Martin Ernst bloghoved

Kan blockchain være den store disrupter i den finansielle sektor?

Illustration: pixels.com

Inspirationen fra en nylig konference med netop dette emne giver anledning til at vende blockchain - igen.

Tilbage i januar skrev jeg en blog om, hvordan bitcoins vil udvikle sig i 2019. Denne blog var en opfølgning på en blog, som jeg skrev et år tidligere om, hvorfor bankerne hader bitcoins etc.

I bloggen kom jeg blandt andet ind på:
Jeg tror på, at bankerne i 2019 vil løfte sløret for, at de arbejder på løsninger baseret på blockchain (blandt andet udskiftning af SWIFT og Ripple arbejder også på noget). Om denne teknologi kan styrke tilliden hos deres kunder, må tiden vise. Jeg tvivler dog.

Og

2019 bliver ikke året, hvor der kommer et seriøst alternativ til bankerne baseret på blockchain.

Det er mit bud. Men på rygtebørsen går der forlydender om, at Facebook vil lancere noget til de indiske brugere af Whats App. Amazone og Apple arbejder også på løsninger.

De seneste rygter omkring Whats App siger, det er ikke kun er de indiske brugere, men et langt større geografisk scope, som er tiltænkt denne løsning.

Reaktioner får man altid

Som så mange gange før får jeg forskellige, reaktioner fra forskellige mennesker, som enten bekræfter mig i mine holdninger eller udfordre mig. Det sidste skete så her.

Claus Skaaning fra GoSecurity/DigiShares skrev til mig, at han sammen med en række andre og understøttet af en række partnere arrangerede Fintech Disruption Summit.

Han nævnte, at der ville komme flere banker, der præsenterer deres blockchain projekter. Jeg tog naturligvis imod invitationen.

For jeg vil godt selv blive klogere på, hvad der sker i den finansielle sektor – og teste om mine postulater stadigvæk holder. Og jeg kan fortælle, at selve arrangement gav inspiration til et par blogs. Denne er den første – stay tuned.

Det blev på mange måder en inspirerende konference, men også nedslående på samme tid. Hele tankegangen bag bitcoins og blockchain er orienteret omkring muligheden for anarki.

Det matcher ikke særlig godt med størsteparten af indlægsholderne, som havde fokus på de regulatoriske krav omkring løsningerne til den finansielle sektor.

Der var virkelig langt mellem de konkrete initiativer - og dem der var, sloges med at få en løsning til at blive godkendt af myndighederne. Der er ikke harmonisering mellem landede, så det er en af de første udfordringer ...

Erfaringen i det nye og bare godt gammel erfaren

En af de mange gode oplægsholdere på denne summit var bl.a. Jeppe R. Stokholm (Partner & Venture Capitalist fra AmaZix), som i hans oplæg kom ind på forskellen mellem Initial Public Offering (#IPO), Initial Coin Offering (#ICO) og Security Token Offering (#STO). IPO er det vi kender så godt som en børsnotering.

Dens onde tvilling ICO’en, har vi set i tusind tal i forbindelse med den ene efter den anden cryptovaluta forsøger at rejse penge til netop deres helt unikke valuta.

Det alle talte om på konferencen var STO’en – som for at bruge Jeppes ord – var det bedste fra IPO og ICO. Således var STO reguleret på næsten samme måde som IPO og investorerne ville i højere grad kunne forholde sig til dette instrument end ICO, som slet ikke var reguleret. STO som begreb har mad nok til flere blogs, så vi lader den ligge lidt.

Jeppe er et godt eksempel på nogle af front runners inden for etablering af funding for løsninger til deres kunder. Her var den “unge”, som er tæt på blockchain-arnestedet for mange i Zug, Schweiz. En person som af mange betragtes som the go-to guy, hvis man skal finansiere sine blockchain ideer, da hans firma allerede har skaffet dem millioner-milliarder.

Han blev fulgt op af Martin Von Haller Grønbæk fra Bird&Bird - som for mange af os er ‘the grand old man’ indenfor IT-kontrakter. Han havde også tillagt sig et gråt skæg bare for at understrege hans seniority, som han selv sagde.

Uanset skæg eller ej, så tæller erfaringen - og Martin kan (som så mange af os andre) huske hele .com-udviklingen i slutningen af sidste årtusind. Blockchain-hypen blev sammenlignet med det.

I den efterfølgende paneldebat med Martin og Jeppe (samt Thomas Nägele, Luka Gubo samt anført af Jeanette Carlsson, Founder of Tech Nordic Advocats – bare for at nævne nogle af de mange gode oplægsholdere) kunne man tydelig mærke forskellen med de to uden at skulle favorisere nogle af dem.

Er blockchain det rigtige ”våben”?

Dog deler jeg Martins holdning, som er en ikke udelt begejstring for blockchain. Hvorfor bruge blockchain til noget, som alligevel en alm. database kan give os? Specielt når blockchain miljømæssigt – set helt isoleret i forhold til en traditionel database – er en dårligere løsning.

Jeg har før skrevet her på Version2 omkring, at man skal vælge sine våben. Og ikke bare skifte en hammer ud med en anden hammer, som kan fuldstændig det samme. Det er bl.a. sket i artiklen HANA or not to ha’ – det er spørgsmålet… ( eller på min ”egen” busniesscase.dk side … Plus at uanset værktøjet, så er det de samme regulatoriske krav, der gælder.

Blockchainen giver kun mening, når man sikre en værdioverførelse mellem parter som ikke stoler på hinanden. Dvs. det giver ingen mening internt i en bank at have en blockchain-løsning, da man internt i banken (forhåbentligt) stoler på hinanden.

Plus at blockchain i sig selv ikke har særlig meget funktionalitet ud over at flytte værdier mellem to parter. Der er skal være utrolig meget omkring selve blockchainen som bl.a. skal sikre at værdierne i den fysiske verden kan konvertere den digitale token, som kan administreres af blockchainen.

Her er der igen tale om tillid – og der kan blockchainen igen hjælpe nada.
Hele det område er i sig selv emne for adskillelige blogs.

Uanset – er jeg helt skævt på den? Er det mig som ikke har set lyset? Hit me!

Relateret indhold

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Og længere er den ikke.

Når man har tilført de egenskaber vi forventer fra den financielle sektor, har vi samtidig fjernet den centrale kerne-ide i det folk kalder "block-chain", så svaret er klart nej.

En af de absolut centrale og uomgængelige af disse krav, er at domstoles domme skal efterfølges.

Det kræver en eller anden form for "administrative override" der kan tilbageføre transaktioner osv.

Det kræver igen at alle stoler på den part der har lov til at lave "administrative override".

Og dermed har vi fjernet de som alle IT- og ultra-liberalisterne elsker ved blockchain: At man ikke skal stole på nogen.

En blockchain med out-of-band trust er bade en kæde af kryptografiske hash-værdier.

Michael Cederberg

Alene her går han da helt galt i byen...

Jeg tro ikke du forstår hvad han skriver. Det han skriver er deltagerne i det store hele ikke snyder hinanden. Fordi der er lovgivning og omdømme på spil. Det hele er en velkoreograferet dans.

Noget sørgelig artikel baseret primært på holdninger.

Ha ha ha. Det er en velargumenteret artikel. Det udtrykker holderning og er bakket op med argumenter. Hvad med at du gjorde det samme?

[Standard disclaimer: Mine skriverier på version2 udtrykker ene og alene mine egne holdninger. Disse er ikke altid sammenfaldende med min arbejdsgivers.]

Pelles Klode

Hej Martin

Tak for en god og aktuel blog.

Gennem det sidste stykke tid, har jeg fulgt med i udviklingen omkring Blockchain og må tilstå, at jeg er lettere forvirret. Er det fordi Blockchaian er et skræmmebillede på kriminel valuta eller fordi der reelt ikke er en fremtid i teknologien?

Jeg deltog for nylig i en anden konference om Blockchain, hvor Søfartsstyrelsen var helt oppe og ringe med et Blockchain-projekt, der giver mening. I dag tager det op til et halvt år, at få alle papirer på plads ved ejerskifte af et skib, hvor processen skal igennem et tungt bureaukrati. Med bureaukraterne tilmeldt deres Blockchain kan den samlede transaktion for et ejerskifte foretages på fire minutter!

Søfartsstyrelsens udfordring, som jeg forstod det, er at de mangler partnere, da man ikke kan netværke alene. Det siges at en Chain skal bestå af mindst tre uafhængig af hinanden aktører med en 1/3 kontrol hver, for at være sikker og troværdig.

Jeg har læst et sted, at man med 2/3 af kontrollen over en Chain, kan manipulere med Block's fremadrettet, og at manipulation bagudrettet kræver hvad der svarer til en regnekraft, hvor Googles samlede kun dækker 5 % af behovet.

Vil det dermed sige at en Chain spredt på 300 aktører vil være 100 gange mere sikker og med 3.000 aktører 1.000 gange mere sikker?

Som jeg forstår Blockchain, og ret mig endelig hvis du syntes jeg tager fejl, er det en metode til verificering af datatransaktioner, hvor alle fremadrettet transaktioner bygger på og verificeres i forhold til en hovednøgle, der godkendes i Chain'en som det første.

Hvis hovednøglen så skal verificeres af op til 3.000 aktører, må det uværligt give en sikkerhed, der er den følsomme data vores infratruktur er afhængig af værdig - eller er det Hype..?

Mvh. Pierre

Michael Cederberg

I dag tager det op til et halvt år, at få alle papirer på plads ved ejerskifte af et skib, hvor processen skal igennem et tungt bureaukrati. Med bureaukraterne tilmeldt deres Blockchain kan den samlede transaktion for et ejerskifte foretages på fire minutter!

Søfartsstyrelsens udfordring, som jeg forstod det, er at de mangler partnere, da man ikke kan netværke alene. Det siges at en Chain skal bestå af mindst tre uafhængig af hinanden aktører med en 1/3 kontrol hver, for at være sikker og troværdig.

Hvis nu søfartsstyrelsen lavede et system hvor man kunne logge på med NemID og registrere ejerskifte. Så kunne det klares på 4 min. Uden blockchain. Det tunge bureaukrati i dag er noget søfartsstyrelsen selv har valgt.

Der er ganske simpelt meget få scenarier hvor man har brug for en blockchain og de handler alle om at undgå at stole på nogen. Hvis man stoler på Søfartsstyrelsen, så kan man bare bede dem vedligeholde en liste af ændringer ... evt. kan de publisere listen fra tid til anden signeret med Søfartsstyrelsens digitale signatur. Fra tid til anden kan de også publisere en liste med hvem der ejer hvad, sådan at man ikke behøver tygge listen igennem fra ende til anden. Hvis nogen er uenig med listen, så kan de klage til domstolene.

Man kan selvfølgeligt vælge blot at stole på flertaller (som i fx. bitcoin). Men det genererer en masse ekstra arbejde (fx. proof of work) og fjerner muligheden for indgreb fra myndigheder i situationer hvor der er et problem (som PHK beskrev overnfor). Og uden domstole der kan sikre at loven følges fordi jurisdiktion ikke er veldefineret.

De fleste eksempler på brug at blockchain indeholder meget få detaljer, de løses mindst ligeså godt uden blockchain og ofte forstår organisationer og myndigheder ikke helt hvad de taler om. Det er et mode-fænomen.

Pelles Klode

Nu skal jeg ikke spille klog, og er hverken fortaler eller modstander af Blockchain, blot observatør.

I Søfartsstyrelsens tilfælde kan NemID næppe bruges, da stort set alle aktiviteter er internationale. Et skib kan være registreret i Sydafrika, sejle under Panamas flag og ejet af et rederi i Asien, jeg mener det er op til 11 instanser et ejerskifte skal igennem, og der er store pengebeløb på spil.

Her er det vel netop mangel på tillid, der driver dem i den retning, og så giver det vel mening for dem, at bruge Blockchain..?

Michael Cederberg

I Søfartsstyrelsens tilfælde kan NemID næppe bruges, da stort set alle aktiviteter er internationale. Et skib kan være registreret i Sydafrika, sejle under Panamas flag og ejet af et rederi i Asien, jeg mener det er op til 11 instanser et ejerskifte skal igennem, og der er store pengebeløb på spil.

Når jeg læser hvad søfartsstyrelsen selv skriver, så handler det om det danske skibsregister. Men hvis nogen i søfartsstyrelsen forestiller sig at lave et digitalt skibsregister (med eller uden blockchain) som dækker en substantiel del af verden, så tror jeg de skal have deres hoved undersøgt.

Internationale aftaler om småting tager årtier at lave. At forestille sig at lande skulle lade ejerskabet af skibe til milliarder - skibe som også har militærstrategisk betydning - bestemme af en digital afstemning som de ikke har kontrol over er ualmindeligt naivt.

Her er det vel netop mangel på tillid, der driver dem i den retning, og så giver det vel mening for dem, at bruge Blockchain..?

Det her er ikke et teknisk problem der skal løses. Det er et ansvarsmæssigt og proceduremæssigt problem. Derfor er løsningen heller ikke at putte noget teknik ind.

Gert Madsen

Og dermed har vi fjernet de som alle IT- og ultra-liberalisterne elsker ved blockchain: At man ikke skal stole på nogen.


Herunder fjerner den anonymitet, som kan forhindre det abnorme misbrug af personlig information, som følger bankernes nuværende elektroniske transaktioner.
Det klassiske dilemma:
Banker og myndigheder må gerne se, at jeg ikke overfører penge til IS.
Men det rager ikke dem, om jeg overfører 100kr. til min søn, og ingen til min datter.

Michael Cederberg

Herunder fjerner den anonymitet, som kan forhindre det abnorme misbrug af personlig information, som følger bankernes nuværende elektroniske transaktioner.
Det klassiske dilemma:
Banker og myndigheder må gerne se, at jeg ikke overfører penge til IS.
Men det rager ikke dem, om jeg overfører 100kr. til min søn, og ingen til min datter.

Det løser man i dag ved at lave regler om hvad virksomheder må og ikke må med data. Virksomheder er tvunget til at have en intern og extern revision der tjekker at omgangen med data følger reglerne. Desværre er myndighederne en ganske anden sag. Men specifikt elektroniske penge transaktioner har myndighederne ikke direkte adgang til.

Det er ganske fint håndteret i den nuværende model. Og hvis du absolut ønsker at overføre penge til nogen uden at det kan spores så udveksler I kontanter. Hvis det er til lyssky personer som gerne vil udveksle i en mørk gyde, så kan du passende overveje dine handlinger og hvorvidt det er risikoen værd.

Hold det op mod risikoen ved cryptovaluta: Når du overfører 100 kr. til din søn, så kunne det være at andre havde hacket din computer og udnyttede det til at tømme din konto. Og så er pengene væk med meget lille mulighed for at få dem igen. Eller hvis du bare glemmer koden til din wallet eller smider dit hw token væk. Eller ...

Gert Madsen

Det løser man i dag ved at lave regler om hvad virksomheder må og ikke må med data.


Man har i en række tilfælde lavet reglerne, men ikke rigtig løst problemet. Digitaliseringen har gjort konsekvenserne ved indbrud i kartoteker så meget større, at man bør mindske dataindsamlingen - man gør det modsatte.

Hvis det er til lyssky personer som gerne vil udveksle i en mørk gyde, så kan du passende overveje dine handlinger og hvorvidt det er risikoen værd.


Åh, ja. Man har nok noget kriminelt for, hvis man ikke ønsker sig overvåget.
- Du kunne ikke dy dig for at trække den gamle traver af stalden.

Michael Cederberg

Man har i en række tilfælde lavet reglerne, men ikke rigtig løst problemet. Digitaliseringen har gjort konsekvenserne ved indbrud i kartoteker så meget større, at man bør mindske dataindsamlingen - man gør det modsatte.

Vi kan godt blive enige om at for meget data gemmes og at data sikkerhed er underprioriteret. Hvad jeg hører rundt omkring er at GDPR har fået virksomheder til at tænke sig rigtigt meget om. Men det har ikke så meget med blockchain at gøre. Blockchain tillader også delvist at man kan følge transaktioner.

Åh, ja. Man har nok noget kriminelt for, hvis man ikke ønsker sig overvåget.
- Du kunne ikke dy dig for at trække den gamle traver af stalden.

Nej det var ikke det jeg skrev. Jeg bryder mig heller ikke om at blive overvåget. Der er intet udiøst i at ønske brug af kontanter til visse transaktioner. Men hvis det handler om at udveksle samme med lysky personer i en mørk gyde, så bør du overveje hvad du gør. Både moralsk og med hensyn til din egen sikkerhed.

Log ind eller Opret konto for at kommentere