hans peter bech bloghoved

»It-branchen er fortsat voldsom hype-præget og taler et sprog, som kunderne sjældent forstår«

Illustration: Privatfoto

I anledning af direktørskiftet i Dansk IT er der god grund til at gøre sig et par tanker over situationen for dansk IT. De to begreber er nemlig langt fra identiske.

Hvis vi definerer dansk IT som de virksomheder, der udvikler IT-produkter og -løsninger, har deres strategiske hovedsæde herhjemme og har hele verden som deres marked, har vi at gøre med nogle få meget store virksomheder og så en voldsom stor gruppe af små virksomheder, hvoraf rigtig mange i den sidste gruppe er i etableringsfasen.

Foreningen Dansk IT består primært af personer og virksomheder, der arbejder med anvendelsen af IT i Danmark, og det er jo en helt anden størrelse.

Hvis man så vurderer, om de teknologier og produkter, som medlemmerne i Dansk IT benytter, så hovedsageligt kommer fra dansk IT, må svaret desværre blive afkræftende. Danmark er nettoimportør af IT produkter. Vi er langt dygtigere til at anvende IT-produkterne, end vi er til at opfinde, udvikle og udbrede dem.

Når denne struktur ikke har ændret sig synderligt, siden IT blev en industri i 1970’erne, skyldes det, at de udenlandske IT-producenter oftest kommer til Danmark, når de har vokset sig store og stærke på deres hjemmemarkeder og på de store eksportmarkeder. Danmark kommer således noget senere i gloabliseringsforløbet og ikke sjældent via opkøb af danske virksomheder.

Selvom IT-virksomheder i princippet har samme vilkår, uanset hvor de startes, så betyder størrelsen af hjemmemarkedet stadig meget for, hvor hurtigt man kan vokse, og dermed hvor godt rustet man er til globaliseringen. Danske IT-virksomheder kæmper derfor stadig med den store udfordring, at de må ud meget tidligt og det med få ressourcer.

Når den tidligere Venstreminister Rikke Hvilshøj sætter sig i direktørstolen i Dansk IT, har hun derfor en god mulighed for at påvirke om Dansk IT fremover i højere grad skal baseres på dansk IT. Hun repræsenterer nemlig i vid udstrækning kunderne, altså dem der køber og anvender IT. Som repræsentant for kundesiden har hun de udenlandske IT leverandørers udelte opmærksomhed, for her står hun for hele deres marked.

For de danske IT-virksomheder repræsenterer hun under ½ procent af verdensmarkedet og nyder næppe den samme opmærksomhed. Det håber jeg, hun vil forstå dynamikken bag, og at hun vil forstå, at Dansk IT faktisk er meget vigtigere for dansk IT, end virksomhederne måske lige har mulighed for at give udtryk for.

I en overskrift i gårsdagens udgave af Finans står der:

»Rikke Hvilshøj rykker fra tænketanken CEPOS til interesseorganisationen Dansk IT. Her skal hun blandt andet få medlemmernes viden om it bragt videre til politikerne.«

Hvor ska' vi hen du?

Man kan passende spørge: Med hvilket formål?

En anden udfordring ligger nemlig i erkendelsen af, at der er meget lidt, det politiske niveau faktisk kan gøre for både Dansk IT og dansk IT. Lige bortset fra det offentliges digitalisering og indkøb af IT, er markedet for IT-produkter og -serviceydelser heldigvis ikke et reguleret område. En tidligere Venstreminister vil næppe forsøge at få sugerøret ned i statskassen og tiltrække flere erhvervsstøttemidler, men vil nok snarere arbejde på at få fremmet konkurrencen og få sikret lige konkurrencevilkår.

På uddannelses- og forskningsområdet er der naturligvis kamp om de offentlige midler, så her skal sikres flest mulige ressourcer i IT-branchens favør, men det er der i forvejen næppe stor uenighed i.

Den offentlige sektor

I Danmark fylder den offentlige sektor meget i det samlede indkøb og anvendelse af IT-produkter og -tjenesteydelser, men i modsætning til for eksempel USA er der herhjemme meget få egentlige innovative projekter med stor risikovillighed. De fleste projekter er digitale optimeringsprojekter, hvis formål er at spare arbejdskraft og/eller muliggøre øget selvbetjening.

Illustration: Geoffrey Moores berømte teori om udbredelsen af innovativ teknologi

Med en udpræget frygt for at begå fejlinvesteringer, anlægger offentlige institutioner typisk en ret konservativ investeringspolitik, hvor man foretrækker store leverandører med gennemprøvet teknologi, etablerede kundebaser og dybe lommer. Denne type leverandører er mestendels datterselskaber af udenlandske virksomheder, og de mindre danske virksomheder, der måske har nyere teknologi og dermed færre kunder, står svagt i sådanne konkurrencesituationer.

Et godt eksempel er milliardinvesteringen i en ny IT-sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor valget faldt på amerikanske Epic (i samarbejde med danske NNIT), mens CSC Scandihealth røg ud i prækvalifikationsfasen og Systematic blev nummer 3 i slutrunden. Både CSC Scandihealth og Systematic har udviklingsafdelinger i Danmark og har naturligvis lidt under, at over halvdelen af deres hjemmemarked pludselig forsvandt. Der er næppe en finger at sætte på udbudsrunden, og set fra Region Hovedstadens og Region Sjællands synspunkt, har man valgt et etableret og velgennemprøvet system fra en af verdens største leverandører, og man har dermed minimeret sin projektrisiko betydeligt. Men situationen afspejler meget godt det dilemma, som politikerne og interesseorganisationerne skal håndtere.

Danmark har ingen objektiv interesse i at anlægge en patriotisk og protektionistisk indkøbspolitik i den offentlige sektor. Det, vi måtte vinde på hjemmemarkedet, er mikroskopisk i forhold til, hvad vi måtte tabe på de internationale markeder, der måtte anlægge tilsvarende betragtninger. Men hvis danske IT virksomheder ikke får en pæn andel af de offentlige investeringer, vil det få konsekvenser for deres internationale konkurrenceevne.

Jeg håber, at Rikke Hvilshøj vil arbejde for, at det offentlige anlægger en mindre konservativ investeringspolitik og dermed forbedrer konkurrencevilkårerne, så dansk IT kan spille med på flere områder.

Den private sektor

Fra produktivitetskommissionens arbejde ved vi at, at der i den private sektor og specielt i hjemmemarkedsindustrierne er et betydelig efterslæb i anvendelsen af IT og i de dermed forbundne investeringerne. Vi ved også, at specielt de små og mellemstore virksomheder halter bagefter i anvendelsen af IT til at øge innovation og produktivitet.

Her har jeg svært ved at forestille mig, at politikerne kan gøre nogen nævneværdig forskel udover at regulere på de generelle skatte- og afskrivningsmæssige vilkår. Rikke skal naturligvis arbejde for, at IT får en mere fremtrædende rolle i de uddannelser, der forsyner det private erhvevsliv med arbejdskraft. Nye ideer til anvendelse af IT i virksomhederne kommer ikke altid oppefra, hvorfor forbedrede kompetencer hos medarbejderne vil have en direkte effekt på efterspørgslen efter tidsvarende IT værktøjer.

Illustration: IT sælgerne taler ofte et andet sprog end kunderne.

Dansk IT ville også hjælpe dansk IT, hvis de stillede krav til leverandører om at blive bedre til at hjælpe kunderne med at få udbytte af investeringerne. IT leverandørerne skal blive mere forretningsorienterede (uden at slække på indsigt i produkter og teknologi). IT branchen er fortsat voldsom hype-præget, taler et sprog, som kunderne sjældent forstår, og fokuserer på salget mere end på anvendelsen.

Der ligger en stor opdragelsesopgave i at gøre IT-sælgerne og -konsulenterne mere kunde- og forretningsorienterede og dermed bedre i stand til hjælpe kunderne med at få deres investeringer forrentet.

Da softwareindustrien med fremkomsten af PCen blev født i starten af 1980’erne, troede mange, at Danmark skulle blive nettoeksportør af IT og specielt af software.

Man troede, at her var grundlaget for en ny dansk industri – en dansk IT-industri. Her 35 år senere er dansk IT fortsat domineret af udenlandsk IT. Det bliver spændende at se, om der kommer en ny dagsorden med Rikke Hvilshøj ved roret for interesseorganisationen Dansk IT, som også er til gavn for dansk IT.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Poul-Henning Kamp Blogger

"Når denne struktur ikke har ændret sig synderligt, siden IT blev en industri i 1970’erne [...]"

skyldes det udelukkende at Danmark totalt har forsømt at uddanne i IT.

Faget datalære blev knækappet lige før målstregen i 1985 og erstattet med woo-doo undervisning i tekstbehandling og regneark.

Den dag idag, har vi stadig ikke nogen uddannelse for programmører.

Vi har en persondatalov, men ingen uddannelse eller autorisationsordning for de persondataansvarlige den gør til nøglepersoner i beskyttelsen af borgernes privatliv.

Vores beslutningstageres holdning til IT er at det er helt naturligt at computeren crasher fordi man får en ny printer og at man bare kan svinge IT-tryllestaven og grønthøste 10-12% af budgettet.

Problemet er helt kort og kontant en dyb, detaljeret og næsten altomfattende IT-inkompetence i Danmark.

Alt det andet du remser op er bare følgevirkninger.

  • 18
  • 0
#2 Jesper Frimann

PHK pointer rammer efter min mening i plet.

Jeg vil så tilføje, at jeg synes at vi har hørt nok på at IT-folk skal forstå forretningen. Mange af os der bare er 'halvstuderede', er jo trænede i at analysere 'andres virkelighed' og omsætte den til 'IT'. Det er hvad vi gør.. hvis vi får lov.

Det problem jeg har set flere gange, er jo at dele af 'forretningen' bliver rædselsslagne når der kommer en IT-arkitekt og begynder at spørge efter formelle forretnings processer og begynder at forklare at hvis man skal bruge 'standard system X' så må man også have en forventning om at ens processer og arbejdsgange skal ændres så de er aligned med standard system X. Ellers så skal man netop bruge XXX millioner på tilpasninger og XX millioner på at vedligeholde disse tilpasninger.

IT er ikke en magisk wand-sparekniv man bare lige svinger. Og IT er i sig selv ikke bare nemt og simpelt, som 'Ja selv min 2 årige kan jo bruge en iPad'.

Det er netop udvandingen af fagligheden i fag (og IT er ikke det eneste sted det foregår i dagens Danmark), der gør at vi har problemer med IT.

Derfor bør IT, på lige fod med ting som f.eks. matematik og sprog være en del af hele uddannelsesforløbet, så også cand politter og andre har bare en basis forståelse af hvad det går ud på.

// Jesper

  • 9
  • 1
#3 Ulrik Suhr

Din analyse af hvorfor regeringen er konservativ er ikke bygget på økonomisk risiko tværtimod. Det handler om inkompetence og ansvarsforflygtigelse. Ikke noget med skatte kroner og investerings risiko. Set udefra vil man hellere smide 500+ millioner ud i havet end at blive personligt ansvarligt for 20+ milioner spildt.

Jeg sad og mangler en analyse hvordan man kan løfte it forståelsen i politik eller ledeslagne, savnet er jo ikke kun i de øverstelag, men også deres nærmeste rådgivers.

Set udefra fjernes alle IT personer fra alt hvad der hedder ledeles. Det er kun i UK at man gør det modsatte mht. digitaliseringen og it kompetance i de øverste lag. Her fjerne man ikke it personer på it projekter og insourcer IT kompetanceren.

mht. at forstille sig hvad en politiker kan gøre så se ligeledes mod UK.....

  • 9
  • 0
#4 Christian Nobel

Danmark har ingen objektiv interesse i at anlægge en patriotisk og protektionistisk indkøbspolitik i den offentlige.

Det kan så godt være du vil hævde det, men i den virkelige verden skal man slås med den korrupte SKI venneklub, og rigoristiske udbudskrav.

Hvis man har en mindre virksomhed, så skal man indstille sig på at den skal kunne overleve på private kunder, for det offentlige er hermetisk lukket land for små og opstartsvirksomheder.

Så selv om man har et nok så godt produkt, som potentielt kunne give en kæmpe samfundsmæssig gevinst, så kommer man ikke ind i varmen, hvis man ikke kan fremvise 3 års overskud, dokumentere at der er så og så mange tusinde mand ansat osv. osv.

Og uden hjemmemarked er det meget svært at gå ud på et eksportmarked.

  • 6
  • 0
#6 Søren Schack Hansen

Èn af facetterne 1984 - 2000 var en hård kamp (for undertegnede) i folkeskolen: Hvordan fik man kollegerne til at tage IT til sig som et værdifuldt tilskud i undervisningen i stedet for at betragte fænomenet som noget, der skulle undgås? En anden facet var manglen på egnet isenkram, da de af undervisningsministeriet uddelte 400 millioner kr. var øremærket til undervisning i comal, tekstbehandling, regneark og databaser, men ikke til indkøb af undervisningsprogrammer fra f. eks. Orfeus, og matematikprogrammer fra lærerhøjskolen. Jeg opnåede ved stadigt pres tilladelse til at indkøbe nogle af Orfeus' produkter, men måtte erkende, at kun jeg og et par af kollegerne brugte dem.

  • 2
  • 0
#7 Maciej Szeliga

Når en bilforhandler taler om dyser og ventiler og tandremme og DSG og ABS og EGR så er det i orden men når IT-branchen taler fagspecifikt så er det sort snak? Hvad med at kunderne satte sig ind i hvad det er de køber?

Vi er ude i at kunden beder om en himsterdims og får en dippedut fordi han hverken ved hvad han taler om eller ved hvad han behøver og er i øvrigt for ambitiøs til at indrømme at han er en n00b som intet ved om det som han laver.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere