Kære PBS, Kære banker

Tak fordi I gør en indsats for at skumle typer ikke misbruger mit Visakort. Specielt skal I have tak for at arbejde så hurtigt at jeg når at opdage det inden jeg rejser udenlands.

Og nu til risen: Hvorfor må jeg ikke få at vide hvorfor I har valgt at spærre mit Visa-kort' Og hvorfor har min banks servicecenter ikke adgang til at se at kortet er spærret, men påstår 12 timer efter første gang jeg er blevet afvist at det må være chippen der er problemet'

Det i orden at der sker fejl, men at jeg ikke kan få at vide hvorfor mit kort er spærret og næsten endnu værre bliver direkte misinformeret af min bank er uacceptabelt. Hvis jeg har begået en fejl kan jeg ikke lære af dem. Har jeres heuristik begået en fejl afviser I at lære af det. Begge dele dybt uacceptabelt. Det er ok at fejle, men vi skal alle lære af det.

Og endelig et lilel ønske: Hvis I nu per automatik og som hastesag sørgede for at jeg to hverdage senere kunne hente et nyt kort i min bank. Så ville jeg stadigvæk have redundante betalingskort med til udlandet lige om lidt og dermed ikke være en utilfreds kunde.

Kan det danske samfund virkelig være tjent med at et monopol som PBS agerer single point of failure igen og igen. Hvor er min mulighed for at vælge en mere stabil livline til mine egne hårdt tjente penge' Hvor er min mulighed for at være ansvarlig bruger og selv gøre en indsats for ikke at blive misbrugt'

Lad os få et alternativ til PBS!

Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg har mit mobilabonnement som forudbetalt taletid hos Telia, og da jeg på et tidspunkt ikke kunne ringe op mere, loggede jeg ind for at sætte flere penge ind på kontoen. Men der var stadig ca. 50kr. på kontoen, og der var på min kontoside ikke nogen som helst indikation af, at der var spærret for opringning, endsige hvorfor.

Efter opringning til kundeservice fik jeg at vide, at jeg skulle sætte flere penge ind, så ville den blive åbnet igen. Da jeg indvendte, at der skam allerede var penge, fik jeg at vide, at de lukker for telefonen, hvis der ikke er sat nye penge ind i 6 måneder, uanset om der er penge på kontoen eller ej.

Man kan diskutere det rimelige i det, men uanset om det er rimeligt eller ej, så burde min kontoside fortælle, at det er det, der er problemet, så jeg kunne undgå at skulle forbi kundeservice. Det kunne også vær rart med en SMS et par dage i forvejen, så man ikke glemmer det -- de sender trods alt SMS'er, når der er lavvande pa kontoen.

Eskild Nielsen

Efter opringning til kundeservice fik jeg at vide, at jeg skulle sætte flere penge ind, så ville den blive åbnet igen. Da jeg indvendte, at der skam allerede var penge, fik jeg at vide, at de lukker for telefonen, hvis der ikke er sat nye penge ind i 6 måneder, uanset om der er penge på kontoen eller ej.

Hvor lille beløb kunne du nøjes med at sætte ind?

Jens Fallesen

Min bank spærrede på et tidspunkt mit kort. Herefter ringede man til mig fra et skjult nummer og sagde til min telefonsvarer, at man ringede fra min banks sikkerhedsafdeling, og at jeg skulle ringe tilbage på et bestemt telefonnummer.

Nummeret kunne ikke slås op, og da jeg ringede til min banks almindelige kundeservice, kendte de intet til det telefonnummer. De kunne dog stille mig om til kortsikkerhedsafdelingen (for jeg havde godt bemærket, at mit køb på Amazon ikke gik igennem), og her bekræftede man, at man havde forsøgt at kontakte mig. Jeg fik herefter en fuld forklaring på, hvorfor kortet var spærret, og jeg blev bedt om at bekræfte de seneste transaktioner på kortet, hvorefter det med det samme blev åbnet igen.

Servicen var helt i top, da jeg talte med personen, men at kontakte kunden på en måde, der lugter af phishing via telefonen, virker ikke hensigtsmæssigt.

I dette tilfælde var problemet i øvrigt, at Amazon tilbød en måneds gratis abonnement på Amazon Prime. Der skulle de så bruge kortoplysninger til validering, og de forsøgte herefter at autorisere £1 (endda tre gange i træk). Det er den typiske måde at tjekke stjålne kort på, inden man går amok – og dermed måske ikke den smarteste måde for Amazon at validere kortet på. :-/

Michael Zetlitz

Hvis vi lige et øjeblik ser bort fra ind imellem horrible gebyrer ved brug af MasterCard, så vil jeg komme med en i denne forbindelse lille solstrålehistorie.

For 1 år siden var jeg i gang med at planlægge en sommerferie i USA med flyrejse, billeje og hotelophold, altså en hel masse co2 frembringende aktiviteter. Flere af disse ting blev betalt med MC på nettet.

En måned inden vi skulle afsted, blev jeg ringet op af MC (Eller SEB som er kortudsteder), at de kunne se at der blev forsøgt hævet penge på mit MC på en mistænkelig facon, dvs. små beløb á la $1 per gang hver gang med forkert PIN.

De anbefalede at spærre kortet, og et nyt ville blive fremsendt så hurtigt som muligt. To dage senere havde jeg et nyt kort.

Hvad mere kan man forlange? Og hvorfor kan PBS ikke bare gøre det samme?

Carsten Sonne

Lad os få et alternativ til PBS!

Et monopol gavner ingen andre end monopolisten selv. Heller ikke selv om monopolet er statsautoriseret.

Det er sørgeligt at der kun kommer flere og flere af denne type statsautoriserede monopolvirksomheder. Det burde være omvendt.

Med den nuværende tankegang blandt den lovgivende magt i DK, kommer der helt sikkert ikke noget alternativ til PBS. Tværdigmod.

Anders Lind

Jeg skulle på ferie med min kæreste, derfor skulle vi selvf. lige veksle lidt valuta inden vi skulle rejse.
Jeg havde så på forhånd reserveret lidt udenlandsk valuta i Forex over nettet, som var klar en fredag efter arbejde.
Men fordi der er et kontant loft for hvor meget man kan betale i Forex i mit tilfælde Visa/dankort så måtte jeg jo lige hæve lidt penge på banegården først.
Derefter gik jeg så til Forex og fik vekslet valuta med dankort og de hævede kroner.
Samme aften skulle vi lige have tanket mobiltelefonerne op med lidt penge - det gik dog ikke - jeg fik en fejl fra pbs-systemet hos den ene teleudbyder og fik at vide hos den anden teleudbyder at transaktionen ikke kunne udføres. Øv tænkte jeg, men "der er jo nok noget galt med netbetalinger lige nu" for det var aften og der var sikkert ikke så mange til at løse problemerne lige nu.
Næste morgen, lørdag, som var dagen før vi skulle afsted prøvede jeg så at sætte penge ind på mobiltelefonerne - det gik dog bare ikke.
Så begyndte jeg for alvor at blive bekymret - og jeg fik de grummeste anelser. Så jeg ringede straks til min egen banks hotline der bare kunne fortælle at kortet var spærret og jeg skulle stilles om til PBS (mener det var i denne rækkefølge). PBS kunne så fortælle, at der havde været mistænkelig brug af kortet, så det var automatisk spærret.
Great! Jeg havde intet fået at vide og jeg skulle ud og rejse - og det fortalte jeg, så jeg spurgte om de ikke kunne åbne for kortet men det kunne de kun i banken og jeg skulle vente indtil mandag, for at dette kunne gøres suk

Nå, morale: stol aldrig på at dit kort virker, når du mest har brug for det.
Til alt held tidligt om morgenen hvor vi ankom til Kastrup lufthavn, der havde min bank en filial der var åben om søndagen, så kortet blev åbnet igen - dog sagde de jeg nok lige skulle vente en time eller 2 før jeg forsøgte at bruge det, så ændringerne var nået helere vejen rundt i systemerne.

Og nå ja, nu vi er ved det - jeg har også prøvet at mit gamle dankort blev helt lukket ved en fejl, da bankpersonalet ved et uheld lukkede min konto, da de havde en kunde der skulle have lukket 3 konti - suk Godt jeg kun var i Netto og kun "mistede" de varer jeg havde samlet samtidig med at personalet og de andre kunder kunne kigge på, at jeg måtte gå tomhændet hjem og virke mistænkelig, pga. dankort-terminalen havde givet en underlig fejlbesked om at kortet ikke kunne genkendes/ej var gyldigt eller lign.
Kortet kunne ikke genåbnes, så der skulle jeg vente på at banken ville sende mig et nyt og en brødbetynget bankassistent indrømmede, at hun var kommet til at lave denne fejl.

Så sådan kan det gå :-) Hverdagen behøver ikke altid at være så kedelig, som man går og tror!

Claus Jørgensen

Et monopol gavner ingen andre end monopolisten selv. Heller ikke selv om monopolet er statsautoriseret.

Men du mener at det er realistisk at have mere end et firma som håndtere alt det PBS håndtere i dag?

Du skulle måske snakke med nogle udviklere inden for kortsystemerne. Og selvom vi fik et alternativ, ville det tage mindst 10 år at udvikle systemerne til formålet.

Monopoler er fine nok engang imellem. Det ville heller ikke give mening at have 2 regeringer.

Martin Kofoed

Men du mener at det er realistisk at have mere end et firma som håndtere alt det PBS håndtere i dag?

MasterCard, VISA, American Express, Diners, etc. etc. ... Jeg tror ikke, nogen mener, at vi skal nyudvikle et nyt PBS helt fra bunden.

Der er masser af alternativer, som kunne bringes til at være ligeværdige med Dankortet. Og tro mig, bankerne (eller i hvert fald de store af dem) ville være lykkelige for at slagte Dankortet. Hellere i dag end i morgen. Dankortet er for dem en socialistisk ting (og det må man vel egentlig give dem lidt ret i?), som favoriserer de små banker, der - i deres optik - kan "snylte" på en landsdækkende infrastruktur uden at betale de reelle omkostninger.

Danske Bank, Nordea m.fl. vil MEGET hellere sælge dig en MasterCard-løsning end et Dankort. Hvorfor? Fordi de har færre udgifter og højere indtjening.

Leif Neland

Når nu de unge får Visa Electron og MasterCard Maestro istedet for Dankort, så er vi godt på vej.

Grunden til dette er, at disse kort ikke kan overtrækkes.

En anden bug/feature ved disse kort er, at netbutikker, der ikke har varen på lager, og derfor må vente et par dage med at sende varen og hæve beløbet, kun har 7 dage til det; ellers udløber "hævningsretten".

"This checque will selfdestuct in 7 days"

Anonym

Klart problem.

Førend man springer til konklusioner og tror at 2 PBS løser problemer, så misser man problemet.

PBS er en worst case monopol konstruktion som dels bygger på en kartelstruktur (EMV-Visa, MasterCard og VISA) og dels skaber en kartelstruktur (bankerne misbruger PBS til at blokere konkurrence).

En dårlig løsning bliver ikke bedre at af blive dubleret. Det er planøkonomisk at tro at konkurrence kan reduceres til ren priskonkurrence mellem identiske setup, dvs. NEJ - 2 PBS er ikke bedre end 1 PBS.

Konkurrence uden innovation fører intetsteds fordi det ødelægger incentive til at investere og forhindrer det frie valg i at signalere til de dårlige at de skal tage sig sammen eller forgå.

EMV-problemet skal løses ved at låse op for knudepunkter defineret via bevidst usikre tekniske standarder og optimalt eliminere disse central points failures.

Bankerne og EMV vil aldrig gøre selv fordi det er kilden til pengemaskinen. Misbrug af persondata til videresalg, lockinmekanismer via betalingskort som agerer trojanske heste hos kunderne a la Apple/IPhone og navnlig blokering af konkurrence via standardens forhindring af alternative teknologier.

I Princippet bør en betaling i disse internet dage nemmere kunne ske direkte peer-to-peer. F.eks. Digital Cash ville løse alle disse EMV/PBS problemer via konkurrence. Men bankerne ØNSKER IKKE LØSNINGER. Hvordan skulle udenlandske betalingskort ellers kunne kræve 3-5% af betalingsbeløbet for en primitiv overførsel af bits der i alle andre sammenhænge er næsten gratis?

Bankerne i Danmark ønsker at PBS har monopol fordi det muliggør at de via Finansrådet kan lave fælles magttiltag såsom Betalingsservice, NemId, eBoks - altsammen pengemaskiner som nok giver dig "frit valg" mellem banker, men sikrer at banken altid sidder på kontrollen og du agerer lensbonde som arbejder for lensherren.

Disse problemer løses ikke ved at have 2 PBS, men via net neutrality og hensynet til konkurrence/innovaiton at kræve betalingsstandarderne åbnet og navnlig knudepunkterne (point of sales i butikken) og bankens til at åbne interfaces.

PBS skal ikke dubleres - konstruktionen bør snarere elimineres. Vi har i dag reelt væsentlig funktion som rent logisk er nødt til at fortsætte i et centralt knudepunkt - visse services, fint nok, men ikke som man-in-the-middle og single-point-of-failure.

PBS er i dag proppen i flasken designet i de pre-internetts mørke 80ere som forhindrer os i at komme ind i den moderne verden - og vi betaler med dårligere sikkerhed, dyrere infrastruktur, fravær af konkurrence og navnligt ringere innovations/tilpasningsevne som direkte betyder at Danmark er stået helt af som "foregangsland".

En ÅBEN standard er en som ikke dikterer magtmodeller og forhindrer innovation. Ikke en konstruktion a la NemId og EMV som skabes af pseudo-åbne kommiteer der kun varetager særintereser på samfundets bekostning.

Der er ting vi kun skal have en af - et cpr-system, en clearingcentral, et Folketing, et fælles transparant valgsystem, en lov (modstridende love er af det onde) etc. Men det gælder ikke infrastrukturen, hvor interesser i at skabe kunstige flaskehalse for amgt og profit er af det onde.

Peter Makholm Blogger

Førend man springer til konklusioner og tror at 2 PBS løser problemer, så misser man problemet.

Det er der heller ingen der har argumenteret for.

Vi har behov for en betalingskortudbyder der er til for forbrugernes skyld. Det er innovation! Det er en forskel fra PBS.

Resten af dit indlæg springer jeg over. Det er det sædvanlige fnidder.

J Trapp

hele debatten om NemId og PBS her på sitet har helt sikkert været lidt af en øjenåbner for mig, men jeg mangler endnu helt at forstå Dankortets ulyksaligheder, selvom jeg er enig i at eksemplerne i ovenstående er udtryk for en dårlig kundeservice.

I mine øjne[1] er den bedste feature ved Dankort-systemet at jeg kan bruge det nærmest overalt i DK - og at jeg derfor mere eller mindre er fri for at rende rundt med kontanter. Er denne udbredthed ikke en funktion af monopol-konstruktionen, og er der grund til at tro at et åbent marked vil tilbyde den samme tilgængelighed - altså uden at jeg skal rende rundt med 10 forskellige betalingskort?

[1]: Jeg er "blot" en alm. gennemsnitsbruger uden videre indsigt i teknikken og forretningsgangene bag systemet.

Peter Makholm Blogger

Jeg tror at vi skal skelne skarpt mellem Dankort-systemets ulyksalighed og NemID's ulyksaglighed.

Dankortet har (historisk) nogle ret store fordele. Netop at vi i dag kan nøjes med en enkelt kort og næsten helt undgå kontanter. Det er faktisk nærmest kun i vaskekælderen jeg bruger kontanter i dag.

Ulyksagligheden ved Dankortet er efter min mening primært at PBS tilsyneladende ikke kan finde ud af at yde en ordentlig service over for andre end bankerne. Som forbruger kan jeg hverken hugge eller stikke i og mine bekendte der arbejder med at skulle modtage penge fra dankortbetalinger fortæller også gode gyserhistorier om PBS's serviceniveau.

Der er nogle problemer med tilgængelighed og der er nogle problemer med service i forbindelse med tilgængelighed.

Men basalt set handler det "kun" om tilgængelighed af mine penge. Jeg opdager det hvis de er væk og det er ærlig talt et begrænset problem. Og jeg har et klart kundeforhold hos min bank som har et klart ansvar for mine penge. Og i nødstilfælde kan jeg gå ned i min bank og få udbetalt et par tusinde kontant og klare mig den vej et stykke tid (ok, jeg er økonomisk priviligeret...)

Ulyksagligheden ved NemID er noget mere kompliceret. Det mindste problem er nærmest at ulyksaglighederne fra Dankort-systemet også spiller ind her. Der er ingen der tror at PBS pludselig finder ud af at yde service bare fordi det ikke handler om penge.

Den ideologiske ulyksaglighed ved NemID er mere at jeg ikke bare udsteder en blanko-check til mine likvide økonomiske midler, jeg udsteder en blanko-check til mit liv og min identitet.

Hvis min tillid bliver krænket kan jeg ikke gå ned og lige få en midlertidig identitet jeg kan bruge indtil problemerne er løst. Jeg kan ikke let få et overblik over hvad jeg har "mistet" og det er ret så ubegrænset hvilke aftaler krænkeren kan indgå på mine vejne.

De tekniske ulyksagligheder ved NemID handler langt hen ad vejen om at de har valgt en teknisk løsning, som i høj grad placerer sikekrheden for alle personer et centralt sted. Det er ret få mennesker man skal bestikke for at få fri adgang til alle danskeres identitet.

Martin Seebach

Jeg tror en stor den af problemerne kunne undgås ved at lade netbanker udstede virtulle kreditkort til kunderne som kan kunne bruge til nethandel. Disse kort skulle så kunne begrænses, f.eks. meget kort udløb, lav limit eller at de låses til den indløser der bruger det først (til "recurring"/abonnementer) -- altså hvis kort-nummeret lækkes eller opsnappes betyder det ikke noget, det er kun den oprindelige indløser der kan bruge det.

Så er mit fysiske kort kun til fysisk brug, og heuristikken bliver meget lettere -- små træk, og træk i forskellige ender af verden inden for kort tid bliver langt mere suspekte.

J Trapp

Alt hvad du skriver lyder rimeligt, og selvom jeg ikke har personlige erfaringer med PBS' service så er det jo et velkendt problem ved monopoler at de ikke har et incitament til at opretholde en god kundeservice (hej Post Danmark!). Mht Dankort-systemet forsøger jeg blot at gennemskue den reelle afvejning. Vil den tilgængelighed vi har nu hvor man kan bruge det samme betalingskort i selv den mest obskure grønthandlerbutik kunne opretholdes hvis vi slagter den nuværende monopol-konstruktion?

Peter Makholm Blogger

Jeg tror at dankort-monopolet har haft en positiv betydning for at kortbetaling er blevet så udbredt som det er i danmark.

Men jeg tror ikke at et monopol er nødvendigt for at opretholde den eksisterende udbredelse og jeg tror at et monopol er medvirkende til en del træghed i innovationen af betalingskortbrug.

Tiden er løbet fra at have monopol på betalingskortudstedelse.

Anonym

Et samfund vil altid være i konflikt mellem at få ting til at ske og sikre det som sker faktisk gavner.

At få ting til at ske er oftest forbundet med udøvelse af magt, men realiteten er desværre at denne magtudøvelse ofte er mere skadelig end gavnlig.

Den umiddelbare værdi af at betalingsmekanismer kan bruges i de fleste betalingspunkter er betragtelig, men den opvejes af at inovationen er gået nærmest totalt i stå og processerne tilpaser sig særintereser fremfor samfundshensyn og forbrugerbehov.

Det er ikke et enten-eller - minimum plug-compatibilitet behøver ikke at betyde begræsning af hvad man kan teknisk og innovationsmæssigt. Det beviser TPC-IP og de øvrige stærkt successrige og meget lidt begrænsende protokoller som hele internettets success er baseret på.

Pointen er at man skal undlade at lade særinteresser diktere standarder.

Betalingskort er IKKE den eneste og langt fra den bedste måde at lave betalinger på - en betaling er blot et logisk digitalt bevis - så lad os lave standarder som definerer det og tvinge/kræve åbne interfaces uden begrænsende gatekeepere som skal profitere og innovationsblokere på alle samfundsprocesser.

Lars Lundin

Jeg har en PayPal konto i Euro, som jeg så vidt muligt bruger til mine netindkøb. Det viser sig at praktisk taget alle kollegerne også har een. Den seneste indbetaling var iøvrigt 20 vaskeægte Euro fra Linkedin, som tak for at jeg svarede på nogle spørgsmål (Uden PayPal kunne jeg kun have fået et gavekort).

Hvad mener debattørerne om Paypal som alternativ til PBS og deres produkter?

Og hvornår kan man betale for sit abonnement på Ingeniøren med PayPal?

Log ind eller Opret konto for at kommentere