Kan jeg hacke mit TV?

Min gode ven Kurth Westh Nielsen har ligesom jeg erhvervet et Philips-TV, og han har prøvet at få fat i kildekoden til TV'et, da dette er Linux-baseret. Jeg har for nylig købt to TV til hjemmet - et Samsung UE32C4005PW LED-TV og et Philips 32PLF5405H/12 LCD-TV.

Samsung

Mht. Samsung TV'et så er bruger-interfacet til kanal-adminstration et helvede. Antallet at tryk, der skal til for at sortere kanaler er latterligt højt. Her ville jeg egentlg gerne have kildekoden for at hacke UI'en.Men jeg kan ikke finde bevis på at dette TV er Open Source baseret.
Samsung er ellers meget fine til at lægge kildekode ud på http://opensource.samsung.com, så jeg er egentlig i tvivl om at det TV kører Linux.

Hvis man software-opdaterer TV'et, kan jeg se at TV'et bruger Uboot, så det udelukker bestemt ikke, at det er Linux. Hvis nogen af jer ved mere så sig gerne til. Her er et dump af hvad en software opdatering til TV'et ligner.

Eksternt billede

Philips

Mht. Philips, så fulgte der med TV'et en lille pamflet, hvor GPL og LGPL var gengivet samt en angivelse af hvilke open source software pakker, der var brugt til TV'et. Den særlig ivrige læser kan bemærke, at "Directions for Use" bør vise mig videre, hvordan jeg får fat i kildekoden - men dette har Philips glemt at vedlægge. Sjusk.

Eksternt billede

Jeg havde ikke tænkt mig at opgive her. I stedet ringede jeg til Philips service-telefon, som gav op da jeg nævnte "source code". De omstillede mig til Philips hovedkontor, som stillede mig tilbage til service-linien. Hrrm..

Jeg ringede derefter op til Philips hovedkontor, og bad om service-chefen. Han var meget behjælpelig men anede ikke hvordan han kunne hjælpe selv. Han kunne efter en dag oplyse mig, at man bare skal skrive til Holland:

Open Source Team, Philips Electronics
High Tech Campus Bld HTC-44
5600 Eindhoven
The Netherlands.

For at komme lidt hurtigere til mølle, satsede jeg (ifølge denne URL) og skrev direkte til open.source@philips.com

Efter en dag kom der en meget fornuftig og høflig mail tilbage med en URL, hvor jeg kunne downloade den lovede software. Philips tilbød mig desuden at jeg kunne få en CD med softwaren uden betaling - dog anførte de at de foretrækker hvis jeg selv kan downloade af hensyn til miljøet. Fint!

Jeg har lige kigget den downloadede software igennem, da mit mål egentlig er nået - jeg har fået den software, jeg kunne

Eksternt billede

Der er ingen intro til "tool-chain", eller overblik - det må man selv skabe. Der er heller ikke kildekode til bruger-grænsefladen til Philips-TV'et, da dette er Philips ejendom. Der mangler også dokumentation for det API, som skal bruges til at justere kanaler, volumen mv.
Jeg kunne selvfølgelig godt ønske mig at Philips lagde hele sofware-stakken ud i open source, da det ville først der vil være reelt muligt at kunne lave en bedre brugergrænseflade.
Men alt andet lige har Philips bestået min lille test - jeg kunne få den lovede open source software udleveret. Det skal dog nævnes, at jeg klart beskrev, at mit formål var at skrive resultatet på version2.dk, hvorfor jeg måske har fået lidt bedre behandling.

/pto

P.S. Philips TV'et bad ved opstart om en netværkskode, som jeg fandt på Yousee.dk - herefter kom alle kanaler ind automatisk og i fornuftig rækkefølge. Sådan! Markant bedre brugergrænseflade end Samsungs spaghetti....

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Bach Aaen

Mht. Samsung TVet, så bør uImage være Linuxkernen påklistret en mindre header, som gør at uboot kan læse den.
rootfs.img bør være angrebspunktet. Den bør være et rodfilsystem eller muligvis et gzippet rodfilsystem. Prøv om det kan gunzippes og mountes som loopback device. Hvis dette lykkedes, så vil indholdet her i sige en hel del mere om systemet.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Mig bekendt har de mere advanceret modeller alle Linux bag sig. Flere af dem kan endda hackes [1]:

Med en simpel rettelse af firmwaren på et Samsung fjernsyn er det muligt at få adgang til funktioner, der ellers er skjult for brugeren fra producentens side. Samsung bruger blandt andet Linux, som kernen i deres fjernsyn, og via den åbne platform har kodehackere manøvreret sig vej ind i systemet og fået tv’et til at gøre ting, som Samsung enten ikke har implementeret eller åbnet op for.

Jeg har selv overvejet at prøve SamyGO [2]. Men jeg tør ikke. En ting er at brænde firmwaren af på sin router, noget andet er på sit TV :-)


[1] Hackere åbner for skjult optagefunktion i Samsung-tv
http://elektronikbranchen.dk/nyhed/hackere-aabner-skjult-optagefunktion-...
[2] SamyGO
http://www.samygo.tv/

  • 0
  • 0
Jens Fallesen

Til jul boede jeg hos noget familie, der netop havde anskaffet et Samsung-tv til gæsteværelset. Her var kanalerne også noget rod (og en del manglede), men ved at bladre rundt i menuen tilpas længe fandt jeg et sted, hvor man kunne indtaste netværkskode osv. – og voila, så kom de alle med i en nogenlunde fornuftig orden.

Det er måske værd at zappe lidt mere rundt i menuerne. :-)

  • 0
  • 0
Esben Damgaard

Så vidt jeg har forstået er nødvendigheden af netværkskode et resultat af at Yousee ikke overholder standarden for dvb tv.
Har selv haft en del problemer med Yousee og Mythtv. Fik det aldrig løst, og er flyttet nu, så kan ikke teste de opdateringer til Mythtv der efter sigende skulle fikse det.

  • 0
  • 0
Kevin Harritsø

Det er spøjst at se at de fleste elektronik producenter stadig har en meget tilbagetrukken holdning til brugerskabt funktionalitet. Er det "not-invented-here" faktoren der skræmmer?

Fx var Microsoft ude og true med bål og brænd da Kinect blive hacket for første gang, på trods af den enorme omtale der blev skabt.

Hvis man får nørderne med sig, er der gode chancer for at skabe en masse mere-værdi gratis til sit produkt.

Og så til sidst: Hvorfor pokker er der ingen af TV-producenterne der har lavet en konfigurations side der kan tilgåes via ethernet, hvor man kan indstille kanaler, håndtere streaming abonnementer osv ? Det vil fjerne alt den fedtede indstilling via fjernbetjeningen.

  • 0
  • 0
Rune Juhl Jacobsen

...ville være at køre "file", "strings" (evt. med output pipet til head eller less -- der plejer at være ret meget), eller "hexdump -D <filnavn> | less", eller noget i den dur.
Med de værktøjer plejer det at være lidt nemmere at finde ud af hvad man har med at gøre.

  • 0
  • 0
Kim Schulz

...ingen tvivl om det. Der er i min manual beskrivelse af hvilke software stumper de benytter.

SamyGo er den mest almindelige måde at hacke samsung tv med. Det er rimeligt let på nyere TV modeller (desværre ikke det vi har) og giver faktisk adgang til rigtigt mange sjove features.

Der er i Samsung TV en hidden kanal liste export/import feature. Mener det er volume down der skal holdes nede i ca 15sec sammen med power knappen. Herefter skrives en binær kanal liste fil til usb stick.
Bruger man SamyGo er der endda en app til det :-)
http://sourceforge.net/apps/mediawiki/samygo/index.php?title=SamyGO_Chan...

  • 0
  • 0
Michael Thomsen

Fx var Microsoft ude og true med bål og brænd da Kinect blive hacket for første gang, på trods af den enorme omtale der blev skabt.

Tænk, jeg synes da netop at Microsoft har kørt på listefødder iforhold til hackning af Kinect og Windows Phone 7.

Stik modsat Nintendo's reaktion på Wii homebrew, og Sony's refleksreaktion på PS3 homebrew. Hvorfor de ligefrem har fjernet OtherOS er mig en gåde.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Hvis der er samme arm processor i Philips og Samsung tv, så kan du måske bare kopiere de nødvendige lib's over til dit samfung tv ( Det tror jeg så ikke du kan ( med tftp ))

Men hvis du tør det så, kunne det være et forsøg værd.

telnet til samsung tv:
http://sourceforge.net/apps/mediawiki/samygo/index.php?title=How_to_enab...

http://mediakey.dk/~cc/how-to-enable-telnet-on-a-samsung-tv/

Personligt mener jeg det er lidt for meget tid at skulle bruge på reverse engineering.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize