- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Et smut ned af memory lane:
Jeg er vokset op et par kilometer fra Herstedvester Radiostation.
I mine teenageår i 70'erne rodede jeg med både walkie, 2m, og alle mulige hjemmebyggede radiomodtagere, sågar også en tysk radio med rør fra krigens tid min far havde fået fat i.
En af glæderne ved at bo så tæt på Herstedvester senderen var, at hvis man ikke fik skærmet sine enheder og kabler godt nok af, kunne man ofte høre senderen ind over ens eget udstyr.
Når man cyklede forbi senderen i tåget vejr kunne man høre hvad de sendte helt ude på vejen, det var ret vildt.
Vi var engang med skolen på rundvisning inde på senderen. En af de ansatte holdt et almindeligt lysstofrør i hånden, rakte det ind i nærheden af teknikken, og det begyndte at lyse!
Håber en løsning viser sig for datamuseum.dk.
De bedste julehilsner
Niels Bertelsen