Martin Ernst bloghoved

JYSKs business case – var den Danmarks Bedste Business Case?

Illustration: Pexels.com

Vi flokkedes før sommerferien for at hylde Lars Larsen, efter det kom frem at han droppede alle sine poster pga. sygdom. Nu flokkedes vi igen for at skrive hans nekrolog og ære ham. Jeg ønsker at være med.

Jeg kendte ikke Lars Larsen personlig, men som business case ekspert (eller hvis man skal være mere ydmyg, så korrespondent, som Peter Nygaard er det for Formel 1), så bør man hylde Lars Larsen for det købmandsskab, som hele koncernen bygger på. Dem, som har været en del af det, siger, at ånden er helt tydelig.

For det er det som business casen skal bygges på – forståelse for at drive forretning! Og det kræver købmandsskab! Det kræver en dedikation. En ånd?

Alt for mange gange lader man business casen blive drevet af små justeringer af en eksisterende forretning, som normalt altid har fokus på omkostningsreduktion. Der findes ikke en mere kedelig business cases end disse, og man bør have større ambitioner - eventuelt de samme som Lars Larsen!

Her var Lars Larsens business case af en helt anden støbning. Der skulle sælges nogle varer. Helst skulle varerne sælges før, at leverandørens regning skulle betales. Sælg! Sælg! Sælg! Og dette foregik i varehuse, som lå uden for byerne. Dels var huslejen væsentlig lavere, og dels var der en filosofi om, at man bedre kunne tiltrække kunder, hvis det var nemt at komme til i bil. De kendte tv-reklamer blev lavet efter arbejdstid – for det skulle være billigt, så forretningen kunne tjene penge.

Han startede med ingenting – og nu sidder han og ser på sit mesterværk fra en himmelsk golfbane, og han har endegyldigt givet tøjlerne videre til sin søn.

Sønnike, hvad så nu?

Udover at stå med den sorg over sin fars bortgang, så står han også overfor en væsentlig udfordring med digitalisering og ikke mindst Amazons indtog i det nordiske marked.

JYSK har tidligere annonceret, at de har deres egen forretningsplan (business case) og vil gå head-to-head med Amazon. Jeg tænker med den størrelse, som JYSK har, så er de vel en af de eneste, som kan. Og hvis Lars Larsens ånd og købemandsskab fortsætter, så er der vel kun grund til at tro, det fortsætter og overlever.

Eller er der?

Kendetegnet for en god business case er, at den hele tiden skal være i bevægelse. Verden forandrer sig omkring en – det skal ens egen forretning også gøre. Der er ikke de stærke, som overlever, som eller Darwin er fejloversat til. Det gør de adrætte og omstillingsparat. Jeg håber, at JYSK er adræt nok. Så den fortsat kan være en af danmarks bedste business cases.

Ære være Lars Larsens minde.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere