IT-afdelingernes mareridt

For år tilbage var IT noget, der primært udspillede sig i maven på en mainframe computer. I en verden, som kun IT-folk så og forstod. Og en verden, som IT-folk - og alene de - kunne kontrollere (sådan nogenlunde da)

Sådan er det som bekendt (slet) ikke mere! Og godt for det. IT er blevet allemandseje, og alle mand - inklusive alle kvinder - har efterhånden en mening om IT. Også godt nok.

IT-folk som undertegnede forsøger trods de ændrede omstændigheder stadig at udøve en vis styring og kontrol over det efterhånden langt mere brogede IT-miljø.

Med de seneste års veritable flodbølge af mobiltelefoner, der er blevet til såkaldte PDA'er, der kan læse mail og kalender, gå på internettet og finde vej med GPS'en, er disse bestræbelser på styring og kontrol virkelig blevet udfordret.

Af to grunde:

For det første er der teknologien i sig selv: I en vis forstand er vi med dette gadget-isenkram tilbage i æraen før Windows 3.11, hvor der manglede grundlæggende standarder for samspil mellem software på en pc'er. PC'en er blot blevet til en smart PDA'er. Igen skal vi nu nærmest konfigurere hver enkelt enhed på sin egen helt specielle måde. Nokia-mobiler på een måde, HTC-telefoner på en anden osv. osv. Installationer fejler, softwarekomponenter konflikter ... Gab.

For det andet er der brugernes syn på de nye gadgets: Gud og hver mand - og alle kvinder - får stukket disse gadget-dimser lige op under næsen hver evig eneste dag. Om det er i butiksvinduet hos TDC eller Fona på gågaden, eller om det er som reklamer på internettet eller i tv. Dimserne markedsføres som rene tekniske vidundere, og folk vil bare ha' dem - NU!

Men fra en styringsvinkel er PDA'er p.t. bestemt ikke et teknologisk fremskridt. Og spørgsmålet er iøvrigt også, om organisationerne rundt omkring formår at få en øget produktivitet ud deres medarbejdere, som bare vil ha' disse dimser. Som situationen ser ud nu, tvivler jeg en del.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan Skinnerup

... med hård hånd.

Hvis ikke man skal drukne it-afdelingen i opsætning og gøgl med 700 forskellige modeller så må man styre det centralt.

Hos os kan du vælge telefon A eller telefon B. Færdig slut! Med jævne mellemrum opdateres modellerne, men der er altid kun to modeller.

  • 0
  • 0
#2 Mads Tandrup

... vil jeg da lige komme med en solstråle historie om pda'er, når nu der bliver tegnet et billede af at de ikke bidrage til øget produktivitet, men bare er til sjov og spas.

I en mindre sønderjydsk kommune fik nogle socialrådgivere for ca. 15 år siden nogle PDA'ere. De blev så ikke kaldt PDA'ere dengang, og de havde heller ikke touch screen og GPS osv. Men de kunne registrere kontakter og aftaler og kunne synkronisere med deres computer. Det viste sig at det forbedrede deres planlægning af møder med borgere og andre offentlige instanser i en sådan grad at flere medarbejdere begyndte at bruge PDA'ere. Igennem de sidste 15 år har de så brugt dem og været glade for dem.

Eller det vil sige, lige indtil kommunesammenlægningen kom... I den nye stor kommune kunne den store fine nye IT afdeling ikke overskue at der var en række medarbejdere der havde PDA'ere de ville synkronisere med deres outlook, tiltrods for at de rent faktisk alle havde ca. samme model (den tidligere IT afdeling havde sørget for ensartet indkøb), og dermed kunne bruge samme software. Efter måneders kamp fik de endelig lov til at synkronisere deres PDA'ere igen, under den forudsætning at de selv satte det op og IT afdelingen ikke skulle røre ved dem..

Når en gruppe socialrådgivere gider kæmpe med en IT afdeling for at få lov til at fortsætte med at bruge deres PDA'ere, så kan der ikke være tvivl om at PDA'erne hjalp dem med at øge deres produktivitet...

  • 0
  • 0
#3 Jan Skinnerup

At det offentlige stadig kører med 15 år gamle PDA'ere...OG at de bruger deres tid på interne slagsmål i stedet for at hjælpe borgerne? ;-)

Anyways, så er det jo en god historie. Lige indtil den dag hvor det ikke virker længere pga. et eller andet update. Så er det lige pludselig IT afdelingens skyld det hele.

  • 0
  • 0
#4 Mads Tandrup

Modellen er selvfølgelig blevet opgraderet under vejs. Først var det en Casio med tastatur, senere fik de Palm Pilots. Kender ikke lige den nuværende model. Men faktum er at de er fulgt med. De gamle casio'er ville sikkert være afgået ved døden for længst hvis de ikke var blevet udskiftet. Og de kunne garanteret ikke synkronisere med nyeste Outlook.

Mht. interne slagsmål, så er dette jo desværre bare ét eksempel på hvorledes den offentlige sektor bliver drevet... :-(

Mht. den fremtidige drift. Ja, det er fuldstændig latterligt at udviklingen nu bliver stoppet. Tidligere sikkrede de løbende udskiftninger jo en rimelig driftsikker løsning. Men når de om 5 år stadig køre med PDA'er fra før kommunalreformen, så begynder det højst sandsynligt at blive særdeles svært at synkronisere med Outlook 2013 (eller hvad den hedder til den tid).

Heldigvis for IT afdelingen er socialrådgivernes demografi således at mange af dem begynder at nærme sig pensionsalderen, og uden ny-indkøb bliver PDA'er sikkert faset ud af helt andre grunde...

  • 0
  • 0
#5 Christian Nobel

Er vi efterhånden ikke derhenne, hvor vi bør overveje at alle (faglige)applikationer skal laves som webapplikationer (som selvfølgelig overholder standarderne), således at der ikke er nogen som helst opsætning på klienten at tage hensyn til.

Tiden er måske inde til at tage et opgør med den rædselsfulde svøbe hele konceptet omkring den personlige computer er, og få centraliseret de vigtige forretningsområder igen.

På den måde kan anarkiet fsv. stadig godt fortsætte, men det der nu engang er vigtigt, det overlades ikke til en hoben Intel maskiner sovset ind i crapware.

/Christian

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere