per andersen bloghoved

Jeg har fået ny cyber-identitet

Der har været meget fokus på stjålne identiteter på internettet. Nu har jeg prøvet det modsatte – jeg fik selv en ny identitet.

Jeg opdagede det første gang til en konference, hvor der til min forbavselse stod ”Per A. Andersen” på navneskiltet. Det krævede lige et ekstra check af fødselsattesten, men som jeg også mente, så havde min far og mor ikke givet mig noget mellemnavn som Adolf eller Albrecht.

Forklaringen er dog enkel men alligevel sigende. Da jeg fik en ny email-adresse var kombinationen per.andersen optaget i virksomheden, så automatisk fik jeg tildelt kombinationen per.a.andersen! Det er åbenbart i dag sådan, at ens email-adresse nu definerer ens identitet, for jeg oplever faktisk flere gange, at jeg bliver registreret med et mellemnavn ”A.”. Jeg får også kommentaren, at ”jamen, jeg vidste da ikke, du havde et mellemnavn”.

Det er en lille trøst, at der er en del i firmaet, der som jeg også har fået et nyt mellemnavn med ”A”!

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere