iPhones til Moskva

Da Apple blev relancheret sidst, var der ingen nörder der troede at en markedsandel på 10% var indenfor rækkevidde.

Det viser bare hvor lidt virkeligshedskontakt sådanne nörder har.

Når hele verdens samlede PC brance ikke kan mønstre bare en eneste industriel designer, der ikke enten er farveblind eller på LSD, så siger det sig selv, at en hvid/gennemsigtig computer vil skære igennem markedet som en kniv igennem ikke hydrogeneret madolie.

Men ved at gå ind på telefonmarkedet er Apple muligivis gået for langt.

Konkurrencen på telefonmarkedet er ikke et navlebeskuende og selvoptaget Microsoft/Intel/AMD monopol, industrielt design er allerede en konkurrenceparameter og kunderne er ikke helt så hjerneblæste som pc- og heroin-vrag.

Min historielærer sagde engang for mange år siden, da han havde vist os en overhead med "alle væsentlige europæiske krige", at den samlede visdom man kunne uddrage var:

  1. Angrib aldrig Moskva.

Set fra "1 Infinite Loop, Cupertino, CA" må Nokias hovedkvarter ligge foruroligende tæt på Moskva og særligt derfor virker Steve Jobs preannoncering denne uge, at Apple om et halvt til et helt års tid vil være i stand til at levere en telefon, lige så strategisk gennemtænkt som et telegram med ordlyden: "Hej Alex, er på vej. /Napoleon."

phk

PS: Hvis I ikke hørte efter i Historie

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicholas Colding

Well... Jeg har også haft mine betænkeligheder omkring IPhones succes.
De tekniske specifikationer er ikke imponerende og designet er altså ikke helt i øjet, som man ser på Apples Ipod. Men – efter at have set en demonstration af nyheden på YouTube, så er det klart, at menuer og funktioner er så spændende, man næsten må eje en. Tror de fleste vil erhverve sig en Iphone for at sidde og nusse med den. Musikafspillere har de fleste i forvejen og teenagere har vel ikke midler til at betale for sådan en 5000 kroners dims? Jeg mener, en alm 3 mobil kan jo stort set det samme og fylder ikke så meget i lommen.
Noget helt andet er, at jeg tror Apples menuhåndtering kan smitte af på Linux, der godt kunne bruge sådanne lækre grafiske desserter, på almindelige desktop maskiner.

Venligst
Nicholas

Gitte Wange Olrik

Jeg tror på iPhones succes alene udfra hvad der er sket med iPod'en (den har fået sit eget index?! Hvad sker der lige for verden).
iPhonen er jo "bare" en udbygning af iPod med kamera, telefon-funktionalitet, wifi og alt muligt andet gøjl som enhver teenager med respekt for sit håndtegn bare MÅ eje.
Hvad phk muligvis overser er teenageres magt over deres forældre og deres købekraft. Når iPhonen kommer på gaden er det alligevel på tide at skifte den gamle "podde" ud og hvorfor så ikke med det nyeste nye? Den lander højst sandsynligt i .eu når julesalget gør sit indtog.

En anden faktor er at Nokia er faldet meget af på den og at der faktisk ikke findes en telefon på markedet p.t. med samme feature-set som iPhonen. Ja, jeg skal have en. Og jeg kender flere der har det på samme måde. Og det skulle undre mig om ikke alverdens forstyrrede teenagere verden over har det på samme måde.

Vi kan også bare afvente og se hvad Gartner har at sige til det og så er det jo nok det modsatte der er tilfældet :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize