georg strøm bloghoved

iPhone på rejse

Det kan spare mange penge at købe lokale sim-kort. Ellers koster det dobbelt udenlandstakst når familien skal mikrokoordinere på deres fælles udlandsrejse.

Alternativet er, at vi er tilbage i de gamle dage, hvor det var nødvendigt at blive sammen, eller aftale hvor og hvornår man skulle mødes, da det var umuligt at ringe og spørge hvor de andre var henne.

Det kan bare være svært at finde et lokalt nano-kort. De der specielle små kort som Apple insisterer på at bruge i deres produkter.

Med mindre folk er ligeså praktiske, som jeg oplevede på Filippinerne. Der fik jeg at vide, at jeg bare skulle skære et mikro kort til, så det passede. Samtidig med at jeg fik et medfølende blik fra den unge pige i forretningen, som om jeg virkelig ikke var vant til at håndtere moderne teknologi.

Som sagt så gjort. For at blive ved den tekniske side, så valgte jeg at bruge en Mora-kniv, da det både krævede præcision og en del kraft at skære gennem kortet, og desuden et almindeligt skærebræt som underlag.

Illustration: Privatfoto

Jeg har siden set nogen på Internettet som foreslog at bruge en saks, men kortet er stift, så saksen får nok ødelagt skruen så den ikke kan klippe meget andet efter operationen. Jeg udelukkede på forhånd at bruge en machete. Den ville nok være hurtigere, men er ikke ligefrem et præcisionsinstrument.

Målene kunne jeg tage fra det danske Sim-kort. Jeg gjorde mig umage med at skære det rigtige hjørne skråt så kortet kunne komme ned i telefonen på den rigtige led.

Et andet lille råd. Sørg for at holde alle dele inde over bordpladen under hele operationen. Nano-kort er små og kan forsvinde gennem revner i gulvet.

Jeg måtte snitte lidt i en kant før kortet passede, men derefter var det lige til at putte i min datters telefon, så hun kunne bruge den.

--

Vi er langt hen vant til at IT er noget hvor hardwaren er færdig og uforanderlig, og det nærmest er umuligt at rense eller reparere hardwaren, eller tilpasse den til ens eget brug. Spørgsmålet er, om teknologien bliver bedre af at man har fjernet mulighederne for selv at få tingene til at fungere, eller om det bare er designerne der har valgt den lette udvej og ikke taget hensyn til, at der kan blive brug for at tilpasse eller reparere deres produkter?

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kasper Hovgaard

Cykler med indvendige gear, hvor baghjulet skal af og på ifm. en punktering, eller bilmotorer, hvor alle komponenter er komprimeret sammen bag plasticlåg, er andre eksempler på, at producenterne har gjort det sværere at reparere produktet selv, end det var engang... "Engang" er i denne sammenhæng 15-20 år siden.

Efterhånden er det ved at være sjældent, at ejeren selv kan skifte batteri på telefonen. Det var det ikke engang. "Engang" er i denne sammenhæng 3-4 år siden.

Det er og bliver provokerende.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize