IT skal udvikle til principperne om forretningens lange hale

I en verden hvor IT består af adskilte siloer, der hver kræver separate integrations-aktiviteter og adskilte projekter, overskygger behovene hos de mange behovene hos de få.

Den decentralisering som sker ved serviceorientering i kombination med Web 2.0, medfører et skifte i samspillet mellem IT-afdelingen og forretningsenhederne og individet. 

I en SOA-verden hvor IT er ansvarlig for at bygge et økosystem, der understøtter løst koblede, kombinerbare og genbrugelige it-muligheder, som enkelt individer trygt kan forbruge og sammensætte til nye applikation vil fokus skifte fra masserne til nicherne dvs. til principperne omkring the Long Tail (se tidligere blog).

Den måde, som IT-organisationen i dag er struktureret, medfører, at en virksomhed primært investerer i at bygge applikationer, som virksomheden som helhed er interesseret i. Men det efterlader det faktum, at mange afdelinger ikke kan få opfyldt deres IT-behov, fordi IT-organisationen har for travlt med at bygge de udvalgte IT-løsninger, til at bruge tid og penge på at håndtere niche-interesser hos enkelte brugere i forretningen. 

Kombinationen af SOA og Web 2.0 vil ændre disse realiteter!

Så IT kan understøtte de fælles behov, som alle forretningsafdelinger har uden samtidig at afskære sig fra at møde de specifikke behov hos individuelle grupper? 

Styrken ved SOA er, at den skifter dele af ansvaret for applikationsudvikling væk fra den centraliserede IT-gruppe til de enkelte grupper i virksomheden, hvor forretningsenhederne i højere grad kan opfylde deres egne behov for applikations-udvikling.

IT skal ændres fra den enhed, der bygger en applikation på vegne af forretningen. Det skal i højere grad levere den infrastruktur, arkitektur og styring, således at forretningsenhederne trygt kan imødegå deres egne behov ud fra en samling af godkendte og veltestede services. 

Udviklere hos IT skal ikke længere udvikle applikationer som afgrænset kode, som de må integrere på et senere tidspunkt. I stedet vil en korrekt implementeret SOA muliggøre sammensætningen af løs koblede services i serviceorienterede forretningsapplikationer, der implementerer forretningsprocesser. Det bliver så IT?s ansvar at håndtere disse applikationer i henhold til et styrings-rammeværk og tilhørende infrastruktur.

Man vil opleve fire niveauer af IT- og forretningskompetence.

  • **Udviklere** der udvikler og koder services.
  • **Arkitekter** der samler og orkestrerer interne og eksterne services
  • **Forretningsanalytiker** der modellerer forretningsproceser uden detaljeret kendskab til de faktiske services
  • **System/proces analytiker** forbinder de modellerede forretningsprocesser med de orkestrerede services

Det vil være i området mellem arkitekterne og system/proces analytikerne, at de nye udfordringer opstår og samspillet vil være afgørende for virksomhedens mulighed for at udnytte services gennem forretningsbaserede web 2.0-mashups.

Mashup-friheden giver IT nye udfordringer indenfor områder som aftestning, integrationer, styring af services, infrastruktur og performance, men det må komme i en anden blogpost

admin adminusers billede

Kommentarer (8)

Anonym (ikke efterprøvet)

Tillad mig at påpege at det som virkelig mangler i ovenstående er sikkerheden. Web 2.0 folk har så travlt med overfladiske tiltag at de glemmer at tage ansvar for helheden.

The "long tail" viser sig oftest at være negativ fordi andre skal rydde op efter det forhastede makværk.

F.eks. det "fælles medicinkort" bliver en meget meget dyr fornøjelse at rydde op i når du tager alle følgeinvesteringerne med.

Henrik Hvid Jensen

Jeg mener ikke at jeg advokere for at virksomhederne skal slække på sikkerheden.

IT skal være ansvarlig for at sikkerhedden er i orden så forretningen trygt kan bruge de udstillede services. Det er derfor jeg har "trygt" i kursiv i:

"som enkelt individer trygt kan forbruge og sammensætte til nye applikation "

Henrik Hvid Jensen

Fin artikel om the long tail indenfor musikken.

Mit brug af the long tail er dog lidt anden. Jeg bruger primært begrebet til at argumentere for, at de teknologiske omkostninger ved at offentliggøre niche-services er så relativt små, at det godt kan betale sig at tilfredsstille behovet hos mindre målgrupper, frem for kun at fokusere på de store målgrupper.

Det gælder vel også indenfor musikken, hvor selv små kunstnere kan offentliggøre deres musik for deres niche-fans på MySpace.

At der i følge artiklen ikke er så mange musikniche-fans er en anden side af sagen

Anonym (ikke efterprøvet)

IT skal være ansvarlig for at sikkerhedden er i orden så forretningen trygt kan bruge de udstillede services. Det er derfor jeg har "trygt" i kursiv i:

"som enkelt individer trygt kan forbruge og sammensætte til nye applikation "

Det er et godt eksempel på det jeg mener.

Trylleri - man kan ikke "trygt" lade en virksomhed eskalere risici på vegne af andre.

Det svarer til at det skulle være "trygt" at lade en virksomhed dele dine kreditkortdata fordi it-afdelingen "sikrer" disse.

Eller at Facebooks/google direkte og inddirekte salg af persondata kan være "trygt".

Dem som ikke eksplicit tænker sikkerhed ind fra starten ender gennemgående med at blive utroværdige og sætte deres egen interesse over ofrets og samfundets.

Henrik Liliendahl Sørensen

Guderne skal vide, at der er mange faldgruber. Stephan kan nævne sin kæphest, som er sikkerhed, jeg kan nævne min kæphest, som er datakvalitet.

Men jeg tror nu nærmere, at vi i stedet for at sætte hælene i, skal følge med den spændende udvikling og hver for sig bidrage med tjenester der forbedrer og sikrer sikkerhed, datakvalitet, brugervenlighed og alle de andre succesfaktorer.

Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg tror at der er behov for at være en hel del skarpere på problemstillingen her. Forskellen er kortsigtede egeninteresser versys langsigtet udvikling af bæredyge services.

Min "kæphest" er ikke sikkerhed for andet skyld end at sikkerheden er nøglen til de andre værdier.

Jeg siger at Datakvalitet sikres bedst ved at flytte kontrollen til modparten så data er garanteret rigtige, men også at der formentlig er interessekonflikter fordi modparten næppe er interesseret i at blotlægge sig på den måde som en given service kunne ønske.

"Fokus på datakvalitet" siger at sikkerhed skal ignoreres fordi det gælder om at optimere servicens kontrol. Datakvalitet er blot en måde at blotlægge kunden uden at tænke på kundens interesser som andet end et mål for salg.

Og ja - så længe vi bliver ved med at svække markedsprocesserne ved systematisk at svække kundens indflydelse, så vil vi se flere af de kortsigtede tiltag.

Den store kilde til markedernes skævvridning er den destruktive symbiose mellem teknokraterns centraliseringsfokus og gatekeepers magtinteresser. Det er den som føder både "datakvalitets" markedet (læs kundeprofilering til spam og anden markedsanalyseformål) og markedet for identitetstyveri.

Anonym (ikke efterprøvet)

Henrik

Ingen tvivl om at disse profileringsmaskiner er et alvorligt og hastigt voksende samfundsproblem.

Men i al fariness skal man huske på at hovedproblemet er at vi ikke sørger for at klæde borgere og forbruger digitalt på til at kunne agere digitale modparter. Det er vanskeligt for en almindelig kommerciel udbyder at løse problemer som reelt henhører under fundamental infrastruktur og regulering heraf.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer