Jeg er ikke alene :-)

Der er ikke mange nyheder der kan give mig en bedre mandag morgen end en sådan.

Gider mine dejlige & intelligente læsere blande sig og få stoppet endnu et offentligt vandvidsprojekt ?

(Jeg er i London denne uge og kan ikke selv følge den til dørs.)

Se evt: http://www.infoq.com/presentations/Predictable-Failures

phk

Kommentarer (60)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Tørnes Hansen

150 mio for noget nyt som er totalt overflødigt? - og det eneste der er behov for er et par nye funktioner?

Jeg ville gerne vide hvem det er der skal tvangsfordres med:
"Not Invented Here, but proudly found elsewhere".

Det er helt utroligt som nogle har travlt med forbruge af andres penge på ikke nødvendige ting:
Et nyt system er ikke nødvendigt bare fordi licenskontrakten udløber, og der mangler en lille smule funktionalitet.

Det enhver fornuftig person ville gøre er at forlænge/forny kontrakten på det samme produkt, som virker fint. I kontrakten sikrer man sig at man har ret til at få adgang til produktets API med tilhørende dokumentation, så man kan sætte nogle softwareudviklere til at lave den smule ekstra funktionalitet man mangler.

  • 3
  • 0
Mikkel Høgh

Nu har jeg personligt beskæftiget mig mere end godt er med de eksisterende bibliotekssystemer, og det er bestemt ikke nogen dans på roser.

Som det ser ud lige nu, så har en enkelt udbyder i praksis monopol på bibliotekssystemer herhjemme, nemlig svenske Axiell, som leverer produktet DDELibra en stor del af markedet. Pt. er den næststørste udbyder DBC som har tilbudt produktet Integra, men DBC standsede salg og markedsføring af Integra i 2011.

I bibliotekernes optik er der således kun en reel valgmulighed tilbage, nemlig Axiell DDELibra. Og det er et produkt der er fremkommet gennem 20 års organisk vækst og opkøb og sammenlægninger. Som jeg forstår det (kildekoden er hemmelig, så den har jeg ikke set), så er det et kludetæppe af forskellige systemer som Axiell har opkøbt gennem årene og koblet sammen med en API jeg har meget få pæne ord at sige om.

Internationalt er der mange bibliotekssystemer, også open source, men disse passer ret dårligt til danske forhold (store biblioteksorganisationer med mange filialer, flydende beholdning, masser af elektroniske media osv.).

Så umiddelbart forstår jeg godt at kommunerne gerne vil have et alternativ til et næsten monopoliseret marked, men jeg synes det er sørgeligt at man ikke benytter lejligheden til at bryde ud af properitær-software-cirkusset, og ikke istedet sætter en pose penge af til at enten starte et nyt open source projekt på området, eller forbedre en af de eksisterende.

  • 9
  • 0
Jesper Lund Stocholm
  • 1
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Ja da.

Ligesom man må skrive at de stole man skal have skal være gule eller bygningen skal være rød.

Closed/Open source er bare en parameter for så vidt EU's udbudsregler.

(Men nu hvor jeg har afsløret den hemmelighed, kaster dine lobbyistvenner sig vel over at få det "problem" løst ?)

  • 15
  • 3
Nils Bøjden

Endnu et af de gode argumenter for at staten, når den køber IT systemer, skal have stående som pkt1-5 i kontrakt:

  1. Kunden ejer koden som ved projekt aflevering overgår til public domain.
  2. Kunden ejer datamodellen som vej projektets aflevering overgår til public domain.
  3. Kunden ejer process modellerne som ved projektets aflevering overgår til public domain.
  4. Ovenstående gælder ikke hvis komponenterne allerede befinder sig i public domain. I så tilfælde behøver kunden ikke at overtage ejerskabet da produktet allerede har den ønskede status.
  5. Security by obscurity er noget lort.

Staten / os alle må have ejerskab over hvad vi køber at software for ikke at blive tvangsbundet til en enkelt leverandør.

Det gælder operativsystemer, kontorpakker, netværk, telefonsystemer, regnskabssystemer, personalesystemer osv.

Staten må gennem agressive kontrakter sikre sig ejerskabet over den leverede software.

Kun således kan der sikres reel konkurrence mellem leverandører.

  • 7
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Ja da.

Ligesom man må skrive at de stole man skal have skal være gule eller bygningen skal være rød.

Closed/Open source er bare en parameter for så vidt EU's udbudsregler.


Ok - jeg spørger fordi jeg endnu ikke har set det i de tilbud jeg igennem tiden har gennempløjet. Der står dog normalt, at kunden overtager alle rettigheder til udviklet kildekode ved aflevering. Det bør være nok i de allerfleste tilfælde.

Det giver naturligvis en udfordring, hvis broderparten af systemet er et std-system, der ikke er OSS. Jeg har dog primært arbejdet med systemer, der er udviklede fra bunden, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan det ser ud, hvis man sælger en læsning, der reelt "blot" er konfiguration af fx SharePoint - men hvis vi taler om projekter i 150mil-klassen, så er det vel heller ikke de projekter vi taler om.

(Men nu hvor jeg har afsløret den hemmelighed, kaster dine lobbyistvenner sig vel over at få det "problem" løst ?)


Bente nede fra rød stue kaldte lige før, Poul-lille - du og de andre små børn skal ind fra legepladsen nu.

  • 6
  • 14
Henrik Eiriksson

Mht. INFOQ foredraget: ét af de pointer der, desværre, er inkompatibelt med den nuværende økonomiske model er: kvalitet.
Ting bliver nødt til at gå i stykker af sig selv eller bevidst blive gjort forældede for at opretholde "væksten". Det kaldes "planned obsolescence" eller planlagt forældelse og stammer helt tilbage fra 30'erne.
Gode eksempler er naturligvis tvungne upgrades af Windows samt det nøje fremdyrkede Apple fanboi/grrl hysteri omkring næste iPlop eller at printere på mystisk vis holder op med at virke efter X-antal print hvorefter du er tvunget til at købe en ny.
Det er helt tydeligt et socialt problem og mit mantra har altid været: du kan ikke løse sociale problemer med teknologi. Så lad os holde op med det.
Måske "bæredygtighed" og "stabilitet" nødvendigvis må blive det nye sort ..eller grøn.

Jeg har selv lavet systemer der blev nær glemt af kunden fordi de kørte uden stop og uden maintainance (ovenikøbet i Java). Out of sight, out of mind. Og i det nuværende marked gælder jo om at være @top-of-mind så jeg er tydeligvis en håbløs sælger. Jeg skriver "kørte" i datid idet nogen med et, åbenbart, større forretningstalent end mig gik til ledelsen og fik systemet "forældet" på lovning af forbedret "UX" ..selvom systemet jo skulle tøffe derudaf uden indblanding. Errhm. Driftsfolkene forbander dem ihvertfald.

Som du siger til sidst - vi skal gøre bedre. Om det så kræver et kollaps af den nuværende økonomiske model for at få lov til at bygge ordenligt kram.

  • 11
  • 1
Mikkel Høgh

Men der er vel ikke noget i vejen for at man byder ind på opgaven, når den engang kommer i udbud, med en løsning, der er OSS?

Teknisk set, nej, men man har næppe en chance for at vinde udbuddet hvis man ikke er:

  1. En stor, veletableret, enterpricey softwareleverandør
  2. Med erfaring inden for biblioteksbranchen

Udbuddet dækker hele systemet fra ende til anden. Et typisk vandfaldsprojekt, hvor man skal levere alt fra den bagvedliggende database henover terminalsystemer til det API som bibliotekernes websites skal bruge.

For mig at se havde det nok været bedre at lave flere mindre udbud, hvor man først får lavet en solid database med tilhørende API, altså selve motoren, og man så derefter bygger forskellige grænseflader med API'en. Hvis man gerne vil have noget der virker på Windows desktop, er det nok ikke nødvendigvis den samme leverandør der vil være det bedste valg som til en web-basered OPAC.

  • 5
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Teknisk set, nej, men man har næppe en chance for at vinde udbuddet hvis man ikke er:

En stor, veletableret, enterpricey softwareleverandør


Det tror jeg, at du har ret i - men så forslår det da også som en skrædder i helvede at foreslå, at man fra det offentlige skulle sætte penge af til specifikt et OSS-projekt (hvis der ikke er nogen i OSS-land, der kan løfte opgaven på 150mil)?

For mig at se havde det nok været bedre at lave flere mindre udbud, hvor man først får lavet en solid database med tilhørende API, altså selve motoren, og man så derefter bygger forskellige grænseflader med API'en. Hvis man gerne vil have noget der virker på Windows desktop, er det nok ikke nødvendigvis den samme leverandør der vil være det bedste valg som til en web-basered OPAC.


Præcist! Og det ville netop give mulighed for hele underskoven af dansk ITs små og mellemstore virksomheder til at byde ind på opgaven og dermed stille små virksomheder mere lige med de store mastodonter.

  • 1
  • 1
Mikkel Høgh

Sandsynligvis kan den laves for omkring 5mill i OSS land :-)

Ja, det er nok ikke helt skævt for selve kerne-systemet. Hvis der også skal laves Windows desktop-udgaver, integration til obskure kommunale økonomisystemer, integration med afleverings/udlåns-automater og den slags tingel-tangel bliver det nok noget dyrere, måske op imod 25M for hele dynen.

Det smukke er jo at det kan man fordele på en 4-5 leverandører, bare dem der laver kernen og API'en kan deres kram.

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

Så her er min udfordring til jer ;)

Nut up or shit up!

25 millioner er mange penge som en mindre gruppe fint kan få mad på bordet og tag over hovdet af. Så skab et konsortie og læg et seriøst bud på opgaven.

Lav en blog om det og open source hele processen så alle kan nyde godt af erfaringerne.

Jeg venter spændt på første indlæg, er ikke spor sarkastisk vil oprigtig gerne se hvordan man gør det og hvor man støder på problemer.

  • 2
  • 2
Jakob Damkjær

Hvilken del af "bare dem der laver kernen og API'erne kan deres kram" var du ikke ønskede at forstå ?

Det lyder næsten som om der er nogen ved at melde sig frivilligt som styrmand på den opgave. Eller kandidere en der kan sit kram der måske kunne bruge lidt fritidsbeskæftigelse.

Kom frisk der er tonsvis af penge for the taking, go get them (samtidigt med at det er som Jesper skriver næsten en samfundspligt og det må næsten kunne betale sig i mindre betalt skat hvis man kan levere de omkostnings reduktioner der loves).

  • 1
  • 3
Klavs Klavsen

Så du mener, at estimatet på 150mil er lavet i forhold til, at udviklerne ikke kan deres kram? Du mener, at de 150mil er estimeret i forhold til, at man finder de dårligste programmører man kan finde til at lave lortet?

Baseret på div. offentlige opgaver løst pr. udbud jeg har set, så ja. De tager prisen for inkompetance med i prisen, og hvis man er heldig, så får man en kompetent - og uanset kvaliteten af opgaveløsningen - så scorer den der har budt på opgaven pengene.

IMHO lever de i den grad højt på udsagn a la, man bliver ikke fyret for at vælge ...

  • 5
  • 0
Baldur Norddahl

25 millioner er mange penge som en mindre gruppe fint kan få mad på bordet og tag over hovdet af. Så skab et konsortie og læg et seriøst bud på opgaven.

De udbud jeg har set inkluderer klausuler om at byder skal være veletableret med en omsætning på mindst x millioner/milliarder, regnskab for seneste 3 år skal vedlægges og tilsvarende. Systemet er bygget for at holde de små ude og du kommer ikke ind ved at lave et konsortium.

Eneste måde er at komme ind som underleverandør hvor en stor virksomhed fronter dig.

  • 6
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Baseret på div. offentlige opgaver løst pr. udbud jeg har set, så ja.


Det er sødt, at du forsvarer PHK, men baseret på diverse offentlige opgaver løst pr. udbud og prækvals jeg har set, så er det noget vås.

Estimatet på 150mil er i øvrigt ikke Kombits - men ham konsulentens. Men uanset ophavet (og ingen af os kender jo detaljerne, der har ledt til beløbet på 150mil), så har jeg en sund skepsis over en alternativ løsning med en besparelse på 83% - og hvor eneste forskel er en opsplitning af opgaven i 5 stykker.

Det er PHK åbenbart ligeglad med - men det kan jo være, at han vægter "likes" på Facebook højere end en kvalificeret diskussion.

  • 1
  • 7
Baldur Norddahl

Så du mener, at estimatet på 150mil er lavet i forhold til, at udviklerne ikke kan deres kram? Du mener, at de 150mil er estimeret i forhold til, at man finder de dårligste programmører man kan finde til at lave lortet?

Problem kan spores helt tilbage til vandfaldsmodellen. Alting skal besluttes fra start og derefter er det mere eller mindre fastlåst. Det er helt forkert tilgang til et hvilket som helst projekt.

Ved at starte med at udvikle en god kerne får man klarlagt en masse ting, som det ikke var muligt at vide fra start. Det er tættere på agil udvikling.

Det er nemmere at få udviklet en enkel og god bund og gå det godkendt. Eventuelt ved at iterere indtil at det er blevet rigtigt godt. FØR man overhovedet overvejer at gå videre.

Totalleverandøren har derimod kun lille interesse i at få lavet grundsystemet så godt. Han laver det kun lige godt nok til at de kan få opgaven afleveret. Det er hans opgave at tjene penge og det gør han ved at spare hvor spares kan.

  • 8
  • 0
Jesper Lund Stocholm
  • 0
  • 3
Poul-Henning Kamp Blogger

Så du mener, at estimatet på 150mil er lavet i forhold til, at udviklerne ikke kan deres kram?

Ja, i bund og grund er det projektudviklerne der ikke kan deres kram.

Det eneste de køber sig for alle de penge er en masse mennesker til at gå i vejen og en specificeret øget komplexitet der gør det umuligt at lave et system der kommer til at virke godt, økonomisk og pålideligt i praksis.

Det er meget tydeligt at projektet mangler en kompetent arkitekt, der kan skære alle de forfløjne ideer og drømme ned til det der faktisk er brug for og det som faktisk kan betale sig at implementere.

For 150mio kroner kan du ansætte 10 superstjerne programmører i ti år.

Hvad med at lade kulturstyrelsen gøre det i stedet ?

Det kunne være at vi kunne få et resultat der er lige så godt som KMS ? (http://ing.dk/artikel/132692-kms-offentlig-it-der-virker)

  • 5
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Ja, i bund og grund er det projektudviklerne der ikke kan deres kram.


Det er muligt, at du har ret - men det var ikke hvad Mikkel sagde. Der blev ikke snakket om at redefinere projekt og omfang. Der blev snakket om at splitte opgaven op i 5 stykker og bruge "gode folk". Dermed skulle man kunne spare 83% af budgettet.

At du finder det formålstjenstligt at forsvare sådan en udtalelse siger desværre rigtigt meget om dig, PHK.

  • 0
  • 4
Poul-Henning Kamp Blogger

Det er muligt, at du har ret - men det var ikke hvad Mikkel sagde.

Jeg står ikke til ansvar for hvad Mikkel siger, men du springer stadig totalt hen over Mikkels forudsætning: At kerne-folkene er kompetente og kan deres kram.

Axiell der påstås at have næsten monopol på markedet ovenfor har gjort det med en meget lille kerne (<10) af forbandet kompetente medarbejdere.

Du kunne hyre den kerne i 15 år for de 150 mio kroner...

En pris på 150 mio kroner giver simpelhen ikke nogen mening i forhold til opgavens karakter og indhold, den kan kun være fremkommet ved at den blinde har ledt den døve...

  • 9
  • 1
Jesper Lund Stocholm

Jeg står ikke til ansvar for hvad Mikkel siger,


Næeh - jeg kritiserer blot at du forsvarer ham.

Jeg synes også, at 150mil lyder af mange penge, men vi ved jo reelt ikke hvad disse indeholder. Indeholder det drift i 20 år? Uddannelse af medarbejderne på bibliotekerne? Indsamling af krav fra hvert bibliotek? Support på softwaren? Support på hardware? Integration til andre systemer herunder bibliotekernes egenindkøbte hardware på hvert bibliotek?

Det eneste vi ved er at nogen vurderer, at man kan spare 83% på at dele opgaven op i 5 stykker og hyre de rigtige folk. Det er sgu bodegaretorik, og det svarer nøjagtig til ham jubelidioten, der sagde om det dersens danske VVS-firma med en SAP-installation til 400mil, at "Det er jo ikke ligefrem rocket science, (...) det skal løse, men blot noget relativt simpel CRUD i en database, rapportgenerering osv. (...) Det burde jo nærmest være gratis." Eller til ham, der erklærede, at han personligt ville overtage 15mil-opgaven med implementering og drift af Hjemmeværnets nye CMS for en mil mindre end CSC kunne gøre det.

Du spilder dit åbenlyse talent, når du forsvarer sådan en retorik, Poul-Henning.

  • 2
  • 4
Poul-Henning Kamp Blogger

Næeh - jeg kritiserer blot at du forsvarer ham.

Jeg forsvarer ikke Mikkel, jeg angriber dig for at latterliggøre hans argument ved at se bort fra den helt centrale præmis for hans påstand: At der sidder en gruppe af kompetente kernefolk og styrer projektet.

At du igen og igen ignorerer denne del af argumentet, uanset hvem og hvor mange gange det bringes op, tyder på at du slet ikke forstår at kompetence i sin rå og uforfalskede form er den absolut vigtigste forudsætning for omkostningseffektive IT projekter.

Jeg ved ikke om det er med vilje, eller vi ser Dunninger-Krüger i funktion, men det tager totalt luften ud af din argumentering om spørgsmålet...

  • 6
  • 0
Jakob Damkjær

Gad vide hvad de ville sige, hvis der stod et hold klar til at køre et OSS projekt op og kun bad om en gennemsnitlig hyre i en 6 måneders tid.

Hvis man budgetterer med 150 mio til opgaven, så må 5 månedslønne på 30kilo i et halvt år (0,9 mio) anses som en dråbe i havet... Risikoen er til at overse.

Then get to it....

PS! PHK du glemmer en mulig case... at systemet bare er monstrøst kompliceret og det er derfor ikke en nem eller simpel opgave at løse den. Så kan man skære nok så meget ned til benet af hvad der skal inkluderes.

Det er selvfølgeligt en mere enkel situation på et bibliotek, men det smager lidt af den diskusion der var for et stykke tid siden mht sundhedsvæsnet hvor der var nogen der mente at det skulle da ikke være så svært at standardisere alle procedure på alle danske sygehuse... ikke helt tilfældet ude i virkeligheden.

  • 1
  • 3
Peter Johan Bruun

Undskyld jeg blander mig i debatten, men jeg kan ikke lade være :-)

PHK har en forrygende vigtig pointe, og jeg kan ikke være mere enig i at 150 millioner er helt hen i vejret, og begynder at give mindelser om kinesiske jernbaneselskaber (!)

I den debat I har haft hidtil er det vist vigtigt at minde om Kraftvaerks arbejde for Ikast Brande Komunne. De udførte et projekt med at overføre 4800 sider til en anden arkitektur for efter sigende 600.000,- kr. (!!) En anden kommune havde brugt 300.000 alene på en forundersøgelse af samme type projekt.

(http://www.version2.dk/artikel/kommune-faar-ny-open-source-hjemmeside-ti...)

Det fortæller mig at tingene er meget tæt på sort-hvide: det kræver dygtig arbejdskraft at gennemføre et projekt på korrekt vis. Og det SKAL være folk med uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT og årevis erfaring med programmering. Men så sparer man også væsentligt med penge samt tid - til gengæld får man et system der virker.

IT projekter i sammenhænge hvor der er ubegrænsede midler til rådighed er tydeligvist spundet ud af kontrol, og det er helt sikkert grænsende til simpelt tyveri når man hører om projekter der koster 300 millioner kroner i større halv-offentlige institutioner der aldrig bliver til noget, alene fordi det er inkompetente mennesker der sidder ved roret

@PHK: Du er en helt når du går på talerstolen og fortæller at folk skal "gå hjem og gøre det bedre!". Godt gået !

  • 7
  • 0
Jesper Lund Stocholm

At du igen og igen ignorerer denne del af argumentet, uanset hvem og hvor mange gange det bringes op, tyder på at du slet ikke forstår at kompetence i sin rå og uforfalskede form er den absolut vigtigste forudsætning for omkostningseffektive IT projekter.


Jeg ignorerer det bestemt ikke - jeg forsøger at pointere, at selve prisen for den direkte implementering sandsynligvis vil være ganske lille i forhold til prisen for hele projektet.

På siden du selv linker til har følgende formulering fra Kombit:

"Holdningen i projektledelsen er, at det er en gammeldags og forældet metodik at stille præcise krav. I stedet taler de om "en agil fremgangsmåde" og om "narrative fortællinger, der skal inspirere leverandørerne".

Med andre ord: man vil fra dag 1 starte med ét stykke papir, der næsten er tomt - dvs alle afklaringer skal ske efterfølgende. Med små 500 biblioteker landet over - hvor mange millioner tror du så det vil tage at afdække krav og ønsker? For slet ikke at snakke om brugertest?

Det er fuldstændigt tåbeligt at tage afsæt i en vurdering af prisen, der udelukkende fokuserer på prisen for selve implementeringen, for den er nok relativt begrænset.

... og så tror jeg faktisk, at hvis man skulle se på de direkte omkostninger til implementering, så er du i øvrigt nok tættere på med dit bud på 5mil end Mikkel er med sit bud på 25mil. 5mil er 10 mand i 6 mdr, og det synes nok en smule i underkanten set ifht det løse grundlag for opgaven, men 10mil er nok ikke helt forkert vurderet.

At du igen og igen ignorerer denne del af argumentet, uanset hvem og hvor mange gange det bringes op, tyder på at du slet ikke forstår at kompetence i sin rå og uforfalskede form er den absolut vigtigste forudsætning for omkostningseffektive IT projekter.


Stop nu med det ævl, Poul-Henning. Der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved at dygtige folk kan gøre en forskel.

  • 0
  • 5
Peter Johan Bruun

Men er det ikke en tautologi? Der er vel ingen, der er uenige i, at 150mil er vanvittigt, urimeligt mange penge for opgaven?

Det kommer jo netop an på hvem du spørger.

Summen af alt dette er at den gavnlige del af markedskræfterne er sat ud af kraft fordi de mennesker der køber ind tydeligvist ikke tager sig ulejligheden at benytte fagligt kompetent arbejdskraft til at undersøge og udføre opgaven. I så fald ville prisen være endt et andet sted, og Knud Henning Nielsen havde måske ikke haft noget at skrive om.

Derfor drager jeg paralleller til kinesiske jernbaner, og den parallelisering håber jeg så sandeligt at jeg tager fejl i !

  • 4
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Med små 500 biblioteker landet over - hvor mange millioner tror du så det vil tage at afdække krav og ønsker? For slet ikke at snakke om brugertest?

Man kan jo så overveje, om det er det rigtige grundlag at udarbejde et system på, så det er 100% skræddersyet til 500 små biblioteker.

Det er meget, meget dyrt at lave software, der arbejder helt specifikt efter mange forskellige kunders krav, hvis det overhovedet er muligt, og det er det der koster måske 75-90% af udviklingstiden og pengene.

Det er langt billigere at lave generelt software, der kan 80% af det alle vil have.

Der findes jo tusindvis af programmer, der er udviklet med henblik på generel funktionalitet. Vil brugerne have mere, kan de komme med feedback via et forum, som udviklerne besøger. Det fungerer udemærket ude i verden, så hvorfor kan man ikke bruge samme model her?

Man skal vænnes fra den idé om at man kan få præcis det man vil have, når man skal lave software til 500 biblioteker. Vi kan jo heller ikke få vores webbrowsere, tegneprogrammer eller tekstbehandlere lige 100% præcis, som vi vil have dem.

Jeg vil skyde på, at man kan lave en lille forundersøgelse, evt. med hjælp fra bibliotekarer om generelle krav og analysere eksisterende software for ting der virker og ting der ikke virker. Kig dem over skulderen i et par dage ved normalt arbejde. Det vil f.eks. være en stor fordel at have en erfaren bibliotekar på udviklerholdet.

Så skal løjerlige krav filtreres fra, såsom krav om bestemt hardware, der hurtigt forældes, knapperne i brugerfladen skal matche teksturen på linoleumsgulvet, at kaffemaskinen ikke må forstyrre brugen af ÆØÅ i CPR-nummer feltet.

Det skal så koges ned til helt essentielt: "Et system der kan holde styr på udlånskort, hvilke biblioteksbøger vi har, hvem der har lånt dem, og hvem der er forsinket i aflevering. Det skal kunne udvides senere vha. funktionalitetsmoduler." Kravene skal fylde en A4 side, fordi det kan en bibliotekar læse igennem på få minutter. Så bygger man dette på nogle måneder, og låner nogle bibliotekarer til at prøve det, og køre en pilottest på 1-2 biblioteker, og laver efterfølgende justeringer, og spørge, om de kan leve med det.

Det er så her, bibliotekarerne kan sige "Det her er noget lort, vi kan ikke bruge det. Arbejdsgangen er helt på hovedet i forhold til, hvordan man normalt driver et bibliotek." Så stopper projektet, og der er måske spildt nogle få hundrede tusinde kroner på det. I giver hinanden hånden og siger farvel. Ingen skænderier, ingen retssager og ingen milliarder hældt i vasken, ingen politikere er indblandet, og det bliver ikke nævnt i TV avisen.

Hvis det godkendes kan man lave nogle performance optimeringer og begynde at bygge generelle moduler, f.eks. database udtræk til smartphone brugere, email notificeringer om forsinket leverede bøger. Bibliotekerne kan så selv vælge, hvad de vil bruge. Samme arbejdsgang, samme mundane kommunikation mellem udviklere og biblioteker. Vil ét bibliotek absolut have et specifikt modul efter deres helt egne krav, kan det bygges uden at påvirke resten af systemet.

  • 5
  • 0
Jakob Damkjær

Det er langt billigere at lave generelt software, der kan 80% af det alle vil have.

Hvad skal vi så gøre med de sidste 20% funktionalitet bare skrotte den ?

hurtig off the top of my head der også skal gøres i systemet.

Bestilling af bøger fra andre biblioteker og interface med deres systemer

Integreret søgning i flere forskellige bibliotekssystemer for at finde hvor et givet materiale faktisk er at finde.

Import af låner historie for 20 plus år, så man kan følge udviklingen af hvad hvilke segmenter låner så man kan sørge for at man har nok kopier af harry potter på hylden.

Adgangsrettighedsstyring mht digitale udlån og adgang (ie Shiboleth funktionalitet for adgang til videnskabelig litteratur).

Kontrol af slid på materialet indcheckning stregkodestyring indkøb.

Login med digital signatur/pinkode.

Hvad gør man hvis en låner flytter region ?

Inddrivelse af forsent bøder (integration med andre systemer).

Tusinde små detaljer der alle skal adresseres for at systemet er almideligt funktionelt. Der dur det bare ikke med 80% funktionalitet.

  • 0
  • 4
Henrik Mikael Kristensen

Hvad skal vi så gøre med de sidste 20% funktionalitet bare skrotte den ?

De 20% skal helt essentielt være udenfor det grundlæggende system.

Det må ikke være således, at interface med andre systemer eller specifikke loginmetoder påvirker resten af systemet. Derfor skal det jo være en del af det grundlæggende design, at man skal forvente at skulle tale med andre systemer uden at blive specifik.

Resten er trivielt, hvis det gøres ordentligt.

  • 2
  • 0
Maxx Frøstrup

Nu var jeg ved at skrive en hel roman om hvad jeg ser på den her side.

Relativt kort opsummeret:
Hvorfor er der ikke nogen der har ansat nogle kompetente, energiske, loyal og serviceminded folk til at få ryddet op i alle de her offentlige systemer?

Når jeg hører hvad de sloges med i min kommune i forhold til min globale koncern forstår jeg ikke hvorfor det får lov til at fortsætte.

Offentlig IT er jo oftest noget som grundlæggende skal virke på landsplan, med mange brugere og mange meninger. De grundlæggende behov er dog tit meget lige til. Alligevel sidder den offentlige ansatte tit med 10-20 systemer som er specielle systemer der skal kommunikere nogenlunde de samme ting til 5-10 andre FORSKELLIGE systemer.

Alt respekt for at man lokalt har fundet en genial løsning, og jeg siger heller ikke man bare skal smide gode systemer væk. (Lad nu være med at fixe noget der virker). Men der burde altså rende nogen rundt i alle de her institutioner og stille de kritiske spørgsmål: Hvorfor gør du lige det der sådan der?
9/10 gange vil svaret være enten: fordi det har vi altid gjort, eller fordi XX siger det. 1/10 er der en som fandt ud af at det her var smart dengang med de opstillinger man havde dengang. Verden er dog en anden og nu kan det ikke laves om.

Et eksempel jeg har hørt og set flere gange er printere....
Jeg er bekendt med et sted hvor én mand er i stand til at få printerne til at virke. Han ved selv hvorfor, han ved der ikke findes dokumentation på området, han render ofte på konsultenter som tror noget andet end han ved, (udfra bodega fortællingerne tror de ikke på ham) og det ender ALTID i noget grufuldt snask.

Hvorfor har der ikke været nogen forbi og fixe det problem?
Simpelt: ingen har haft mod på at komme udenom de printere, stillet spørgsmålene om hvorfor printerne er lavet præcist på den måde.
eller jo det har der. Og det lader til at det hænger sammen med 4 andre systemer som er lidt specielle.
Nu sker der så det at et kæmpe udviklingshus har fået opgaven at skifte det ene af systemerne ud. Det koster en krig og er endnu en overlægning på den lidt specielle printer opsætning, og sidste jeg hørte noget havde de stadig ikke fundet ud af at lave en forbindelse mellem databasen og softwaren, hvilket oftest ender med at der må bides i græsset.

Ingeniørkunst er så vidt jeg ved baseret på at fjerne overflødige elementer og få noget til at opgaven løst uden tab af værdi.

Det lyder smukt, også på version 2 og når det kommer fra mine konsulenters mund, det er bare meget sjældent jeg rent faktisk ser det i den virkelig verden.

Så jo Poul-Henning, jeg er bange for du er relativt alene.
Jeg ville gerne råbe mængden op, men jeg tror ikke længere på der er nogen.

  • 1
  • 0
Daniel Bang

Syntes nu det er utroligt som alting skal udvikles fra bunden i DK (eller omfattende customisering). Det gaelder ikke bare IT. Hvorfor ikke bare smide http://www.koha.org/main.asp?page=1421 eller ligninde OSS lib systemer ind og saette 1000 kinesere til at overfoere data. Der skulle stadig vaere rum til omskoling, samt diverse i det budget. Maaske endda til en roed sodavand.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen
  • 0
  • 0
Bo Fristed

Allerførst link til lidt objektiv information omkring temaet på denne tråd: http://www.kombit.dk/nyheder/kommentar-til-medieomtale-af-det-ny-f%C3%A6...

Dertil - Naturligvis er udbuddet defineret, så det er bibliotekerne der kommer til at eje systemet. Giv lige KOMBIT og 94 kommuner lidt credit for erfaring og kompetence!

Dernæst - Bibliotekerne har i flere år arbejdet med OpenSource, måske blandt de mest determinerede i det offentlige landskab. T!NG - som startede i 2 kommuner, og i samarbejde med DBC voksede til at omfatte 40, er senest af KL og Kulturministeriet valgt til at være platformen under Danskernes Digitale Bibliotek. Tjek evt. http://ting.dk.

Og til sidst - Tal er en underlig størrelse. I én artikel nævnes et tal på "fra 50 - 150 mio. kr." Den videre dialog tager så afsæt i det højeste tal. Virkeligheden er, at begge er langt fra virkeligheden!!

Til de der ønsker at følge lidt mere med i processen kan henvises til http://bibudbud.dk eller http://www.kombit.dk/bibliotek.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Der er igen og igen dokumenteret enorme forskelle i produktivitet i IT branchen, helt op til en faktor 1000 imellem forskellige personer.

Faktisk kan man vel gå så vidt som til at sige at faktoren går imod uendeligt.
Faktum er jo desværre at mange af de mennesker der har arbejdet på mange af de offentlige IT skandaler jo reelt ikke har været erfarne og kompetente nok til overhovedet at løfte opgaven. Et af de helt store problemer ved den her slags store systemer er at der skal meget få forkerte beslutninger til (specielt i arkitekturdelen) for at vælte hele læsset. De rigtige beslutninger de rigtige steder betyder uendelig meget.

Men der er ingen tvivl om at dette er en meget overset faktor og formentlig også ret unikt for vores branche at der kan være så fuldstændig grotesk store forskelle på produktiviteten imellem forskellige personer (hvilket i høj grad handler om at kunne træffe de rigtige beslutninger).

Det afspejler sig desværre ikke i lønforholdene hvor forskellen mellem en kompetent og inkompetent udvikler sjældent er mere end en faktor 2.
Og det afspejler sig heller ikke hos ledelsen for hvem en udvikler er en udvikler.

Det afspejler sig heller ikke hos kunderne for hvem disse systemer er ren voodoo - så hvis nogen kommer og siger det koster 150 mio. så koster det jo nok 150 mio. Folk har en eller anden ide om hvad der nok skal til for at bygge et hus og hvordan det foregår og hvad det derfor nok er rimeligt at det ca. koster, men når det kommer til hvordan et softwareprodukt bliver til så ser folk et sort hul foran sig som forhåbentlig puff bliver til noget software - hvordan estimerer man som menigmand hvad sådan et sort hul koster?

Vi har et problem i forhold til at skabe forståelse for hvad det er vi laver fordi det hele er så abstrakt.
Og det forhold er der så nogle store virksomheder som lever fedt på.

  • 1
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Et af de helt store problemer ved den her slags store systemer er at der skal meget få forkerte beslutninger til (specielt i arkitekturdelen) for at vælte hele læsset.


Jeg er helt enig med dig i, at indledende fejl i arkitektur kan have store konsekvenser for et projekt, men efter 10 års erfaring med systemudvikling i den offentlige sektor er min erfaring dog, at tekniske fejlbeslutninger slet ikke er grunden til at ting løber løbsk (jeg har dog aldrig været på projekter i x100 mil-klassen). Grundene er snarere, at så snart man sætter "offentlig", "landsdækkende" og "mange enheder/mennesker/organisationer" sammen, så skyldes løbske budgetter mere

  • Manglende ejerskabsfølelse hos nøglepersoner
  • Manglende reservation af resourcer hos nøglepersoner
  • Fejlbeslutninger og fejlprioriteringer i ledelseslaget
  • Mangelfuld afklaring af krav til systemet
  • Manglende klarhed over af beslutningsdygtighed
  • Manglende accept i organisationen for selve projektet

Det er "trivielt" (host!) at ændre teknisk retning, hvis man opdager, at man er gået forkert. Men hvis man kommer i en situation, hvor flere af ovenstående risici begynder at slå igennem, så er det sindssygt omkostningskrævende at rette op på og komme videre ... og ofte i langt større skala end at ændre arkitektur.

  • 4
  • 1
Daniel Madsen

Der er self. mange ting der spiller ind i et stort projekt - jeg har kun selv været involveret i projekter i privatsektoren, men kan sagtens forestille mig at de politiske og beaukratiske faktorer på ingen måde gør det nemmere at gennemføre noget i offentligt regi - derfor tror jeg heller ikke på de 5 mio. der foreslåes tidligere i denne debat, der har man vist kun set på det rent tekniske.

Men du har helt ret i at ledelsesmæssige beslutninger også kan gøre ekstremt store forskelle - forskellen er blot at dette rent faktisk anerkendes og de dygtigste ledere får også lønninger derefter.

Hvor meget softwarearkitektur og design reelt kan influere på den endelige pris har de færreste tilgengæld indsigt i eller forståelse for.

  • 1
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Men du har helt ret i at ledelsesmæssige beslutninger også kan gøre ekstremt store forskelle - forskellen er blot at dette rent faktisk anerkendes og de dygtigste ledere får også lønninger derefter.


Det er muligt, at ledelsesmæssige beslutninger anerkendes, når de giver positivt resultat, men det er ikke det samme som at de har konsekvenser, når der gives negative resultater (se bare på lønninger/bonuspakker til bankdirektører).

Jeg har personligt arbejdet på én af de største IT-skandaler i nyere tid i hovedstadsområdet, hvor jeg positivt ved, at grunden til at hele projektet ramlede sammen var én forkert beslutning på ledelsesniveau - i øvrigt en beslutning, der blev advaret kraftigt imod af de teknikere, der rent faktisk kodede systemet.

Der skete ikke en f*cking skid med disse personer.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere