Jeg mangler inspiration

Jeg elsker at brainstorme over en problemstilling og forsøge at se løsninger. Det er en af grundene til at jeg elsker at gå på universitetet - man bliver udfordret.

Desværre tager jeg ikke kurser lige nu - jeg arbejder på mit speciale; alene på mit kontor. Jeg har derudover et par studiejobs, som jeg er meget glad for, men hvor jeg arbejder primært alene - ingen at sparre med, ingen der udfordrer mig. Jeg savner inspiration.

Derfor er jeg glad for den mulighed for overspringshandling som Version2 (eller i hvert fald Tine) har givet mig på onsdag; en hyggelig aften på en cafe her i Århus, og du er også inviteret. Der er ikke et fastlagt program; Vi kan snakke lidt om recessionens effekt på it-branchen, programmeringssprog og gode værktøjer, Version2, karriereudviklingsmuligheder for nørder, vores yndlings-hjemme-i-skuffen-projekter eller hvad som helst andet, og generelt bare netværke, som det jo er vigtigt at huske engang imellem (gode kontakter kan jo bruges til mange ting).

Lige nu er det vist bare Tine og mig, men hvis du har lyst til at være med, så skriv lige en besked på forummet i Version2 offline eller her i kommentarfeltet.

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#14 Therese Hansen

Dejligt at møde nogle af version2s læsere offline.

Det er jeg bestemt med på igen, hvis der er nogen der har lyst til at arrangere noget lignende (dog helst i Århus). Det behøver jo ikke at være over et måltid - en fredagsøl kunne også være hyggelig.

  • 0
  • 0
#15 Lars Tørnes Hansen

Jeg synes også at det var sjov at møde nogle fra v2s forum.

En Fredagsøl lyder interessant.

Et friskt forslag: På skift (ikke samme dag) kunne man besøge forskellige uddannelsesinstutioners fredagsbarer. For nogle vil det være noget vi kender, for andre et rart gensyn, og nogle helt andre noget helt nyt.

  • 0
  • 0
#17 Lars Tørnes Hansen

I sidste sætning i forrige indlæg skriver jeg blandt andet "for andre et rart gensyn".

Det er måskke ikke så tydeligt, men det er faktisk en invitation til ex-studerende - uanset hvor længe siden det end var man blev færdig med at studere.

  • 0
  • 0
#20 Therese Hansen

Hehe - det er flere år siden jeg har været i Harrys kælder, men den er jeg med på. Jeg ved ikke lige helt med datoen, men jeg forsøger at få et par aftaler flyttet, så det kan lade sig gøre d. 12. dec.

Vi ses.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere