johnny lüchau bloghoved

Er et IT-ministerium nødvendigt?

Som flere har nævnt her på Version2, så kunne vi godt bruge en instans til at holde styr på IT-havarier og den slags, men der er jo den risiko at det ender som Datatilsynet - en instans som har set passivt til i årevis, mens det halve land, inklusive store dele af den offentlige sektor, har sendt PI-data til behandling i usikre tredjelande. Og de har til dato ikke én gang forsøgt at stoppe det. Vi har brug for en instans som arbejder for borgerne.

Så er der vores Tech-ambassadør, men den første af slagsen var en total fiasko. Han sad på skødet af amerikansk Big Tech på den amerikanske vestkyst, hvorfra han mest varetog deres interesser og ikke vores. Han er stadig Microsofts lobbyist i EU, nu bare på deres lønningsliste, bl.a. i GAIA-X projektet. Tech-ambassadøren er spild af vores penge, ligesom Datatilsynet hidtil har været.

Hvis vi skal forsøge os med en ny instans, så skal vi nok starte med at give den forbud mod at omgås firmaer og lobbyister fra tredjelande.

Lad mig komme med et skud fra hoften. Jeg mener at vi kunne bruge et Digitaliseringsministerium til disse opgaver:

  • Sikre tekno-diversitet
  • Sikring af persondata/GDPR
  • Sikre kritisk infrastruktur
  • Medvirke til at opnå digital suverænitet i EU

Tekno-diversitet

I Danmark har vi den laveste IT-diversitet i hele EU, måske i hele verden (tror jeg). Selvom der er masser af innovative og veludviklede teknologiske løsninger i EU, så kan danske IT-chefer ikke se andet end amerikanske løsninger. Ligesom vi har kvoter for hvor meget dansk musik der spilles i radioen, så bør vi sikre at EU-løsninger SKAL vælges i et eller andet omfang. Den offentlige sektor skal f.eks. primært bruge danske og EU-løsninger og kun i stærkt begrænset omfang, fra tredjelande. Og med EU-løsninger mener jeg teknologi som er opfundet, produceret og driftet i EU, af firmaer som ikke er ejet, hverken helt eller delvist, af firmaer eller borgere i tredjelande.

En af grundene til at vi har så lav tekno-diversitet i Danmark, tror jeg, hænger sammen med at de amerikanske leverandører kan levere billigere løsninger end EU-firmaer kan. Mon ikke det skyldes at den franske cloud-leverandør beskæftiger franskmænd til franske lønninger? Og altså ikke asiatisk personale på distancen og til en fjerdedal af det Francois skal have i timen for det samme arbejde.

Og kan det skyldes at EU-firmaer betaler skat i EU? Hvis man tager de forhold med i beregningerne når man (en sjælden gang) sammenligner prisen på en amerikansk løsning med f.eks. en tysk løsning, så er den tyske nok i virkeligheden meget konkurrencedygtig!

Vi kan indføre teknologisk diversitet i Danmark og EU, hvis vi arbejder målrettet i den retning. Det kan vi bruge et sådant ministerium til.

Sikring af persondata/GDPR

Styring af Datatilsynet og sørge for at de rent faktisk begynder at lave det de bliver betalt for, nemlig at forhindre at data "lækker" ud af Danmark og EU. Man skal sikre at persondata ikke havner i forkerte hænder i f.eks. tredjelande, som det sker i vidt omfang i dag. Kun 5% af EU-borgernes data i skyen, ligger i EU. Resten af primært i USA og en stigende del i Asien (Kina). Den fysiske lokation er jo ikke så relevant, men vi skal sikre at det kun er EU-borgere, myndigheder og retsinstanser der kan tilgå data. PI-data i læsbar form skal forhindres i at forlade EU. Og ja, det kan lade sig gøre.

Sikre kritisk infrastruktur

Man skal sikre kritisk infrastruktur i samarbejde med det øvrige EU. Kritisk infrastruktur er selvfølgelig kablingen, både i jord og i vand, samt alt hvad der vedrører den digitale infrastruktur. Man skal vel også tage energi og finans med. Vi skal naturligvis ikke lukke os inde hverken i Danmark eller EU, men vi er nødt til at have fuld kontrol med det. Ingen privat ejerskab fra tredjelande kan tillades. Der må kunne laves kontrollerbare snitflader til tredjelande. Der er helt sikkert folk der ved mere om den slags end jeg.

Vi kan ikke tillade os at være afhængige af firmer fra tredjelande, da det vil true vores suverænitet. Så vil nogen sige "hvilken suverænitet" og ja, den har vi formelt afgivet i et vist omfang til EU, men i langt højere grad til USA. Sidstnævnte kan jeg ikke mindes vi har stemt om og jeg mener at vi i betydelig grad har et værdifælleskab med de øvrige EU-lande, som skal prioriteres. Ellers bliver det for nemt at sørge for at vi ryger i totterne på hinanden i Europa igen, på et eller andet tidspunkt. (USA opfatter EU som en konkurrent, ikke en allieret.)

Medvirke til at opnå digital suverænitet i EU

Vores gode venner i Tyskland og Frankrig har taget initiativet til bl.a. projektet GAIA-X, hvor man vil prøve at bygge en digital infrastruktur som er åben, men ikke for åben... Udover at de deler vores (i hvert fald mine) holdninger til borgernes rettigheder fsva. data, så er de EUs stærkeste lande når det gælder hhv. økonomi/teknologi og militær. (Den rigtige slags venner...) Vores værdifælleskab strækker sig også til bl.a. politik og kultur.

Og hvad er så "digital suverænitet"? Du kan se en definition her:

Og hvis du ellers ikke blev distraheret af det faktum at længden på fyrens titler overgår længden af hans navn (han er naturligvis tysker...), så vil du bemærke at det handler om at være i kontrol. Både for personer, firmaer og stater.

Vi kan ikke lægge hele det offentliges enorme mængder persondata ud i hænderne på amerikanske leverandører, uden at vi afgiver vores suverænitet til dem. Så er der folk som vil sige "de er jo vores venner", men uanset hvad man mener om den påstand, så er det jo ligegyldigt. Den enkelte person har ret til at bestemme, hvem der kan se data, som vedrører hans person eller handlinger.

Vi overdrager ekstremt kritisk infrastruktur til myndigheder i tredjelande, ved at bruge deres cloud-løsninger. Udover at de i princippet kan lukke for adgangen til vores data hvis det passer dem, så kan de også afskære os fra 12 ud af 13 root DNS-servere (såvidt jeg husker) og på den måde lukke hele Danmark, og EU, ned. Jeg siger ikke de gør det, men det er en risiko vi naturligvis ikke skal løbe.

Det er selvfølgelig ikke al data der er persondata, følsomt data eller bare interessant data, men hvis man mener at "data er det 21. århundredes olie" så giver det sig selv, at det er noget vi skal vogte meget nidkært over. Vi skal ikke slippe det uden kamp.

Der er meget mere kød på begrebet digital suverænitet, herunder alt fra hvilken søgemaskine man bruger til hvem der leverer 5G-teknologi og jeg håber at Version2 måske kan tage det op. Ellers gør jeg det gerne.

Skal det være et ministerium?

Som jeg sagde i starten så har vi ikke haft held med at institutionalisere digitale problemstillinger hidtil, og vores politikere arbejder for amerikanske interesser eller også aner de ikke hvad der foregår. Man kunne ønske at borgerne ville engagere sig, men det kommer ikke til at ske i Danmark. Er der andre måder?

Jeg spørger fordi jeg ikke kan komme på andet end et ministerium. Der må være folk derude som har idéer, så her var mit indspark - værsgo' at angribe :-)

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ditlev Petersen

Jeg kan godt se, at et ministerium kunne løse mange af problemerne. Men det hører til sjældenhederne, at et ministerium kan føre en anden politik end regeringen. Og så stopper festen. For det forenede ansvarsparti har ikke noget mod den eksisterende tilstand. Sikkerhed under militæret (og hemmeligt), infrastruktur under USA (som aldrig kunne finde på at misbruge den blinde tillid) og et rod af konsulenter og dræbende offentlige udbud.

Så med mindre Enhedslisten eller Alternativet på en eller anden usandsynlig måde kunne sætte sig på sådan et ministerium, så er jeg voldsomt skeptisk.

Hvad så? Det ved jeg ikke. En eller anden myndighed under Folketinget? En samle-myndighed. Det lyder ikke rigtigt realistisk, men man har jo en ombudsmand, så teoretisk kan noget lignende (og større?) vel opfindes?

  • 7
  • 0
#3 Bjarne Nielsen

Måske har vi brug for en pendant ...

Måske ikke. Særinteresserne har mest på spil, og spiller derfor ofte almene interesser af bordet.

Jeg prøvede lige at lave en hurtigt optælling, og folk med professionel baggrund indenfor sundhed og forskning (og sundhedsforskning) repræsenterer over halvdelen af medlemmerne - og formanden er professor og overlæge.

Det er rigtigt godt med særlig indsigt, men det er også vigtigt, at tingene ikke kun ses fra den side, hvor man har bedst tid. De få med meget på spil må ikke dominere de mange som også har andet i deres liv.

Og den særlige indsigt, den kunne man måske trække på, når den var relevant ved at indhente udtalelser, istedet for at have den i selve rådet?

  • 3
  • 0
#4 Nis Schmidt

Jeg er sådan set enig med både kommentar 1 og 2, men jeg mener, at man bør skele til, hvordan situationen er opstået. For ikke at begynde med N-kortet, vil jeg begynde med "efterkrigstiden", hvor vi efterhånden er kommet godt og grundigt i lommen på US og UK.

Noget af grunden er "Marshall-hjælpen", med hvilken US købte sig en "lydstat". Muligvis er resten at grunden at vores skolesystem har fokuseret på englsk som fremmedsprog. Begge dele har ikke været en ubetinget fordel - især på det sidste.

Kombineret men vores tilbøjelighed til at kræve danske uddannelser i stort set alle fag har det ført til en slags "snæversyn", som mange kan erkende, ikke er ønskværdigt.

Særlig på IT-området, hvor vi foruden US/UK-komplekset har været igennem en bølge af udliciteringer til lande, hvor fortrinsvis produktion er billig: f.eks. Østeuropa, Indien og Kina. Det har også ført til en skævhed på arbejdsmarkedet, hvor mange, der tidligere havde produktionsjob nu er henvist til dårligere job i servicesektoren.

Alt dette har tilsammen ført til, at IT-værktøjerne er blevet billigere - godt hjulpet af forestillinger om, at "free" betød "gratis" - så her i DK fik vi højt betalte job, med at automatisere meget af servicesektoren med "billig" IT og "gevinstrealisering" (som der ikke er noget i vejen med, så længe der er andre ting, som skal gøres).

Nu skal vi nok til at "sadle om" og indgå i europæiske samarbejder med folk vi ikke har den store forståelse af. De fører til misforståelser, som IC4 er et godt eksempel på.

Efter et EU-udbud på en alt for stor ordre, hvor vi havde presset prisen så langt ned, at leverndøren kun kunne levere et "samlesæt"; som de sikkert har troet var hvad vi ønskede, for tidligere når vi købte havde vi splittet dem ad og selv samlet dem, så de kom til at virke godt for os.

Sådan har det også engang været med IT, men nu er forskellen at stumperne er meget billigere (selvom de er mere komplicerede) og at vi ikke længere er så omhyggelige med at skille ting ad og forstå hvordan de virker.

En IT-haverikommision er ikke en rigtig mulighed længere, fordi vi har tabt for meget teknisk viden om hvordan ting virker, til at den nogensinde kan blive andet end en økonomisk omfordeling af ansvaret.

Så vi må nok begynde forfra med en smule mere ydmyghed end vi hidtil har udvist. Til en start må der ryddes op i "digitaliseringsforstyrelsen" og "CFCS", så begge får et markant fagligt og civilt grundlag - for før det er på plads, kommer vi nok ikke så meget videre.

  • 5
  • 0
#5 Thomas Lund Nielsen

Noget af grunden er "Marshall-hjælpen", med hvilken US købte sig en "lydstat". Muligvis er resten at grunden at vores skolesystem har fokuseret på englsk som fremmedsprog. Begge dele har ikke været en ubetinget fordel - især på det sidste.

Vær ikke i tvivl - når krisen for alvor kradser, så er vores virkelige allierede England og Polen. Og vi mødes på engelsk.

  • 2
  • 1
#6 Johnny Lüchau Blogger

Jeg er helt enig i Nis' kommentar om den historiske baggrund for den suppedas vi er i. Vi har/havde en hel generation som tror at "amerikanerne reddede os" fra den lille østriger med den mærkelige moustache, selvom det rent faktisk er russerne vi skal takke for det. Marshall-hjælpen er lidt det samme, da det vist primært var amerikanske firmaer der fik den, eller firmaer som de amerikanske virksomheder overtog eller købte sig ind i.

Den amerikanske regering gjorde det for at opbygge et marked i Europa, så de kunne afsætte deres varer og naturligvis have stærk indflydelse.

Den misforståede taknemmelighed, måske mest baseret på historieforfalskning eller historieforvridning, har kostet dyrt.

Sprog-problematikken er også helt rigtigt set. I EU render vi rundt og taler engelsk med hinanden, selvom vi nu kun har Malta og Irland der er engelsktalende (hvis man kan kalde irsk for engelsk...:-)) Det er noget vi kan, og bør, lave om på.

En IT-haverikommision er ikke en rigtig mulighed længere, fordi vi har tabt for meget teknisk viden om hvordan ting virker...

Nemlig. Vi er langt bagefter når det gælder viden eller R&D, indenfor teknologi i det hele taget. Taget i betragtning af at europæere står bag langt de fleste tekniske landvindinger de seneste 150 år, så er det jo pinligt hvor lidt teknisk innovation vi præsterer i dag. Hvor er stoltheden?

Måske skulle vi bruge lidt flere kræfter på at snakke om hvem der fløj flere år før før brødrene Wright (Gustave Weisskopf), hvem der bragte astronauter til månen (von Braun) eller bare minde hinanden om hvor Tesla kom fra.

Hele sagen om købet af de ubrugelige F-35 fly, som ikke engang det amerikanske luftvåben vil bruge, er et godt eksempel på hvordan vores politikere er med til at udhule den europæiske teknologi-sektor, til fordel for den amerikanske.

Nå, men vi skal jo se frem og huske at den som ikke lærer af historien, er tilbøjelig til at gentage den.

Jeg synes det er svært at se hvordan vi kan lave en slagkraftig instans til at bringe os tilbage på sporet, indenfor de rammer vi reelt har. Ministerier, råd, ombudsmand, tilsyn - intet har jo virket hidtil. Det er for nemt at pacifere dem politisk, som vores politikere jo gør.

Måske skal der en massiv oplysningskampagne til? Måske kunne man trænge igennem til manden på gaden, hvis man kunne nå ud med kommunikation? Flertallet forstår jo ikke hvad vi er oppe imod og oplysning i medierne på det her område er ikke-eksisterende.

Hvordan kan man nå ud til folk og forklare dem hvad risikoen for manglende digital suverænitet betyder for dem?

  • 4
  • 0
#7 Johnny Lüchau Blogger

Vær ikke i tvivl - når krisen for alvor kradser, så er vores virkelige allierede England og Polen. Og vi mødes på engelsk.

Det kommer vist meget an på hvorfra truslen kommer, ikke?

Som det ser ud i dag, så er der ingen trussel fra Kina, som er mest optaget af at fordele velstanden internt for at forhindre revolution. Russerne nedskærer konstant deres militærbudgetter og har rigeligt besvær med at holde NATO fra deres grænser. De udgør ingen trussel for os.

Hvad nu hvis den egentlige trussel kommer fra vest og ingen rigtigt har opdaget det endnu? Hvem hjælper så?

  • 4
  • 2
#8 Maciej Szeliga

Vær ikke i tvivl - når krisen for alvor kradser, så er vores virkelige allierede England og Polen. Og vi mødes på engelsk.

Hmmm.... har du fulgt med i situationen i Polen?

Biblen er Loven (i den specielle polske tolkning med barmhjærtlighed gælder kun for de rettroende).

Vi kunne sandsynligvis få et bedre samarbejde med Vatikanet.

Tyskland eller de nordiske lande men ikke Polen.

  • 8
  • 1
#9 Christian Nobel

Vær ikke i tvivl - når krisen for alvor kradser, så er vores virkelige allierede England og Polen. Og vi mødes på engelsk.

Glemte du et irony tag?

Polen har Marciej dækket meget godt, og England har udspillet sin rolle.

Og meget dækkende du skrev England, for skotterne er skredet fra UK inden ti år, borgerkrigen genstartet i Nordirland, waliserne grædefærdige, og fjolset i Downing Street står med åben mund og polypper og fatter ikke hvad der skete.

  • 5
  • 1
#10 Jan Heisterberg

Jeg er fuldstændigt uenig i de fire punkter som bloggeren lægger ud med.

Det kan godt være der er problemer med GDPR, det kan godt være der er problemer med data-over-grænser.

For mig er der to andre, meget væsentlige problemstillinger:

  1. digitalisering i god kvalitet hvor det giver mening

  2. gennemførelse af it-projekter til tiden, til prisen og til tilfredshed.

Jeg vil bare nævne nogle få eksempler på igangværende skrækhistorier, som ikke er afsluttet: - Skat's buket af systemer som ikke er leveret - Politiets systemer, herunder sagsbehandling - Vaccinationssystemet til reservation

It-systemer løser ikke alt, med gode it-systemer bidrager til kvalitet og produktivitet. (Det modsatte gælder i høj grad også).

Og hvis vores eksisterende styrelser mv. IKKE fungere, er blevet afsporet, så lav en reorganisation med nye ledere. Et nyt favnende ministerium løser ikke det problem.

  • 0
  • 1
#12 Gert Madsen

Nemlig. Vi er langt bagefter når det gælder viden eller R&D, indenfor teknologi i det hele taget. Taget i betragtning af at europæere står bag langt de fleste tekniske landvindinger de seneste 150 år, så er det jo pinligt hvor lidt teknisk innovation vi præsterer i dag. Hvor er stoltheden?

Sådan er det gået siden man i slut-80erne fastslog at en dygtig tekniker ikke nødvendigvis er en god leder. Det er jo ganske sandt. Man glemte bare bjælken i sit eget øje, og undlod at erkende at det samme gælder for økonomer og cand. polit'er.

Så istedet for chefer som ikke kan lede, så har man nu chefer, som hverken kan lede, eller forstå den forretning de står i spidsen for.

Jeg siger ikke at økonomer og Cand. Polit'er pr. definition er dårlige chefer. Hitraten er bare ikke bedre end for andre uddannelser.

Så taler man katastroferne op istedet, ved at tælle ligegyldigheder. Dvs. vi får ren kvantitet.

Hvor mange folk, som bruger NemID, er jo inderligt ligegyldigt, hvis det ikke medfører mindre besvær for sagsbehandlere OG borgere.

Det er ligegyldigt hvor mange folkeskoleelever, som kan starte Word på en PC, hvis få eller ingen, kan kode "Hello world" i et udviklingssprog. osv.

Tilbage til et ministerium. Mit bud er at man skal etablere et IT-udvalg i folketinget. Her kan man udveksle viden, og man kan håbe at de mest blanke IT-ordfører rammes af en smule selverkendelse.

Et ministerium vil desuden tale imod den erkendelse, som man kunne håbe på. Nemlig at IT er et middel og et værktøj - aldrig et mål i sig selv.

  • 2
  • 0
#13 Thomas Lund Nielsen

Tyskland eller de nordiske lande men ikke Polen.

Nordtyskland måske, men resten af Tyskland er jeg ikke så sikker på. EU handler primært om franske og tyske interesser.

Når jeg nævner England og Polen som allierede, udover de nordiske lande naturligvis, så handler det ikke om hvem, der tilfældigvis står i spidsen for de lande, men om mellemfolkeligt samvær.

Der bor mange danskere i London, der bor og arbejder mange polakker i Danmark og England. Vi må også have noget til fælles.

  • 0
  • 0
#14 Ditlev Petersen

Når jeg nævner England og Polen som allierede, udover de nordiske lande naturligvis, så handler det ikke om hvem, der tilfældigvis står i spidsen for de lande, men om mellemfolkeligt samvær.

Temmelig ondt sagt, så skyldes Danmarks glæde ved Polen, at landet har været leveringsdygtigt mht. billig arbejdskraft (i mindst 100 år). Før det var Polen uvenner med Sverige, og derfor en naturlig allieret med Danmark. Polske tropper var da også fantastiske til at rydde Jylland for svenskere (tak!). Desværre bragte de også farsot til landet.

Så alt i alt kan vi ikke konkludere ret meget. Vi har venner og allierede, som vi ikke bryder os om eller er meget uenige med. Og fjender, der (måske) er ret ligeglade med os, men som vore venner forklarer os, er store skurke (det ene udelukker ikke det andet) og en stor trussel.

Måske skal vi forsøge at definere, hvad vi gerne vil i stedet for hele tiden at rette ind efter den aktuelle stormagt.

  • 2
  • 0
#15 Benjamin Balder

Tak Johnny Lüchau! Dette indlæg er virkelig godt og inspirerende, og jeg kan egentlig ikke se noget i vejen for, at der kommer et It-ministerium.

  • Justitsminiseriet har jurister
  • Finansministeriet har økonomer
  • Miljøministeriet har biologer
  • ...

Derfor følger et It-ministerium jo nærmest induktivt: hvor sikkerhedseksperter og it-arkitekter kan rådgive en minister og øvrige ministerier og Folketingets udvalg direkte. Det er en enormt meningsfuld ressource at have centralt og på højeste niveau.

Folketingets politikere og de mange ministerier benytter gerne Finansministeriet og Justitsministeriet til at beregne og analysere lovforslag, udbud mv. - med så mange forslag om milliard-store it-projekter, dataindsamlinger hos borgerne, digitaliseringer af offentlige processer mv. giver det kun mening, at et ministerium kan varetage disse opgaver.

Et It-ministerium kunne også etablere bedre samarbejder i udlandet, som vi så tit ser manglen på i de hjemlige dybe tallerkner.

Men findes der også bud på, hvordan man kan foreslå sådanne tiltag uden at få dem til automatisk at hvidvaske alle ideer om digitalisering? Inspirationen kunne komme fra Analogiseringsstyrelsen: https://analogist.dk/

  • 0
  • 1
#16 Thomas Lund Nielsen

Måske skal vi forsøge at definere, hvad vi gerne vil i stedet for hele tiden at rette ind efter den aktuelle stormagt.

Nemlig, og her så jeg gerne en nordeuropæisk region bestående af Irland, England, Skotland, Island, Danmark, Nordtyskland, Norge, Sverige, Finland, Nordpolen, Estland, Letland og Litauen.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere