bloghoved it-valgkamp

Menneskerettigheder på et frit og åbent marked - også på nettet

Digtialisering åbner for nye verdener af muligheder, men vores retssikkerhed skal fortsat beskyttes
Derfor skal kvalitet og beskyttelse af privatliv sikres i den digitalisering, som vores samfund er i gang med, og som giver kæmpe muligheder for nye ideer, øget individualisering, og større frihed.

Vores retssikkerhed er truet i den digitale verden. Masseovervågning må ikke accepteres, bare fordi digitaliseringen har gjort det muligt. Menneskerettigheder gælder også online. Vi skal have kontrol over vores privatliv på nettet med klare regler for virksomheders og myndigheders adgang til vores digitale fodspor. Når vi har brug for digital overvågning, så skal den være konkret, begrundet i mistanke og effektiv - ligesom vi kræver det i den fysiske verden.

Beskyttelse af persondata skal tages alvorligt Der skal holdes øje hvilken data, som registreres om os - både i offentlige registre som i private. Som det er nu, respekterer hverken stater eller firmaer reelt vores privatliv og frie valg. Dataansvarlige skal sikre data bedst muligt allerede gennem designet af deres registringssystemer. Vigtigt, at datasæt, der udtrækkes f.eks. til forskning, er reelt anonymiserede. Regulering af dataindsamling og -systemer bør beskytte mod misbrug og brug i modstrid med borger- og forbrugerrettigheder. Jeg vil arbejde for at få klare regler for hvem, der har adgang til vores digitale fodspor.

Netneutralitet er essentielt for lige konkurrencevilkår og for innovation. Den lige adgang til nettet beskytter de små og nye mod de store monopoler. Netneutralitet er afgørende for om nye virksomheder kan komme ind på markeder på lige vilkår. Sådan at de store aktører ikke kan lukke dem ude via aftaler med teleindustrien, som de evt bare er en underafdeling af. Det er en kamp, som har været i gang længe. EU’s telepakke er kommet fra Europaparlamentet til Rådet, og det er usikkert hvilke aftaler, som indgås der. Men det kan og skal Folketinget holde øje med og stille spørgsmål til.

Kommerciel brugerdata skal kunne flyttes frit i åbne standarder, så kunderne ikke stavnsbindes
Det digitale marked kræver regulering af videresalg af data og monopolisering af data. Vores data er mere værd end vores penge. Det faktum skal vi regulere efter, så vi får lige konkurrencevilkår, gode forbrugerrettigheder og øgede muligheder for innovation. Brugerdata og at de ikke kan tage deres data med er adgangen til at fastholde dem som kunder. Det var ikke teknikken bag Endemondo, som gjorde , at den var 85 mio dollar værd. Det var den indsamlede data som udgjorde værdien. Vi gjorde op med, at man ikke kunne tage sit telefonnummer med sig, når man ville skifte abonnement. Nu skal vi sikre, at vi kan få vores data med os, så vi kan bruge dem på den næste platform.

Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Lund

Lad os se hvad den nuværende regering har gjort på disse punkter..

Digital overvågning: vi har stadig telelogning, selvom EU-domstolen sagde at det var ulovlig masseovervågning. Sessionslogningen er endda på vej tilbage, i udvidet form. Regeringen planlægger nye ting som ANPG (masseovervågning af bilister) og PNR (masseovervågning af flypassagerer). Og så er der hele NSA farcen, "ingen grund til at tro", måske regeringens test af hvor dumme vi er?

Beskyttelse af persondata: regeringen vil sælge vores sundhedsdata til medicinalindustrien, og kæmpede en hård kamp for at Rigsarkivet kunne få lov til at redde de ulovligt indsamlede DAMD data fra sletning. End ikke de ulovligt indsamlede data kan vi få slettet, hvis det står til regeringen. I en anden boldgade, men stadig persondata, har Udbetaling Danmark fået lov til en masse registersamkøring, som ville gøre Stasi dybt misundelig.

Netneutralitet: i Rådet har regeringen modarbejdet ægte netneutralitet.

Stavnsbinding: alle danske borgere er blevet tvunget ind i Facebook-lignende konstruktioner som NemID og e-Boks.

Så ja.. forandring er påkrævet.

  • 18
  • 0
#2 Torben Mogensen Blogger

I sidste års diskussion om NETS' manglende IT-sikkerhed blev et vigtigt punkt stort set ignoreret: at NETS har monopol på en række ydelser. Det betyder, at de kan gøre stort set som de vil, for det har forholdsvis små konsekvenser: Staten og borgerne har brug for de services, som NETS udbyder, og derfor får de lov til at køre videre med kun kosmetiske forbedringer af sikkerhed med mere og allerhøjest symbolske bøder, for en bøde af en størrelsesorden, der ville true NETS' eksistens, har den risiko, at NETS lukker, og Danmark står uden de pågældende services.

Et kendt citat fra superheltetegneserier er "With great power comes great responsibility". NETS har fået en stor magt, men lever ikke op til et tilsvarende stort ansvar. Og uden effektive virkemidler kan man næppe få dem til at efterleve det store ansvar.

Hvis der til alle services var flere udbydere, så kunne staten ved brud på datasikkerhed og andre ulovligheder fratage den pågældende udbyder ret til at udbyde sine services i Danmark (evt. i en begrænset periode). Det ville koste så meget i tabt fortjeneste for udbyderne, at de nok ville passe bedre på. Og hvis udbyderne kan kræve erstatning fra medarbejdere, der lækker betroede oplysninger om kunder, så vil det være en mindre fristelse for medarbejderne at sælge oplysninger til Se & Hør og andre misbrugere. Risikoen for at blive sagsøgt fra hus og hjem vil simpelthen være for stor.

Men dette scenarie kræver, at der er flere udbydere på markedet, så staten uden de store konsekvenser for brugerne kan udelukke en eller flere af dem. Helst skal der være mindst tre udbydere for hver slags service. Jeg har tidligere bemærket, at det også vil mindske kundeomkostningerne, så det bør gennemføres så snart som muligt.

  • 18
  • 0
#6 Hans Henrik Jakobsen

Der vil dog ikke give nogen forandring i indsamling af bruger data.

Jeg ser ikke noget med forbud mod at indsamle data eller straffe for misbrug af data.

Problemet er: Der bliver indsamlet data uden vores tilladelse.

Hvis jeg går ind i en internet butik bliver der taget et skjult digitalt billede af mig som bliver sendt rundt på nettet uden min tilladelse.

Hvis det samme skete i en fysisk butik ville butikken lukke i løbet af et par dage.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg ikke kan bevæge mig på nettet uden at jeg bliver registreret alle mulige forskellige steder og disse data farer rundet i hele verden.

Hvis du vil noget med det her, så må du kunne frem med nogle konkrete løsninger der kan beskytte os borgere.

Ellers er det bare simpel politiker gylle som du hælder ud.

  • 9
  • 0
#8 Mike Mikjær Blogger

Regeringen har demonstreret noget der ligner århundredets største mangel på IT Kompetencer, manglende forståelse for branchen, manglende respekt for borgerne ...

Nu har du så inviteret en nørd på middag og skrevet nogle stikord ned som du har lært at lire af ... Var der nogen der sagde valgflæsk?

Hvis os noget konkret, vi vil se nogle resultater. Smid NSA på porten, start nogle seriøse IT Uddannelser, smid NSA på porten (og PET) og alt deres overvågningslort (det virker jo ikke ... og vi ved det ikke virker)

Jeg kunne aldrig drømme om at stemme på dig eller nogen af dine partifælder, uanset hvad i siger op til valget.

  • 7
  • 4
#9 Henrik Biering Blogger

... for så skal du nok kunne få hjælp fra mange i dette forum mht hvilke tekniske muligheder, der findes og hvilke fordele og ulemper, de hver især har.

Derimod får du som andre har bemærket nok svært ved at få tilslutning til fra et flertal af medlemmerne i folketinget, når man tager hidtidig praksis i betragtning.

Dataansvarlige skal sikre data bedst muligt allerede gennem designet af deres registringssystemer. Vigtigt, at datasæt, der udtrækkes f.eks. til forskning, er reelt anonymiserede.

Datasæt skal slet ikke udtrækkes bag om ryggen på folk, selvom de anonymiseres. De skal af mange årsager altid forbi den enkelte person, som selv kan kombinere og anonymisere oplysningerne. Bl.a. disse:

  1. Det er ofte relevant at kunne kombinere data fra det offentlige med andre personligt opbevarede data (indkøb, motion, arbejde m.m.). Det kan ikke gøres med allerede anonymiserede partielle datasæt.

  2. Personlige data er i dag værdifulde som råstof, og den værdi skal om ønsket kunne indkasseres af borgeren, der leverer data, ligesom det må være borgerens egne etiske holdninger, der skal afgøre hvad han ønsker sine data anvendt til.

  3. En typisk ønske om kompensation for afgivelse af data kan være at borgeren ikke ønsker at være mere anonymiseret ift undersøgelsen end at han selv kan udtrække specifikke konklusioner om sine egne personlige forhold (selvom andre ikke kan).

Der er internationale standarder på vej, der kan hjælpe med at håndtere denne opgave. En af dem er User Managed Access (UMA), som de amerikanske myndigheder vil benytte på sundhedsområdet.

Regulering af dataindsamling og -systemer bør beskytte mod misbrug og brug i modstrid med borger- og forbrugerrettigheder. Jeg vil arbejde for at få klare regler for hvem, der har adgang til vores digitale fodspor.

Det er jo os selv - og dem vi har aftalt det med. Det vanskelige ligger i kontrollen - og her er det bedst med tekniske sikringer, hvor det er muligt. Kun i de tilfælde, hvor teknikken ikke slår til, bør vi forlade os på policymæssige restriktioner. Desværre er det pt. alt for mange steder, hvor teknikken ikke er trængt ind, selvom den burde have været det i adskillige år. Det er et lidt mere konkret mål, du måske kunne arbejde for.

  • 5
  • 0
#10 Bjarne Nielsen

Datasæt skal slet ikke udtrækkes bag om ryggen på folk, selvom de anonymiseres.

Kunne ikke være mere enig. Desværre går det direkte op imod Regionernes og regeringens ønsker om at slå mønt på detaljerede kvalitetsoplysninger om os. Sandsynligvis derfor fodslæberiet omkring DAMD data (mon ikke skindet allerede var blevet solgt, da det viste sig svært at få bjørnen skudt?).

Og sikkert derfor også de skræmmende tanker bag Regionernes "14 principper" (jeg vil virkelig anbefale at man kæmper sig forbi de mange billeder af smilende børn og ældre og forbi de mange skåltaler, for essensen er slem!). Der er ikke plads til at beskrive alt, hvad der galt, i et indlæg. Jeg vil dog her fremhæve, at man dels ønsker at tvangsindsamle data direkte hos privatpraktiserende læger og andre i primærsektoren (sikkert for at undgå selektionsbias). Undskyldningen er, at de skal bruges til "kontrolformål", men oplysninger skal danne grundlag for "forskning", også hos private "samarbejdspartnere". Det er tydeligt, at man ikke mener at det praktisk muligt at indhente samtykke, så det skal ske under dække af "opt-out" eller "fordi vi har fået lov af andre".

Og her forestiller man sig at beskytte det med anonymisering og pseudonymisering (det sidste er en svagere form for anonymisering, hvor man kan spore personen på tværs af registre og samkøre oplysninger).

Det gør mig virkelig bekymret, for anonymisering er virkelige svær at gøre rigtigt. Det bliver nemt til et eksempel på Schneiers lov, som i korthed siger at alle kan sikre ting på en måde, så de har låst sig selv ude; desværre holder der kun sjældent andre væk.

Et eksempel på, at selv professionelle kan blive overraskede, er flg. artikel fra videnskab.dk: Afsløring: Din identitet kan hentes ud af 'anonyme' kreditkort-data. Her påpeges også problemstillingen med at selv succesfuldt anonymiserede data kan gå hen og blive af-anonymiserbare når der kommer flere oplysninger efterfølgende.

(her stod to eksempler på personlige oplevelser, som jeg på behørig vis havde prøvet at anonymisere; men jeg blev alligevel bange for at folk med særlig viden ville kunne af-anonymisere dem, så de er blevet slettet igen.)

Så, ja, jeg bliver nervøs, når man taler om at nyttiggøre oplysninger om os, og når man taler om at "sikre" dem ved anonymisering.

Og jeg bliver bange, når jeg i Regionernes "14 principper" læser, at sikkerhedsniveauet skal fastlægges udfra en risikovurdering. En niveau, som skal besluttes af Regionernes politiske ledelse. Jeg er ikke tvivl om, at de er villige til at tage chancer på mine vegne, og at de ikke ser nogen grund til at spørge først.

  • 6
  • 0
#11 Claus Pedersen

Nu har du så inviteret en nørd på middag og skrevet nogle stikord ned som du har lært at lire af ... Var der nogen der sagde valgflæsk?

Mikkel kender du Karen? Ellers kan du knapt tillade at svine hende til, før du har sat dig ind i hvad hun står for.

Prøv at følge hende på twitter, så vil du opdage at hun selv er en nørd (positivt ladet ord).

Når du nu ikke vil stemme på Karen, hvem mener du så der bedre vil levere de ting du forslår?

Disclaimer: Jeg har mødt Karen personligt 3-4 gange og stemmer selv radikalt. Har mødt meget få der formår at sætte sig så grundigt ind i tingene som hende.

  • 7
  • 3
#12 Bjarne Nielsen

Jeg kunne aldrig drømme om at stemme på dig eller nogen af dine partifælder, uanset hvad i siger op til valget.

Et lille pro-tip: politikere interesser sig som udgangspunkt ikke for dem, som har besluttet sig; hverken de fortabte eller de allerede omvendte. Derimod er man som tvivler yderst interessant, for enten at lokke en til, eller undgå at man bliver lokket væk.

  • 5
  • 0
#13 Henrik Biering Blogger

Undskyldningen er, at de skal bruges til "kontrolformål", men oplysninger skal danne grundlag for "forskning", også hos private "samarbejdspartnere"

Og det er så her man vist skal være regionspolitiker for at indse logikken i at man først tilbyder Danmarks - af netop politikerne - højtbesungne "helt unikke guldgrube af personlige helbredsdata" gratis til private virksomheder. Som på dette grundlag kan sælge patentbeskyttet medicin og medicoprodukter til hele verdensmarkedet.

Men når fru Jensen så selv skal behandles med den medicin eller med brug af produkter, der udelukkende har kunnet udvikles pga hendes data, skal hun (via regionerne) hoste op med en overpris på op til 67% i forhold til lande med almindelige markedspriser !? Har nogen i regionerne fået vendt kuglerammen på hovedet?

Sålænge regionerne ikke er i stand til at udnytte guldgruben af personlige data til egen og borgernes fordel, er der både et privatlivsmæssigt og et forretningsmæssigt formål med at sætte ganske almindelige snusfornuftige borgere til selv at forvalte deres egen del af den.

  • 5
  • 0
#14 René Nielsen

Selvfølgelig er Karen Melchior indlæg valgflæsk som f.eks. Jesper Lund indlæg på udmærket vis fremstiller!

Et regeringsbærende parti har et særligt ansvar. Det sædvanelige politikervrøvl med at "kunne tælle til 90 mandater" kan vi bort fra, netop fordi det er et regeringsparti og i starten af valgperioden endda en flertalsregering.

Hvis regeringen fremlagde et beslutningsforslag om at enhver registrering (myndighed eller privat) altid krævede borgerens samtykke, så tror jeg ikke at der ville være problemer med at tælle til 90.

Det ville da være en start

  • 5
  • 0
#15 Bjarne Nielsen

Og det er så her man vist skal være regionspolitiker for at indse logikken i at man først tilbyder Danmarks - af netop politikerne - højtbesungne "helt unikke guldgrube af personlige helbredsdata" gratis til private virksomheder. Som på dette grundlag kan sælge patentbeskyttet medicin og medicoprodukter til hele verdensmarkedet.

Ja, vi plejer jo at få at vide at viden er vores råstof, og hvilken politiker ville være så tåbelig at faldbyde det eller hele det danske telenet, alle kommunernes fælles driftsselskab eller Danmarks olie og naturgas selskab for ussel, kortfristet mammon?

Men det er nok et andet forum vi skal tage det op i. Jeg er mere bange at vi afgiver kontrollen med noget, som vi ikke forstår, og som havner steder, som vi ikke havde regnet med.

Eksempelvis er oplysninger om forældre/barn relationer ikke følsomme, vel? Eller blodtype? Men kender man blodtype, så kan man også udelukke at visse "forældre" kan være ophav til deres "børn". Er det information som vi ønsker i hænderne på vilkårlige parter, hvis motiver kan være tvivlsomme?

"Jamen, det er et jo anonymiseret", hører jeg nogen indvende. Er du sikker på det, må jeg så gentage, for det er sværere end man skulle tro, og jo mere man ved, jo sværere er det at holde det hemmeligt.

"Jamen, vi deler det kun med samarbejdspartnere, som vi kan stole på", kunne man også indvende. Men kan vi det? Og for alle (en kæde er ikke stærkere end det svageste led)? Politiet stolede jo på CSC, og kreditkortleverandørerne på "tys-tys"-kilden; det fortryder de nok i dag, men tandpastaen er ude af tuben, og kommer ikke bare ind igen.

  • 6
  • 0
#16 Jens Holm

Karen, hvis dit mål er at skræmme folk væk fra de radikale, så gør du det ret godt.

Med dine holdninger, så kan jeg rystes over at den indeværende regering er gået stik imod dine idealer. Jeg gruer for hvor galt det var gået, hvis ikke din solide stemme havde holdt igen i regeringen, så var Nem-Id sikkert hostet af NSA, og CPR numre en del af 118.dk nu.

Begrebet troværdige politikere er snart i samme katagori som Loch ness uhyret.

  • 5
  • 1
#17 Bjarne Nielsen

Jeg kan ikke finde noget her, som tyder på at OP aka. Karen mener at vi som personer skal have indflydelse på, hvordan vores data bruges. Lad os kalde det 'samtykke'. Det er der dog andre som har:

... ligesom det må være borgerens egne etiske holdninger, der skal afgøre hvad han ønsker sine data anvendt til.

Det er jeg enig i, så det må være en nødvendig forudsætning for brug af vores data, at vi har givet samtykke. Og jeg vil også tilføje (som EU igennem 'cookies direktivet'), at det skal være et informeret samtykke; vi skal have forstået konsekvensen af det, som vi siger ja til.

Det betyder ikke, at vi igen og igen skal tage stilling til det indlysende: selvfølgelig betyder det, at vi lægger noget i en 'indkøbsvogn' at indholdet huskes indtil vi har forladt butikken - og selvfølgelig betyder det, at vi opretter en brugerprofiler, at oplysningerne gemmes til næste gang.

Det har EU faktisk også fået rigtigt: man skal ikke samtykke til det, som følger naturligt af ens handlinger (og derfor er mange cookie-bannere mest af alt at se som hærværk imod bestemmelsens intention og indhold!).

Men er samtykke en tilstrækkelig betingelse? Hvis man kan få os til at sige 'ja', må man så hvad som helst? Det mener jeg så ikke, vi må før det første lægge visse minimumskrav for hvad man kan samtykke til, og vi må stille krav til formen det sker under (skal man afgive usædvanlige vide rettigheder, så skal det ske på en måde som gør det tydeligt, at situationen er usædvanlig).

Hvem forstår f.eks. hvilke rettigheder man giver til Android applikationer? Formuleringen af hjælpe teksten virker til at nedtone omfanget, og vi ender nemt med som Nikolaj Sonne i søndagens temaudsendelse om overvågning, at give en lommelygte app lov til at læse alle vores SMSer: også dem vi skrev sidste år! Er det rimeligt, at man må lave et system, hvor vi kan blive bondefanget på den måde? Og er det rimeligt bagefter at sige til folk: det var du selv ude om, du har jo selv givet lov?

For tiden kører der en diskussion, hvor kundeservice hos Facebook mente at alt indhold uploadet til Facebook var ejet af Facebook jfr. kundebetingelserne (og de blev spurgt flere gange, og skulle have dobbeltchecket). Efter at det er gået vitalt, så har Facebook præciseret, at det ikke er tilfældet: man ejer stadig selv sit indhold, som f.eks. billeder; Facebook og dens brugere kan 'bare' bruge det til hvad som passer dem. Kan det være rimeligt at bede os brugere om at sige ja til betingelser, som Facebook ikke engang selv forstod efter at have fået lov at tænke sig om?

Og vi bør også beskytte den svage part: den som formulerer de betingelser, som der skal samtykkes til, har ro og fred og kan hente ekspertise ind over, medens vi som skal samtykke, oftest bliver bedt om det i en presset situation, hvor vi måske endda har tankerne et helt andet sted. Hvor galt det kan gå, selv for kloge folk, som burde vide bedre, blev demonstreret sidste år til en happening, hvor professionelle it-folk fik falsk VIP status i bytte for personlige oplysninger.

Så ja tak til samtykke inden mine data bliver brugt til mere end jeg med rimelighed ville kunne forvente, men også ja tak til lovgivningsmæssigt beskyttelse imod bondefangeri, og beskyttelse af den svage part (og det gælder også den stærke, som bliver fanget i et svagt øjeblik).

  • 6
  • 0
#18 Karen Melchior

Nu har du så inviteret en nørd på middag og skrevet nogle stikord ned som du har lært at lire af ... Var der nogen der sagde valgflæsk?

Mikkelhvilken slags nørd har jeg så haft inviteret til middag? :-) Jeg bruger ret meget tid sammen med nørder fordi de plejer at vide noget om det de nørder i. Lige for tiden bruger jeg alt for meget tid sammen med politiknørder, men jeg prøver at komme ud blandt andre slags nørder også.

I forhold til internet, IT og samfund, så har jeg været til CCC i Hamborg to gange og ville gerne have været afsted til re:publica men mente ikke jeg kunne prioritere det i år mens jeg samtidigt skulle lære Østjylland at kende.

Helt enig med dig i at masseovervågning ikke virker til forebyggelse, men at smide NSA på porten og lukke PET er ikke vejen frem, da vi har brug for overvågning. Men konkret, målrettet og med dommerkendelse.

Hvad mangler der i IT-uddannelserne for, at de er seriøse?

Hvordan kan vi undgå politisk mangel på IT-forståelse og mangel på respekt for borgerne ift. IT?

  • 1
  • 0
#20 Bjarne Nielsen

Bjarne har du et link til de 14 principper?

Version2 havde en artikel om det: Regioner lancerer 14 nye tiltag der skal sikre bedre behandling af sundshedsdata

Man kan også gå til kilden selv hos Regionerne: Sundhedsdata skal give bedre forhold for patienter. Her er link til to pdf dokumenter nederst under "Læs mere". Den første beskriver overordnede tanker og det andet 14 konkrete tiltag. Begge bør læses i sammenhæng, og djævelen gemmer sig som altid i detaljen.

  • 3
  • 0
#21 Jesper Lund

Helt enig med dig i at masseovervågning ikke virker til forebyggelse, men at smide NSA på porten og lukke PET er ikke vejen frem, da vi har brug for overvågning. Men konkret, målrettet og med dommerkendelse.

PET laver (for det meste) målrettet overvågning, og med dommerkendelse når vi taler om aflytning, men hvorfor skulle vi ikke smide NSA på porten, især hvis de opererer i Danmark?

FE laver også masseovervågning, både mod danske og udenlandske borgere. FE kalder det indsamling af rådata, men det er masseovervågning. Hvorfor skulle vi ikke sætte en stopper for det?

  • 4
  • 0
#22 Christian Nobel

Helt enig med dig i at masseovervågning ikke virker til forebyggelse, men at smide NSA på porten og lukke PET er ikke vejen frem, da vi har brug for overvågning. Men konkret, målrettet og med dommerkendelse.

Du gør en meget stor fejltagelse når du forveksler almindeligt efterforskningsarbejde med (masse)overvågning.

Og som Jesper siger, der er ingen grund til andet end at smide NSA og deres paramilitære venner fra CIA på porten, da de intet har at gøre i Danmark.

Men godt, nu fik du jo stemplet dig selv som pro masseovervågning, det bliver svært at komme op af det hul igen.

  • 2
  • 1
#23 Bjarne Nielsen

Du gør en meget stor fejltagelse når du forveksler almindeligt efterforskningsarbejde med (masse)overvågning.

Det ligner godt nok en stråmand, sådan at sætte lighedstegn imellem "masse overvågning" og "konkret, målrettet overvågning med dommerkendelse". Din strategisk placerede parentes kunne godt tyde på, at du er klar over, at I ikke bruger ordet på samme måde.

Selvom jeg også er stærkt bekymret over, at man nu vil lade en militær organisation løse civile, politimæssige opgaver, så er løsningen ikke at sende alle gårdvagterne ind på lærerværelset. Det kan der kun komme anarki ud af.

  • 2
  • 0
#24 Peter Stricker

Det ligner godt nok en stråmand, sådan at sætte lighedstegn imellem "masse overvågning" og "konkret, målrettet overvågning med dommerkendelse".

Alle udmeldinger fra PET, FE og Slotsholmen går i retning af, at "konkret, målrettet overvågning med dommerkendelse" skal opnås som udtræk af "masseovervågning".

Jeg har svært ved at se stråmanden i Christians indlæg.

  • 4
  • 0
#25 Bjarne Nielsen

Alle udmeldinger fra PET, FE og Slotsholmen går i retning af, at "konkret, målrettet overvågning med dommerkendelse" skal opnås som udtræk af "masseovervågning"

Selv hvis det var sandt (og kritikken imod tiltag til masse overvågning går netop på, at det hverken er konkret, målrettet eller med dommerkendelse), så er forkert at skyde folk, som er erklæret uenige i at masse overvågning er en god ide, at de støtter masse overvågning, alene fordi at de ikke vil udelukke behovet for overvågning i andre former, og fordi nogen vil bruge masseovervågning til andre former for overvågning.

Argumentationen fejler på samme mange måder ved falske slutninger, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte.

Og så er der lige det med "alle udmeldinger":

Tre englændere kørte i tog igennem Skotland. Pludselig ser en af dem et sort får, og udbryder: - Se! Hvor interessant - alle får i Skotland er sorte! - Næh, siger den anden person, du kan faktisk kun vide, at der er et sort får i Skotland. Efter en pause siger den tredje person: - Faktisk kan vi kun være sikker på, at der er et får i Skotland, som er sort på den ene side...

Der er såmænd rigeligt at diskutere, så der er ingen grund til at tillægge folk synspunkter, som de ikke har givet udtryk for.

  • 2
  • 0
#27 Peter Stricker

Selv hvis det var sandt (og kritikken imod tiltag til masse overvågning går netop på, at det hverken er konkret, målrettet eller med dommerkendelse), så er forkert at skyde folk, som er erklæret uenige i at masse overvågning er en god ide, at de støtter masse overvågning, alene fordi at de ikke vil udelukke behovet for overvågning i andre former, og fordi nogen vil bruge masseovervågning til andre former for overvågning.

Hvis man er imod masseovervågning, men stemmer for lovforslag, der hjemler masseovervågning, så vil jeg altså mene, at man støtter masseovervågning.

Det er meget muligt, at Karen har moralske kvaler ved at støtte masseovervågningen, men hvis hun ikke handler derefter ved stemmeafgivelsen, så hjælper det jo ikke ret meget.

  • 4
  • 0
#28 Bjarne Nielsen

Hvis man er imod masseovervågning, men stemmer for lovforslag, der hjemler masseovervågning, så vil jeg altså mene, at man støtter masseovervågning.

Se, det er et validt argument. Det var bare ikke det, som Christian fremførte, da jeg sagde stråmand.

Og det illustrerer udmærket et dilemma: hvis vi støtter Karen med de gode synspunkter, så støtter vi indirekte også dem, som har bevist med deres handlinger, at de har fat i den gale ende (og det har jeg ikke lyst til!). Men afviser vi at have noget at gøre med Karen, hvem skal så skubbe Karens parti i den rigtige retning?

Min kone har en køleskabsmagnet: da jeg sagde ja i kirken, var det ikke til alt! Sådan har jeg det også med politiske partier: selvom et af dem får min stemme, så vil jeg ikke forsvare alle deres handlinger. Og sådan er det som udgangspunkt også for politikere, der jfr. Grundloven kun er bundet af deres egen overbevisning, men alligevel udadtil forventes at være loyale overfor partilinjen, og så tage kampen indadtil.

Så vi kan med rette spørge Karen, om hun tror at hun kan gøre en forskel, set i forhold til de emner, som ligger os stærkt på sinde, og samtidigt spørge hende, hvorfor hun tror det, for det ligner en umulig opgave?

  • 4
  • 0
#29 Peter Jensen

En at stemme på dit EU-leflende radikale venstre løser desværre ingen problemer for os danske borgere.

Som gruppemedlem i Folketinget har du i praksis ikke noget som helst at skulle bestemme, da alt bestemmes af partiledelsen og dennes hærskare af manipulerende spindoktorer. Du vil bare skulle rette ind og adlyde ledelsen - altid.

Du vil ikke kunne stemme efter din egen overbevisning i Folketingssalen, hvis du ønsker en fortsat "karriere" i partiet.

Jeg vil derfor vædde på at du i Folketingssalen ikke en eneste gang kommer til at stemme imod din gruppe i nogen spørgsmål om masseovervågning og privatlivsrettigheder.

Alle gammelpartier bruger stemmelokkere op til valgene til naive borgere der ønsker forandring til det bedre, men efter valget vil borgerne blot (som altid med gammelpartierne) få mere af det samme.

Same vin på nye flasker.

Insanity is repeating the same mistakes and expecting different results.

  • 1
  • 0
#30 Bjarne Nielsen

En at stemme på dit EU-leflende radikale venstre løser desværre ingen problemer for os danske borgere.

Ironisk er det så, at EU ved flere lejligheder har stoppet vores eget Folketings sognerådspolitikkeres værste vildskud.

Jeg er ikke så imponeret af ministerrådet eller kommissionen, men parlamentet har formået at afbalancere dem. Og EU-domstolen holder fint begge parter i ørerne. Så vidt jeg husker, så var den danske logningbekendtgørelse en bekvem overfortolkning af et EU-direktiv; et direktiv, som EU-domstolen fik stoppet.

  • 2
  • 0
#31 Peter Stricker

sådan er det som udgangspunkt også for politikere, der jfr. Grundloven kun er bundet af deres egen overbevisning, men alligevel udadtil forventes at være loyale overfor partilinjen, og så tage kampen indadtil.

Partier er ikke nævnt i Grundloven, men hvis Karen er af den overbevisning, at det er bedst at følge partidisciplinen, så er det på ingen måde i konflikt med §56, der lyder:

Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Denne paragraf giver folketingsmedlemmerne en grundlovssikret ret til blandt andet løftebrud og partihopperi. Ingen af delene er særlig kønt at overvære, men jeg er overbevist om, at det er en særdeles gavnlig paragraf.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere