kvinder i tech bloghoved

IT er problemløsning, der skal integreres i ungdomsuddannelserne

På Niels Brock er it lige så vigtigt som tysk og matematik. Hvert år udklækkes der knap 1000 HHX-studenter, der alle har haft obligatorisk Informatik som en integreret del af undervisningen i 1. g, og på gymnasiet på Nørre Voldgade er digitale teknologier og teknologiudvikling integreret i undervisningen i alle 3 år.

Dorthe Heide er rektor på Niels Brock på Nørre Voldgade. Illustration: Privatfoto

Det er fordi it ikke skal være et tilvalg, som man først kan vælge på de videregående uddannelser. It skal ikke gemmes væk som et nichefag for de særligt nørdede elever, der først kan opsøges efter 13 års skolegang.

Teknologien skal integreres i ungdomsuddannelserne – både for at gøre eleverne digitalt dannede og for at give dem muligheden for at træffe et studievalg på et oplyst grundlag.

Mange unge drømmer om at gøre en forskel i verden og skabe en forandring med deres uddannelse, og dér er it en vigtig faktor.

Men både på Niels Brock på på IT-Universitetet ser vi, at mange unge vælger uddannelse på baggrund af, hvad de tror, de er gode til, og hvad de tror de ikke kan finde ud af. Så hvis de ikke introduceres for teknologi, så bliver it-uddannelser afskrevet, fordi de forestiller sig det er svært, og ikke ved, hvad det skal bruges til.

Derfor er det Niels Brocks håb og målsætning, at et øget fokus på kreativ teknologiudvikling kan hjælpe de unge til at vælge uddannelse ud fra, hvad de drømmer om. De skal turde kaste sig ud i at bruge teknologierne, og se det som en mulighed.

It er for alle

Både på Niels Brock og på IT-Universitetet ser vi, at mandlige og kvindelige elever og studerende går forskelligt til teknologien:

Drengene har lettere ved at sige, at de er it-nørder, hvor pigerne ofte er mere tilbageholdende. Men det ikke er ensbetydende med, at de ikke har interessen.

For mange kvinder er det vigtigt, at deres arbejde giver mening og gør en forskel. Ligeså snart de ser, at it kan bruges til alt fra at finde løsninger på FN’s Verdensmål til forretningsudvikling, så kaster de sig lige så ivrigt og interesseret over it som deres mandlige medstuderende.

Og hvis de unge kvinder får den erkendelse allerede på gymnasiet, så er vi et skridt tættere på en mere mangfoldig it-branche.

Gymnasierne skal motivere

Vi har ingen ambitioner om, at hele ungdomsårgange skal blive programmører. Eller at alle Niels Brock-studenter skal arbejde i it-branchen. Men it er et redskab, der kun vil blive brugt mere på tværs af alle brancher i fremtiden.

Det er ikke nok at kunne mestre en iPhone. Vi skal uddanne en generation af unge mennesker, som har kompetencer til at anvende teknologien, og som har forståelsen til at kunne stille kritiske spørgsmål.

Det er der behov for uanset om man skal være ingeniør eller humanist. Om man skal arbejde i det private eller det offentlige.

Og det kræver et solidt kompetencegrundlag, som vi har muligheden for at give dem på ungdomsuddannelserne.

De gymnasiale uddannelsers fornemste opgave er at motivere og udfordre eleverne, og det er uanset om de skal lære tyske verber eller samfundsøkonomiske modeller.

De skal give eleverne en bred almen dannelse, og jo mere teknologien fylder i vores samfund jo vigtigere er det, at gymnasierne skaber interesse i og forståelse for teknologien – hos både de mandlige og kvindelige elever.

Både på IT-Universitetet og på Niels Brock håber vi, at flere gymnasier vil tage teknologien til sig. Så vi både kan få flere programmører til en branche, der altid savner arbejdskraft.

Men også så fremtidens skolelærere, djøf’ere og tandlæger kan bruge teknologien aktivt til at skabe bedre resultater og produkter.

Dorthe Heide (f. 1963) er rektor på Niels Brock Handelsgymnasium på Nørre Voldgade, der har særligt fokus på it og teknologi i deres undervisning. Gymnasiet starter i sommeren 2020 to nye studieretninger med IT på A-niveau, som det første gymnasium i Danmark.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Dejligt at høre at kvinderne får en mulighed for at se hvad IT faktisk er og hvordan man kan skabe noget med IT vha. bl.a. programmering.. (eller f.ex. som "journey expert" osv.). Idag kan man jo heller ikke være fysiker uden at kunne programmere i Python.. Men alligevel så skal min kone (som er programmør) altid høre på at alle dem i IT branchen jo også er nørdet og indadvendt fra familie osv.. Det er bare billedet de har.. Revisoren der står lige ved siden af, ser de sjovt nok ikke som nørdet, selvom han jo er mega talnørd osv.

Jeg krydser virkelig fingre for at det med tiden lykkedes at få smidt det absurde image, hvor en fåtal har fået lov til at definere "hvad IT branchen er"..

  • 1
  • 0
Claus Bobjerg Juul

resten af Danmark, eller verden for den sags skyld, vil gerne gemme IT væk, for IT er jo bare et værktøj til at løse en opgave med.

Det er bla. muligt at identificere ved at se på hvor i organisationen IT logisk er placeret.

Er IT placeret under Økonomi eller Regnskab, så er det helt sikkert at virksomhedens ledelse gerne vil gemme IT væk.

  • 0
  • 0
Klavs Klavsen

resten af Danmark, eller verden for den sags skyld, vil gerne gemme IT væk, for IT er jo bare et værktøj til at løse en opgave med.

Der er heldigvis ved at ske noget der, da jeg ved at også nogle meget store danske firmaer, er skiftet til en "agil model" som de kalder det, som oftest bygget på Spotifys model https://medium.com/productmanagement101/spotify-squad-framework-part-i-8... - hvor man samler alle "nødvendige fag" indenfor samme squad - så man både har "gammeldags" IT folk (sysadmins, programmører, designer mv.) og journey experts, og relevante fageksperter (revisor eller hvilken fagviden der nu er relevant) i samme gruppe, der samarbejder om at "lave og drive et produkt".

Det er faktisk super spændende og jeg håber det bliver udbredt, da det er min opfattelse at detdet - hvis gjort rigtigt (og den del er svær og vigtig !) - får løst op for alle disse bureakratimæssige problemer, som gør at projekter oftest fejler (jeg overvejede at skrive IT projekter - men 99% af alle projekter idag involverer IT - så det giver vist ikke mening - ingenting kan laves uden IT idag :)

  • 0
  • 0
Nis Schmidt

Tjek Youtube.com med søge strengen: 'resurgence of software performance engineering 2016'

Charles E Leiserson lecture at Microsoft Research in 2016

direkt: https://www.youtube.com/watch?v=ywKyR_8Yi00

Today, most application developers write code without much regard for how quickly it will run. Moreover, once the code is written, it is rare for it to be reengineered to run faster. But two technology trends of historic proportions are instigating a resurgence in software performance

Der findes en løsning! Brug c++ chrono "now" omkring timede af segmenterede løkker for at finde - på køre tidspunktet - til at finde de korteste behandlingstid - den optimale bundtstørrelse. Giver "non-greedy" optimering; som også bruges til sænke klokfrekvensen - hvis CPUen bliver for varm ;-)

Som Charles siger: "Your milage may vary." Den optimering CEL taler om er statisk - parallellisering. Loop segmentering med variabel bundstørrelse er lettere at gå til for agile programmører. IMHO.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg hørte for nogle år siden en politiker sige, at han ikke ville have programmering ind i skolen, for børnene skulle ikke allesammen uddannes til programmører.

Det er et rigtigt dårligt argument. Dels er der langt fra, hvad man kan nå i skole og gymnasium, til det niveau, der forventes af en programmør nu om dage, og dels kunne man bruge samme argument om stort set alle fag:

  • "Vi skal ikke have musik i skolen, for børnene skal ikke allesamen uddannes til musikere."
  • "Vi skal ikke have dansk i skolen, for børnene skal ikke allesamen uddannes til forfattere."
  • "Vi skal ikke have naturfag i skolen, for børnene skal ikke allesamen uddannes til forskere."

Og så videre. Pointen med disse fag både i folkeskole og gymnasium er ikke at uddanne eleverne til at være professionelle indenfor disse fag, men

  1. Give børnene (og deres lærere) mulighed for at opdage, om de har talent og interesse for faget.
  2. Forberede dem til at være samfundsborgere, hvor der forventes en vis basisviden om mange forskellige emner.
  3. Forberede dem til at begynde på en uddannelse -- hvadenten denne er praktisk eller teoretisk, humanistisk eller naturfaglig, kort eller lang.

Og hvis programmering (og IT i almindelighed) ikke medtages i den grundlæggende undervisning risikerer vi

  • At mangle folk med de nødvendige kundskaber i både offentlige og private erhverv.
  • At tabe nogle skoletrætte elever på gulvet, fordi de aldrig fik oplevet netop det fag, der kunne fange deres interesse.
  • At folk kommer til at mangle færdigheder, der sætter dem i stand til at navigere i et samfund med stigende digitalisering.
  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere