IT politik anno 2015

IT er blevet politisk, i skolebestyrelser hvor Apple/MSFT debatten kører på fuldt blus og hele vejen igennem systemet via Folketinget og EU til G8 møderne er IT blevet et "major topic".

Rigtig mange gamle IT folk har det rigtig dårligt med det, formodentlig præcis som sortkrudtets opfinder, første gang en raket blev brugt vandret.

Det betyder at IT også er begyndt at blive partipolitisk.

Det første indslag på v2's politikerblog er et flot eksempel:

  1. LA vil have skatten ned, er skal offentlige udgifter ned.

  2. Størstedelen af offentlige udgifter er lønninger, ergo skal nogen fyres.

  3. QED: Der skal digitaliseres.

Ingen overraskelser der.

Og langt hen ad vejen er det naturligvis sympatiske holdninger, fanden stå i at lænke en masse mennesker til hæve/sænkeborde hvis computere kan gøre arbejdet.

Problemet er bare at computere ikke kan gøre arbejdet med det lovgrundlag der foreligger.

Lad os tage virksomhedsbeskatningen som eksempel.

Olieselskaber har typisk 5-6 personer beskæftiget fuldtids, 365 dage om året, med et fiffle med selvangivelsen.

Hvorfor har Olieselskaber ikke digitaliseret disse kontornussere, når staten, som det antages, kan digitalisere deres modparter i Skat ?

Den uintelligente måde at digitalisere på, er at lave et system til elektronisk indtastning af selvangivelser og fyre de kompetente og erfarne medarbejdere hvis skarpe øje spotter underlige mønstre. Vi har set resultatet af den strategi med skattely, kapitalfonde og meget andet.

Den ingelligente måde at digitalisere på er at lave reglerne om, så mønstrene ikke kan laves mere.

Pre IT var det umuligt for skattevæsnet at behandle hver evige eneste transaktion foretaget i hvert evigt eneste danske virksomhed.

Men med computere ? Jo, det kunne vi faktisk godt.

Her er en skattereform der kan spare umådelige antal kontorarbejdspladser, både i det offentlige og det private:

  • Fjern momsen.

  • Fjern firmaskatte.

  • Beskat alle virksomheder med 5% af omsætningen i Danmark.

Provenuet for skattekassen er det samme.

Det vigtige i dette forslag er at en 5% omsætningsskat trivielt kan opkræves elektronisk og automatisk, fordi stort set alle betalinger idag er elektroniske.

Dankortterminalerne overfører automatisk de 5% direkte til Skat, hvilket vil sige and indtil du ansætter første medarbejder er din nystartede virksomhed fuldstændig fri for at lave nogen form for regnskab. (Tal om at hjælpe iværksætterne!)

Man skulle tro at en sådan skattereform lå lige til højrebenet for et parti som LA, så fokuserede som de er på at reducere omkostninger, men sådan spiller mandolinen ikke.

Partiets kernevælgere efterspørger ikke ligefrem et uomgængeligt skattesystem, tværtimod, der er en klar tendens til at jo flere der fyres i Skat, jo flere sætter virksomhederne til at lave skattetænkning.

Men kigger man på Saxobanks egen forretningsmodel, er det præcis en sådan simpel og IT-effektiv måde at implementere et Casino på, der har produceret den velstand som betaler for LAs politiske indsats.

Andre partier kan ikke stille sig bag et sådant forslag, fordi deres kernevælgere er offentligt ansatte og fagforeninger af samme.

Parkinssons Lov osv.

Vi IT-folk er kommet for vane at antage at vores politikere ikke fatter en meter af IT som teknologi -- bestemt ikke nogen ringe anvendelse af Occams ragekniv -- men vi skal i stigende grad til at vænne os til at der er et andet forhold på spil: De forstår IT som teknologi og bruger denne viden til fremme af (for dem) højere mål.

Den utrolige fatsvaghed vi har set omkring eValg, overvågning, datasikkerhed osv. skyldes ikke udelukkende at MF'erne er IT-analfabeter, den skyldes også at det er utroligt svært at overbevise politikere, hvis deres mandat afhænger af at de ikke forstår.

phk

Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Erik Andresen

Skattelovgivningen er så kompleks at ingen kan overskue den, og man skal være jurist for at kunne specialisere sig i blot et lille hjørne af lovgivningen. Kompleksiteten er ikke kommet af sig selv, men af politikkernes trang til at blande sig ned i selv de mindste detaljer. Lovgivningen er som et program, hvor programmørerne totalt har miste overblikket, og lægger lap på lap. Det gælder nok for alle samfund, organisationer, virksomheder mm at når de bliver gamle så ender de med at drukne sig selv i regler og bureaukrati. Jeg ville ønske at nogle ville prøve at starte på en frisk og formulere en enkel lovgivning. Her kunne bl.a programmører sikkert komme med et væsentligt bidrag. Mit eget superenkle forslag ville være udelukkende at basere skat på moms og grundskyld. Det samme for firmaer. Virksomheder skal kun fører et moms regnskab, og personer skal ikke engang lave en selvangivelse. Desværre kan det nok ikke helt generere tilstrækkelig med skat. Dit forslag med skat på omsætning vil effektivt slå mellemhandlere og butikker ihjel, da alle ville købe direkte hos virksomheder for at undgå at generere unødig omsætning. EA

  • 0
  • 0
#3 Ture Gjørup

Minder mig følgende: "Why it is Important that Software Projects Fail"

This paper boldly challenges the long established misconception that the catastrophic failure of expensive software projects is detrimental to society. Historical analysis of bureaucracies such as the Australian Tax Office shows that massive software automation has not increased their real efficiency since the 1950s. Any increase in the efficiency of individual workers has simply been consumed by increased bureaucratic complexity, as predicted by Parkinson's law. As the primary net effect of software is to facilitate bureaucratic complexity it is therefor essential that software projects fail if society is to function effectively. In this way the heavy burden of guilt can be lifted from the shoulders of the numerous project managers that have subconsciously devoted their careers to ensuring that projects rarely, if ever, succeed.

...

Some may misinterpret this article as satire. Surely it is not really desirable for software projects to fail. But the facts speak for themselves.

http://www.berglas.org/Articles/ImportantThatSoftwareFails/ImportantThat...

  • 5
  • 0
#4 Allan Jensen

Du antager du forstår skat fordi du forstår IT. OMS har været prøvet og er en dårlig idé fordi gør vertikale virksomheder stærkere og horisontale svagere, men vertikale virksomheder er notorisk dårlige for konkurensen. Følg nu dit eget normalle råd og hold dig til ting du har forstand på.

  • 10
  • 5
#9 Martin Jünckow

Der er lidt mere til LAs skattepolitik end blot flad skat på 40%, man skal ikke betale skat af de første 7000 kr/mnd man tjener, men ellers er jeg da enig i at det er et dejlig simpelt regnestykke.

Hvis man så også fik simplificeret vores fradrags-kaos, så kunne det være almindelige mennesker også kunne forstå systemet.

  • 3
  • 0
#10 Jesper Louis Andersen

En af mine gamle lege-ideer til når jeg blev kalif i stedet for kaliffen - alle lovforslag der berør IT skal følges af en implementation.

Så kan LA's gamle "40% skat" koges ned til skat = indkomst * 0.4...

Sådan forholder det sig allerede...

Når en skatteminister vil implementere en ny lov i skattesystemet, så ringer embedsmændene til CSC og adspørger om det er ladsiggørligt at implementere ændringen i mainframen. Hvis CSC siger at det er umuligt, så har den lov meget hårde vilkår da det vil kræve enorme menneskelige resurser. Enten for at rette i koden, eller for at håndkøre loven manuelt.

Måske man skal stemme på LA, for "let skat ik = 0.4 *. ik" er et fint program :)

  • 1
  • 0
#11 Torben Mogensen Blogger

Det ville også effektivisere en del, hvis enhver (skatte)lovregel ikke kunne vedtages, før den var formaliseret i maskinverificerbar logik, således at et IT-system kunne læse denne formaliserede specifikation og automatisk anvende den -- uden at der skal laves en separat (og muligvis fejlbehæftet) håndoversættelse af logikken til procedurer i et program. Og den formaliserede logik skal indgå som en del af lovteksten.

Det er ikke umuligt: Der har været forskningsprojekter om formalisering af momslovgivning og afskrivningsregler.

Nogen ville sikkert argumentere, at der er behov for menneskelige skøn og vurderinger, som ikke kan formaliseres. Men det er netop den slags, der efterlader kattelemme for snyd og omgåelse af en lovs intention.

  • 4
  • 0
#12 Isak Gjedbo

Jeg tror at essensen i problematikken er at IT er blevet en nødvendighed for at forblive konkurrencedygtig. Derfor er den nødt til at blive politisk.

Du kan have nok så mange kompetente ansatte til at opkræve skat i et komplekst system, men et simpelt system, som den skattereform PHK beskriver i sit indlæg, vil koste så meget mindre og have samme slutresultat på statskassen. (Jeg ved ikke lige om det bliver 5%, men det handler heller ikke om tallet, men proceduren.) Bagsiden af medaljen er at der er færre arbejdspladser, og arbejdspladser er for staten hvad stoffer er for en narkoman.

Vores samfund er i dag bygget op omkring en balancegang mellem konkurrence ("det fri marked") og socialisme (de som kan konkurrere assisterer de, der ikke kan.) Hvad sker der med vores samfund når EDB har overtaget 99% af vores administrative opgaver?

Det piner mig at vores politikere ikke virker til at kunne se det store billede, men beskæftiger sig med den næste finanslov eller valgkamp. Hvis vores politikere fortsætter med at tænke som administratorer af en statskasse, så går der ikke længe før de bliver skiftet ud med software. Staten har brug for ledere, ikke bureaukrater.

Begynd at tænk på fremtiden nu, så ender vi ikke alle med at være i et "nyttejob".

Hvis man er interesseret i robotter og ikke mindst softwares nuværende indtog på arbejdsmarkedet så kan jeg varmt anbefale denne 15 minutters video: https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU Jeg kan i øvrigt anbefale alt CGP Grey ellers har lagt på youtube. Han formulerer sig godt og har pæne animationer til at illustrere hvad han mener.

  • 1
  • 0
#13 Max Tobiasen

vertikale virksomheder stærkere og horisontale svagere

Jeg er sikkert ikke den eneste IT-mand, der ønsker at vide mere om andre emner.

Hvad betyder ovenstående opdeling af virksomheder?

Horisontalt integrerede virksomheder er dem der prøver at vokse i bredden. Hvis f.eks. en blomsterbutik åbner endnu en afdeling eller køber den konkurrerende blonsterbutik vokser den horisontalt. Fordelen ved horisontal vækst er at du kan få stordriftsfordele og måske i højere grad drive prisen opad og sætte dig på markedet. Hvis du ejer alle fire blomsterbutikker i Frederikssund kan du sætte prisen lidt højere fordi der ikke er nogen alternativer.

Vertikalt integrerede virksomheder prøver at vokse i dybden ved at opkøbe deres leverandører eller aftagere. Hvis f.eks. ovenstående blomsterbutik opkøber et gartneri vosker den vertikalt. Fordelen her er at du bedre kan styre hele processen fra råvare til forbruger, at du kan få lavere priser (eller højere profit) fordi du har opkøbt mellemleddet, samt at du kan kvalitetssikre og udvikle produktet gennem hele produktionskæden.

  • 8
  • 0
#19 Finn Christensen

Hvad sker der med vores samfund når EDB har overtaget 99% af vores administrative opgaver?

Vi blev tvunget til at importerer 2-3 mio. personer fra 3. lande til at udfører samtlige praktiske forsorgs-, service- og samfundsopgaver.

Vores nuværende befolkning (de ~2 mio aktive & arbejdende) blev efterhånden ansat hos stakkels Frelle-Petersen & Co i Moderniseringsstyrelsen, og er der travlt optaget med at..

  • udforme må-, skal-, kan- og bør-instrukser med grafik og billeder
  • tryne borger og administration via indkøring af nyt itSovs(tm) hver 3 måned
  • bekæmpe knacker & hacker folket samt deres lærlinge
  • lappe funktionsfejl i 1000'tals forældede systemer
  • trace vores "insecure by design" systemer og finde deres sikkerhedshuller.

Derudover har har en gruppering på > 10.000 personer fast arbejde i kommissioner og specialtjenester. Samtlige er optaget af at undersøge it-fiaskoer og offentlige it-skandaler.

Derudover er flere tusinder fuldt optaget med udfærdiger kommissorier for kommissioner og specialtjenester, udarbejde og rette den daglige rapportering i form af foreløbige rapporter, status- og afsluttende rapporter over de 1000 mest kendte it-ynkelighederne, samt det deraf afledende ressourcetab, samt flere hundrede toptrænede (snakkehoveder) fra styrelsen møder hver eneste dag op på Borgen ..

  • for at orienterer SSIu'er (Statens Særegne It udvalg 1-10)
  • møder partiernes it-udvalgsformænd
  • møder It-minister for Indenrigs
  • møder It-minister for Udenrigs
  • møder It-minister for Cyperspace
  • møder It-minister for Dyneløfteri

og orientere dem alle om, hvorfor systemerne endnu ikke virke som planlagt i 0'erne, og hvor mange penge, antal eksperter og servicemandskab samt nyt avanceret materiel de 'desværre' lige mangler, før de kan løse opgaverne..

(+ hundrede nye teknologiplager som jeg end ikke kan forestille mig ;)

  • 1
  • 0
#20 Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg er enig i at vi skal have simplere love, men du rammer ved siden af målet i denne omgang. Ren OMS er en meget simpel skattemodel, med meget komplekse konsekvenser. Fx er der penge at spare ved at en produktionsvirksomhed aldrig ejer hverken råvarer eller produkter, i stedet kan ejeren af råvarerne betale for at få sine varer behandlet, ofte gennem flere led af forskellige virksomheder, men aldrig med overdragelse af ejerskab, for det koster 5% hver gang. Bogholderiet bliver ganske forfærdeligt når koteletterne i supermarkedsdisken stadig ejes af landmanden som opdrættede dyret, men de skal nok få det til at fungere, ikke mindst på grund af it.

Når så den beskattede omsætningen falder på grund af disse krumspring bliver staten nødt til at sætte OMSen op for at få nok penge i kassen, og det bliver totalt umuligt at drive virksomhed hvis ikke man følger trenden.

MOMSen er en af de bedste skatter vi har, den er simpel, den giver et kæmpe provenu, og selv de multinationale selskaber kan ikke slippe udenom.

Det vi skal have fjernet er småskatter som giver for lidt i forhold til administrationen, samt alle mulige underlige tilskud og fradrag som i tidens løb er blevet indført som fingeraftryk i finansloven.

Det er selskabsskatten og aktieindkomstskatten der giver de største problemer med skatteål, men der er for mange penge i de skatter til at man bare sådan lige kan afskaffe dem og fjerne problemet ad den vej.

  • 8
  • 0
#21 David Nielsen

Det er selskabsskatten og aktieindkomstskatten der giver de største problemer med skatteål, men der er for mange penge i de skatter til at man bare sådan lige kan afskaffe dem og fjerne problemet ad den vej.

Der er kæmpe erhvervsstøtteordninger - der uddeles efter politikernes bedste smagsdommeri. Afskaffede man dem - vil de alene kunne financiere en halvering i selskabsskatten. Andet problem for erhvervslivet er så alle de forskellige afgifter (som støtteordningerne til dels bruges til at afbøde). Der er masser oprydnings-muligheder i det system - til at forenkle det (og dermed potentielt færre huller - hvis man kan udlede x antal fejl per kode-linie i programmering til skattelovtekst).

Aktie-indkomstskatten - hvad er problemet der? at den er alt for høj ifht. nabolandende? den burde være 0% eller tæt der ved (skat af allerede beskattede midler) - evt. udskiftet med en lav wealth-tax promille-skat istedet.

  • 3
  • 2
#23 Maciej Szeliga

Det er også lang tid siden vi har prøvet nazisme sidst, men det gør det ikke til en bedre ide nu end det var i 30'erne.

Rent faktisk så har nazisme/fasisme spøgt meget længere i forsk. afskygninger, sidste rene fasistiske diktatur ophørte i europa i november 1975 (Franco i Spanien). I øvrigt har vi mange succesfulde partier rund omkring i europa som fører en politik som har en klar antydning af nazisme.

  • 1
  • 0
#24 Lars Bjerregaard

Men du har jo ret, hvis "flad skat" var sådan en mirakelpille, så ville den nok være mere brugt.

Det er muligt at PHK tager fejl, men, please, kan vi ikke styre uden om argumenter som "hvis X var godt, så blev det jo nok brugt noget mere". Lad os prøve: "Hvis privacy var godt, så havde vi jo nok meget mere af det", ikke sandt? Så lad os i stedet tale om skat som det det er: Et magtmiddel som kan anvendes til at fremme noget, som dem ved magten mener bør fremmes. Så bliver det nok en bedre debat. Tak.

  • 10
  • 0
#25 David Nielsen

Det første indslag på v2's politikerblog er et flot eksempel:

LA vil have skatten ned, er skal offentlige udgifter ned.

Størstedelen af offentlige udgifter er lønninger, ergo skal nogen fyres.

QED: Der skal digitaliseres.

Ingen overraskelser der.

https://www.liberalalliance.dk/faq

Den ingelligente måde at digitalisere på er at lave reglerne om, så mønstrene ikke kan laves mere.

Pre IT var det umuligt for skattevæsnet at behandle hver evige eneste transaktion foretaget i hvert evigt eneste danske virksomhed.

Men med computere ? Jo, det kunne vi faktisk godt.

Snakker du ikke også noget for "privatliv" i din blog indimellem? ;-)

Man skulle tro at en sådan skattereform lå lige til højrebenet for et parti som LA, så fokuserede som de er på at reducere omkostninger, men sådan spiller mandolinen ikke.

Partiets kernevælgere efterspørger ikke ligefrem et uomgængeligt skattesystem, tværtimod, der er en klar tendens til at jo flere der fyres i Skat, jo flere sætter virksomhederne til at lave skattetænkning.

Det er noget af en beskyldning du fyrer af der! Jeg er selv "LA kernevælger" - og ser ikke mig som en der vil omgå skattesystemet/skattetænkning..... ja faktisk laver jeg modsat skattetænkning da jeg helst vil have alt i frie midler (mindst risiko for politisk konfiskation af midlerne - som fx. det sker nu med danskernes pensionsopsparing)

Har du tiltro til at folk der vil et forenklet system - rent faktisk bare gerne vil have et forenklet system og så betalte deres fair andel?

Men kigger man på Saxobanks egen forretningsmodel, er det præcis en sådan simpel og IT-effektiv måde at implementere et Casino på, der har produceret den velstand som betaler for LAs politiske indsats.

Jeg støtter privat LA med midler (Saxobank er ikke ene "sponsor") - og i vores software virksomhed har vi en anden forretningsmodel... ja der findes faktisk mange - og det er godt at der findes mange forskellige modeller synes jeg....

LA's skattemodel er langt mere simpel end den nuværende skattemodel i DK - den er dog helt forkert iflg. dig eller hvordan? kun din egen OMS model dur?....

  • 3
  • 3
#28 Morten Hansen

Næst efter sundhedsvæsenet/-industrien er IT nok en af de mest centrale fagområder i den moderne verden. Den udvikling som sundhedsvæsenet har gennemgået de sidste 2000 år (og sikkert meget mere) har IT gennemgået på måske 60-70 (eller mindre) år. - Starter med at være et lidt suspekt område, man nok ikke kan undgår, og må overlade råd, vejledning og anvendelse til eksperter (medicinmænd vs. Matematikere). - Umiddelbart har man ikke fra starten nogen officiel faguddannelse for det, men må trække på personer der foregiver at have indsigt i området, som anvender det korrekt efter hvilken funktion eksperten mener man har behov for. - Der bliver indført officielle uddannelser. - Efterhånden bliver man nødsaget til at få styr på tingene, i form af love og regler. - Der bliver forsket, målrettet og strategisk - Fagområdet bliver et centralt emne i hverdagen. - Begreber som etik og moral kommer også til at spille en rolle, og gør at folk bliver nødt til at forholde sig til det. - Befolkningen begynder at stille sig kritiske, til selv eksperters udtalelser….

Men der findes stadig områder som IT-fagkredse ikke bør eller kan forholde sig passive til: - Alt for mange kostbare beslutninger, bliver taget med alt for lidt fagligt indsigt. - Der findes intet ministerie (håber det kommer i 2015) - Når man på globalt plan kan slutte sig sammen og udrydde eller bekæmpe trusler som medicinske epidemier, bør man måske også tage kampen op mod florerende eller vordende IT-trusler (”epidemier”) – de trives i bedste velgående. Endnu bliver IT-eksperter (i eller udenfor medierne) ikke konfronteret med deres udtalelser – ud over på deres respektive blogs. Det tyder blot på at man ikke helt har forstået omfanget og vitaliteten af IT i 2015, eller konsekvenserne for fejlagtige beslutninger, da det ikke (endnu) har krævet lig på bordet. Håber IT bliver taget seriøst som emne til valget i 2015, på linje med ejendomsvurderinger, folkeskolen eller infrastruktur.

  • 2
  • 0
#29 Peter Sjøntoft

PHK,

Du har efterhaanden stillet dette forslag i et par blogindlaeg baade paa ing.dk og her paa Version 2. Det er et interessant forslag, men jeg har et par spoergsmaal som jeg haaber du vil forholde dig til.

  1. Er det korrekt forstaaet at du oensker at flytte beskatningen fra skat paa vaerditilvaekst (uperfekt forsoegt udtrykt f.eks. ved skattemaessigt overskud og meromsaetning) til oekonomisk aktivitet (her forsoegt udtrykt med omsaetning)?

  2. Er du enig i at oekonomisk aktivitet der har en profitmargin foer skat paa under de 5% ikke laengere vil vaere attraktivt at udfoere (f.eks handelsvirksomheder der koeber til een pris og saleger til en anden kun lidt hoejere pris, men som medvirker til at goere en vare eller serviceydelse bedre tilgaengelig).

  3. Ser du ikke en risiko for at dit forslag foerer til vertikal integration i et niveau der goer samfundet langt mindre effektivt (f.eks. Supermarkedet laver eget slagteri, mejeri, bryggeri etc, driver eget landbrug og har egen vognmandsbutik til at fragte varerne rundt) saaledes at hver vare kun bliver "omsat" en gang i stedet for mange gange, men at hvert led bliver langt mindre effektivt drevet?

  4. Hvordan vil du haandtere fifleri med omsaetningen (i samme stil som skattefifleri i dag)? Jeg taenker her paa at butikkerne eksempelvis tager varerne i kommission i stedet for at eje og videresaelge dem ( som handlende betaler du butikken for deres "distributions service" og deres leverandoer for saelve varen).

  5. Er der ikke en risiko for at den eneste omsaetning der bliver placeret i Danmark er den ovenfornaevnte distributionsservice og resten bliver placeret i et andet land?

  6. Selv om det er lang tid siden omsaetningsskat har vaeret proevet i Denmark, hvordan mener du da at f.eks. EU og nethandel har fjaernet nogle af problemerne ved omsaetningsskat siden da?

Mvh

Peter

  • 8
  • 0
#30 Peter Sjøntoft

Hej PHK

Jeg har overvejet en helt anden ting som det ogsaa ville vaere godt at faa dit syn paa.

Er 5% nok?

I foelge Danmarks Statistik var virksomhedernes indenlandske salg (som jeg - maaske forkert - vaelger at bruge som proxy for "omsætningen i Danmark") ca. 2.374 miliarder kroner i 2013.

Indtaegten for MOMS er ca 175mia kr pr aar og sekskabsskatterne er ca 50 mia kr (lidt afhaengig af hvordan du meddrager skat fra olieselskaber).

Det vil sige at et provenueneutralt resultat skal erstatte ca 225 mia kr I indtaegt eller ca 9% af den samlede omsaetning.

Det er naturligvis runde tal, men hvordan er du kommet frem til 5%?

Mvh

Peter

  • 3
  • 0
#31 Jesper Lund Stocholm Blogger

Det er en afart af "SPIS LORT!! 100.000 milliarder fluer kan ikke tage fejl!".

Nej, det er to forskellige ting. Det må være fair, når PHK kommer med så radikalt et forslag som han gør, at efterspørge noget empiri på, at det faktisk virker. Hvis han nu kan pege på ét eneste sammenligneligt land, hvor det bruges, så bliver diskussionen meget mere nyttig og konkret. Indtil da bliver diskussionen baseret på antagelse og gætværk.

"Hey, du skulle tage og stoppe med at spise kød og æg og i stedet få dine proteiner fra insekter!"

"Øh ok - kan man det?"

"Ja, der er masser af mennesker i verden, hvis primære kilde til proteiner er insekter"

Sammenlign dette med:

"Hey, du skulle tage og spise lort for at få mere næring"

"Øh ok - kan man det?"

"Ja, der er godt nok ikke nogen mennesker, der gør det, men millioner af fluer spiser lort".

Du kan godt se forskellen, ikke?

:o)

  • 0
  • 0
#35 Jesper Lund Stocholm Blogger

Så lad os i stedet tale om skat som det det er: Et magtmiddel som kan anvendes til at fremme noget, som dem ved magten mener bør fremmes

Det er jo helt korrekt, men det er ikke altid en negativ ting. Vores skattesystem fordrer også lyst til investering, da udgifter til investering kan trækkes fra og renter af investeringer (om det er boligkøb eller lignende) er også fradragsberettigede. Ved en flad, uniform skat forsvinder disse incitamentskabende dele jo også.

  • 1
  • 0
#36 David Thorhauge

Omsætningsskatten virker ikke rigtig. Den udløses hvergang en vare skifter hænder (som Jacob pointerer). Det gør at man bare konstruerer virksomheder, så varen kun skifter hænder en enkelt gang. Når der er sket svarer omsætningsskatten nøjagtigt til en meromsætningsskat. Altså: OMS er det samme som MOMS, bortset fra at det kræver mere indviklet bogholderi at håndtere OMSen optimalt. Det betyder samtidig, at OMSen skal være på 25% for at give samme skatteprovenu som MOMSen på 25%.

  • 1
  • 0
#37 David Thorhauge

Det ville gavne diskussionen, hvis man lige husker, hvad funktionen med de forskellige skatter er (ud over at sikre finansiering til offentlige projekter).

Aktieindkomstskat er en skat på formueforrentning, som ejes af Danskere. Selskabsskat er en skat på formueforretning, som foregår i Danmark (men måske ejes af udenlændinge). Formålet med en formueforrentningsskat er at sikre social mobilitet og undgå at have en "Adel" der bare kan leve af at have haft rige bedsteforældre. MOMS er en skat på forbrug. For folk, som ikke sparer op svarer det 1-til-1 til en indkomstskat (bruttoindkomstskat).

  • 0
  • 0
#38 Peter Sjøntoft

Du skal også medregne udenlandske selskabers salg i Danmark.

Hvordan forestiller du dig at vi kan beskatte dem hvis de ikke i dag er er momsregistrerede i Danmark? (Det er så vidt jeg kan dem som statistikken indeholder: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/firm... )

Er du politiker kan du også medregne sekundære effekter som mindre sort arbejde osv.

Jeg er ikke politiker, men hvor og hvorfor forestiller du dig at de opstår? Jeg vil oprigtig være interesseret i at høre dit syn på de seks andre spørgsmål jeg stillede.

Peter

  • 1
  • 0
#39 Gert G. Larsen

{quote] Man skulle tro at en sådan skattereform lå lige til højrebenet for et parti som LA, så fokuserede som de er på at reducere omkostninger, men sådan spiller mandolinen ikke.

Partiets kernevælgere efterspørger ikke ligefrem et uomgængeligt skattesystem, tværtimod, der er en klar tendens til at jo flere der fyres i Skat, jo flere sætter virksomhederne til at lave skattetænkning. [/quote]

Vi er nu nok en del LA'ere, der meget gerne ser 'casinomodellen' implementeret. Måske er tendensen til at ville snyde også kun til stede, så længe niveauet er så højt som det er.

  • 0
  • 0
#40 Jens Dalsgaard Nielsen

Vi er nu nok en del LA'ere, der meget gerne ser 'casinomodellen' implementeret. Måske er tendensen til at ville snyde også kun til stede, så længe niveauet er så højt som det er.

Nu har jeg efterhånden arbejdet og betalt skat i faktisk rigtig mange år.

Skatten på arbejde er faldet jævnt i mange år, sammen med at rentefradrag også er blevet mindre. Der har jo været en række skattelettelser som især os der tjener lidt mere end mindstelønnen har kunne mærke.

Så det er efter min mening ikke så slemt og skatteniveauet har været og er faldende.

LA burde tage fat i lavthængende skatteuligheder som gule plader og pagepøjeplader. Jeg forstår ikke hvorfor man kan få en billig stationscar når man skal have 3 hunde med, men skal man have 3 børn med er der ingen billig bil ... :-)

  • 0
  • 0
#41 Jens Dalsgaard Nielsen

Folk driver virksomhed for at tjene penge - det er helt legitimt. Hvis en virksomhed ikke giver overskud er der ingen ide i at drive forretning. Så er der perioder med dårlig indtjening, osv men alligevel. Drift uden overskud giver ikke mening.

Et overskud på 10% af omsætningen lyder i mine ører ikke urimeligt stort. Har lige googlet et par store danske ingeniørtunge virksomheder. Der ligger overskud på 5-10%.

Det er efter alle legale ting der minimerer overskudet aht man nok vil minimere skattebetaling. Helt fair. Sådan er loven.

Jeg tror det reelle overskud ikke er mindre end det opgivne.

Så en skat på 2-5% af omsætningen lyder ikke helt skævt i mine ører.

Så er der historien om at importør->grossister->forretning bliver for dyr efter de nye regler. Der vil jeg da gætte på at de hver især tjener penge - ellers giver det ingen mening.

Så der er en forskel men måske ikke så stor - og det er 1000 gange nemmere og gennemskueligt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere