IT politik på max 500 ord.

Jeg har fået en email der inviterer mig til at give et input til Soc's nye IT-ordfører, Yildiz Akdogan.

Email'en indledes "Yildiz er ny overfor emnet,[...]" og præcis dér starter mit problem med at finde et passende svar.

Netop det faktum at et IT-området udleveres til den næste i arvefølgen, helt uanset om de aner noget om det eller ej, er i mine øjne en meget stor del af problemet[1].

Derfor er det ikke alene Yildiz der har brug for et indspark, de andre IT-ordførere er netop derfor ikke bedre funderede og sådan fortsætter det som bekendt hele vejen op[2].

For det tredje kan jeg egentlig ikke se hvorfor netop min mening skulle være enestående, bare fordi jeg har en klumme her på v2.

Det siger sig selv, at en 12 siders afhandling ikke har en jordisk chance for at blive læst, endsige forstået, så der skal fattes sig i korthed.

Derfor indbydes læserne til hjemmearbejde i debatten herunder:

"Hvad skal en IT ordfører i Folketinget gøre ?", max 500 ord.

Vis hvad I duer til...

phk

[1] Se også "Berømte sportsjournalister fra Herning"

[2] Se også [1]

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jacob Christian Munch-Andersen

Egentlig vil jeg helst lære hende at programmere, samt de meste basale ting omkring hacking/it-sikkerhed.

Vi kan fortælle hende at DRM er skidt, softwarepatenter en joke osv. Men uden en lidt tungere teknisk ballast tror jeg ikke at hun vil få indblik i en grad som gør hende i stand til at skille skidt fra kanel og lovgive om emnerne.

Helt generelt er jeg ikke super glad for envejskommunikation, og uden at kende lidt mere til hvor Yildiz står tror jeg at jeg vil have svært ved at gøre særligt meget for hende med 500 ord.

  • 0
  • 0
#2 Torben Mogensen Blogger

Enig. En IT-ordfører bør have som minimum en kort uddannelse i IT. Det kan være som datamatiker, cand-IT, bachelor i datalogi eller lignende. Ellers vil de alt for nemt kunne vildledes af diverse lobbyister.

Men definitionen på en politiker er måske netop en person, der tager beslutninger på hele rigets/regionens/kommunens vegne om noget, han/hun ikke aner et pløk om?

  • 0
  • 0
#3 Torben Mogensen Blogger

Et godt råd til Yildiz, som kan siges på meget mindre end 500 ord er: Spørg minimum tre forskellige eksperter, inden der tages nogen beslutninger. Og send gerne forslag i høring på V2 eller andre offentlige fora, og læs alle kommentarerne. Der vil selvfølgelig være en del useriøse eller fundamentalistiske indlæg, men de vil også blive modsagt i diskussionen, så Yildiz vil ret hurtigt finde ud af, hvad hun skal ignorere.

  • 0
  • 0
#6 Jan Stampe Jensen

Så ordførerer skal have erfaring. Stop nu lige op og tænk.

Så i fremtiden skal sundhedsordfører arbejde i sundhedsbranchen! Trafikordfører skal være fra DSB eller Chauffør, pilot! osv. Er det et sådan folketing I ønsker????

Se så skal vi nok få pamperi og kammerateri at se!

Nej en ordfører skal netop som Yildiz være åben, men kritisk over fra input fra erfarne folk.

Så er det de erfarne folks opgave at forklare hvad der er vigtigt. Hvis vi ikke er i stand til det. Så er vi squ da ikke vores løn værd.

  • 0
  • 0
#7 Markus Hornum-Stenz

Her er hvad der skal kommunikeres til Yildiz:

Overordnet har vi brug for politikere som i højere grad tænker som IT-arkitekter: Fokuserer på sunde overordnede principper og installerer meningsfuld fejlhåndtering i stedet for at jagte enkeltproblemer. Interessant at overveje hvordan dette harmonerer med nyere socialdemokratisk tankegods.

Skal Yildiz have et crash-kursus i IT-tankegang skal hun have et målrettet intensivkursus i et par uger i ITIL-tankesættet og derefter ud og møde virkeligheden i en større IT-organisation i en måned, halvdelen af tiden hos (super)brugerne. En introduktion til BI/BPM og lidt Tor Nørretranders godnatlæsning vil sikkert også være på sin plads.

  • 0
  • 0
#8 Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg tror at de fleste af os har en rimelig forståelse af hvordan trafikken virker, i den sammenhæng gør chauffør elle pilot hverken fra eller til.

De fleste tekniske områder vil folketinget normalt ikke røre ved, det er gemt væk i ministerier og styrelser som i større eller mindre grad får lov til at passe sig selv.

Men lige netop når det gælder it har folketinget lidt mere tradition for at jokke i jordbærbedet. Eksempelvis med en lov som giver strengere beskyttelse af ophavsretten hvis man udgiver en CD med bitfejl (også kendt som "kopibeskyttelse").

Jeg kan ikke uden videre forklare almindelige folk hvorfor ordet kopibeskyttelse ikke er de bit værd som det er skrevet i, og slet ikke har noget at gøre i en lovtekst som gerne skulle være utvetydig.

  • 0
  • 0
#9 Poul-Henning Kamp Blogger

Programmering er en skabende process, præcis som musik, maleri eller poesi, men i modsætning til disse fag, har vi ikke noget netværk af talentspottere, i hverken folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.

En dreng der tegner godt, vil blive opdaget af underviseren i billedkunst og vil blive ansporet og udfordret og skubbet i retning af en kunstnerisk karierre.

En pige der synger godt, vil blive shang-hai'et til et kor, hvor en uddannet musiker vil tage vare på talentet og fylde noder og kvintcirkler på og hun vil ligeledes blive opfordret til at følge sit talent.

Men et barn, uanset køn, der har talent for programmering, vil aldrig blive opdaget i, eller af, det danske uddannelsessystem.

Vi har omkring et dusin danske supertalenter, der er brændt igennem på den internationale scene, men når man, som jeg har gjort det,spørger ind til den tidlige karierre, har de alle valgt levevej,ikke takket være, men på trods af vores uddannelsesystem.

Og næsten alle, bor og virker de idag i udlandet.

Når vi udsætter alle børn og unge for billedkunst og musik, er det ikke blot for at fylde vores symfoniorkestre og museer, men for at forbedre livskvaliteten.

Med programmering er det ikke kunsten for kunstens skyld, der interesserer os, men den skabende evne for økonomiens skyld.

Det handler om cool cash.

Når vi gang på gang ser offentlige og private IT-projekter kuldsejle og sprænge både budgetter og tålmodigheder, skyldes det manglende kompetance i IT branchen.

Kompetancen vi mangler, er evnen til at analysere et behov og designe en løsning, der tilgodeser såvel behov som økonomi og tidsplan og som resulterer i et EPJ system der virker, til tiden, under budget.

Dette talent dukker først op, når en person har programmeret i nogle år, præcis som en kunstner først får sit eget stilsikre udtryk, når teknikken er kommet på plads.

Idag har vi ikke nok af den slags mennesker på arbejdsmarkedet.

Der er masser af distanceblændende konsulenter der tænker mere på hvad deres kolleger kan få solgt, end på hvad der faktisk skal til at løse opgaven.

Der er også masser af kompetente systemadministratorer, der kæmper det bedste de har lært, med at få udenlandsk software til at virke hæderligt for danske brugere.

Men når det handler om den helt centrale disciplin med computere, at programmere dem til at gøre hvad man vil, så er der næsten gabende tomt og enhver drøm om dansk relevans er følgelig omsonst.

Hvis ikke Danmark skal blive et konstant og hjælpeløst offer for store internationale firmaers planer om profit, skal vi have talentplejen til at virke for programmørspirer.

Tidligere var der spor af datalære i gymnasieskolen, enten som fag eller som studiekredse, ligeså i ungdomsskolen.

Faget blev midt i firserne erstattet af obligatorisk undervisning i regneark og tekstbehandling og er nu stendødt.

På det tidspunkt hvor en teenager skal vælge en karierre, har langt de fleste af dem ikke haft skyggen af en chance for at opdage, om de var kanongode til at programmere.

Det er for dumt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#10 Mikael Boldt

er en IT-ordfører erhvervets ordfører eller forbrugerens ordfører?

skal ordføreren tale din sag som professionel? eller min som forbruger?

Handler IT politik ikke om sikre mig som borger og forbruger af IT - at jeg kan kommunikere via internettet med det offentlige uden at jeg kommer i klemme mellem ODF, OOXML, PDF, POT ...? at jeg kan købe mit laptop uden at komme i klemme uforståelige EULA'er og skjulte priser pga af medfølgende prøveabonnementer på min vare? og at sikre mine data som jeg "u-vidende forbruger" sender til min bank, min telefon/internetudbyder, min søgeprofil på google/yahoo, min facebook profil, mypace...?

  • 0
  • 0
#11 Peter Favrholdt

Her kommer nogen konkrete ting man kan gå i gang med som IT-ordfører:

1) Få fjernet medielicensen. Den rammer helt skævt; f.eks. betaler unge under uddannelse og pensionister meget mere "pro persona" end en kernefamilie på 5 personer. Desuden "beskatter" medielicensen selve det at have en computer og bruge Internettet, hvad enten man ser DR eller ej. Flyt udgiften til public service over på skatten og lad DR lave pay-per-view for resten (f.eks. bonanza). På den måde bliver udgiften afhængig af forbrug og indkomst og man betaler pr. hovede og ikke pr. husstand.

Multimedieskatten skal tilbage hvor den kommer fra. Det giver ikke mening at beskatte hjemmearbejdspladser samtidigt med at man har befordringsfradrag for at "sikre mobiliteten".

Giv adgang til Internet for alle. Internet i dag er som biblioteker: det er folkets adgang til viden. Alle husstande skal have basis Internet GRATIS! Altså bærelinien og en grundhastighed (f.eks. 512kbit/s). Staten kan f.eks. købe de nuværende udbydere til at levere denne service (send det i udbud). Finansieres over skatten, på samme måde som asfalt.

Få op-prioriteret IT-infrastruktur og -drift i skolerne. I dag er det tit overladt til lærere med særlig interesse for IT at supportere og drifte. Resultatet er at på mange skoler virker det ikke! Computere kan ikke bruges i undervisningen når de er 20 minutter om at boote og ikke kan gå på nettet. Der er behov for mandskab+penge til at løfte denne opgave!

Softwarepatenter er skidt for innovationen! Det skal fortsat modarbejdes så vi undgår amerikanske tilstande hvor alt kan patenteres og intet kan udvikles uden at man krænker et eksisterende patent.

Lav et "CE-mærke" for software (på samme måde som med elektronik). Det vil sikre interoperabilitet og skabe grundlag for markedsøkonomi og konkurrence på software. For at få CE mærket skal software kunne interoperere (dvs. fungere sammen med andre programmer). For at må bruge CE-mærket kræves: 1) at enten skal alle eksterne snitflader være dokumenteret (der må eksistere en standard for dokumentation som kan bruges som krav), eller 2) man kan benytte åbne veldokumenterede standarder (så slipper man for arbejdet med dokumentere snitflader selv). 3) en tredie måde er at lade programmet være Open Source - så kan alle læse kildeteksten og lave noget der virker sammen med. Dermed slipper man for kravet om dokumentation. Det offentlige skal fremover så kun købe CE-mærket software. Denne idé vil sikre at store firmaer kan bevare deres "hemmeligheder" mod at dokumentere snitflader. Og små firmaer kan få en fordel ved at udgive deres software som open source (så slipper man for dokumentationskravet). Og alle kan få glæde af at markedskræfterne kan præmiere det der virker bedst.

Og så giver jeg ordet videre til Stephan Engberg, der plejer at have en mening om at vi alle selv skal kunne bestemme over hvad oplysninger om os bruges til :-)

  • 0
  • 0
#14 Anonym

På opfordring vil jeg i denne sammenhæng er relevant at trække problemstillingerne op.

Jeg mener ikke at det i sig selv vil gavne at Folketingspolitikere er udviklere, men det er kritisk at alle FOlketingspolitikere er klar over at det digitale samfund DESIGNES på godt og ondt - herunder at man forstår at man via teknologien griber stærkt ind i markedsprocesserne og hvis man ikke er opmærksomme herpå, så kan man gøre meget stor skade.

Omvendt er gode it-systemer og -standarder klart med til at skabe samfund. Se på TCP/IP, SMTP og HTML som nogle af de væsentlige faktorer som skabte Internettet som via folks frie valg skabte en samfundsrevolution på få år.

Når man diskuterer IT er det vigtigt at skelne mellem dem som udvikler indhold, dvs. produkter og services og de samfundsprocesser som IT understøtter eller styrer.

Danmark skal have noget at leve af, så det at lave gode it-systemer som kan eksporteres og er med til at få samfundet til at fungere bedre er kritisk. Det har både noget at gøre med de menneskelige og organisatoriske kompetancer og hele erhvervsmiljøet. Det som er godt for erhvervsmiljøet og Forvaltningen styring er ikke nødvendigvis godt for samfundet.

Det langt sværere spørgsmål er hvordan man laver gode systemer og hvad man egentlig mener med det i et samfundsmæssigt perspektiv.

Jeg mener at det reelt kan isoleres til 2 fundamentale spørgsmål. Semantisk Interoperabilitet og Citizen Empowerment.

a) Semantisk Interoperabilitet. For at undgå at IT-systemer bliver lovgivende begrænsninger, så skal standarder være fokuseret på at ÅBNE frem på at enhedsstandardisere.

Det er IKKE i samfundets interesse at man låser et område til at kun at kunne fungere på en og samme måde selvom det på kort sigt kan give lidt mere priskonkurrence. Det kritiske er at alle aspekter er indrettet så man PARALLELT kan introducere NYE måder at løse problemerne på.

De gamle internetstandarder var åbne på de lave nivauer, problemet er på de højere lag skal man forstå applikationsområdet og standardisere både abstrakt og fleksibelt for at være åben for nye måder at løse problemet på.

Hardware plugkompatibilitet er en problemstilling med visse udfordringer, men for software/services kan interfaces kombineres med en beskrivelse som kan fortælle modparten hvordan han skal kommunikere og hvad det indebærer mappet op mod noget hans systemer kan forstå. XML starter med at beskrive datas struktur så de er nemme at justere og opdatere. Det samme gør begreber i sundhedssektoren.

Men ser vi på de centrale spørgsmål infrastruktur, offentlige services og måden vi diskuterer fremtid på, så er det fastlåste stivnede og enkelt-formåls styrede tilgange som låser samfundet og gør os fattige fordi vi mister evnen til at tilpasse og forny os - oftest fordi nogen ØNSKER DET for at begrænse konkurrence.

Udfordringen her er ikke kun at det er svært at lave gode standarder, men at der er stærke (kartel)kræfter som IKKE ønsker at åbne, men tværtimod at sikre at standarden favoriserer netop den gruppe som er sammen om standarden eller de lov/bekendtgørelses fastlagte krav.

Sidstnævnte er i stigende grad fastlagt via den måde vi fejldesigner it-systemer på snarere end via formel lov, dvs. politikere skal være meget opmærksom på at de fakto lov i dag fastlægges i IT-DESIGNPROCESSEN og ofte STYRET AF INTERESSER.

Se f.eks. på designet af Rejsekortet, Nemid, Dokumentboks, eIndkomst som monopolitiske silo-konstruktioner med stærkt skadelige konsekvenser.

b) Citizen Empowerment. Allerede Darwin vidste at (hunnernes) kvalitet i udvælgelsen var vigtigere end mutationen (mest hos hos hannerne) for den naturlige selektion.

Ethvert samfund er ikke bedre end kvaliteten af borgernes beslutningsprocesser og den indflydelse deres valg har på samfundsudviklingen.

Og her tænker jeg ikke på it-udviklerne, men på hvordan man MED SIT FRIE VALG fremmer gode løsninger og forkaster de dårlige, herunder primært via betalingsvillighed også tilkendegiver værdi relativt til andre valg.

OBS: Jeg taler IKKE om skatteliberalisme her. Frie valg kan ske EFTER omfordeling, dvs. uafhængig af lighedsdiskussionen. Det er IKKE et valg mellem gratis offentlige services til alle eller gode service til de rige.

Hvis interfaces er semantisk interoperable så kan udbydere dække smalle behov og teste nye løsningsmodeller som markedet derefter kan fremme og tiltrække flere leverandører samt sakbe et pres for nye og bedre løsninger i den retning.

FORUDSÆTNINGEN er at borgeren kan opretholde beslutningspositionen. Dermed mener jeg at det er fint at service-leverandør analyserer data om TRANSAKTIONEN(erne), men det er IKKE i orden at service-leverandør kan trække ekstern viden om borgeren ind i processen og på den måde agere på basis af merviden om borgeren og misbruge det til at - ja, manipulere - borgerens beslutningsprocess uden vedkommende er bevidst herom.

Der er mange elementer i at skabe empowerment - du skal have kompetancerne, værktøjerne og ressourcerne til at skabe det for dig bedste valg givet dine begrænsninger.

Men i den digitale verden har det vist sig at mere end forbrugerens adgang til viden om udbyder og produkter, så er din mulig for at forhindre at viden om dig glider fra den sammenhæng, de er skabt i over til en anden kontekst hvor de bruges imod dig.

Historisk har man i politisk sammenhæng brugt Persondatalovgivningen til at holde fast i denne for velfærdssamfundet helt afgørende nødvendighed. Problemet er at interesserne systamtisk omgår loven

  • i det private erhvervsliv virker "samtykke" som det rene afpresning hvor man i stedet for at lave gode løsninger tvinger borgeren ud i et valg mellem pest eller kolera - e.g. enten kan mit barn ikke deltage i det sociale netværk eller også skal alt hun gør eller siger blotlægges for profillering og misbrug.

  • i offentlig sammenhæng har misbruget af "propotionalitet" antaget groteske dimensioner fordi ALT kan accepteres blot på påstanden om at nogen i staten kan have gavn heraf. Det har næsten totalt flyttet magten fra borger til centraladminsitration uden noget saglig formål eller samfundsvurderinger lagt til grunde.

Og bemærk at den stadigt mere snærende og samfundsbegrænsende detailstyring trukket af de centrale ministerier nu eksporteres til den private sektor via tiltag som NemId, Dokumentboks, eIndkomst, overvågningsparanoia, dårlige infrastrukturstandarder etc.

Mit 500 ords grundbudskab til Yildiz vil helt enkelt være.

I stedet for at lade dig vildlede af de særinteresser i specielt erhvervslivet og ministerierne som kommunikerer (meget) til dig - TÆNK BORGER, BORGER, BORGER og tænk ÅBENHED, FRIT VALG og BORGERENs KONTROL (ikke bare indflydelse eller ret til at se med).

På sikkerhedsområdet er der mange problemstillinger som jeg ikke vl gå ind i her. Blot sige at forsøg på misinformationen af det politiske system er omfattende så vi har over de senere år set en MASSIV OG ENSIDIG udhulning af helt basale principper, herunder hvordan det at række centraladministrationen en lillefinger straks misbruges til at tage alt.

Politikernes evne og vilje til at søge andre kilder er afgørende selvom det at finde kilder udenfor ministerierne og leverandørerne er svært. Forskningsmiljøerne har været udsultet og detailstyret i årevis, så de fleste kræfter findes spredt UDENFOR forskningsmiljøerne og Danmark er IKKE på forkant.

Og - desværre - lad være med at tro at det er simple spørgsmål. Ofte er det desværre sådan at isolerede betragtninger farver synet på andre spørgsmål.

Jeg beskæftiger mig meget med borgernes sikkerhed - ikke grundet rettigheder, ideologi eller teknologi, men fordi det er her vi fastlægger den digitale lovgivning og afgør om den digitale markedsplads kan finansiere Danmarks fremtid eller misbruges til at lade særinteresser suge marven ud af Danmark.

De nemme problemstillinger er facebooks, Googles og gatekeepernes destruktive profilering. De svære spørgsmål finder vi i Digital Forvaltning, hvor Finansministeriets planøkonomiske "Adgang til Data"-strategi fra 2003 er i færd med at underminere Danmarks fremtid.

  • 0
  • 0
#15 Peter Favrholdt

Hej Stephan,

Jeg kunne godt tænke mig at høre din fremtidsvision - altså hvordan disse problemer kan løses helt konkret. Jeg har en fornemmelse af at du mener den enkelte borger skal have et smardcard (eller lign) som kan bruges til at give adgang eller afvise adgang til borgerens informationer. Hvordan kan sådan noget blive realistisk og brugbart? Kan du beskrive det så både jeg og min mor kan forstå det (mormor testen)?

  • 0
  • 0
#16 Anonym

Peter

Du fokuserer på et konkret delafspekt som rummer mange tekniske aspekter som ikke kan dækkes et sted som her.

Advarsel - langt indlæg.

Din mormor forstår ikke en mobiltelefon, en bil eller et fjernsyn i dag - hun bruger dem. Og hun vil heller ikke forstå det i morgen. Det vigtige er dels at vi skaber den mentale model så hun kan rumme og bruge det hun ikke forstår, og dels at vi skaber teknologi som agerer så hun kan forstå, vil bruge og kan kontrollere det.

Sikkerhedsmæssigt forstår mennesker kontrol instinktivt - at hun IKKE har fortalt en hemmelighed eller at hun har fortalt en historie UDEN at identificere sig, dvs. så det ikke er blevet en hemmelighed OM hende.

Hun forstår derimod ikke polices, regler og "sticky policies" som andet end "trust me" der afkræver naiv tillid - en tillid som systematisk og i stigende grad misbruges. Du kan IKKE overføre tillid i menneskelige relationer til organisationer - det fungerer ikke.

Uanset hvad vi gør så skal det ske gradvist trukket af de investeringer vi laver. Ingen kan lave en Big Bang.

Men korrekt, jeg har et meget klart billede af og har påvist at ikke bare kan det teknisk sagtens lade sig gøre, men at vi kan lave det på så mange måder at vi allerede fra starten skal indstille os på at lave åbne standarder så nye og bedre måder hele tiden kan introduceres og udkonkurrere det gamle.

Men der er stor forskel på at beskrive

a) En konkret løsning på hvordan du kan lave og håndtere nye nøgler for hver kontekst.

b) En semantisk interoperabel standardisering af sikkerhed og identitet, så vi kan håndtere sameksistens af mange forskellige løsninger som konstant opgraderes.

c) En offentlig sektor og statskonstruktion som tager sit udgangspunkt i at understøtte borgere og samfunds - lovens princip er ikke det som implementeres i teknik fordi det tolkes af interesserne samtidig med at lovgivningsprocessen nærmest er brudt sammen i lobbyisme, meningsmålingstyranni og - fair skal være fair - kompleksitet. Anti-terrorlovgivningen skaber kriminalitet fordi man slet ikke har styr på alle de sårbarheder man skaber med den paranoia som ligger bag.

d) Herunder rammerne for den private sektor så vi ikke lader infrastrukturen udlevere borgeren hver gang du gør noget som helst. Børn har INGEN værktøjer til at beskytte sig online - det er et destruktivt afpresningsvalg mellem service uden sikkerhed eller sikkerhed uden service. Prøv at læse World of Warcrafts Policies.

Det som din mormor skal bruge er teknik håndterer hendes nøgler og repræsentation i den digitale verden, så hun kan opnå services UDEN at identificere sig eller sine devices overfor det digitalt netværk/servere.

Du kan sagtens lave teknik som kan oprette en PGP-nøgle til at styre en online elektronisk patientjournal (herunder styre kryptering etc.) og så tage din Digitale Sigantur og generere en krypteret besked til din læge om at denne EPJ er din. LÆGEN som person ved at denne EPJ vedrører dig (cpr-nummer xx.), men resten af systemet kan ikke henføre den til en specifik borger.

Du kan sagtens lave teknik som betyder at din arbejdsgiver skal afkræve dig et bevis for at du har indberettet 100 kroner til skat, når han udbetaler dig 100 kroner. SKAT kan hos arbejdsgiveren checke at udbetalinger og indberetninger stemmer, samt opkræve kildeskatten hos dig (formentlig via bankkontoen eftersom det er en digital overvørsel. Men SKATs systemer har INTET behov for at vide hvor du er ansat. I praksis vil vi nok lade en sagsbehandler lave stikprøver på samme måde som lægen gør.

Dvs. i stedet for at en mobiltelefon er den samme mobiltelefon hele tiden, så er den i supermarkedet tilpasset hvordan supermarkedet skal kende din mormor - den ændrer nummer så din mormor kan have det samme nummer for supermarkedet, men det bruges kun til supermarkedet.

Det samme gælder alle andre infrastruktur-elementer - specielt betalingssystemerne. Gateekeeperne udgør de primære barrerier for fremtiden fordi deres interesser sætter sig på samfundsstrukturen uden politisk styring. Ellere rettere med selvdestruktiv poliitisk "styring" trukket af manglende indsigt og manglende visioner som gør politikere til lette ofre for både kommerciel og bureaukratisk lobbyisme.

Det starter med at vi erkender at cpr-systemet er for simpelt - det er forældet.

Østrig har hvad jeg kalder National Id 1.1, dvs et system hvor du har foskellige cpr-numre afhængig af den modpart du interagerer med. Et supermarked har en nøgle som blandes med din hemmelige nøgler og der skabes en afledt nøgle. Andre lande ser på noget lignende.

Vi skal videre og helt til National Id 2.0, hvor enhver ny nøgle er algoritmisk uafhængig fra din grundnøgle og vi skaber konktekstuel Identitet som en samling af kryptografiske beviser.

National Id 3.0 er den semantiske meta-standard som kan rumme alle implementeringer, hvor 2.0 kun er en konkret implementering (ligesom web 2.0 er en ringe implementering af web 3.0 uden sikkerhed eller sematisk interoperabiltiet).

Et bevis er authentikering (den PGP-nøgle som du har skabt som råd for identiteten), en claim (medlemskab af gruppe "Dansker", "Ikke-sortlistet") og mere avancerede mekanismer a la forhandlet Ansvarlighed (betinget identifikation hvor f.eks. en dommer har en nøgle som skal aktiveres førend du KAN identificeres) etc.

Så ja, jeg arbejder mod løsningsmodeller baseret på at du har et smartcard med tilknyttet adgangskontrol som kan generere og håndtere dine nøgler struktureret ovenpå det nuværende cpr-system (cpr-nummerer forsvinder næsten i brug og har ingen praktisk betydning fordi du aldrig må bruge det overfor en server)).

Dette smartcard tilsluttes og tager kontrol med kommunikationsdevices a la en mobiltelefon, en computer eller tilsvarende så smartcarder styrer de kritiske dele af opsætningen for at gøre det nemt for din mormor at tage kontrol.

Forskellen på et Identifikationskort og et borgerkort er præcis om fokus er på at tage magten fra dig eller give den til dig.

Førstnævnte fører til sikker fiasko - og vi er allerede langt nede af den blindgyde. Sidstnævnte KAN håndtere kravene, men det er ikke et teknologisk quickfix - det er kun forudsætningen for et retssamfund med sunde rammer for samfundets mangeartede processer.

Teknik kan ikke kompensere for misbrug af den legitimerede statsmagt. God teknik kan kun danne sunde rammer for menneskers frie valg.

  • 0
  • 0
#17 Jan Stampe Jensen

Ja de fleste af os ved da godt hvor irreterende en bilkø er, men hvordan vi løser det er en anden sag. Fortæl mig da endelig hvordan vi løser de trafikale problemer ud fra din erfaring. Sjovt nok så har de politiske udmeldinger en tendens til at blive skudt ned af diverse eksperter.

Jeg synes bare at begynde at forlange at en ordfører skal have en uddannelse inden for området er helt ud i hampen. Hvis vi ikke er i stand til at forklare en gangske almindelig borger (med interesse for området) om problemet så er det os der har problemet.

  • 0
  • 0
#18 Anonym

Hvad skal en IT ordfører i Folketinget gøre ?

Det kan siges meget kortere, og har været gængs latin i flere dekader:

"Et godt EDB(IT) system understøtter de (optimerede) forretningsgange"

Beklager at jeg ikke brugte 500 ord :-)

  • 0
  • 0
#19 Poul-Henning Kamp Blogger

Stephan dumper, han er laaaaaangt over grænsen på 500 ord, der i parantes bemærket primært blev lavet for at give Stephan en udfordring :-)

Stig dumper også, hans one-liner vil ingen IT-ordfører fatte rækkeviden af.

Peters input er for så vidt OK, men det er bare symptom-behandling på nogle få røde pletter.

I kan gøre det bedre end som så...

Hvis vi ikke kan formulere et ordentligt input, har vi jo ingen moralsk højde når vi kritiserer politikerne.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#20 Anonym

Stephan dumper, han er laaaaaangt over grænsen på 500 ord, der i parantes bemærket primært blev lavet for at give Stephan en udfordring :-)

Niks, Gentager

Mit 500 ords (249 ifølge OpenOffice) grundbudskab til Yildiz vil helt enkelt være:

I stedet for at lade dig vildlede af de særinteresser i specielt erhvervslivet og ministerierne som kommunikerer (meget) til dig - TÆNK BORGER, BORGER, BORGER og tænk ÅBENHED, FRIT VALG og BORGERENs KONTROL (ikke bare indflydelse eller ret til at se med).

På sikkerhedsområdet er der mange problemstillinger som jeg ikke vl gå ind i her. Blot sige at forsøg på misinformationen af det politiske system er omfattende så vi har over de senere år set en MASSIV OG ENSIDIG udhulning af helt basale principper, herunder hvordan det at række centraladministrationen en lillefinger straks misbruges til at tage alt.

Politikernes evne og vilje til at søge andre kilder er afgørende selvom det at finde kilder udenfor ministerierne og leverandørerne er svært. Forskningsmiljøerne har været udsultet og detailstyret i årevis, så de fleste kræfter findes spredt UDENFOR forskningsmiljøerne og Danmark er IKKE på forkant.

Og - desværre - lad være med at tro at det er simple spørgsmål. Ofte er det desværre sådan at isolerede betragtninger farver synet på andre spørgsmål.

Jeg beskæftiger mig meget med borgernes sikkerhed - ikke grundet rettigheder, ideologi eller teknologi, men fordi det er her vi fastlægger den digitale lovgivning og afgør om den digitale markedsplads kan finansiere Danmarks fremtid eller misbruges til at lade særinteresser suge marven ud af Danmark.

De nemme problemstillinger er facebooks, Googles og gatekeepernes destruktive profilering. De svære spørgsmål finder vi i Digital Forvaltning, hvor Finansministeriets planøkonomiske "Adgang til Data"-strategi fra 2003 er i færd med at underminere Danmarks fremtid.

Resten er til glæde for alle de andre teknologinørder ;-)

  • 0
  • 0
#21 Anonym

Stig dumper også, hans one-liner vil ingen IT-ordfører fatte rækkeviden af.

Fint nok, at du tror du skal lave en 'eksamen', men den fundamentale problemstilling er, at man langt hen ad vejen vil indføre systemer, uden at have en fundamental forståelse for de underliggende forretningsgange.

Jeg har faktisk 'rodet' lidt med det offentlige, og det store problem er, at man vil skabe 'monumenter' fremfor løsninger, så man kan fremstå som en 'linselus'.

Dette mærkværdige 'parallelunivers', hvor guleroden er at klaske noget ned på sit CV, uden at have (målbare) resultater, ved jeg ikke hvad man skal gøre ved, men som du nok ved, så er der ikke nogen efterfølgende performance målinger på offentlige projekter.

  • 0
  • 0
#22 Peter Valdemar Mørch

Opgaven for en IT-ordfører er at samfundet får så meget ud af IT som muligt på lang sigt. Det vigtigste er at beskytte borgerne mod økonomiske kræfter der vil begrænse deres frihed og privatliv og at undgå at frygt og paranoia begrænser de tekniske muligheder ud over det fornuftige.

Kommercielle interesser er ofte snævertsynede og kortsigtede, og her er IT-ordførerens opgave at tilgodese muligheden for at tjene penge, sålænge det ikke går ud over borgernes frihed, som skal være det vigtigste.

Også IT-politiske emner er ofte komplicerede. F.eks. prioriterer vi at finde terrorister, og i denne sags tjeneste giver vi vor politi og efterretningstjenester uhørte beføjelser. Det bliver hurgigt udvidet til også at finde børnepornodistributører, injuriespredere, kommunister?, fritænkere? Friheden og privatlivets fred forsvinder ud i den blå luft. George Orwells skrækscenarie fra 1984 rykker stadig nærmere.

Et børnepornografisk filter udvides langsomt men sikkert til at fungere som censur. Der er gode arguenter for hver indskrænkning, men friheden ender med at være gået tabt.

Softwarepatenter lyder også som en god ide: Den beskytter Hr. Hansen som har udviklet et snedigt lille program. Men Hr. Hansen har hverken idé om hvordan han får et patent for sin ide eller om hans ide overtræder andres (indlysende) patenter. Istedet er realiteten at store organisationer tegner sig rigtigt mange mere eller mindre indlysende patenter, sådan at de kan tryne Hr. Hansen ved at påstå at han har forbrudt sig mod 12 af deres patenter. Uanset om dette er sandt, så vil Hr. Hansens ressourcer blive drænet af at forsvare sig mod disse patentanklager. Ideen var at beskytte Hr. Hansens opfindelser, men i virkeligheden er hans frihed til at skrive software i virkeligheden gået tabt.

Der er også kræfter på spil der vil forbyde peer-to-peer teknologier da de kan bruges til at sprede copyrightet film og musik. Uanset at disse teknologier også kan bruges til at sprede alt muligt andet. Beskyt vores frihed til at udvikle og bruge nye teknologier, uanset at film- og musikbranchen er for sløve til at tilpasse sig en ny verdensindretning.

"Trusted computing" er branches våde drøm om at kun godkendte programmer kan køre på en computer så man ikke kan kopiere data. Hvem skal godkende disse programmer? Jeg håber det også i fremtiden vil være muligt at at udvikle og benytte open-source programmer, bare der er nogen der gider skrive dem. Beskyt os ved ikke at lade store firmaer bestemme hvordan jeg må bruge de data jeg køber fra dem. Ville det være rimeligt at en skovlproducent kan bestemme at jeg ikke må bruge en skovl som en spade og vise-versa sådan at de sikrer sig at du er nødt til at købe begge dele for deres skyld?

Beskyt vores frihed til selv at vælge hvordan vi vil benytte vores data og vores computere. Og at den digitale verden forbliver så åben og fri som overhovedet muligt.

Mange af tendenserne beskrevet her er i sagens natur internationale.

  • 0
  • 0
#24 Yildiz Akdogan

Kære Poul-Henning,

Tak fordi du gider at hjælpe med at få nogle input. Og tak til alle som har kommenteret. Jeg synes der er en del gode pointer.

Her er lige et par afklaringer til Poul

1) Jeg har ”valgt” dig fordi en af mine gode venner anbefalede dig som en saglig it-kyndig. Desuden er min filosofi at lige meget hvor meget man ved om et område så kan det altid betale sig at spørge en der ved mere.

2) Jeg er meget glad for min nye post som it-ordfører dels fordi det er et område der rykker hele tiden og dels fordi det udfordrer mig hver eneste dag – og det er sundt for en politiker! Jeg tager området meget seriøs og vil gerne holde fast på det.

3) Som ny ordfører har jeg kastet mig ud i it-færdigheder da jeg synes at det er et demokratisk problem at vi har 40% borgere der mangler basele it-færdigheder. Derfor er jeg også meget tilfreds at vi i oppositionen har rykket for at der skal afsættes flere midler af til området (dette er sket via UMTS-midlerne) Andre områder jeg helt sikker vil arbejde videre med er it-sikkerhed og grøn-it. Pt. Er jeg ved at sætte mig ind i emnerne åbne standarder og open source. Men jeg er stadigvæk interesseret i andre emner og her kan du/I som ”fagfolk” komme med gode inputs. F.eks. synes jeg dit forslag om programmering som kreativt fag lyder meget interessant.

Bedste hilsener, Yildiz

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere