ISBN datamining

For nogen tid siden skrev jeg om vores bog-registreringsprojekt ude i datamuseum.dk

Jeg fik et vink med en vognstang af min gode ven og lusepuster Søren (= MrATA i FreeBSD) der arbejder professionelt med den slags.

Forleden dag "kom jeg til" at købe mig en WASP3900 USB barcode scanner den kan varmt anbefales hvis man har brug for den slags: Den dukker op som keyboard og konfigures ved at scanne nogle specielle stregkoder i manualen.

Ud af 138 bøger i en af mine bogreoler havde 66 stregkode, de andre 72 tastede jeg ind manuelt med et check-ciffer check.

Kun 10 bøger, 4 med og 6 uden stregkode dukkede ikke op i de fire Z39.50 biblioteker jeg søgte, det må siges at være en success.

Jeg brugte PyZ3950/zoom til at tilgå Z3950 databaserne med og hele projektet tog kun en aften.

phk

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kai Birger Nielsen

Der er et amerikansk site, der har skubbet gevaldigt på z39.50. Om ikke andet, så er deres add-book side glimrende som et katalog over fornuftige z39.50 kilder.
Og som du allerede har opdaget, så går katalogisering meget hurtigere, når man kan slå det meste op via isbn-nummeret.

I kunne overveje at bruge librarything som katalogværktøj? Hvis I hellere vil noget andet sidenhen, så kan man tappe sine data ud som en tab-separeret fil.
Man kan desværre ikke importere data på samme måde :-( Men man kan give
librarything en liste over isbn numre og få den til at slå op i en z39.50 base for en og importere de bøger, den finder.

Sanne Kaasen

Jeg er meget begejstret for librarything til at registrere bøger - de sælger en CueCat, som er lidt mere besværlig at betjene end ovennævnte scanner (http://www.librarything.com/cuecat), men til gengæld koster den også kun en tiendedel.
Hvis man bruger Librarything er man selvfølgelig afhængig af om ens bøger er registrerede i de kilder som sitet bruger, men til gengæld behøver man ikke at bekymre sig om at tolke stregkoden selv.
Jeg har registreret omkring 3000 bøger på sitet ved hjælp af en Cuecat + manuelle registreringer - isbn numre blev åbenbart ikke almindelige i dk før godt op i 70'erne..

Desværre er det ikke alle de danske datakilder librarything bruger der returnerer en korrekt udfyldt MARC record - der mangler ofte isbn nr i den indlæste record, selvom bogen er fundet med et isbn nr opslag.

Kai Birger Nielsen

Til Sanne: Enig. Jeg plejer lige at lave en Ctrl-C af isbn-nummeret, hvis jeg bruger Københavns Kommunes biblioteker. Det må være en forkert opsat Z39.50 profil, men det har kun generet mig et par gange, så jeg har ikke forsøgt at finde den ansvarlige. Det kan være jeg skal lege lidt med PyZ3950/zoom, for sidst jeg legede med Z39.50 op mod et forskningsbibliotek brugte jeg et perlmodul, der ikke var ret godt til at fortælle om evt fejl, det mødte.

Mogens Hansen

FWIW, for et par år tilbage havde jeg også et stregkodeprojekt - og fandt at man på e-bay med lidt tålmodighed nemt kan erhverve sig scannere for ~15£ inkl forsendelse til DK. Og ud fra beskrivelsen var det vist stort set samme hardware der sad inde i no-name scannere vi endte med at få.

Kai Birger Nielsen

Jeg syntes også at PHK's scanner så lidt dyr ud. På den anden side har jeg ikke tålmodighed til en cuecat, så jeg lod være med at kommentere. Du har helt sikkert ret i at man kan finde helt fornuftige skannere til billige priser.
Hvis jeg kun skal decifrere nogle enkelte stregkoder, så har jeg en palmpilot-klon med indbygget stregkodeskanner og dens gratis diagnostics værktøj er super til en stregkodenørd som mig :-) Fx var det sjovt at se hvad der faktisk stod på valgkortets stregkode.

Leif Neland

Jeg har scannet stregkoderne på DVD'erne, og har nu alle dvd'erne i en kuffert, og har frigjort nogle reolmetre for hylstre.
DVD-profiler fra invelos har (vistnok) hentet coverart, liste over medvirkende osv fra IMDB.

Næste trin er selvfølgelig at have filmene på NAS i stedet for, men det må vente.

Mads Hjorth

Et sted at kigge hen kunne være applikationen Delicous Library. Den er et par år gammel og er et seriøst bud hvordan man holder styr på en samling bøger...

Det kræver godt nok en Mac, er lukket software og koster en håndfuld fadøl.

Men så kan I også bruge tiden i klubben på at producer en masse godt indhold - istedet for at bygge bibliotekssystemer :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere