per andersen bloghoved

Kampen mod de digitale platforme

Kampen mod de digitale platforme er i fuld gang. Airbnb er under anklage for ikke at betale skat. Uber-chauffører tabte i første omgang retssagen om piratkørsel.

Nu er det ikke alle digitale platforme, der er under lige meget beskydning. Platforme som Facebook og Spotify er ikke så udsatte som Uber og Airbnb, selv om Facebook har fået kritik fra de etablerede medier og Spotify fra dele af musikbranchen.

Måske aner man et mønster. De nye forretningsmodeller får kritik fra dem, som har sit levebrød fra de områder, som de nye modeller går ind på. Det er ikke så underligt – sådan har det nok altid været. Da man begyndte at planlægge storebæltsbroen kom modstanden bl.a. fra dem, der levede af færgerne. Da man digitaliserede avisproduktionen strejkede typograferne.

Det er selvfølgelig ikke al digital udvikling, der er positiv. Men der er ingen tvivl om, at de digitale platforme er kommet for at blive – det går altså ikke over igen. Vi er nødt til at indrette samfundet efter den udvikling, der sker, i stedet for at holde fast i gamle modeller.

Illustration: Privatfoto

Salg af software

Et godt eksempel er den nye platform til formidling af software-løsninger mellem sælger og køber, Swipx.com, der har været omtalt i en række medier den seneste måned. Den dansk-baserede platform er ikke en handelsplatform, men hjælper købere, der er på jagt efter en software-løsning, til at finde det rigtige produkt på markedet.

Det er selvfølgelig ikke en platform, der skaber ”arbejdsløshed” i større udstrækning – måske højst nogle konsulenter, som ellers ville tjene penge på at rådgive kunder om køb af software, men de har nok svært ved at tiltrække megen sympati.

Selv om swipx.com således ikke er nogen kontroversiel platform på denne måde, er den alligevel et godt eksempel på, hvordan de digitale platforme ændrer de kendte forretningsmodeller. Man stiller mulighederne til rådighed for brugerne (kunderne) på en overskuelig måde og lade kunderne selv finde frem til den bedste løsning. Det gælder hvad enten det er ophold, kørsel, software, musik eller et hav af andre services.

Brugeren er på denne måde i centrum og i kontrol – og kan selv styre relationen til udbyderen af services. Det er blandt andet dette aspekt, der er nyt med de digitale platforme – magtbalancen tipper fra leverandør til kunden. Og dermed gør det blandt andet ondt på de områder, der har været kontrolleret, reguleret, monopoliseret, leverandørstyret osv.

Øget skepsis

På et område har kritikken af de digitale platforme ret – det ændrer på nogle områder vores arbejdsmarked og de såkaldte ”tilkæmpede arbejdergoder”. Fagforeninger og avisartikler advarer mod manglende forsikringer, dårlige ”lønninger”, skjulte omkostninger og risici. Ja, man kunne i DJØF-bladet endog se en artikel om, at der sker en underminering af demokratiet.

Det har også betydet – ifølge Epinion og LO – at danskerne er blevet mere skeptiske over for de mest kontroversielle digitale platforme. Men det bliver ikke nogen varig tendens, og der er stadig et voksende antal mennesker, der bruger disse digitale platforme.

En afgørende tendens er globaliseringen, der kommer til udtryk med de digitale platforme. Men ser det i fuld udblæsning når hvert enkelt land forsøger at forholde sig til de globale digitale platforme, og finder ud af, at det er en ulige kamp. Faktisk underminerer det begreber som lokal lovgivning, lokal skat m.v. I sidste ende ændrer det på opfattelsen af nationalstater – og hvad mange ikke indser i dag, så er vi på vej til at nedlægge begrebet ”selvstændige nationer”!

Mon ikke samfundet efterhånden finder ud af at indrette sig på den digitale udvikling i stedet for at forsøge at bremse den. Sådan har det være tidligere med Dankortet, CPR, nethandel og mange andre teknologiske udviklinger.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Biering Blogger

Vi er nødt til at indrette samfundet efter den udvikling, der sker, i stedet for at holde fast i gamle modeller.

Kan vi ikke ændre det til: Vi er nødt til at skabe teknologiske rammer som er skalerbare og muliggør en ønskværdig udvikling, i stedet for at lade os fastholde i gamle modeller.

For hele problemet med de digitale platforme skyldes at internettet i sit grunddesign kun har været tiltænkt at skulle forbinde servere med humant læsbare adresser. Strukturen har aldrig har været tiltænkt kommercielle anvendelser, hvor virksomheder uden forhåndskendskab til hinanden skulle udstille deres services for hinanden og for forbrugere.

Derfor er der opstået proprietære platforme for at håndtere "discovery" til forskellige anvendelser. Det er sådan set ikke anderledes end man før i tiden helst skulle have samme teleselskab for at kunne ringe til hinanden eller samme bank for at overføre penge til hinanden uden kolossale gebyrer.

Teknologisk er vi imidlertid specielt i Europa ved at være tæt på at kunne lave de nødvendige strukturelle tilføjelser til internettet, som åbner for "The Internet as the Platform". Det betyder i store træk at vi kan skabe mere innovation og større konkurrence på mange af de områder, hvor vi i dag ser monopolisering. Det har jeg skrevet lidt om på bedreid.dk. Efter min mening er det en bedre vej at gå, end den som EU pt. har valgt med skiftevis at falde på halen over monopolerne og sende Margrethe Vestager efter dem med den store bødehammer.

Tænk f.eks. på hvordan udviklingen af telesektoren eksploderede efter opsplitningen af Bell Systems i 1984 efter mere end en menneskealder med drejeskivetelefoner. På samme måde kan vi sætte fut i udviklingen af skalerbare økosystemer til transport, e-handel m.m. gennem distribueret discovery og standardiserede snitflader.

Vi ser det allerede så småt, f.eks. har Nordjyllands Trafikselskab vist gang i noget i den retning - og selv de danske kommuner outperformer både Uber og resten af taxibranchen teknologisk ved at udstille et relevant API, hvilket resulterer i at jeg kan vælge mellem et antal forskellige parkerings-app, som alle fungerer på diverse kommuners parkeringspladser.

Noget af det, der har stået mest i stampe de sidste 20 år er jo netop Googles søgetjeneste. Den fungerede til overflod dengang der var under ti danske butikker af hver sin varekategori på nettet. Nu er der måske 1000 i en typisk kategori og Google vælger naturligvis at promovere de 10, Google har mest ud af, uanset om kunden måtte have andre præferencer. Helt galt går det når eIDAS m.m. åbner for det fælles indre marked og der bliver mindst 100.000 udbydere i mange varekategorier. Derfor er der behov for at afløse den til kommercielle forhold forældede Google-søgning med andre mere skalérbare og personaliserbare former for søgetjenester, hvor de dedikerede prissammenligningstjenester formentlig blot er første trin.

Log ind eller Opret konto for at kommentere