yoel caspersen blog bloghoved

Kære dagbog - tak for denne gang

Jeg fik i dag en mail fra min redaktør på version2.dk, der syntes, det var på tide, jeg fik mit eget navn på bloggen, der indtil nu har heddet "Dagblogsbloggen" og egentlig var tænkt som en stafetblog for folk, der starter en ny virksomhed.

Hun har jo ret, men egentlig ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke har fået skrevet et eneste dagbogsindlæg i den tid, der er gået.

Dagbogsformatet passer nemlig perfekt til de historier, jeg ikke har fortalt om livet som iværksætter i den tid, jeg har skrevet indlæg på version2.dk.

Historier om eufori, glæde og optur - om den sitrende følelse indeni, når man rykker sig selv op med rode og starter et nyt kapitel.

Historier om vanskelige beslutninger, der efterlader en groggy som efter en boksekamp, hvor man omtåget kravler rundt på gulvet, samler sine tænder op og håber, de kan sættes i igen.

Historier om beslutsomheden, der gør, at man nægter at lade sig kue, men stædigt fortsætter. Om panikken og paranoiaen, når man står tæt på afgrundens rand - og det hele bliver lidt for spændende.

Og om lettelsen, når man får nogenlunde fast grund under fødderne igen.

De bedste historier er dem, der ikke kan fortælles til nogen. Historier, der er som et stjålent maleri af Monet, man har hængende hjemme i kælderen.

Intense på nært hold, bedre på afstand - og klogest at holde for sig selv.

Det er derfor med en lille følelse af vemod, at jeg siger farvel til navnet "Dagbogsbloggen" - men dog med en erkendelse af, at det aldrig blev til den store dagbog, når det kom til stykket.

Til gengæld kan jeg fortsætte i det spor, jeg synes allerbedst om - det bliver fortsat min fascination af teknikken, der driver værket, og mon ikke, vi også får tid til et par afstikkere undervejs.

Stay tuned.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere