Kan gamere redde verden?

I denne TED-video opstiller spildesigner Jane McGonigal en tese: Vi kan redde verden gennem spil!

Mange en forældre bliver bekymrede, når deres teenager ikke gider bevæge sig ud fra værelset, men i stedet sidder og spiller computerspil hele tiden. Denne dedikation til at spille kan virke nytteløs, men måske lærer teenagere alligevel noget af at spille? Det har før været en historie at enkelte er blevet ansat på baggrund af de evner de har vist indenfor organisering i spillet World of Warcraft og i denne video opstilles der 4 evner som måske kan antages at gamere lærer næsten uanset hvilket spil de spiller.

  1. Blissful Productivity
  2. Social Fabric
  3. Urgent Optimism
  4. Epic Meaning

Se videoen for at få uddybet disse værdier:

Hvad synes du? Kan gamere redde verden eller er Janes ideer for langt ude?

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Lykke

Det er slet ikke helt ved siden af de påstande hun fremsætter men der hersker en generel opfattelse af at lærdom ikke er effektiv hvis det er sjovt.

At læse en bog er langt fra den mest effektive måde at lære på men det er alligevel den metode vi benytter i næsten alle sammenhæng og den metode som alle "respekterer". Men det er snart blevet bevist så mange gange at man kan lære bedre via lege, spil, video/lyd og andre former for lærdom men den slags har bare ikke den samme respekt som bøger har. Hvorfor der er denne skævhed i hvad man mener er god undervisning, aner jeg ikke - Men det er trist at vi ikke har mere fokus på en optimal lærdom istedet for at fastholde os i traditionelle bøger.

Engang imellem dukker der sager op i medierne om skoler der køre forsøg med forskellige alternative undervisnings-metoder og i de fleste/mange tilfælde med yderst positive resultater, men alligevel ender de ofte med at gå tilbage til de gamle modeller fordi forældre, politikere og meningsdannere tillægger den klassiske bogform højere værdi til trods for det sker på et faktuelt forkert grundlag.

  • 2
  • 0
#2 Jørgen Elgaard Larsen

Det svære er nok at finde opgaver, der kan give stimulans til spillere, men samtidig har anvendelse i den virkelige verden.

De "spil", hun nævner at have udviklet, består primært i at samle idéer. Men idéer er ikke meget værd, hvis ikke der er nogen, der investerer tid i at udvikle dem.

Hvis man f.x. vil forsøge at finde alternativer til fossile brændstoffer, vil det bedste være, hvis man kan bruge spillerne til andet end at få idéer.

Spil vil være egnede, hvis man behandler informationer.

Selv spiller jeg OpenStreetMap, og man kunne også forestille sig spil, hvor spillerne behandler store mængder informationer ved at skrive tekster (WikiPedia), udfører forsøg og indrapporterer resultater, eller måske programmerer.

Det er jo fint nok, men hvordan kan man udvikle spil, der løser fysiske opgaver - f.x. at skaffe mad til de sultne i Afrika, eller fjerner vand fra oversvømmede områder?

  • 1
  • 0
#3 Therese Hansen

Man kunne måske forestille sig (som de gør i mange futuristiske film) at de fysiske opgaver blev udført af "robotter", som skal styres som i et spil? Pludselig kunne kinesiske "farmers" i World of Warcraft i stedet sidde og styre robotter som samler landminer op hele dagen og få deres løn derigennem...

  • 1
  • 0
#4 Michael Lykke

Idéen er ikke nødvendigvis at spillene skal være det som folk skal arbejde med resten af livet - Det er nærmere et sprøgsmål om at benytte spil(Og andre midler) til at effektivisere indlæring og til at lære børn og unge ting som man ikke kan læse sig til i en bog. Fx. som World of Warcraft hvor du i høj grad vil kunne lære om samarbejde, kommunikation og strategi - Det er jo ikke fordi folk skal sidde i en verden der ligner WoW i deres job, men det er en indlæringsform mange vil finde sjov hvor man lære en del ting undervejs uden det virker som "tør og kedelig" indlæring med en bog og tavle.

  • 1
  • 0
#5 Maxx Frøstrup

Nu bliver jeg ved med at se WoW bogstaverne, hvilket jeg har et had/kærlighedsforhold til ala Mac vs. M$.

Jeg opdagede lige for et par uger siden at i dagens gamer verden er 20-25 timer om ugen casualgaming i modsætning til i 90'erne hvor det var excessive. Fun Fact til baghovedet.

Nu spiller jeg selv "casually" Eve-online og har lige her henover sommeren haft en mindre identitetskrise grundet udviklerens nye gamedesigns. (De havde en real krise og var faktisk lukningstrusset i godt 14 dage).

Jeg holder mig og har valgt netop dette spil grundet noget jeg ser meget få mennesker overhovedet kan forholde sig til: De har en intern selvstændig økonomi i spillet, eller marked om man vil. I modsætning til egentlig alle andre spille markeder jeg har set er dette stort set drevet udelukkende af spillerende selv uden indblanding fra spilledesignerne eller spillet selv.

Det betyder faktisk at deres marked bliver påvirket af samtlige effekter som også findes på de forskellige virkelige verdens markeder, f.eks. at mangel på oile driver prisen på oile op. Eller lukningen af en fabrik har en effekt på andre produkters priser. Og ja det er virtual. Men ligesom med oile i den virkelige verden skal pumpes ud et eller andet sted fra, så skal Oxygen Isotopes høstes et eller andet sted i Eve, for at nogen kan holde deres rumskibsfabrik kørende den uge.

Lang forhistorie for at sige: World of Warcraft er altså ikke det eneste spil som er nyskabende indefor udvilking af disse Virtual world/Real world skills. For de uvidende vil jeg anbefale en daglig dosis online gaming magazine input sammen med version, Massively.com er nok det eneste jeg kender til, læser det dog sjældent selv da jeg som casual player netop allerede er opdateret.

Alternativt, prøv at spørge en "guild/klan master" om hvad det lige er de laver. De har helt klar Planlægning og PR +5 det står bare ikke på dem :)

  • 1
  • 0
#6 Michael Lykke

Lang forhistorie for at sige: World of Warcraft er altså ikke det eneste spil som er nyskabende indefor udvilking af disse Virtual world/Real world skills.

Det er vi slet ikke uenige om - WoW er bare ét af mange eksempler, men et eksempel de fleste folk enten kender eller har hørt om :) Jeg kunne nævne rigtig mange andre spil hvor de samme ting gør sig gældende men som ikke får nogen klokker til at ringe ved de fleste læsere :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere