bloghoved christian schmidt

Kage i statistikken

I starten af september kunne B.T. fejre, at de har vippet Ekstra-Bladet af tronen som Danmarks største website ifølge Dansk Online Index, der er brancheforeningen Danske Mediers trafikmåling. Men knap var champagneflaskerne tømt, før konkurrenter og godtfolk gav sig til at studere målfotoet. Og det viste sig at være ret uskarpt.

Både B.T. og Ekstra-Bladet har nemlig langt om længe fået nye cookiesamtykkebokse, hvor det er let at sige nej til cookies. Tak for det. Men hvor B.T. tæller en sidevisning, allerede mens brugeren får vist samtykkeboksen, tæller Ekstra-Bladet først sidevisningen, efter brugeren har taget stilling til samtykke. Derved er tallene ikke fuldstændigt sammenlignelige. Men ændrer det billedet markant?

I hvert fald tog Danske Medier konsekvensen og suspenderede offentliggørelsen af målingerne indtil videre. Ikke alene på grund af B.T. og Ekstra-Bladets kappestrid men også grundet andre bevægelser i tallene.

Trafikmålingens retningslinjer foreskriver blandt andet, at statistiktagget skal indsættes nederst i HTML-koden (afsnit 2B.1.1) og at automatiske reloads/redirects ikke tæller som en sidevisning (afsnit 2C.2 og 2C.3). Men der står ikke noget om samtykkebokse. Så umiddelbart vil jeg mene, at B.T.s implementering er efter bogen. Men det er selvfølgelig ikke så smart, hvis andre medier tolker retningslinjerne anderledes, så målingerne ikke bliver ensartede.

Både B.T. og Ekstra-Bladet respekterer et nej tak til cookies. Selvom man siger nej, bliver man stadig talt med i trafikmålingen. Det er fint nok. Som udgangspunk kan man sagtens tælle sidevisninger anonymt og uden brug af cookies. Til gengæld er det mere problematisk at opgøre antal unikke brugere og brugersessioner.

Ingen teknisk forklaring

Ifølge pressemeddelelsen var Danske Medier forberedt på at »indførelsen af samtykkebokse med “nej” til cookies ville have enkelte, ensartede konsekvenser for måling af mediernes trafik og udbredelse« men det har vist sig, at »udfordringerne er betragteligt større end først antaget«.

De nærmere detaljer fremgår ikke. Det er vel de færreste, der ligefrem bliver skræmt væk af samtykkeboksen, så betyder det så meget, om sidevisningen tælles før eller efter samtykkeboksen?

Et gæt på den tekniske forklaring er, at tælleværket bliver forvirret over, at samme bruger dukker op i statistikken både med og uden cookies (før og efter hen har givet samtykke til brug af cookies). Et andet bud er, at systemet slet ikke er gearet til, at brugere i nævneværdigt omfang siger nej til cookies. Som nævnt i et tidligere indlæg her på bloggen er man ofte i standard­systemernes vold, og mange standardsystemer er bygget på nogle ikke helt tidssvarende antagelser om europæisk lovgivning.

Det kan også tænkes, at man har set en ændring i tallene, som man endnu ikke har fundet en forklaring på.

Skal vi spytte langspyt?

Danske Mediers trafikmålinger har over 20 år på bagen. Den startede i regi af Foreningen af Kommercielle Danske Internet Sites (FAKDIS), der senere skiftede navn til Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM). Man ønskede at etablere en digital pendant til avisernes Dansk Oplagskontrol og tv-stationernes seertalsmålinger, så man kunne bevise over for alverden, særligt de skeptiske annoncører, at internet skam var et seriøst medie. Det lykkedes, og i 2012 blev internetmedierne sågar optaget i det fine selskab, da opkomlingen FDIM fusionerede med Danske Dagblades Forening og en række andre brancheorganisationer og blev til Danske Medier.

Trafikmålingen består af klassisk webstatistik a la Google Analytics kombineret med spørgeskemaer, der beriger målingerne med demografiske oplysninger. Det giver medierne adgang til interessant viden om deres besøgende. Men ikke mindst indgår tallene i branchens store langspytkonkurrence, hvor der kæmpes om de prestigefulde pladser på ranglisten over Danmarks største websites. Jeg ved ikke, hvad det har af relevans af være størst. Men der er gennem tiderne blievet brugt uanede ressourcer på at sikre, at alle sider bliver talt med inkl. 404-sider og andet godt, så man kan høste den hæder og ære, man er berettiget til.

Senest har JP/Politikens direktør, Stig Ørskov, beskrevet dette ståhej som Cirkus Sidevisning.

Ordnede forhold

Danske Medier vil i begyndelsen af oktober iværksætte en gennemgang af de tilsluttede sites for at sikre, at de lever op til lovgivningens krav og derved deltager i trafikmålingerne på lige vilkår. Det er en rigtig god nyhed. Hidtil har mediebranchen ikke haft specielt travlt med at tilpasse sig cookiebekendtgørelsen. Men når de nye samtykkebokse pludselig er skyld i, at Gummi-Tarzan kåres som mester i langspyt, så er Fanden løs i Laksegade.

Selvom man kan trække på smilebåndet over baggrunden, så må man glædes over, at brancheforeningen nu giver den en skalle for at bekæmpe den udbredte lovløshed blandt medlemmerne. Det kan nemt vise sig at være mere effektivt end både myndighedernes fløjshandsker og min og andres gentagne appel til mediernes egen anstændighed. Så hatten af for det.

De dumme dumme cookieregler

Retorikken i pressemeddelelsen er i øvrigt interessant:

»Den opdaterede cookie-vejledning betyder, at danske medier reelt ikke kan få lov at have indsigt i, hvor mange der besøger deres sites eller måle deres udbredelse. Der må være tale om en misforståelse.«

Der er skruet op for spinmaskinen. I en anden pressemeddelelse fra tidligere på måneden får den også fuld gas:

»DMR har valgt at fortsætte med at publicere opgørelserne, selvom de er påvirkede af, at mange medier fortsat er i gang med den omstilling, for også at kunne bruge data til at adressere de urimelige konsekvenser den opdaterede cookie-vejledning har for danske mediers mulighed for at måle deres reach og få lov at have indsigt i, hvor mange der besøger deres sites.«

Den nævnte opdatering til cookievejledningen bunder i en ret klar dom fra EU-Domstolen (se afsnit 44-65). Det er svært at se, hvordan brancheforeningen vil snakke sig uden om den, også selvom Erhvervsstyrelsens fører et meget erhvervsvenligt tilsyn med cookiebekendtgørelsen. Men jeg følger alligevel sagen med en vis bekymring.

Relateret indhold

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jacob Larsen

Er det bare mig, eller er de nye cookie implementationer på grænsen? Blandt andet Ekstra Bladet er begyndt at putte cookies der er nødvendige for dele af indholdet (f.eks. video) i samme kategori som alt muligt andet skrammel. Og så er det samtykke jo ikke længere frivilligt.

  • 8
  • 0
#4 Henrik Jacobsen

Blandt andet Ekstra Bladet er begyndt at putte cookies der er nødvendige for dele af indholdet

Jeg har lige haft en længere mail-debat med Politikens privacy-ansvarlige om samme emne. Hos Politiken kræver det bl.a. et specifikt cookie-samtykke at se deres corona live-nyhedsfeed.

Vi endte med at være enige om at være uenige - han mener kort sagt ikke at EDPB's cookievejledning (som meget eksplicit forbyder cookie-mure) har retskraft i Danmark. Men vi var vist enige om at emnet er mere kompliceret end som så; vi kom omkring adskillige hjørne-aspekter.

Jeg har egentlig brug for et godt råd - hint, Christian Schmidt :) -hvad gør jeg? Klarger selv til Erhvervsstyrelsen i håbet om at de kommer op med noget? Får andre(!!) til at gøre det - eller har nogen allerede gjort det?

Hvis der er nogen der brænder for at gå videre med sagen, deler jeg gernbe den nævnte korrespondance.

  • 4
  • 0
#5 Christian Schmidt Blogger

Hos Politiken kræver det bl.a. et specifikt cookie-samtykke at se deres corona live-nyhedsfeed. [...] Vi endte med at være enige om at være uenige - han mener kort sagt ikke at EDPB's cookievejledning (som meget eksplicit forbyder cookie-mure) har retskraft i Danmark.

Jeg er ikke ekspert i retskilder men vil da umiddelbart mene, at Databeskyttelsesrådets holdning er et vægtigt fortolkningsbidrag.

Den lægger sig op af Datatilsynets synspunkt, at et samtykke ikke er gyldigt, hvis man bliver lokket til at sige ja. Politiken går endda skridtet videre end simpel nudging og ligefrem skjuler indhold for at få dig til at sige ja.

Uanset om det er lovligt eller ej, så er det dybt irriterende, at man bliver afpresset til at give samtykke til cookies fra 117 tredjeparter for at kunne se alt indhold på sitet. Det gælder i øvrigt også betalende abonnenter.

Og hvorfor er det egentlig nødvendigt at bruge cookies for at vise deres corona-nyhedsfeed? Det er jo bare en simpel liste med tekst og billeder.

Især når det gælder visning af tweets er det helt håbløst, at man ikke bare copy-paster de 280 tegn ind i artiklen i stedet for at indlejre hele Twitters overvågningsmaskine. Det ville være i både Politikens og brugernes interesse.

Jeg har egentlig brug for et godt råd - hint, Christian Schmidt :) -hvad gør jeg? Klager selv til Erhvervsstyrelsen i håbet om at de kommer op med noget? Får andre(!!) til at gøre det - eller har nogen allerede gjort det?

Jeg har for tiden en verserende klagesag hos Erhvervsstyrelsen over Berlingske Media, der benytter samme praksis med deres videoafspiller. Så mit råd vil være at afvente en afgørelse af denne sag.

Men hvis det kribler i fingrene, så prøv da at sende en klage til Erhvervsstyrelsen og se, hvad de siger til det. I den forbindelse er mit råd at være at være meget udførlig og tilføje rigeligt med beskrivelser, screenshots og henvisninger til love og afgørelser.

  • 2
  • 0
#6 Gert Madsen

"selvom Erhvervsstyrelsens fører et meget erhvervsvenligt tilsyn med cookiebekendtgørelsen."

Man får den tanke at man, som i Finanstilsynet, holder øje med muligheden for at lande en direktørstilling hos de virksomheder, som de skal kontrollere.

  • 1
  • 0
#7 Henrik Jacobsen

Tak for svar, Christian!

Og hvorfor er det egentlig nødvendigt at bruge cookies for at vise deres corona-nyhedsfeed? Det er jo bare en simpel liste med tekst og billeder.

Det var en af de ting jeg diskuterede med Politiken. Det er ikke deres "eget" feed, men Ritzaus som de indlejrer. Så selv om den nødvendige cookie er "teknisk", så er den ikke "nødvendig" i Politikens fortolkning (pga. det er en 3. part), og kræver derfor samtykke. Jeg fik også at vide at f. eks. DR har et andet standpunkt; de mener ikke samtykke er nødvendigt i den situation.

Især når det gælder visning af tweets er det helt håbløst, at man ikke bare copy-paster de 280 tegn ind i artiklen i stedet for at indlejre hele Twitters overvågningsmaskine.

Det var vi også omkring... svaret var at "god skik og i overensstemmelse med ophavsretten" kan nødvendiggøre at indlejre i stedet for at lægge en kopi på egen server.

Jeg vender lige skråen mht. eventuel klage; tak for rådene.

  • 0
  • 0
#8 Tobias Kildetoft

Omkring kopiering af indhold af tweets er det der en fin opsummering på https://copyrightalliance.org/ca_faq_post/tweet-protected-copyright/

tldr: Hvis der er noget kreativt indhold i et givent tweet, så vil det være et brud på ophavsretten at kopiere indholdet ind i en artikel uden tilladelse fra den der skrev tweetet. Og hvis der ikke er noget kreativt indhold, hvorfor så inkludere tweetet? Der, hvor de kommer uden om dette ved at tage det hele med er at man som bruger af Twitter jo har givet Twitter retten til at videredistribuere sine tweets, og jeg formoder at det er denne ret der træder i kraft når et tweets medtages på den måde det gør.

Journalisterne kunne så selvfølgelig bare tage at kontakte dem som ejer ophavsretten og bede om lov, hvilket de nok for det meste ville få. Men det kræver jo mere end bare at inkludere et tweet.

  • 0
  • 0
#9 Christian Schmidt Blogger

Jeg fik også at vide at f. eks. DR har et andet standpunkt; de mener ikke samtykke er nødvendigt i den situation.

Så vidt jeg kan se, gør DR det samme som Politiken. Se fx https://www.dr.dk/nyheder/politik/quiz-hvad-ved-du-om-de-nye-partier-i-d....

De benytter et quizmodul fra Riddle.com, der endda markedsfører sig som en GDPR compliant quiz maker. Der sættes en cookie, som dog bliver droppet af Chrome pga. denne browsers nye SameSite-politik, så cookien er tilsyneladende slet ikke nødvendig for, at quizzen kan fungere.

  • 1
  • 0
#10 Christian Schmidt Blogger

Og hvis der ikke er noget kreativt indhold, hvorfor så inkludere tweetet?

Det kan der være gode grunde til. Når en politiker eller myndighed skriver noget på Twitter, så behøver det ikke være specielt kreativt eller originalt for at være interessant.

Hvis fx en politiker har udtalt sig til Berlingske, må Politiken gerne bringe citatet uden at indlejre Berlingskes website. Det samme må gøre sig gældende for udtalelser på Twitter. Antager jeg.

Politiken indlejrer i øvrigt også indhold fra Instagram. Her gælder argumentet om ophavsret ikke. Instagram har udtrykkeligt udtalt, at man selv skal indhente ophavsmandens tilladelse, også selvom man bruger Instagrams officielle indlejringsplugin.

  • 0
  • 0
#11 Thomas Jensen

Det gælder i øvrigt også betalende abonnenter.

Det er måske lidt off-topic, men det er ikke nyt at man som betalende kunde bliver præsenteret for reklamer. Jeg har abonnement på tre aviser, og jeg tænkte også i starten, at det var urimeligt at jeg som betalende kunde stadig skulle se på reklamer. Men sådan har det jo altid været. Aviser har primært levet af reklamer og annoncer, og salgsprisen har nærmest bare været et symbolks tilskud til driften.

  • 0
  • 0
#12 Jacob Larsen

salgsprisen har nærmest bare været et symbolks tilskud til driften.

Hvis det er rigtigt, hvad har vi så paywalls for? Det er jo netop fordi reklamerne ikke betaler nok. Men derudover så er det jo ikke reklamerne der er den primære anke her. Det er tracking og salg af brugernes data.

Edit: Og en måde at få flere til at betale for indholdet kunne jo være at de slap for at blive generet af reklamer og tracking

  • 1
  • 0
#13 Christian Schmidt Blogger

Aviser har primært levet af reklamer og annoncer, og salgsprisen har nærmest bare været et symbolsk tilskud til driften.

Jeg har intet imod, at avisen sælger annoncer, så længe det sker inden for lovens rammer. Men det er anden diskussion.

Når Politiken indlejrer indhold fra Twitter, YouTube, Instagram m.fl., så er det ikke noget, Politiken tjener penge på. Politiken lader techgiganterne sætte cookies og tracke Politiken-læsernes adfærd helt uden beregning.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere