georg strøm bloghoved

IT som samfundsproblem

Er IT en større trussel mod det danske samfund end voksende ulighed, indvandring eller global opvarmning? De faktorer som ellers bliver omtalt som trusler mod det danske samfund.

Jeg tænker ikke på problemer med registrering, misbrug af oplysninger, IT-kriminalitet eller den næste bølge af teknologisk arbejdsløshed. Der er et andet problem som i dag overskygger dem.

Vi oplever at det ene offentlige IT-system efter det andet ikke kan løse sine opgaver, samtidig med at vores samfund er afhængigt af at systemerne virker. I bedste fald fører det til ekstraregninger hvor pengene skal hentes andre steder. I værste fald, kan det være direkte ødelæggende for samfundet.

I det øjeblik tilliden ryger, så alt for mange borgere tvivler på at det offentlige kan løse sine opgaver, bliver det svært at få systemet til at fungere. Hvis folk kan regne med at der er en god chance for, at de aldrig bliver opkrævet de penge, de skylder, er der flere som vil spille på at de kan slippe, hvis de lader være med at betale.

Den manuelle offentlige administration er samtidig skåret ned. Derfor kan det vælte administrationen, hvis der er alt for mange fejl eller sager som skal ordnes manuelt. Der er reelt ikke noget backup, når et offentligt IT-system ikke kan løse opgaverne.

Vi er ikke i dag ikke blot afhængige af IT til den daglige administration, men også til at afsløre kriminalitet. Der var ingen automatisk alarm fra systemet, da Skat blev narret til at betale over seks milliarder.

Ifølge en tidligere artikel i Version2, bruger ansatte ved politiet 45 minutter ekstra om dagen på grund af dårlige IT-systemer.

Se http://www.version2.dk/artikel/politiet-lider-under-daarlige-it-loesning...

Selvom undersøgelsen nok ikke dækker alle ved politiet, er det muligt at der ikke var brug for at ansætte flere politifolk, hvis bare deres IT-systemer fungerede ordentligt.

Desuden har et andet problem været fremme. I USA og Storbritannien har man i en del år haft systemer som automatisk kunne finde sager der lignede hinanden på tværs af politikredse. I hvert fald ifølge de oplysninger jeg har set. Uden sådan et system, er det langt sværere at finde frem til kriminelle som begår flere forbrydelser forskellige steder i landet.

Problemet er ikke i sig selv at IT-systemer er komplekse eller at der er mange krav. Det samme gælder for andre områder, hvor det er normalt at konstruere noget der fungerer. For eksempel luftfart.

Nu har der været så mange offentlige systemer med fejl, at det efterhånden må være muligt at finde ud, af hvad der normalt går galt. Her er nogle umiddelbare bud.

Politikere og offentlige topledere har ikke forstået betydningen af IT. Derfor vil de hellere pleje alle mulige mere eller mindre politiske særhensyn, end prioritere at systemerne rent faktisk kommer til at fungere.

Projekterne er ledet af mennesker som hverken har viden eller autoritet til at gøre det.

Der er ofte problemer når to systemer skal arbejde sammen. Enten mangler der viden om hvordan det skal gøres, måske bliver den tilgængelige viden ikke udnyttet, eller også er der organisatoriske hundeslagsmål som gør at ingen har ansvaret for at løse dem.

Der er brug for en oprydning i de regler som et system skal administrere. Nok ikke fordi de er komplicerede, men mere fordi der ofte er inkonsistenser i lovgivningen som er nærmest umulige at implementere i et it-system.

Der er brug for en konstant indsats for at afdække de behov som brugerne og kunderne - borgerne – har, så systemerne kan løse de problemer hvor der er fordele at hente.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

IT er ikke et samfundsproblem, problemet er mennesket (det er det altid).
Mennesket er "bare" syg efter mere, hurtigere, højere og større.
Vi ønsker ikke at vores konkurrent skal have en fordel vi ikke har, derfor presser vi på for at være på forkant med det hele, uden dog at spørge om til hvilken nytte, for ingen af os ønsker at blive efterladt i udviklingens rendesten.

Udviklingen den teknologiske del af verden, er så langt længere fremme, end hvad fx. lovgivning og samfundsprocesser er, afstanden er blevet så stor at de forsøger at lære at flyve et rumskib, men ved ikke hvordan det er/skal bygges.

  • 5
  • 0
Kevin Johansen

Tror jeg har bræget det før men:

Problemet er i sin essens at hverken udviklere (leverandører), embedsmænd eller politikere har forstået, at når man digitaliserer et samfund som Danmark, så bliver sagsbehandlingssystemer "mission critical". Det vil sige man skal have præcis samme respekt som man ville have med software til en strålekanon eller et fly.
"Hov, men det er jo ingen der dør, hvis jeg ikke kan uploade seneste brev til sagsakten!"

Nej, ikke sådan umiddelbart. Men det koster, både i livskvalitet og økonomi når missionen ikke kan opfyldes. Dette er præmisen i et digitaliseret Danmark.

Det betyder altså, at leverandører ikke skal sige produktet er driftsklar, når basale funktioner, der er mission-nødvendige ikke er klar. Eks. er EPJ systemerne, der ikke tillader direkte udveksling af røntgen billeder mellem regionerne (man røntgen fotograferer ikke samme sted på kroppen indenfor korte tidsrammer af åbenlyse årsager), på ingen måder driftsklare; når denne funktionalitet ikke er på plads, så opfylder systemerne ganske enkelt ikke kravet til værktøjer, som man måtte have som sundhedsfaglig personale.
Lign. eksempler er mange, tag f.eks. ministeriel-påbudte sagsbehandlingssystemer, der har givet op til 1 års forsinkelser, alene pga. arbejdsgange, der nu besværliggøres fordi "standard" implementationen ikke udfylder de behov man har i de mindre styrelser og lign.

For ingeniører er therac-25 velkendt stof. Det er det sikkert også for læger et al. Men det burde være noget (og meget mere) alle statskundskabsstuderende og økonomi/handelshøjskole elever lærte. Og noget alle FT politikere satte sig ind i.
Derudover burde der ved ethvert lovforslag ligge en opgørelse over forventede udgifter i forbindelse med refactoring af eksisterende software på baggrund af lovændringer. Det gør der heller ikke, mig bekendt (hvertfald ikke offentligt på FT.dk).

Men i mine øjne er det alt-overskyggende problem at man tror digitalisering af velfærds-Danmark blot er indkøb at en ny version af Word. Og så længe den tro vedbliver i (især) Finansministeriet og deslige, så vil vi borgere lide under en ineffektiv stat, regioner og kommuner, herunder et sundhedsvæsen, der er skyld i tusindvis af tabte leveår og produktionsår, alene pga. IT-systemerne.

  • 13
  • 0
Jørgen Henningsen

IT er ikke et samfundsproblem, problemet er mennesket (det er det altid).


Selvfølgelig har du ret i det fordi det en mennesker, som har udviklet IT teknologierne. Den indsigt bringer os bare ikke ret meget videre.
Vi er igennem de sidste 30 år blevet opdraget til at IT ikke fungerer særligt godt. Jeg var f.eks. til et fællesmøde i et auditorium her for et par uger siden og i den forbindelse skulle der vises slides. Før det kom igang tog det flere minutter at logge ind på en splinter ny PC i auditoriet. Manden som skulle vise slides ventede bare hovedrystende, men mere skete der ikke fordi sådan er vi vant til at IT fungerer.
Nej sådan skal IT ikke virke. Havde det været mit styresystem som havde gjort sådan, så var det blevet skudt for panden.
Vi er så vant til at se IT fungerer på den måde, at vi er holdt op med at gøre vrøvl over det og derfor fortsætter det bare.

  • 4
  • 0
Ulrik Suhr

Hvis man smider skidt ind i et system så får man skidt ud..

Jeg kan ikke forstå den omgangstone eller tale form jeg ser på tv når politikere diskutere.
Sidder konstant med den fornemmelse "at nu må der da snart komme en anden voksen", så der kan skabes intelligente rammer hvor man kan løse/diskutere problematikken.
Det er efterhånden skåret ud i pap og bøjet i neon at politikkere/ministre ikke ved hvad de snakker om eller forstår de problematikker de skal løse. De har kendskab og en overordnet forståelse men ved egentlig ikke en pind og deres ansvarsområde.

At bede disse mennesker at forstå systemerne som kritiske er at bede dem stikke en pind i en hundel**t uden at ødelægge begge ting. Jeg ville ikke satse på dem til at udføre opgaven overhoved. Det værste er at de selv godt ved det! De kan ikke løse opgaven så der skabes historier/tåger arbejdsgrupper etc. istedet for at finde den rigtige til jobbet.

Man kæmper en forgæves kamp hvis man vil påvirke de øverstelag og tømme disse for fyld. Fordi normalforståelse/ inkompetence i de øverste lag er selvforstærkende og beskyttende (ses over alt. politi dækker over politi, læger dækker over læger ect.). Det er en menneskelig faktor. Her ville de være rart at journalister en gang i mellem må udstille politikerne fuldstændig, men her er der en form for pagt. De udstiller dem ikke mod de ikke udstiller journalisten.

simple spørgsmål som kan fælde de fleste ikke normalt begavede:
1. Hvad der den totale omkostning i (tid/resurse/funktionalitet). hvordan ser indvirkningen ud og hvorfor.
2. Hvad er de kortsigtede effekter/defekter (hvornår optræder de).
3. Hvad er de langsigtede effekter/defekter (hvornår optræder de).
4. Kan dette gøres bedre ved først at ændre arbejdsprocesserne inden man analysere?(hvis ja start fra punkt 1. igen)
5. Hvis dele går galt hvor meget effekt har det på resten af systemet?

når man så har det på plads så kommer rosinen i pølseenden.
ved hvert punkt skal man overveje hvad konsekvensen skal være hvis antagelsen er forkert!

Det er hvad jeg lige kunne komme på her til morgen. Tror jeg skal have lidt varmt at drikke og få løst noget mere komplekst :)

  • 1
  • 0
Claus Bobjerg Juul

@Jørgen, Jeg vil mene at det var manden der skulle fremføre præsentationen der fejlede, han havde ikke forberedt sig godt nok, han var ikke kommet 30 min før start for at teste at hans slide kunne vises, eller at han ikke havde lavet en god nok aftale med den ansvarlige for lokationen hvad der skulle være og hvordan det skulle være. Hvis han havde en god aftale osv. så er det måske han/dem som stillede faciliteten til rådighed der fejlede.

Min pointe er at mennesker ikke tager det ansvar på sig som høre dem til. Det sker også for mig på trods af at jeg gør mit bedste for at minimere omfanget.

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Joseph A. Tainter
The Collapse of Complex Societies (New Studies in Archaeology)

Komplekse samfund opstår fordi de formår at løse komplicerede problemet. Desværre så er der det indbyggede problem at "omkostningerne" ved at løse stadigt større, flere, problemer vokser hurtigere end "fordelen" ved at løse dem og samfundets kompleksitet ender med at destruere de ressourcer som man fik ved at "arbejde smartere". Resultatet er at samfundet "kollapser" - d.v.s. bliver mere enkelt, det er ikke sådan at alle dør. Det kræver flere ting på en gang som går galt: dårlig høst, mangel på energi, invasion af barbarer, interne stridigheder.

Votes nuværende tilgang til IT styrker i hvert fald ikke samfundets modstandskraft, det er helt tydeligt!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize