning, men man skal lige være realist omkring tallene.

  • 0
  • 2
Torben Mogensen Blogger
  • 1
  • 0
Christian Nobel

Ja, men der er også en stor del af sundhedssektoren, der ikke er specielt højteknologisk. Og den relative lille andel af højteknologiske IT-virkomheder hænger måske netop sammen med den beskedne mængde offentlig forskning.

Jeg mener vi generelt er ude i mudrede vande her, hvor hvert ressort område prøver at berettige deres egen eksistens.

Og det er måske der en stor del af problemet ligger, nemlig at der er kommet mere og mere kobling mellem forskning og penge, hvilket risikerer at en del forskning ikke bliver udført, for der er ingen penge i det (på kort sigt).

Så jeg mener at det er vigtigt at vi har forskning, og at vi fjerner presset fra at forskning partout skal give et udbytte - så hellere noget grundforskning landet kan have glæde af på sigt (uden at lade private firmaer tage patent derpå), ligesom jeg mener at der er mange andre områder af forskningen som er vigtigere end IT forskning isoleret, eksempelvis inden for energi, så som solceller og batterier mv.

Dermed ikke sagt at IT forskning ikke skal indgå, men det skal ikke nødvendigvis være en isoleret disciplin, men være en del af helet.

Og den med om hvorvidt den relative lille andel af højteknologiske IT-virkomheder hænger måske netop sammen med den beskedne mængde offentlig forskning køber jeg ikke umiddelbart.
Her tror jeg ligeså meget at vi har et generelt problem med at man fra magthavernes side slet ikke forstår betydningen af at sælge sin sjæl over dammen - og der tror jeg desværre ikke at mere forskning kan gøre forskel, men måske mere en bredere accept af hele OS konceptet (om at løfte i flok).

  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Så jeg mener at det er vigtigt at vi har forskning, og at vi fjerner presset fra at forskning partout skal give et udbytte - så hellere noget grundforskning landet kan have glæde af på sigt (uden at lade private firmaer tage patent derpå)

Helt enig. En større andel af forskningsmidlerne bør uddeles uden krav om, at ansøgningerne skal indeholde milepæle eller angive praktiske anvendelser. En større del bør faktisk uddeles til alle universitetsansatte -- forudsat at de også underviser, men ellers uden forudsætninger. Altså noget i stil med de gamle "basismidler". Det mindsker bureaukratiet. Jo, der vil måske være enkelte, der ikke laver noget særligt for deres penge, men det er nok mindretallet, og det er trods alt bedre end, at nogle forskere fusker med resultater for at få flere penge. Så længe udgifter skal dokumenteres som relevante, ser jeg ikke den store risiko.

ligesom jeg mener at der er mange andre områder af forskningen som er vigtigere end IT forskning isoleret, eksempelvis inden for energi, så som solceller og batterier mv.

Det er farligt at spå om fremtidig betydning af nutidig forskning. Ting, der lige nu kan synes relevante, kan i fremtiden være ligegyldige, og omvendt.

Men hvis vi endelig skal argumentere for vigtigheden, så er IT-forskning vigtig for selvkørende biler, robotter, medicin (sekvensanalyse, proteinfoldning, billedanalyse, sundheds-IT generelt, osv), undervisning, kommunikation, transport, energi, produktion, osv. Det vil efter min mening være farligt kun at se IT som værktøj til forskningen i disse områder uden også at styrke grundforskningen indenfor IT.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere