Kan du ikke lige låne mig dit password?

Associated Press publicerede for en uge siden en meget omtalt artikel om jobansøgere, der var blevet bedt om at udlevere deres Facebook-passwords som en del af et udvidet referencecheck.

Så meget røre gav det, at Repræsentanternes Hus i USA i går stemte om et forslag, der - hvis det var blevet vedtaget - ville have gjort det ulovligt for arbejdsgivere at bede jobansøgere (og ansatte) om loginoplysninger til sociale netværk. Forslaget blev ikke vedtaget, men flere amerikanske stater arbejder videre med tilsvarende lovgivning.

Tænk, at der findes arbejdsgivere som vil:

  • Krænke privatlivets fred i troen på, at det skulle give dem mere pålidelige medarbejdere
  • Udsætte sig selv for risikoen for på Facebook o.lign. at støde på oplysninger, som de ikke har ret til at få fra ansøgeren, f.eks. om tro eller seksuel orientering
  • Ansætte folk, der udleverer passwords

Næste gang, man planlægger at lave industrispionage var det måske en plan at ringe nogle af konkurrentens medarbejdere op med et fedt jobtilbud og så liiige kræve, at de udleverer passwords til deres nuværende arbejdsgivers source code repository, så man kan checke om de skriver god kode?

Og kan du så ikke lige låne mig dit NemID-nøglekort og password nu, vi er i gang, så jeg kan logge ind på sundhed.dk og se, at der ikke står noget alvorligt i din journal, og at din læge har udskrevet noget effektiv prævention til dig, så vi ikke skal betale for en barsel? Og så checker jeg også lige netbanken, nu jeg er i gang; jeg er ikke så tryg ved ansatte med rod i privatøkonomien, da vi har en TrustyBox på kontoret.

På forhånd tak.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Korsgaard

det forslag der blev nedstemt igår var "bare" et ændringsforslag/tilføjelse (amendment) til den FCC bill der er undervejs.

Forslaget mod udlevering af koder til sociale tjenester vil sikkert (forhåbentlig?) dukke op igen.

Jeg må selv indrømme at jeg ikke kan forstå at nogen ville ansætte folk der udleverer koder, eller at ansøgere faktisk ville gå med til det.

  • 7
  • 0
Henning Wangerin

Det krav har jeg såmen for en hel del år siden fået fra kommunen ?!?!

Ok Det var før de sociale netværk, men alligevel. Sagsbehandleren mente at de havde krav på at få min adgnagskode til jobnet, så de kunne check om jeg nu huskede at logge mig ind ofte nok. Jeg ved ikke hvad hun tænkte på.

Hun blev bedt om at skaffe dokumentation for at de havde krav på det, hvilket selvfølgelig aldrig kom.

Ikke at de fik ikke adgang til en skid, og kort efter var jeg i arbejde igen, så problemet løste sig selv.

/Henning

  • 0
  • 0
Lars Bengtsson

Efter sigende (http://twit.tv/show/tech-news-today/467) skulle det være til jobs med en eller anden form for sikkerhedsgodkendelse, hvor man i forvejen undersøger ansøgeres personlige baggrund. Men alligevel er det vist over grænsen for hvad man normalt beder om i den slags check. Det svarer til at gennemsøge ens hjem, papirer og fotoalbums.

Man kan sige at det er sjovt at USAnerne - i det mindste nogle af dem - som sætter den personlige frihed og integritet meget højt i tekst og tale, ikke er blege for at underminere den når en virksomhed kan se en interesse i det.

  • 0
  • 0
Lars Bengtsson

Efter sigende (http://twit.tv/show/tech-news-today/467) skulle det være til jobs med en eller anden form for sikkerhedsgodkendelse, hvor man i forvejen undersøger ansøgeres personlige baggrund. Men alligevel er det vist over grænsen for hvad man normalt beder om i den slags check. Det svarer til at gennemsøge ens hjem, papirer og fotoalbums, hvilket man dog ikke gør. Men der er (har været) en opfattelse af at man kan tillade sig at snage mere i folks digitale privatliv end i den fysiske verden. Se bare på gmail og facebook.

Man kan sige at det er sjovt at USAnerne - i det mindste nogle af dem - som sætter den personlige frihed og integritet meget højt i tekst og tale, ikke er blege for at underminere den når en virksomhed kan se en interesse i det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize