IT og lovgivning

Jeg har med stor interesse læst Computerworlds interview med skatteminister Karsten Lauritzen http://www.computerworld.dk/art/235134/markante-aendringer-paa-vej-efter.... Artiklen berører i den grad et yderst centralt og vigtigt emne, når en offentlig instans skal indkøbe et nyt it-system – nemlig at der skal arbejdes med den bagvedliggende lovgivning, som systemet skal bygges op omkring.

Jeg har tidligere skrevet en artikel om emnet, ”Politikerne skal tænke it ind i lovgivningen”, http://www.version2.dk/blog/politikerne-skal-taenke-it-ind-i-lovgivninge.... Med baggrund i artiklerne er jeg ikke enig i, at det kun er juristerne, der skriver lovgivningen. Udgangspunktet må vel stadigvæk være, at det er politikerne, som har ansvaret for udformningen af loven. Derfor er det vigtigt, at der er en konstruktiv dialog mellem lovgiver, jurister og it-specialister/leverandører, når politiske ønsker skal omsættes til et IT-system via lovgivningen med tilhørende kravspecifikation.

Når it-projekterne ikke lever op til forventningerne, så skyldes det bl.a., at forretningen og den primære kunde, Folketinget, ikke er vejledt tilstrækkeligt om de administrative konsekvenser af deres lovforslag. Derfor ender det op med en mangelfuld kravspecifikation og it-kontrakt. Resultatet bliver, at it-systemet ikke kan understøtte lovgivningen og dermed forretningen. Det, som der eks. er behov for, er en partner/manager, som kan disciplinen med at koble it op på forretningen. Det skal være en partner/manager, som kan forstå, hvad lovgiver ønsker og få det omsat til en lov, som kan administreres via et it-system. En partner/manager som arbejder i krydsfeltet mellem forretning og it.

Et eksempel kunne være ejendomsvurderingssystemet – Hvad er faldgrupperne ved eksempelvis ejendomsvurderinger, hvem og hvad ønsker politikerne at beskatte. Der kan være rigtige mange forhold, som politikerne skal forholde sig til:
1) Dem der tjener mange penge, og som bor i rige kommuner i Danmark
2) Dem som har tjent på en værdistigning (har ejet en bolig det rigtige sted i lang tid)
3) Dem som flytter til der, hvor væksten er, og som resulterer i høje boligpriser
4) Dem som bor centralt i en dyr og attraktiv lejlighed i hovedstaden.

Og hvor ”uretfærdigt” må systemet være. Priserne stiger og falder med konjekturer. Anlægges der en strand, som ved Amager Strandpark, stiger prisen, og flytter en rockerklub ind som nabo, falder den. Bor man med havudsigt er prisen høj, placeres der en toetagers bolig med udsigt ned i ens baghave, falder den. Mange af disse informationer, som har en stor betydning for en prisfastsættelse af grunde, findes ofte ikke i et register og kan derfor ikke umiddelbart bruges ved en elektronisk sagsbehandling. Er der en politisk opbakning til at se bort fra disse forhold?

Kun ved at acceptere en relativ stor spredning fra en reel markedsværdi og til at overgå til en afgift for at bo i et bestemt område i en bestemt form for bolig, vil det være muligt med elektronisk sagsbehandling. Det mener jeg, er hovedårsagen til de nuværende problematikker for ejendomsvurderingssystemet. For sådan forholder det sig allerede i et vist omfang i det nuværende system. Det vil alle hurtig kunne se, hvis man koblede ejendomsvurderingerne op på et GIS-kort og lagde dem på nettet. Både de nødvendige matrikeloplysninger og ejendomsvurderinger ligger der allerede.

Det vil sandsynligvis aldrig blive muligt at udarbejde et it-system, som tager udgangspunkt i en markedsværdi frem for et område, da markedsværdien er subjektiv, og kun er kendt på et tidspunkt, nemlig handelstidspunktet. Hvis det ikke forholder sig sådan, vil underholdningsværdien af Hammerslag ikke være særlig stor. Der er derfor mere tale om en kommunikationsopgave for politikerne frem for en it-teknisk problemstilling.

Personligt er jeg fortaler for et system, der er forholdsvis grovmasket, og hvor ”markedet” tilpasser sig skattevilkårene, som alle øvrige vilkår. Verden er i forvejen så dynamisk, at en meget præcis regulering hurtig forældes. Det vil samtidig sikre, at mange væsentlige politiske diskussioner bliver afklaret før en lovvedtagelse af Folketinget og ikke efterfølgende af embedsmænd.

Jeg er spændt på at følge processen.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Ahm Sørensen

Man kunne også overveje at fjerne ejendomsskatten og dermed fjerne behovet for at have et system til at håndtere det.
Staten kunne så evt. financere dette ved at nedsætte rentefradraget og/eller beskatte gevinsten ved salg.
Jeg tror, at det ville være billigere for alle i det lange løb.

  • 7
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Man kunne også overveje at fjerne ejendomsskatten


Så skal man jo også ændre både ADAM- og DREAM-modellerne. Dybt uansvarligt. Det har jo ingen gang på jorden. Tænk hvis de ikke kom til at fungere igen og politikerne skulle til at træffe beslutninger efter holdninger og visioner. Helt utænkeligt! Vi ville jo blive smidt ud af det gode selskab og alt muligt. ;).

  • 3
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Man kunde også vælge samme model som Øresundstolden brugte: Ejerne vurderede selv værdien af de varer, de fragtede gennem Øresund, men tolderne havde ret til på kongens vegne at købe lasten til den angivne pris. Det gav incitament til at angive en rimelig pris: Ikke så høj, at tolden var urimelig, og ikke så lav, at man ville tabe ved at sælge til den angivne pris.

En forskel er, at fragtede varer i forvejen er tiltænkt salg, så de har ikke nogen affektionsværdi, hvilket huse kan have. Endvidere er der omkostninger forbundet med at flytte osv, så en mere fair regel ville være, at staten kunne købe en ejendom for 10% over den selvangivne værdi. Endvidere kan ejeren nægte salg, men må så forhandle med staten om en ny vurdering, essentielt ved en auktion, hvor ejeren og staten byder hinanden op, indtil staten ikke længere vil købe. Men det burde koste et gebyr på f.eks. 1% af forskellen på selvvurderingen og den endelige vurdering for at give incitament til at angive en rimelig værdi i første omgang.

En sådan model kunne hjælpe folk i huse, der reelt er usælgelige: De kan angive en meget lav værdi og næsten undgå ejendomsskat. En ulempe er, at folk kan have svært ved at vurdere egen bolig, men her kan en ejendomsportal, der bruger oplysninger om solgte ejendomme i nærområdet, sikkert give et godt bud, som folk kan bruge som udgangspunkt. Hvis de er meget glade for deres bolig, kan de øge denne vurdering lidt, men hvis de alligevel gik i salgstanker, kunne de sænke den en anelse.

  • 9
  • 0
Knud Larsen

Jeg kan tilføje et mere. Avancebeskatningsloven er helt hul i hovedet.
I Danmark har man indført et cigarkasse system så snart sagt enhver form for opsparing er beskattet anderledes, det være sig aktier, som også kan være lagerbeskattet, obligationer, ejendom, unoterede, hovedaktionær, valuta, kapitalandelsbeviser, optiner, warrants, ETF, etc etc.
I civilisered lande bl.a. Norge og Sverige har man en kategori og der er symmetrisk beskatning, dvs. fradragsværdien er lig med beskatningsværdien
28% i Norge og 30 % i Sverige.
I Danmark snyder man sparerne. Man kan ikke fradrage tab på en anden cigarkasse i renter f.eks. Nogle fradrag giver kun bundfradrag til 25% medens gevinst beskattes med 43% eller højere afh. af topskatten.
Hele dette hurlumhej har ført til en voldsom overadministration. Der ikke bidrager til samfundets vækst men fratager folk for lysten til at spare op.
Det er jo tydeligvis sådan at Skat hæver en høj skat af en gevinst og glemmer tabene og deltager slet ikke i risikoen trods det at dårlig politik forøger risikoen.


I øvrigt er jeg uenig i at man skal tænke IT systemet efter lovene. Lovene ændres i et væk. De er totalt ulogiske, forvikler tingen på tværs og udskrives jo kun efterhånend som politikkerne skal uddele lokkemad for stemmer.

Eks. Retsplejeloven . Du møde for dig selv i retten. styk 2 Dommeren kan afvise dette uden begrundelse. Altså en ren binær. Hvor styk 2 ophæver styk 1.
Sådan noget juks kan kun være skrevet af jurister. I øvrigt har jeg ikke indtryk af at politikkerne bidrager med noget.
se mere på www.skat-uret.dk

  • 1
  • 0
Finn Thøgersen

Endnu bedre ville være at ALLE kunne afgive et bindende bud (for køber) ved min 20% over vurdering.
Hvis ejer ikke vil sælge må han hæve vurderingen til min det budte, og der justeres for tidligere år.

Den modsvarende ide er at hvis staten sætter vurderingen aht beskatning, så skal de også være forpligtiget til at aftage ejendommen til fx vurdering minus 20% (med forbehold for skjulte mangler osv).

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Hvad nu hvis skidtet fungerer?

Et ikke-diskutereret problem med "IT I forvaltningen" er at IT, korrekt gennemfört og implementeret, naturligvis vil reducere omkostningen ved hver "transaktion". Det vil sige at: Hvert led i sagsbehandlingen bliver nästen automatisk og nästen gratis.

I den idelle verden, forudsat en fuld (og fungerende) digitalisering vil det betyde at "det offentlige", uden ekstra ressourcer eller andre problemer, bliver i stand til at behandle den eksisterende mängde lovgivning - skaleret med Moore's Lov!

D.v.s. Dobbelt Så Mange Love, Regler & Processer - Hvert andet År!

Digitaliseringen - hvis den fungerer - fjerner jo "back-pressure" fra "systemet", man behöver ikke afveje om een eller anden brain-fart undsluppet fra et marathon-möde i Finansministeriet medförer större omkostninger end besparelsen / indtägten fordi administrationen skal bare have et par "pizzabakker" mere, hvilket er peanuts, og udviklingen exponentierer alligevel prisen for processen ned til Nul.

I Danmark har man indført et cigarkasse system så snart sagt enhver form for opsparing er beskattet anderledes,


Naturligvis. Kompleksiteten er Gratis for staten. Med effektiv brug af IT kan vi få hyperkompleksitet i forvaltningen .... En kompleksitet som er Gratis ... for Staten.

CSC pröver faktisk på at redde landet!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere