henrik knopper bloghoved

Statsindgreb mod Udkantsdanmark?

Hvert år tilbringer jeg noget af sommeren på Sejerø.

Det er det bedste sted på jorden at slappe helt af.

I kortere perioder.

For som så mange andre steder i Udkantsdanmark vidner lidt for talrige til-salg skilte om at vinteren kan blive meget lang.

Der er en skole endnu, men jeg er sikker på at der sidder nogen med et regneark og overvejer, hvor få elever der skal være før man kan tillade sig st lukke den og give øen det endelige dødsstød.

På samme måde som det sket med alle de andre lokalsamfund lidt fra de store byer. Kloge politikere bliver overbevist om at 0.1 point på PiSA skalaen og 1/2 mio sparet i kommunekassen er vigtigere end et lokalsamfunds overlevelse.

Senest har skolelederne blandet sig i debatten.

De gør det uden tvivl i den bedste mening og i fuld overenstemmelse med de værdier de bliver mål på, men man har også indtrykket af at for dem rimer Udkantsdanmark på ulandsbistand.

Men behøver det at være sådan?

Skolelukninger er et symptom på at alle andre arbejdspladser er flyttet. Så hvorfor ikke flytte nogen tilbage?

En gang i foråret var der en minister der ville sprede en skabe 5-6 metropoler i Danmark, som jeg forstod det var det bland andet ved at flytte styrelser. Forslaget blev kaldt dødfødt, latterligt eller forbigået i tavshed.

Og forslaget er nok også dødfødt, for der er ingen politikere der tør være politikere for hele landet. Dertil er swing-vælgerne i hovedstadsområdet alt for vigtige når stemmerne skal tælles op. Og populariteten og klangen af ordet "Udkantsdanmark" fortæller ligesom hvad folk mener om at skulle flytte "den anden vej" for at få arbejde.

Så politisk er det dødt. Man vil inde på borgen langt hellere finde på metoder til at belønne private virksomheder for at etablere sig i udsatte områder.

Men ville det kunne lade sig gøre at flytte 1/3 af alle statslige arbejdspladser væk fra København? Sådan rent teknisk og organisatorisk?

Det korte svar er ja.

Store virksomheder har i årtier flyttet arbejdsopgaver rundt mellem afdelinger på hele kloden. Så længe it-forbindelserne har været gode nok og arbejdskraften har været veluddannet og stabil (og billig) har det rigeligt opvejet den lidt mere besværlige koordination. Specielt hvis de forskellige funktioner har ligget i forskellige tidszoner.

Men der er kun ca 20 min forskel på Bornholm og Esbjerg, alle taler samme sprog, uddannelsesniveauet er højt og it-paratheden er stor.

Så hvorfor ikke? Hvert ministerium pålægges at flytte mindst 2 styrelser ud af hovedstaden.

Enten i de 2-3-4-5 metropoler som forsøger at etablere sig. Eller hvis man virkelig vil gøre noget for at samle landet i stedet for at knække det, så spredt ud på alle landets købstæder.

Det vil give måske 200 akademiske arbejdspladser til Tønder, Ribe, Løgumkloster, Åbenrå og Højer. Jeg tror på at det ville hjælpe på affolkningen af det sydvestjyske.

Og en styrelse eller to i Svendborg og Marstal kunne sparke liv i en del af det sydfynske øhav.

Så ville der være veluddannet arbejdskraft til rådighed til de private virksomheder der kunne ønske at følge efter.

Som beskrevet ovenfor tror jeg ikke på at der findes politikere der er modige nok til at fremføre forslaget og stå ved det.

Men er det fordi det er et dumt forslag og jeg har overset noget åbenlyst?

Ville det ikke være en meget effektiv egnsudvikling?

Kommentarer (55)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kevin Johansen

Jeg er velbekendt med netop det du foreslår der, da det er hvordan Statsforvaltningen er organiseret. Hovedkontor i Aabenraa, callcenter på Bornholm etc. Iøvrigt en relativt bred politisk aftale, hvilket jo modsiger lidt dit postulat om at ingen politikere tør det.
Problem 1)
Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Folk kan / vil ikke flytte, enten fordi der er jobs hvor de bor, eller fordi de ikke kan rent boligfinansielt. Det betyder at man derfor har en del nyuddannede og (men det sagde jeg ikke) nogle mindre kompetente medarbejdere (hvilket går ud over servicen!!)
Problem 2)
Det nytter ikke at man blot flytter statslige arbejdspladser ud. For det første er det jo heller ikke sikkert medarbejderne bosætter sig nærheden. F.eks. bruger ledelsen de udemærkede transportmidler vi har her i landet til at fragte sig til og fra kontoret samt de udemærkede hoteller. bottom line, du kan ikke regne med øget vækst fra en forventet tilflytning
Problem 3)
Det offentlige benytter sjældent lokal arbejdskraft. Her kunne IT området jo netop være katalysator for det som er nødvendigt for at en udflytning giver mening, nemlig at man hyrer lokale IT-virksomheder. Det vil man bare ikke i det offentlige fordi så "har man jo mange forskellige implementationer" (og i det offentlige kan man åbenbart ikke have forskellige klienter til de samme data...)

Så ja, god tanke, er prøvet, men evnerne er ikke tilstede i ministerierne idag. Jeg tror gerne styrelserne mv. vil det, men det kan de ikke pga. topstyringen...

  • 2
  • 0
Karsten Garborg

Som jeg forstår det, så mener du at ideen med en masse metropoler ville medvirke til at trække flere folk FRA kbh TIL "udkantsdanmark". Tror godt jeg forstår hvor du vil hen med det, men det stemmer ikke overens med at der "kun" skal 60.000 mennesker ud af kbh for at det ikke længere er en metropol - ikke helt nok til at trække de andre byer op på metropol status. Så den eneste måde at lave flere metropoler på, må vel i så fald være at trække folk fra udkanten til de andre større byer - det er vel næppe noget der kan hjælpe beboerne på Sejerø? I øvrigt en rigtigt dejlig ø, det vil jeg give dig ret i.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

"Kloge politikere bliver overbevist om at 0.1 point på PiSA skalaen"
Der er ikke rigtig noget, der understøtter påstanden om det "høje faglige miljø" på store skoler.

Man kunne ligeså godt påstå at undervisningen var bedre, hvis læreren bar rød jakke.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Jeg tror egentligt at det eneste som vil hjælpe er en gradueret skat. Feks. kr. 100 i fradrag for hver kilometer man har til nærmeste skadestue.

Eller fradrag for eksportvirksomheders afstand til nærmeste toldkontor, for nu at tage et sted hvor der er et kraftigt misforhold mellem Skats besparelse, og virksomhedernes øgede omkostninger.

Sagen er jo at hver gang man centraliserer "for at spare penge", så bliver det dyrere for dem som bor udenfor de større byer.

  • 10
  • 1
Johnny Olesen

Du har fat i noget Henrik Knopper. Udkantsdanmark bliver forsømt på alle områder, og sålænge staten satser på centralisering i Aarhus og København, så dør udkantsdanmark stille og roligt. Det er et faktum, at de statslige arbejdsplader i alt for højgrad bliver lagt i København og Aarhus - vi taler altså om en voldsom overrepræsentation. I Aarhus kommune er der noget lignede 14 gange flere statsansatte pr. indbygger en f.eks. Struer kommune.

Og med de statslige arbejdsplader følger automatisk også en række private arbejdsplader, som understøtter de offentlige arbejdsplader. Alt i alt så får specielt Aarhus og København forærende en voldsom vækst i disse år, mens arbejdspladserne langsomt siver fra udkantsdanmark.

Der er flere eksempler på, at udflytning af statslige arbejdsplader godt kan lade sig gøre, men eksemplerne er for få.

Vil markant flere statslige arbejdsplader vende udviklingen for udkantsområderne? Nej, det er ikke sikkert, men det vil være en stor hjælp til at vende udviklingen. Som det er lige nu suger Danmarks to metropoler al vækst og udvikling til sig, og en stor del af denne vækst kommer fra det faktum, at staten har valgt at centralisere sig i disse to metropoler.

Det er intet der forhindre, at lægge flere styrelser udenfor Aarhus og København. Det hjælper måske ikke at lægge de offentlige arbejdspladser i Filskov, Øster Højst eller Ellerup, men der er mange mellemstore provinsbyer - såsom Skive, Nyborg, Slagelse, Hjørring eller Thisted - der vil kunne få en markant boost, hvis der flyttede 5-600 statsligearbejdspladser til disse byer.

  • 3
  • 0
Thomas Dynesen

rulle den katastrofale kommunesammenlægning AFR gennemførte tilbage. Kommuner skal ikke være større end de er i fx. Tyskland. Det vil oven i købet rette op på det demokratiske underskud sammenlægningen har medført. Og folk kunne igen få lidt mere føling med hvad der egentlig sker i kommunen. Sammenlægningen af politikredsene kunne så gå samme vej. Der er intet godt kommet ud af det, hverken i demokratisk, retssikkerhedsmæssigt eller økonomisk forstand. Den oprindelige grund til at danske politikredse var så små var at der var store korruptionsproblemer med store politikredse i Tyskland og landets (dengang) vise fædre besluttede at det skulle der gøres noget for at undgå her. Dér havde AFR så glemt at høre efter i historietimerne. Begge tiltag ville også have den store fordel at der ikke ville være den store modstand man møder fra ansatte i statsforvaltningen når man snakker om udflytning af funktioner der.

  • 10
  • 0
Tine Andersen

Og få nogen arbejdspladers/liberale erhverv herud på bøhlandet.

Og JA vores lokale skole er nedlagt, og genopstået som friskole- godt nok kun med 30-40 elever- fremfor de 80, der ellers gik der. Der er også børnehave.

Det koster det samme, men så er Nordfyn- (gl Bogense kommune) ikke helt lukket!
Borgmesteren mener, vi bare skal sælge vores huse som sommerhuse, og ellers er folk, der arbejdr i Odense helt vilde med at bo her. GÆt om det er sandt?!
Der er godt nok kun 35 km til Odense- og ikke meget trafik ad en behagelig landevej.

Meen, det lokker ikke folk hertil- selvom vi har en brugs tæt på skolen.

Men folk flytter altså ikke herud, selvom her er smukt- og strande.

Mvh
Tine- min nabo planlægger liberalt erhverv

  • 1
  • 1
Casper Bang

Det har vi allerede. I den kommune, som jeg bor i, betaler hver borger i runde tal 10.000,- om året i udligning til andre kommuner.

Og det er symptombehandling - som med alle andre sygdomme, hjælper det ikke i længden men kan udskyde tingene lidt. Jeg synes Henrik er inde på noget af det rigtige, desværre tror jeg ikke rigtig der er nogen inde på borgen der er i stand til at se det store perspektiv.

  • 4
  • 0
Kevin Johansen

Du ved godt at der jo ER blevet flyttet rundt? Til Ringkøbing, til Aabenraa, til ..Falster er det vist også, til Viborg etc.
Men det hjælper jo nul og niks, mest af alt fordi folk ikke flytter. Der er ikke mangel på jura og økonomi stillinger i KBH og delvist Århus.

Plus, hvad hjælper det at flytte arbejdspladsen, hvis du kun er en time el. lign fra Århus/KBH/Odense/Ålborg? Så bor folk jo der. De fleste VIL bo i byen.

Og så er det KBH der suger de fleste STATSLIGE stillinger. I Århus er der ikke særlig mange, men der er en del regionale (sygehusene). Hvis man endelig ville markere at man rent faktsik gjorde noget for udkant-danmark, så flyt da ministerierne ud af KBH. Men det kommer ALDRIG til at ske så længe vi har politikere som de er udformet idag.

  • 3
  • 0
Daniel Udsen

DK har dårligt nok en metropol, med knap en mio indbyggere er der en halv snes engelske og et tilsvarende antal tyske, franske og spanske byer der er større end DK's hovedstad. At give DK 10 metropoler der er på noget Europa kort er dybest set nationalromantisk pladder.

Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, er byer ikke metropoler, og det er urealistisk at ligge stillinger der kræver uddannelse længere væk en 1 time med offentlig transport fra det nærmeste universitet. og her er der kun 5 byer i DK der kan værre med, og kun en der tæller i europæisk sammenhæng.

Det er i øvrigt ikke en dansk trend næsten alle steder ser vi samme trend i takt med at landbrug og ressource udvinding mekaniseres og kræver mindre arbejdskraft så forsvinder de små byer helt.

Vi har internationalt set små byer dø og øer gå fra levende lokalsamfund til ubeboede siden dampmaskinen blev opfundet det er lige så meget en effekt af globalisering/mekaniseringen som det er af effekt af dansk politik.

  • 0
  • 0
Anonym

Symatisk, men.
Det handler om mennesker. I det omfang der ikke findes samme finansielle muligheder i udkanten, så vil ingen borgere flytte til udkanten. Også selvom man ser bort fra de manglende tilbud omkring uddannelse og kultur i udkanten.
Det hjælper jo ikke noget at hovedstolen er mindre i udkanten, hvis forrentningen mere end fordobler den løbende udgift. Derved skabes en negativ spiral, som fortløbende reducerer hovedstolen.
Tillægger man de ulemper og meromkostninger der i øvrigt er i forbindelse med at bo i udkanten, hvor omkostningerne til transport i forbindelse med uddannelse pg kulturelle tilbud, er ganske voldsom, så er det fuldstændig umuligt at tilbyde fair arbejs og levevilkår i udkanten.

Løsningen skal findes i de tilbud som gives i forbindelse med uddannelse og finansiering. Tilbydes der uddannelse og almindelig finansiering på lige vilkår i udkanten, som centralt omkring de store byer, så vil mennesker også bosætte sig der

Som du selv beskriver, så kan man sagtens have en IT virksomhed på Sejerø, hvilket f.eks. også ville gælde for en lang række andre virksomhedstyper inden for liberale erhverv.
Ikke kun styrelser kan flyttes ud, mange andre offentlige funktioner kan flyttes ud.
Hvor jeg bor kan man f.eks. kun kontakte det offentlige gennem en skærm, en receptions løsning, som jo kunne driftes fra Anholt.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Og med de statslige arbejdsplader følger automatisk også en række private arbejdsplader, som understøtter de offentlige arbejdsplader


Hertil skal lægges de tilskudskasser, som administreres af staten, hvor det er meget nemmere at uddele tilskud til de institutioner, som de uddelende personer selv har adgang til. Denne skævhed ses tydeligst på kulturområdet, hvor der er et voldsomt gab mellem det der uddeles i Kbh. i forhold til resten af landet.

Og i denne sammenhæng tænkes ikke kun på de statslige institutioner, men også de generelle. Det var lidt tragikomisk at se formanden for det råd/den kommission, som indstiller til den slags, forsøge at forklare hvordan det kunne være at alle forfattere, som var indstillet til finansloven, var bosat i Kbh. eller nordsjælland.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Du ved godt at der jo ER blevet flyttet rundt? Til Ringkøbing, til Aabenraa, til ..Falster er det vist også, til Viborg etc.
Men det hjælper jo nul og niks, mest af alt fordi folk ikke flytter. Der er ikke mangel på jura og økonomi stillinger i KBH og delvist Århus.

Plus, hvad hjælper det at flytte arbejdspladsen, hvis du kun er en time el. lign fra Århus/KBH/Odense/Ålborg? Så bor folk jo der. De fleste VIL bo i byen.

Og så er det KBH der suger de fleste STATSLIGE stillinger. I Århus er der ikke særlig mange, men der er en del regionale (sygehusene). Hvis man endelig ville markere at man rent faktsik gjorde noget for udkant-danmark, så flyt da ministerierne ud af KBH. Men det kommer ALDRIG til at ske så længe vi har politikere som de er udformet idag.

Ja, der er blevet flyttet nogle FÅ statslige arbejdspladser rundt - og det er et af problemerne. Man spiser udkantsdanmark af med nogle få lunser, og så påstår politikerne at de skam har gjort noget ved sagen.

Jeg bor selv i Holstebro, som har fået både nyt politihovedkvarter og et udbetalingsdanmark center med flere hundrede arbejdspladser indenfor de sidste par år, så vi burde være meget glade. Og der er sågar kommet flere soldater på den lokale kasserne, og staten har også endelig besluttet at koble Nordvestjylland til resten af landet med en motorvej, så nordvestjyderne (måske) undgår at dø i ambulancen på vej til Herning.

Men alt dette hjælper ikke så meget, når regionen med den anden hånd fjernet 1800 arbjedsplader på det lokale hospital i 2017.
Netto fjernes altså >1000 arbejdspladser fra byen, og disse arbejdsplader bliver altså ikke erstattet. Det er et enormt tab i en by med 36.000 indbyggere.

For at sætte det i perspektiv så svarer det nogenlunde til at Aarhus med ét slag tabte 9-10.000 arbejdspladser - eller nogenlunde det samme som hvis Aarhus universitet lukkende og slukkede.

Lemvig huser Kystdirektoratets administration og her har staten netop flyttet flere af stillinger til København. Københavneriet længe leve!

Problemet er ikke nyt, og centraliseringen i Københanv og Aarhus har foregået i årevis. Jeg ville blot ønske, at politikerne ville indrømme, at det er sådan det foregår, i stedet for at stikke pøblen blår i øjnene, når de smider nogle kødlunser til de udsultede danskere, der af guderne må vide hvilke grund, har valgt at bosætte sig vest for Valby bakke eller mere end 10 minutters kørsel fra Aarhus C.

  • 3
  • 0
Daniel Udsen

Som du selv beskriver, så kan man sagtens have en IT virksomhed på Sejerø, hvilket f.eks. også ville gælde for en lang række andre virksomhedstyper inden for liberale erhverv.

Ja men samme virksomhed kunne lige så godt placeres i Manchester eller Bielefeld. Og på trods af at manchester faktisk er større end KBH så er det stadigvæk en provinsby så der er ikke hovedstads merpris på bolig og lokale leje.

Løsningen skal findes i de tilbud som gives i forbindelse med uddannelse og finansiering. Tilbydes der uddannelse og almindelig finansiering på lige vilkår i udkanten, som centralt omkring de store byer, så vil mennesker også bosætte sig der

Men hvad er lige vilkår her, pr borger er alt andet end bolig meget dyrere i provinsen så hvis der bruges det beløb samme pr borger i provinsen får du mindre service i provinsen, og det er her provinsens problem er.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Det handler om mennesker. I det omfang der ikke findes samme finansielle muligheder i udkanten, så vil ingen borgere flytte til udkanten. Også selvom man ser bort fra de manglende tilbud omkring uddannelse og kultur i udkanten.

Den skrøne har man altså meget, men den passer altså ikke helt. Udenfor de 5 største byer i Danmark, er der masser af kultur og fritidstilbud, hvis man ønsker det. Nej, man kan måske ikke gå i det kongelige teater, men vi skal altså ikke gøre det til noget stort problem.

En jurist skal nok kunne få dækket sit behov for kultur tilbud i nærmeste større provinsby, såsom standup, musicals, revyer, foredrag, koncerter, ballet eller performance art.

Eller også må vedkommende køre 100 km en gang om måneden for at komme til Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg eller København, for at få sig en på opleveren. Større er problemet altså ikke på kulturområdet.

I nogle provinsbyer er der masser af kultur - i min hjemby har vi f.eks. Musikteateret, som huser en stor teatersal med >550 siddepladser, der er Knudsens med 240 siddepladser og der er Blackbox salen, der er en multihal til både siddende (omkring 550 pladser) og stående publikum. Der er masser af kulturarrangementer i disse sale.

De større provinsbyer har meget at byde på - også på kulturområdet - men i nogles øjne er langt sjovere at pege på provinsen mangler Distortion og Nordside festival. Disse arrangmenter har man ikke ude i provinsbyerne, men det er slet ikke den kulturelle ørken, som visse Københavnere gør det til.

  • 3
  • 1
Torben Mogensen Blogger

En ting, der hindrer en del af mine kolleger fra at flytte ud på landet er, at det er dyrt og svært at få Internet af samme kvalitet som i storbyerne. Ligeledes kan mobildækningen være sløj.

Så, hvis man gav alle i "udkantsdanmark" gratis højhastighedsinternet og god mobilforbindelse, så kunne det godt modvirke affolkningen. Derudover bør man også sørge for rigelig parkeringsmuligheder enten inde i storbyerne eller ved stationer udenfor, der har hyppig og hurtig transport til byerne.

  • 4
  • 1
Jan Vennike

En ting, der hindrer en del af mine kolleger fra at flytte ud på landet er, at det er dyrt og svært at få Internet af samme kvalitet som i storbyerne. Ligeledes kan mobildækningen være sløj.

Hmm - jeg bor selv på Lars Tyndskids marker, men det er så i Sydenergi's område, hvor de har trillet fiber ud hurtigt - så jeg har en 60/60 mbit forbindelse med mulighed for at opgradere til 150/150 mbit - så tror jeg er bedre stillet end selv mange der bor i nærheden af eller i større danske byer.

Og mht til mobil dækning - igen lige hos mig er der fuld 3G dækning indendørs, hvilket jeg ved fordi at når jeg snakker med kæresten derhjemme, er det med HD lyd.

Så man kan ikke generalisere mht bredbånd/mobildækning på landet, men må, som med så meget andet, undersøge det område man påtænker at slå sig ned i har de ønskede faciliteter.

Det som JEG personligt mangler, var at den offentlige transport var en anelse bedre - hvis jeg skulle få den tossede ide at bruge offentlige transportmidler de 40 km til arbejdet, ville det indebære at jeg skulle cykle de første 10 km, derefter tog og så bus - i alt knap 2 timer istf de 35 minutter det tager i bil.

  • 3
  • 0
Gert Madsen

Det har vi allerede. I den kommune, som jeg bor i, betaler hver borger i runde tal 10.000,- om året i udligning til andre kommuner.


Nej, jeg tænkte nu mere direkte på at skatten til de fælles goder skal være afhængig af hvor god eller dårlig adgang man har til disse fælles goder.

Det kunne måske også mindske kassetænkning og suboptimering.
Hvad nytter det at man har 10% større chance for at overleve et hjertestop på et supersygehus, hvis risikoen for at dø under transporten dertil øges med 50%.

Her ses centraliseringens konsekvenser ganske tydeligt. Dem som bor centralt stemmer for og får en bedre service, og regningen sendes til udkantsdanmark.

At det så efterfølgende kommer noget i form af udligningsafgiften, er som nævnt ovenfor, bare symptombehandling.

  • 5
  • 0
Johnny Olesen

Og mht til mobil dækning - igen lige hos mig er der fuld 3G dækning indendørs, hvilket jeg ved fordi at når jeg snakker med kæresten derhjemme, er det med HD lyd.

Så man kan ikke generalisere mht bredbånd/mobildækning på landet, men må, som med så meget andet, undersøge det område man påtænker at slå sig ned i har de ønskede faciliteter.

Det som JEG personligt mangler, var at den offentlige transport var en anelse bedre - hvis jeg skulle få den tossede ide at bruge offentlige transportmidler de 40 km til arbejdet, ville det indebære at jeg skulle cykle de første 10 km, derefter tog og så bus - i alt knap 2 timer istf de 35 minutter det tager i bil.

Og du rammer faktisk sømmet lige på hovedet. Langt de fleste bønder på landet har rent faktisk allerede i dag 3G eller 4G indendørsdækning på deres smartphone, hvis de ellers benytter det teleselskab der har bedst dækning i deres lokalområde.
Nogle ganske få procent har kun 2G indendørsdækning ude på landet, men de fleste kan allerede i dag købe en ekstern antenne og tilkoble en 3g/4G router, hvis de skal have noget hurtigt mobilt bredbånd.

Desværre så lever overtroende (eller uvidenhed) fint blandt folk på stenbroen, når det gælder mobildækningen i Danmark. Det skal i hvert fald ikke bruges som en undskyldning for manglende udvikling i udkantsdanmark - det kræver blot at man også sørger for at have udstyret i orden (læs: et snollet USB modem er ikke optimalt, en udendørs 4G antenne gør underværker i 5 meters højde).

Og så har du helt ret i delen med offentlig transport. Den er efterhånden nærmeste ikke eksisterende i de små landsbyer, som bliver spist af med teletaxier. Ja selv mellem de store provinsbyer, er den offentlige transport elendig, hvis man f.eks. skal fra én provinsby til en anden, i et område, hvor der ikke lige et togskinner imellem byerne. Det er nærmest umuligt at benytte offentlige transport, hvis man skal kunne nå at aflevere og hente unger i en børnehave og samtidig passe et 8-16 job.

  • 0
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Men hvad er lige vilkår her, pr borger er alt andet end bolig meget dyrere i provinsen så hvis der bruges det beløb samme pr borger i provinsen får du mindre service i provinsen, og det er her provinsens problem er.

Det synes jeg nu ikke.
Det er fx ikke så billigt at få sig en øl på et værtshus. En bådplads i havnen koster også. Man skal betale for at parkere udenfor sit eget hus eller lejlighed. Og hvis er i den anden ende af byen er det rigtig dyrt. Håndværkere er så dyre, at det som regel bedre kan betale sig at få nogen fra provinsen, selvom det er dyrere i transport.

  • 0
  • 0
Niels Christensen

Jeg mener, en af de helt store showstoppers er, at der stadig en mental blokering mod anvendelse af teknogien i forhold til samarbejde. Hvorfor skal man absolut møde på kontoret hver dag ? Det bør kun være, fordi det giver et socialt indhold.
Som teamlead i en større virksomhed har jeg medarbejdere i Sverige, Finland, Ungarn og Indien. Hvis jeg skulle tage bussen til Bangalore dagligt, ville jeg nok blive lidt træt af det.
Denne globalisering gør, at vi er afhængige af teknologien, men det er min erfaring, at dette fungerer fint efter lidt tilvænning. Der er jo masser af mennesker, der kommunikerer med venner og bekendte via sociale medier dagligt. Hvorfor ikke udnytte disse i.f.m. arbejde ?

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Det synes jeg nu ikke.
Det er fx ikke så billigt at få sig en øl på et værtshus. En bådplads i havnen koster også. Man skal betale for at parkere udenfor sit eget hus eller lejlighed. Og hvis er i den anden ende af byen er det rigtig dyrt. Håndværkere er så dyre, at det som regel bedre kan betale sig at få nogen fra provinsen, selvom det er dyrere i transport.

Heldigvis bliver denne ulempe tildels opvejet med højere lønninger i f.eks. Storkøbenhavn jf. lønstatistikkerne fra f.eks. HK.

Men ellers er det korrekt, at de største gennemsnitlige rådighedsbeløb faktisk findes i udkantsdanmark.

Dette tal er dog ikke helt korrekt, da mange familier i udkantsdanmark er nød til at have to biler, for at få hverdagen til at hænge sammen, mens man i store dele af Storkøbenhavn helt kan undgå indkøb og drift af en dyr bil.

Ja, nogle vil så mene, at det er en luksus for udkantsdanskerne at have to biler, når man som beboer på det indre Vesterbro må nøjes med at tage bus, metro eller S-tog for at kunne have råd til en 2 millioner kroner dyr 50 kvm lejlighed.

På den anden side, så er der ikke mere end 300 meter til nærmeste 7eleven kiosk - i udkantsdanmark er der 45 km.

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

Det er fx ikke så billigt at få sig en øl på et værtshus. En bådplads i havnen koster også. Man skal betale for at parkere udenfor sit eget hus eller lejlighed. Og hvis er i den anden ende af byen er det rigtig dyrt. Håndværkere er så dyre, at det som regel bedre kan betale sig at få nogen fra provinsen, selvom det er dyrere i transport.

Ja fordi provinsboerne er mere sultne efter arbejde, prisforskellen eksistere fordi den samlede pr bruger udgigt, selv med højere priser er lavere i storbyerne, fordi der ikke er en lineær sammenhæng mellem omkostnings og antal brugere.

Det er det regnestykke der dræber udkant DK privat økonomisk kan det værre billigere på papiret men samfundsøkonomisk kan du ikke have de samme faciliteter og valgmuligheder, til samme pris.

  • 0
  • 0
Jan Vennike
  • 2
  • 0
Thomas Hedberg

Jeg var ironisk nok nød til at flytte tæt på "Lars Tyndskids" mark for at få andet end temmelig middelmådig ADSL i Storkøbenhavn.

I dag bor jeg i en mindre stations by lands rute 23. I en by hvor skolen er lukningstruet fordi politikerne glemmer at regne f.eks transport ind i regnestykket når de ser om de kan spare penge - MEN FIBER - Det har vi og mobil dækningen er også ganske respektabel.

  • 3
  • 0
Johnny Olesen

Før jeg kan få flatrate mobilbredbånd med garanteret båndbredde til en fornuftig pris - betaler i dag 400 kr/måned for en 60/60 mbit forbindelse med garanteret båndbredde - så er mobilt bredbånd til "stationær" brug slet slet ikke interessant.

Det er måske ikke aktuelt for dig, men for mange danskere på landet - ja, faktisk den altovervejende del - så er der allerede dataabonnementer fra både 3, Telia og CallMe, som er fint til stationært brug.

Hvis man er programmør, ingeniør eller grafiker, som sidder og flytter filer på flere gigabytes mellem ens computer og hovedkontoret på Stenbroen, så er mobilt bredbånd ikke aktuelt. Men er man landmand, almindelig kontorslave, konsulent, journalist eller politiker (eller en af de mange hundrede forskellige jobtitler, der blot kræver en computer og en basal internetadgang), så er det ganske fint selvom en fiberforbindelse vil være meget federe.

Pointen er dog, at det ikke er manglen på bredbånd, der er det store problem for udkantsdanmark, selvom fiberbranchens PR maskine siger noget andet.

Det er et langt større problem, at der mangler mulighed for at låne penge til investeringer i virksomheder og ejendom, at der er meget lang til uddannelsesstederne, at staten flytter arbejdspladser (til højtuddannede) væk og at staten ensidigt satser på Aarhus og København. For slet ikke at tale om planloven, så er en stor kæp i hjulet, når udkantskommunerne skal udstykke nye bolig og erhvervsområder. Høje transportomkostninger er for erhvervsvirksomheder også reel et problem.

Hvis alle bønder/beboere på landet fik fiber bredbånd i morgen, så vil det ikke vende udviklingen, da der er langt mere seriøst problemer for udkantsdanmark.

  • 3
  • 0
Daniel Udsen

Nej, jeg tænkte nu mere direkte på at skatten til de fælles goder skal være afhængig af hvor god eller dårlig adgang man har til disse fælles goder.

Men hvordan regner du den ud, hvis en landsby bruger 20% mere pr borger end storby mens storbyen har bedre fungerende offentligt transport system og flere kulturhuse/sportshaller/teatre hvordan vil du så gøre ligningen op?

i.e. hvor mange penge er du villig til at overføre fra storbyen til landet og kan du få er landsflertal til at sige god for det i en tid hvor ungdommen ikke drømmer om Volvo, vovhund, og lille hus på landet?

Det er et langt større problem, at der mangler mulighed for at låne penge til investeringer i virksomheder og ejendom

Men hvorfor gør der det? Og gælder det alle virksomheder, eller kun virksomhedstyper der kræver befolkningstæthed for at give optimalt afkast.

  • 0
  • 0
Jan Vennike

Hvis man er programmør, ingeniør eller grafiker, som sidder og flytter filer på flere gigabytes mellem ens computer og hovedkontoret på Stenbroen, så er mobilt bredbånd ikke aktuelt.

Eller der er mere end en af gangen der er på nettet - i hustanden har vi 3-5 stykker af gangen og når så de 2-3 stykker er på Skype med video + at de voksne - og muligvis et par af børnene også - er på Netflix/Viaplay - så er 60/60 lige tilpas.

Men jo - hvis man kun er 1 af gangen der går på og man kun lige skal checke om Google.dk stadig er oppe - så er mobilt bredbånd da ok ;-)

  • 0
  • 0
Gert Madsen

men samfundsøkonomisk kan du ikke have de samme faciliteter og valgmuligheder, til samme pris.


Det er jo uomgængeligt.
Spørgsmålet er i hvor høj grad de faciliteter og valgmuligheder som man gerne vil have i de store byer, rent fakstisk skal betales af os alle sammen.

Eks.
Fra min arbejdsplads i byen, kan jeg se gadefejerne komme 2 gange om ugen og samler blade, ispapir og andet op. På vejen dertil kører jeg gennem en landsby, hvor der kommer en traktor en gang om året og klipper, så man igen kan se hvad der står på vejskiltene. Det hele ligger i samme kommune, så landsbyboerne betaler også for den større bys serviceniveau.

Altså kunne det måske hjælpe, hvis Storbybeboernes ønske om højt serviceniveau faktisk blev betalt af dem selv, og dermed efterlod lidt flere penge til dem i udkanten, som uvægerligt har behov for 2 biler, stokerfyr mm.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen
  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Eller der er mere end en af gangen der er på nettet - i hustanden har vi 3-5 stykker af gangen og når så de 2-3 stykker er på Skype med video + at de voksne - og muligvis et par af børnene også - er på Netflix/Viaplay - så er 60/60 lige tilpas.

Men jo - hvis man kun er 1 af gangen der går på og man kun lige skal checke om Google.dk stadig er oppe - så er mobilt bredbånd da ok ;-)

Smag og behag. Her kan vi streame Netflix på 3 TV, have en online backup kørende, hente videopodcasts og samtidig have et Skype eller FaceTime videoopkald over Wi-Fi på en ganske almindelige 4G forbindelse.

Forbindelsen når godt nok kun op på ~30/15 Mbit/s men ingen problemer eller klager fra hverken fruen eller ungerne.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Det tror jeg også godt jeg kunne bruge - ikke fordi jeg vil skifte min fiber ud - men hvilken udbyder har sådan et 3/4G produkt med 100 % flatrate uden nogen max grænse for download til en rimelig pris ??

Nu er vi ved at være langt væk fra debatten - undskyld til de andre debatører, det er ikke, fordi tråden skal væk fra emnet

Du får ikke flatrate på mobilt bredbånd, og det kommer der nok heller ikke i nærmeste fremtid. Punktum.
Men en gennemsnitlig fiberkunde hos Sydenergi brugte sidste år cirka 120 GB pr. måned. Hos 3 og CallMe kan du for 299 kroner få 200 GB, og hos Telia kan du for 399 kroner få 500 GB data.

Det er nok for langt de fleste - ikke alle, men langt de fleste almindelige danskere - også til professionelt brug. Det er hverken prisen eller produktet, der afholder bønderne fra hurtigt bredbånd via 4G. Det er derimod ren og skær uvidenhed, specielt uvidenhed omkring at man bør sætte en antenne på taget for at få optimal udnyttelse af mobilt bredbånd. Bønderne bør Google "Mobilt bredbånd til udkantsdanmark" og så se at komme i gang.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Kim Valentins ord er langt bedre end mine:
http://kimvalentin.blogs.business.dk/et-danmark-i-to-hastigheder/

*Pengene hænger ikke på træerne nogen steder, men i udkantsdanmark er pengetræerne gået ud! *

Kernen her er at huspriserne er faldene, og at det lokale marked er i frit fald. En stor del af det er nethandel og at telekommunikation har gjort at nogle service fag nærmest helt er forsvundet fra landdistrikterne. Det er en teknologi drevet udvikling og et udtryk for at ungdommen ikke nødvendigvis drømmer om at lille hus på landet mere end det er en stats konspiration.

Spørgsmålet er i hvor høj grad de faciliteter og valgmuligheder som man gerne vil have i de store byer, rent fakstisk skal betales af os alle sammen.

Spøgsmålet er om det faktisk er tilfældet eller om det er småbyerne der har besvær med selv at finansiere deres serviceydelser.

Udligningen mellem kommuner er i det store og hele en del af det progressive skattesystem, i.e. afhængig af gennemsnits løn i kommunen, således at man undgår at fattige/ledige bare eksporteres til nabo kommunen osv. Der er ikke nogen regel om at pengene altid skal gå den ene vej.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Spøgsmålet er om det faktisk er tilfældet eller om det er småbyerne der har besvær med selv at finansiere deres serviceydelser


Jeg forstår ikke rigtigt hvad du stiller spørgsmål ved ?
Mener du ikke at serviceniveauet er højere i storbyerne end i resten af landet ?
Eller mener du at det kan betvivles at storbyernes serviceniveau påvirker skatten i hele landet ?

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Jeg forstår ikke rigtigt hvad du stiller spørgsmål ved ?
Mener du ikke at serviceniveauet er højere i storbyerne end i resten af landet ?
Eller mener du at det kan betvivles at storbyernes serviceniveau påvirker skatten i hele landet ?

Det jeg prøver at sige er at det er stordriftsøkonomi og ikke landdistrikternes skattekroner der giver forskellen i service tilbud.

Når det kommer til rent privatfinansierede ting (biografer, natklubber etc) så er forskellen i servicetilbud mellem by og land endnu større.

Det store problem i debatten, er hvordan du normalisere tal. I absolutte tal bruger byerne langt flere penge og mere energi men normalisere du i forhold til befolkningstal er byerne både billigere og mere energieffektive i drift.

Hvis du pålagde landdistrikterne at finansiere de fattige der tog fra landet til byen, eller de fattige valgte at rejse den anden vej ville bloktilskuddet gå den anden vej ie fra by til land. Bistand og støtte regler er de samme på landsplan.

Kort fortalt skulle landdistrikterne have samme serviceniveau som byerne ville du selv med en kraftig reduktion i byernes ende med et højere skattetryk på landsplan.

Igen det her er ikke en dansk ting, om noget så er de danske landdistrikter bedre stillet end i mange andre lande når det kommer til at modtage offentlige service tilbud.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Kernen her er at huspriserne er faldene, og at det lokale marked er i frit fald. En stor del af det er nethandel og at telekommunikation har gjort at nogle service fag nærmest helt er forsvundet fra landdistrikterne. Det er en teknologi drevet udvikling og et udtryk for at ungdommen ikke nødvendigvis drømmer om at lille hus på landet mere end det er en stats konspiration.

Det er bare ikke helt korrekt. Her skal vi skelne mellem vinder og taber landsbyer, for der er stor forskel på hvor godt landsbyerne klarer sig. I mit lokalområde er de små "taber" landsbyer f.eks. Bøvling, Haderup, Feldborg, Ørnhøj, Gudum mens "vinder" landsbyerne f.eks. er Tvis, Sørvad, Nr. Felding.
Og når jeg taler om landsbyer, så taler jeg også automatisk om områderne i nærheden af landsbyerne.

Ja, der er selvfølgelig sket en teknologisk udvikling, hvilket har gjort, at mange landsbyer ikke længere har en slagter, bager, købmand og cykelhandler. Men mens udviklingen går tilbage i taber landsbyerne, så formår vinder landsbyerne at tiltrække nyt blod (tilflyttere med børn), så de kan fastholde en købmand, en velfungerende offentlig skole, et aktivt fritids/foreningsliv og samtidig vokse i størrelse.

Vinder landsbyerne har overlevet trods den teknologiske udvikling, det har taber landsbyerne ikke.

Men når talen går på statslige arbejdspladser, så skal disse selvfølgelig ikke placeres i de små landsbyer med 1000 indbyggere. De statlige arbejdspladser skal placeres i den større provinsby 10 km væk, så beboerne kan tage deres bil (eller bus) og køre på arbejde i den større provinsby. Den større provinsby har også uddannelsesmuligheder, indkøbsmuligheder (Bilka, Elgiganten, Jysk, McDonalds og alle de andre kæder).

Kan vi få det senarie til at virke (det virker nogle steder i dag) så kan vi holde vil i hele landet. Problemet er, at lige nu suges al vækst væk fra de større provinsbyer, og al væksten er i Aarhus og København. På den måde afliver man ikke bare de større provinsbyerne men også hele oplandet omkring disse købstæder.

Og netop dette skræksenarie er hvad der netop nu pågår ude i virkeligheden.

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

Kan vi få det senarie til at virke (det virker nogle steder i dag) så kan vi holde vil i hele landet. Problemet er, at lige nu suges al vækst væk fra de større provinsbyer, og al væksten er i Aarhus og København. På den måde afliver man ikke bare de større provinsbyerne men også hele oplandet omkring disse købstæder.

Og netop dette skræksenarie er hvad der netop nu pågår ude i virkeligheden.

Problemet er at det ikke nødvendigvis er et skrækscenarie at provinsbyerne forsvinder og de store byer vokser med mindre man kigger på det med nostalgiske øjne, som du selv nævner så kan landdistrikterne godt overleve uden provinsbyerne, og det er ikke nødvendigvis noget problem at kommer til og fra de store byer for befolkningen derude.

Med nettet er de også langt mindre isolerede fra resten af samfundet end de var for 20år siden på trods af de døende provinsbyer.

For de gamle stolte provins købstæder, så er det ikke nødvendigvis noget man kan lide men samfundsøkonomisk er det muligvis billigere i skattekroner at lade dem udvikle sig til landsbyer end a fastholde en illusion om at de er større byer.

Problemer er at hvis du vil veluddannet arbejdskraft og fleksibilitet skal du have mere end en stor arbejdsplads og det har du ikke i de provinsbyer der ser sig selv som ministorbyer, ellers havde de ikke haft det problem man vil løse med statsligt finansierede jobs.

Vi taler ikke om helt at droppe al offentlig infrastruktur på landet, men det er heller ikke der problemet er, problemet er at der ikke rigtigt er plads til mini storbyer der ikke har de større byers stordrifts fordele længere fordi teknologien har gjort den mellemstation overflødig.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Problemet er at det ikke nødvendigvis er et skrækscenarie at provinsbyerne forsvinder og de store byer vokser med mindre man kigger på det med nostalgiske øjne, som du selv nævner så kan landdistrikterne godt overleve uden provinsbyerne, og det er ikke nødvendigvis noget problem at kommer til og fra de store byer for befolkningen derude.

Ah - så har du vidst misforstået mig. Uden de større provinsbyer, så dør alle landsbyer - selv vinder landsbyerne kan ikke leve uden en større velfungerende provinsby i nærheden.

Der hvor de største problemer ses lige nu er netop i de områder, som ligger langt fra de større provinsbyer, men problemerne er mindre omkring de større provinsbyer.

Dvs. ligger landsbyen nær Tønder, så er man på r*ven, mens en landsby tæt på Herning eller Randers har større chance for at overleve, da folk kan pendle fra landsbyen til "storbyen".

Med nettet er de også langt mindre isolerede fra resten af samfundet end de var for 20år siden på trods af de døende provinsbyer.

Det kan man ikke sige generelt. På nogle områder har teknologien gjort beboerne på landet mindre isolerede og på andre områder faktisk endnu mere isoleret. De jeg voksede på landet, var der i den nærmeste landsby to købmænd, slagter, cykelhandler, bager, tre autoværksteder, døgnkiosk, blomsterhandler osv.

Udviklingen har fjernet de fleste af disse, og tilbage er kun lokal brugs, en cykelhandler og et pizzeria.

Nettet har gjort det lettere at handle ind på online, men de nære butikker er væk. Hjemarbejdspladser har gjort det muligt at pendle længere væk uden at flytte sig hver dag, men teknologien har også outsourcet mange arbejdspladser til fjerne lande.

For de gamle stolte provins købstæder, så er det ikke nødvendigvis noget man kan lide men samfundsøkonomisk er det muligvis billigere i skattekroner at lade dem udvikle sig til landsbyer end a fastholde en illusion om at de er større byer.

Den holdning skal du have lov til at have.

Samfundsøkonomisk er det bedst hvis danskerne klumper sig sammen - ingen tvivl om det. Spørgsmålet er blot om de skal være i to byområder, eller om vi måske kan nå op på 28-30 byområder.

Staten satser i øjeblikket på to byområder, og det er fuldstændig unødvendigt. Vi kan ikke redde "småbyer" som Tønder, Nakskov og Ebeltoft, men de større provinsbyer som Vejle, Kolding, Varde, Slagelse, Næstved osv. kan vi sagtens holde liv i uden af det går nævneværdig udover samfundsøkonomien.

Problemer er at hvis du vil veluddannet arbejdskraft og fleksibilitet skal du have mere end en stor arbejdsplads og det har du ikke i de provinsbyer der ser sig selv som ministorbyer, ellers havde de ikke haft det problem man vil løse med statsligt finansierede jobs.

Det store spørgsmål er så, hvor mange arbejdsplader af en vis størrelse der kræves? I de lidt større provinsbyer har man flere store arbejdspladser, hvor højtuddannede kan finde arbejde. Nej, i Nakskov er udvalget måske begrænset, men i Næstved, Svendborg, Hjørring og Herning er der masser af store virksomheder.

Og hvis man bosætter sig fornuftigt, så kan man også ofte være indenfor pendlerafstand til flere større provinsbyer, og så er udbuddet af arbejdspladser endnu større. Nu bor jeg tilfældigvis i Holstebro, men det er indenfor rimelig pendlerafstand til både Skive, Viborg, Ringkøbing, Struer og Herning, hvilket samlet i rundetal svarer til en storby på 150.000 indbyggere.

De enkelte byer kan måske ikke i sig selv præsentere et stor jobmarked for f.eks. IT folk, ingeniører eller jurister, men hvis man er villig til at starte bilen og køre i 35 minutter, så er jobmarkedet pludselig meget stort.

Disse byer kan godt leve uden "statsligt finansierede jobs" - det gør de allerede i dag - men en mere retfærdig fordeling af de offentlige arbejdspladser vil kunne booste disse provinsbyer. Jeg nævnte tidligere det store misforhold mellem f.eks. Stuer og Aarhus kommune.

Jeg fik vidst skrevet noget frygtelig vrøvl tidligere. Jeg roede lidt rundt i tallene, så forskellen var noget overdrevet, så her er de korrekte tal.

Tal fra år 2010 (kilde: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/kou/spm/172/svar/822080/1025266.pdf):

  • Stuer: 571 statslige arbejdspladser fordelt på 22.485 indbyggere. 1 job pr. 39,37 indbyggere
  • Aarhus: 17.421 fordelt på 306.799 indbyggere. 1 job pr. 17,61 indbyggere

I Aarhus var der i 2010 altså mere end dobbelt så mange statslige arbejdspladser pr. indbyggere end i Struer. I siden 2010 er der fjernet endnu flere statslige jobs fra udkantsdanmark og disse jobs er flytter til Aarhus og København, så forskellen er i dag endnu større.

Vi taler ikke om helt at droppe al offentlig infrastruktur på landet, men det er heller ikke der problemet er, problemet er at der ikke rigtigt er plads til mini storbyer der ikke har de større byers stordrifts fordele længere fordi teknologien har gjort den mellemstation overflødig.

Og det kan vi sagtens blive enige om. Så skal vi blot blive enige om, hvilke byer der er for små og hvilke der er store nok. En by som f.eks. Nakskov eller Tønder, de er dødsdømte i min verden, mens f.eks. Kalundborg, Slagelse, Thisted eller Hjørring har alle forudsætningerne for at kunne overleve ganske fin i fremtiden, såfremt vi får stoppet denne centralisering fra statens side.

Ikke at de større provinsbyer ikke kan overleve uden de statslige arbejdspladser, men en mere fair fordeling vil kunne forhindre, at Danmark ender med to byområder, og hvor alt andet er lukket og slukket. Man behøves blot tag een tur til USA for at opleve hvor trist tingene kan blive.

  • 0
  • 0
Jan Vennike

Nu er vi ved at være langt væk fra debatten - undskyld til de andre debatører, det er ikke, fordi tråden skal væk fra emnet

Den er da ikke på vej væk - det er da meget relevant at vide at HVIS man skal over på 3G så er der en begrænsning på hvormeget fx Netflix man kan tillade sig at se - hvis man skal se det i HD (https://help.netflix.com/en/node/306) så rækker 200 Gb ikke langt. Det er vi jo ikke vant til på faste forbindelser, hvor man bare kan streame som man vil.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Den er da ikke på vej væk - det er da meget relevant at vide at HVIS man skal over på 3G så er der en begrænsning på hvormeget fx Netflix man kan tillade sig at se - hvis man skal se det i HD (https://help.netflix.com/en/node/306) så rækker 200 Gb ikke langt. Det er vi jo ikke vant til på faste forbindelser, hvor man bare kan streame som man vil.

Gør mig den tjeneste og mål dit reelle forbrug en måneds tid, hvis du har mulighed for det. 200 GB er ikke nok til alle, men så kan man købe 500 GB hos Telia. Det er nok heller ikke nok til alle, men de sidste 3%, der ikke kan nøjes med 500 GB data, de må finde andre alternativer - eller de kunne skrue ned for billedkvaliteten på Netflix, begynde at spille skat eller samle på frimærker. Folks behov for underholdning har ingen nævneværdig samfundsværdi i det store billede.

Mange folk snakker og snakket om Netflix mig dit og Netflix mig dat i SuperHD og Ultra HD, men glemmer at kigge på deres reelle forbrug, som de har her og nu.

Jo, når Netflix engang i fremtiden lukker op for Ultra HD, så vil dataforbruget stige, men til den tid har teleselskaberne mulighed for at lave abonnementer med højere datalofter - det er ikke teknologien, der sætter begrænsningerne på nuværende tidspunkt.

Men hvis vi lige skal holde koblingen til livet på landet, så kan langt hovedparten af beboerne på landet godt "nøjes" med et Telia 4G abonnement på 500 GB eller en 200 GB dataabonnement fra 3/CallMe. Det er altså ikke manglen på telekommunikation, som er "bøndernes" største problem, og det er ikke manglen på telekommunikation som affolker landområderne. Det er derimod helt andre faktorer, som har langt større negativ indvirkning.

Mulighederne for at låne penge til huse på landet er en stor hindring, skolelukninger og butiksdød er et andet problem (for taber landsbyerne), manglen på jobs og uddannelsesmuligheder (pga. langt til nærmeste "storby") og den generalle stigmatisering af landområderne. Når de unge mennesker først er flyttet til Aarhus for at få sig den videregående uddannelse som staten fortæller de unge, at de ikke kan leve uden, så får de unge mennesker et netværk i Aarhus, og så flytter de altså ikke tilbage til Mors, Thyborøn eller Tønder.

Hver gang man omtaler landområderne, så er der en eller anden der råber "vi vil have fiber" ude i det fjerne. En god internetadgang via fiber løser IKKE problemerne for landområderne, det er et plaster på såret, men det duer ikke, når patienten har mistet armen og blodmanglen langsomt men sikkert dræber patienten.

Jeg er ikke modstander af fiber til bønderne, men det er bare utopi at tro, at fiberen (eller andre muligheder for at tilgå internettet) kan redde landområderne, når alle de andre problemer er langt mere alvorlige.

Jan Vennike har fiberen afhjulpet problemet med affolkning i dit område? Er tendensen blevet markant ændret efter I fik fiber i dit område?

  • 0
  • 0
Henrik Knopper

Ah - så har du vidst misforstået mig. Uden de større provinsbyer, så dør alle landsbyer - selv vinder landsbyerne kan ikke leve uden en større velfungerende provinsby i nærheden.

Der hvor de største problemer ses lige nu er netop i de områder, som ligger langt fra de større provinsbyer, men problemerne er mindre omkring de større provinsbyer.

Dvs. ligger landsbyen nær Tønder, så er man på r*ven, mens en landsby tæt på Herning eller Randers har større chance for at overleve, da folk kan pendle fra landsbyen til "storbyen".

Jeg er helt enig. Der er faktisk mennesker der gerne vil bo lidt væk fra storbyen men stadig have mulighed for et statsligt arbejde. I dag er de henvist til Trekroner ved Roskilde eller Galten ved Århus.

Og det kan vi sagtens blive enige om. Så skal vi blot blive enige om, hvilke byer der er for små og hvilke der er store nok. En by som f.eks. Nakskov eller Tønder, de er dødsdømte i min verden, mens f.eks. Kalundborg, Slagelse, Thisted eller Hjørring har alle forudsætningerne for at kunne overleve ganske fin i fremtiden, såfremt vi får stoppet denne centralisering fra statens side.

Indtil de lukkede lærerseminariet i Tønder tror jeg da at den fint kunne have overlevet. Nu er der kun Ecco tilbage og det er nok ikke nok i det lange løb.

  • 0
  • 0
Henrik Knopper

Der er godt nok kun 35 km til Odense- og ikke meget trafik ad en behagelig landevej.

Meen, det lokker ikke folk hertil- selvom vi har en brugs tæt på skolen.

Men folk flytter altså ikke herud, selvom her er smukt- og strande.

Efter hvad jeg kan læse i avisen så har Odense fået nogle seriøse udfordringer med at holde på arbejdspladserne. Hvis nu den tendens blev vendt, evt kickstartet ved at flytte 500 eller 1000 statslige arbejdspladser til byen, mon så ikke der ville være nogen af dem med et godt arbejde inde i byen der kunne finde på at slå sig ned i landlige omgivelser?
Herovre i hovedstaden er havudsigt flere millioner værd og en transporttid på 30-40 min slet ikke afskrækkende.

Som det er skrevet andre steder så tror jeg heller ikke på at landdistrikterne kan overleve i sig selv, uanset hvad man gør med planloven. Det kan godt være at det vil give mening at give bedre muligheder for liberalt erhverv i landdistrikterne (jeg troede slet ikke det var et problem, men hvad ved jeg?) men der skal mere til. Noget liv i den nærmeste større by.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Folks behov for underholdning har ingen nævneværdig samfundsværdi i det store billede.


Adgangen til kulturtilbud og anden underholdning er ofte nævnt som medvirkende årsag til urbaniseringen. Du har selv beskrevet, hvordan der er et levende kulturudbud i udkantsdanmark, så selvom du ikke er enig, så anerkender du tilsyneladende, at det er et opfattet problem hos nogle.

Jeg vil faktisk mene, at det er et af de centrale enmer i denne debat.

  • 0
  • 0
Jan Vennike

Jan Vennike har fiberen afhjulpet problemet med affolkning i dit område? Er tendensen blevet markant ændret efter I fik fiber i dit område?

Aner det ikke - men jeg ved at hvis jeg skal flytte en dag, bliver en vigtig parameter at jeg kan få en ubegrænset internetforbindelse - en forbindelse med begrænset forbindelse hverken kan eller vil jeg leve med.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Adgangen til kulturtilbud og anden underholdning er ofte nævnt som medvirkende årsag til urbaniseringen. Du har selv beskrevet, hvordan der er et levende kulturudbud i udkantsdanmark, så selvom du ikke er enig, så anerkender du tilsyneladende, at det er et opfattet problem hos nogle.

Jeg vil faktisk mene, at det er et af de centrale enmer i denne debat.

Så lad mig omformulere mig.

Adgangen til sofaunderholdning i HD har ikke den store samfundsmæssige betydning. Om du kan benytte Netflix i HD eller om du må nøjes med Netflix i SD betyder intet i det store billede. Hvis du slet ikke kan benytte Netflix, så har det en betydning.

Vestjyderne kan ikke se skuespil på det kongelige teater i Thisted eller Skive, men de har dog stadigvæk adgang til kulturtilbud såsom teaterforestillinger, standup, performanceart osv.

Så hvis man helt mangler kulturtilbud, så er det et reelt problem, men at man ikke kan få serveret hele paletten og nogle gange må køre til Århus, Horsens eller Herning for at se en koncert eller en speciel biografforestilling, det må man leve med, når man ikke bor i Aarhus eller København.

Problemet for mindre byer som Tønder og Nakskov er lige netop deres størrelse, og derfor mangler de også kulturtilbud.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Det jeg prøver at sige er at det er stordriftsøkonomi og ikke landdistrikternes skattekroner der giver forskellen i service tilbud.


Det kan være rigtigt, men jeg synes ikke at det er kendetegnende for de seneste reformer.
Stordriftsøkonomi giver fordele til et vist niveau. Feks. har man længst konstateret at de såkaldte supersygehuse ikke fungerer.
Og fortalerne for politireformen taler om "reaktionstider", hvor der er en vogn fremme indenfor så og så mange minutter, samtidigt med at opklaringsprocenten taler sit tydelige sprog om at dette er inderligt ligegyldigt, når betjentene fra Slagelse ikke kan finde rundt i et villakvarter i Næstved.

Alt i alt ser vi en række tiltag, som reelt ikke har anden virkning end at sparke til livsgrundlaget på landet og de mindre byer. Der er flere nævnt i debatten ovenfor. Det kan godt være de undskyldes med stordriftsøkonomi, men der mangler den grad belæg for at det skulle være tilfældet.

Så første skridt er da at vende den om. Det skal ikke være en statsopgave at flytte arbejdspladser til de store byer.
Jeg mener ikke at den nuværende udvikling er "naturlig", men at staten aktivt presser folk til at flytte til de store byer. Både med arbejdspladser, og også indirekte som feks. Jyllandspostens artikel i forgårs om Lemvig kontra København.

Der er visse services, som ligge så langt væk at det er totalt ligegyldigt for en beboer i Nr. Vorupør. Ikke desto mindre betaler han/hun også til det. Jo mere centraliseret, jo flere ting lander i det stade. Og jo højere serviceniveau, jo flere skattekroner går der til det, også fra borgeren i Nr. Vorupør.

Jeg vil gerne tale for den tanke at der er services, som er så utilgængelige for visse dele af befolkningen, at det bør kompenseres i Skatten. Man kan også håbe at det kan hjælpe med kvalificere det samfundsøkonomiske aspekt, som feks. nedlæggelse af told/skattecentre, der måske nok hjælper på Skats driftsbudget, men som er en samfundsøkonomisk tåbelighed.

Bloktilskudene mener jeg ikke rigtigt høre sammen med dette. I hvert fald ikke som de er skruet sammen nu.

Bloktilskudene er en nødvendig kompensation for de uheldige resultater af udviklingen, som groft sagt betyder at forældrene bor og betaler skat i Farum, børnene render rundt som BZ'ere i København, og forældrene er folkepensionister i Frederikshavn. Som nævnt ovenfor er det lidt symptombehandling - intet andet.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Som Johnny er inde på, så er der er taber- og vinderlandsbyer, hvor jeg mener at en lokal skole er altafgørende - hele centraliseringen af skolevæsnet er gift for de små byer, og industritankegangen om større-er-bedre er altså ikke nødvendigvis korrekt for læring.

En skole giver en by en meget stor sammenhængskraft, og ikke nødvendigvis kun for børnene, men også for forældrene som lærer hinanden at kende, andre borgere som bruger skolens faciliteter, det kan eksempelvis være et kombineret skole- og folkebibliotek, en sal der bruges til kulturformål eller som forsamlingshus, osv.

At modellen med at centralisere og dermed gøre afstanden til landsbyerne (og borgeren) større ses jo tydeligt med kommunalreformen der faktisk er en katastrofe.

Siden kommunalreformen, hvis hovedsigte jo burde være at effektivisere bla. administration, er der blevet afskediget over 17.000 varme hænder i kommunerne, men til gengæld er der blevet ansat over 3.000 akademikere uden direkte borgerkontakt - altså det fuldstændig modsatte af det tilsigtede.

http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/eksplosiv-stigning-af-akad...

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Så lad mig omformulere mig.


Det må du da gerne, men jeg er sådan set enig med dig i, at der er kulturtilbud herude, langt fra "Byen". Og når vi jyder skal til landskamp eller i det kongelige teater kan vi da heldigvis være ligeglade med billetprisen, for når først der er betalt for togbillet, hotelovernatning og ud at spise, så er det lidt ligemeget, hvad vi skal give i entre.

Men det ændrer altså ikke ved, at de kulturtilbud, man hører om i tv nok er dem, man også helst selv vil opleve. Og man får altså ikke stemningen fra Parken ved at se et hold i jyllandsserien spille en vigtig oprykningskamp. Og man skal nok heller ikke regne med at se nogle skuespillere man kender fra tv, når man går til amatørteater i det lokale forsamlingshus.

Og hvis den - ganske korrekte - opfattelse af, at det er i København, at "det sker" gør, at folk flytter fra landet, så er det altså noget der påvirker samfundet.

Og det er helt det samme med bredbåndsforbindelser, for som Jan skriver, så er det altså en beslutningsparameter. Uanset, om man sagtens kan nøjes med Netflix i lav opløsning.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Og så er der ENDNU en nyhed om den fuldstændige uretfærdige prioritering af Storkøbenhavn, som til stadighed foregår på flere planer.

Denne gang er det en "nyhed" om den uretfærdige omfordeling af penge, og gør forskel på landets kommuner. Mens jyske kommuner må spænde livremmen ind, så får kommunerne i Nordsjælland en bunke penge - intet nyt i det, men det er stadigvæk uretfærdigt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/09/15/0915075301.htm

Det bedste er dog Frank Jensens udtalelse: "Det er noget vrøvl, at København er en del af en rigmandsklub..."

Jo tak - det kommer fra den kommune, hvis pengetank bugner med penge i en sådan grad, at kommunen har råd til at spilde >100 millioner kroner på nye bycykler, der effektiv vil lukke alle Københavns private cykeludlejningsvirksomheder. Fra kommunen der har råd til at købe "by-bier" til rådhuset, for at være med det den økologiske trend, eller hvad med en trendy café på på genbrugspladsen:
http://jyllands-posten.dk/blogs/jenslutken/ECE6818103/koebenhavns-kommun...

En café på en genbrugsplads, så de smarte trendy hipsters lige kan få en økologisk cafélatte fra et Fairtrade-certificeret landbrug i Bolivia, når de har været på genbrugspladen med den Ikea sofa de købte sidste år, og som ikke længere har de moderigtige farver ... I dagens Danmark er det altså ikke længere (visse) kommuners opgave, at servicere de svage borgere, men derimod at kræse for de vellønnede hipstere, der sender millioner af skattekroner til Københavns kommune???

Imens i Esbjerg må de spare 600 millioner kroner for at kunne yde en basal service til deres indbyggere.

  • 1
  • 0
Martin Nielsen

Hvad så med en en by som Nykøbing sj? ja den er "udkant", men det er yderst sjælent jeg må til anden større by (Holbæk) for at kunne få alle behov opfyldt?

Der er 5 købmænd, byggemarked cykel handler, en hel gågade med specialbutikker, skole, svømmehal, læge/vagtlæge, tandlæger, og alt hvad man ellers skal bruge.

Det eneste jeg ville skulle 10 min med toget for ville være hvis jeg ville i biografen eller på Vig-festival.

Hvilket er maks 2-3 gange årligt, det kan man da lige magte.

Desuden har jeg intet i mod ikke nærmest at drukne i mennesker som man gør i kbh, de ganske få gange jeg har været der har jeg fundet det dirkete ubehageligt, og vil egenligt helt gerne bare hurtigst muligt ud igen!

OG jo her er skam også Fibetnet bibliotek, og udemærket togforbindelse - og masser af skøn natur!

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Hvad så med en en by som Nykøbing sj? ja den er "udkant", men det er yderst sjælent jeg må til anden større by (Holbæk) for at kunne få alle behov opfyldt?

Der er 5 købmænd, byggemarked cykel handler, en hel gågade med specialbutikker, skole, svømmehal, læge/vagtlæge, tandlæger, og alt hvad man ellers skal bruge.

Det eneste jeg ville skulle 10 min med toget for ville være hvis jeg ville i biografen eller på Vig-festival.

Hvilket er maks 2-3 gange årligt, det kan man da lige magte.

Desuden har jeg intet i mod ikke nærmest at drukne i mennesker som man gør i kbh, de ganske få gange jeg har været der har jeg fundet det dirkete ubehageligt, og vil egenligt helt gerne bare hurtigst muligt ud igen!

OG jo her er skam også Fibetnet bibliotek, og udemærket togforbindelse - og masser af skøn natur!

Indbyggertallet i Nykøbing S er faldet fra 5317 i 2006 til 5139 i 2014. Det er ikke nogen katastrofal udvikling set i forhold andre områder, da området er fyldt med sommerhuse, men uden de store sommerhusområder fyldt med turister, så ville de se skidt ud i Nykøbing S.

Det er forøvrigt samme situation i andre af udkantsområderne, hvor mindre byer trives fint pga. turismen. Et par andre eksempler på byer, som udelukkende overlever pga. turismen er f.eks. Hvide Sande, Ringkøbing, Ulfborg, Lemvig m.fl.

Det store spørgsmål, hvor mange jobs højtuddannede kan få i den privatesektor omkring Nykøbing S?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere