Iværksætterskatten skader Danmark

Danske iværksættere har siden iværksætterskatten blev indført, brokket sig højlydt over skattens bivirkninger og nu har en del iværksættere også startet en underskriftsindsamling mod iværksætterskatten under overskriften "We Start Denmark". Der ser ud til at være ganske fornuftig opbakning til initiativet - du kan jo overveje om din underskrift også skal på siden.

Iværksætterskatten går i korte træk ud på at det er en skat på investeringer. Investorer som ejer mindre end 10 % af selskab får en ekstrabeskatning på 12 %. Investeringer bliver normalt beskattet med 55 %, men disse mindre investeringer bliver beskattet med 67 %. Skatten blev indført 1. januar 2010.

I disse økonomisk stramme tider skal alle selvfølgelig bidrage til fælleskassen gennem skatterne og måske netop derfor er det svært for regeringen at afskaffe en skat. Selv en forhadt skat, som formentlig koster Danmark gode investeringspenge (omkring 3,5 milliarder kroner vurderer investorerne selv). Dog har den nye regering i regeringsgrundlaget skrevet ind at iværksætterskatten skal afskaffes, så de gode intentioner er der.

Nu mangler der bare handling.

Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Kaae

Et dejligt ufarvet indlæg :-)

Det er vel som sådan ikke en iværksætterskat, men en skat på aktieinvestering som helhed.

Hvis vi, borgere, skal være med til at dække underskuddet i tilfælde af fejlinvesteringer (hej finansielstabilitet) så er det vel også kun rimeligt at investorene spytter i kassen i gode tider?

En anden ting, findes der konkrete tal der indikerer at en ændring af skatten fra 55% -> 67% rent faktisk har mindsket iværksætteriet?

  • 3
  • 4
Therese Hansen

Hvis du læser den artikel jeg linker til og pressemeddelelsen med opsummeringen af den rapport som den linker til, så siger den at vi har mindsket iværksætteriet med 3,5 milliarder.

http://www.dvca.dk/uploads/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202012/PM...

Siden med We Start Denmark har også iværksætternes historier, hvor de fortæller om skattens effekt på deres startups.

Det skal siges at jeg ikke selv har en hest i dette ræs, da jeg ikke skal hente investeringer til mit startup. På trods af dette er det stadig svært at se en positiv vinkel på iværksætterskatten, når man læser hvilken effekt den har haft.

Skat handler altså ikke kun om fairness, men også om at tilskynde eller modarbejde en bestemt handling.

  • 2
  • 1
Rasmus Kaae

Jeg synes at de tal og historier kommer let omkring den generelle mangel på risikovillig kapital. Denne mangel på villighed bliver så, efter min mening, sendt mod denne ekstra skat...

  • 3
  • 1
Niels Flensted-Jensen

Kan det ikke være, at det simpelthen er den danske lønmodtagerkultur, der er problemet? Den avler jo trods alt en vis risikoavershed. Jeg er ret træt af at høre, at det er politikernes og dem med pengenes skyld, at de mange 2-10 mands virksomheder endnu ikke har fået lov at skabe broderparten af vores BNP. Kan det være at det er os med idéerne, der er nogen klynkehoveder og nu skyder skylden på en eller anden skat?

Tude, tude, piv, jeg kan ikke motivere mine medarbejdere, fordi der er nogen der har lavet en skat?

Kom nu i gang med at bestille noget - det er jo ikke fordi det eneste, der holder en dansk variant af silicon valley inde i ketchupflasken er en enkelt skat.

  • 3
  • 3
Jeppe Cramon

Rasmus blander du ikke pærer og bananer?
Hvordan hænger en straf skat til små investorer og ansatte sammen med finansiel stabilitet...?
En del af grunden til finansiel stabilitet var mange investorer der gearede deres investeringer (både på aktier og boliger). Da boblen brast røg det hele på gulvet.

Iværksætterskatten er en komplet bizar regel, der rammer de små investorer. Ejer du MERE end 10% bliver du ikke strafbeskattet. Ejer du MINDRE end 10% (som ansatte og mindre investorer ypisk gør) bliver du straffet.
Hvor er incitamentet til at lave mindre (risikable) investeringer henne?

Sidst der var debat blev følgende argument om iværksætterskatten fremført: Som lille investor bliver du upfront og løbende beskattet af den værdi som SKAT mener din aktie er værd. Går virksomheden konkurs kan du ikke trække fra igen.
Hvis det er sandt er ordningen da endnu mere gak gak.

  • 1
  • 0
Anonym

Jeg må til dels give dig ret.

Loven fungerer godt nok.

Loven forhindrer at udvalgte medarbejdere får andele eller aktier som en del af lønnen.

I forhold til iværksætteri har loven kun begrænset indflydelse.

Hvis der skal drages link mellem beskatning i Danmark og iværksætteri, så ligger det et halt andet sted.
Det skal findes i, udvalgte virksomheders mulighed for at fradrage underskud i udlandet.
Dermed reduceres samme virksomheders incitament til, at stille risikovillig kapital til rådighed i Danmark, samtidigt med, at Danske skatteydere betaler for den dårlige drift i de udenlandske virksomheder.

Efter min mening, er de største trusler mod dansk iværksætteri, foruden nepotisme, manglen på risikovillig kapital.

  • 0
  • 1
Therese Hansen

@Niels

Jeg synes bestemt ikke de danske iværksættere er en flok "klynkehoveder".

Det jeg ser i iværksættermiljøet er en masse gå-på-mod, og folk der har travlt med at bygge virksomheder og som derudover har overskud til at forholde sig til rimeligheden i deres vilkår. At man ser en uhensigtsmæssighed i sine omgivelser og forsøger at ændre den er et tegn på styrke og ikke svaghed. Dette er folk der ud over at bygge en virksomhed har overskud til at starte en politisk bevægelse for at hjælpe dem selv, deres små investorer og i sidste ende den danske økonomi.

Om der er et dansk Silicon Valley i ketchupflasken er svært at sige, men udviklingen omkring private initiativer såsom Founders House og Startup City er da opmuntrende. Lang vej endnu, men Silicon Valley har altså også et par års forspring. Gode iværksætterforhold kan være med til at sætte kadencen op på udviklingen herhjemme.

  • 4
  • 0
Niels Flensted-Jensen

@Jeppe, jeg tror altså ikke loven forhindrer medarbejdere i at få aktier. Men det er vist en skat på deres aktier?

@Thomas, jeg forstår alligevel ikke helt det med adgangen til risikovillig kapital. Hvad hvis nu iværksætterne havde nogen bedre idéer og selv kastede noget mere ind i det? Grunden til at nogen virksomheder vælger f.eks. USA, England, eller Tyskland har vel også noget med markedets størrelse at gøre? Eller ville mere risikovillig kapital i DK løfte dansk markedsførings- og salgsaggressivitet op på niveau med den amerikanske?

@Therese, jeg ved godt at skatten er noget lort, jeg mener bare det er proportionsforvrængning at fokusere så meget på den. Grunden til at den har politisk bevågenhed, er fordi det er den ene knap politikerne har adgang til - ikke mindst i en visionsløs tid, hvor mange blot spekulerer i, hvordan man kan vinde næste meningsmåling.

Hvis jeg havde evnerne til at udtrykke mig klart og få folk med mig, skulle jeg selv kaste mig ind i kampen for at ændre på de forhold der forhindrer Danmark i at blive et iværksætterland. Fra politisk hold kunne man f.eks. gøre København til den by som alle havde lyst til at bo i. Kulturlivet er vigtigt, generelle forhold for udlændinge er vigtige - hvor nemt og fedt er det at komme og blive i Danmark?

Vi skal skabe et dynamisk land med muligheder i en verden, hvor kinesere, indonesere, og indere er kommet langt ind på vores banehalvdel. Det er det vi skal slås for og ikke (kun) en åndsvag skat fra nogen politikere, som aldrig har været andet. Prøv evt. at læse Sarah Lacey's bog om iværksættere i andre dele af verden: http://amzn.to/HeoqNb

  • 1
  • 0
Rasmus Kaae

@Niels: Jeg er fuldstændig enig med dig.

@Jeppe: Jeg har ikke nævnt de ansatte i finansielstabilitet - men instituionen finansielstabilitet. Som du selv påpeger er finansielstabilitet en art sikkerhedsnet for menig mand mod risikofyldte investeringer (om det så er gearing eller fejlvurdering af markedet kan være underordnet).

Men, når det er sagt - så er jeg generelt i mod alle disse uigennemskuelige regler for beskatning. Hvis du spurgte mig skulle vi have en flad skat, f.eks. 40 %, på al indtægt. Det er nemt at beregne og nemt at gennemskue (og har sikkert konsekvenser som jeg ikke har brugt tid på at fundere over :-)

  • 0
  • 1
Rasmus Kaae

Dette indlæg minder mig om dengang man indførte/ville indføre et gebyr på 1.500 kr ved oprettelse af selskaber. Så vidt jeg husker mente bloggere/skribenter/debatører på version2 også at det ville stoppe al innovation og iværksætteri i danmark ...

  • 0
  • 1
Therese Hansen

Jeg tror du skal se lidt flere nuancer Niels.

Bare fordi man snakker om og forsøger at ændre en ting, så betyder det ikke at man ignorerer alt andet - det betyder bare at man har tænkt sig at prioritere den ting før det andet. Prioriteter kan man altid diskutere, men hver mand/kvinde må prioritere som de finder bedst ud fra de informationer og vilkår de sidder med. Proportionsforvrængning kommer kun hvis man følger for få kilder - ellers er iværksætterskatten bare endnu en brik i puslespillet.

Det undrer mig virkelig at du ser ned på folk, som forsøger at ændre en ting i iværksætternes vilkår, når du selv gerne vil ændre på tingene - andre iværksættere prioriterer måske anderledes end dig, men det er vel ingen grund til at kalde dem klynkere?

Politikernes grund til at fokusere på iværksætterskatten eller ej, kan jo sådan set være helt ligegyldig. Her tæller resultater, ikke mellemregninger.

Det er helt fint at du prioriterer at forbedre kulturlivet i København, som en del af kampen for mere iværksætteri i DK. Jeg deler (som jyde) ikke dine prioriteter og ser ikke København som det eneste sted i DK iværksætteri kan forekomme (se evt. mine tidligere blogindlæg). Jeg ville dog også ønske at det var mere attraktivt og nemmere for udlændinge at komme til DK.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere