Interview med en Android-udvikler

En af de nye ting jeg afprøver her på bloggen er interviews. I dette tilfælde har jeg fået fat i en Android-udvikler, Stefan Meisner Larsen fra Trifork, som leverede en præsentation om Android under JAOO-konferencen. Stefan var også med-vært på en Android-tutorial og derfor synes jeg at det ville være interessant at høre mere om hans erfaringer.

En blog er ikke nødvendigvis det bedste medie til et interview - alt feedback modtages med kyshånd og jeg skal huske at takke Stefan for at stille op til dette lille eksperiment. (Tak Stefan.)

Dette blogindlæg er mit interview med Stefan. Det er mig der stiller spørgsmålene (markeret med fed skrift) og Stefan der leverer svarene, hvis du skulle være i tvivl.

Hvem er du og hvilken baggrund har du for at tale om Android på JAOO?


****Jeg har arbejdet med forskellige sider af softwareudvikling siden jeg blev færdig som Ingeniør i 1989. Jeg har primært udviklet på UNIX platformen, først C og siden Java, fra omkring version 1.2. I min tid hos Trifork har jeg beskæftiget med med Java Enterprise og Android. I Trifork bruger vi del af vores arbejdstid til at "holdeknivene skarpe", og det har for mit vedkommende betydet, at jeg for ca 1½ år siden kastede mig over Android. Denne satsning betyder, at vi i dag er i dialog med flere kunder omkring Androidprojekter. Desuden har jeg på privat basis udviklet applikationen MoGuard Alert, som kan downloades fra Android Market.

Hvilke udfordringer har du mødt i forbindelse med at udvikle til ****Android platformen' Har du nogle gode råd til udviklere der skal til ****at lave deres første Android applikation'


****Generelt set, vil jeg sige at hvis man er en erfaren java udvikler, så er man hurtig i gang på Android platformen. Det er selvfølgelig altid en udfordring at arbejde med en ny platform. Du kan ikke regne med, at du altid kan google dig til en løsning på de problemer du måtte stå med.
Jeg vil give to gode råd. Man skal huske, at en Android application skal ligne en...Android application. Der er bare forskel på, hvordan en applikation forventes at opføre sig på en Android og fx en IPhone. Dels er der jo en del applikationer på telefonen allerede, som man kan lade sig inspirere af, dels har Google lavet en guideline for Android UI's.

Mit andet råd er egentligt bare, at huske de gode vaner, som den agile bevægelse har lært os: Test cases,continuous integration, ...

En af problemerne som man ofte oplever på en ny platform er at man ****ikke er bekendt med værktøjerne omkring koden - har du nogle ****yndlingsværktøjer som du vil anbefale læserne?


Eclipse er for mit vedkommende førstevalget når det gælder værktøjer til java udvikling. Google har lavet en plugin til Eclipse, som understøtter de funktioner som man umiddelbart vil forvente, Android projekt template, editorer til diverse xml filer, oversættelse, debugging etc. Den nyeste IntelliJ IDEA har i betalingsversionen også support for Android. Jeg har ikke erfaring med denne, men JetBrains produkter plejer jo at være i orden. Så konklusionen må være, at mange Java udviklere kan forsætte i deres foretrukne IDE.

Hvad er dine erfaringer med Android Market?


Nå, mine erfaringer med Android Market begrænser sig til min MoGuard Alert app. Der er jo rigtig mange applikationer på Market, og jeg er ikke specielt imponeret over søgefaciliteten. Fx dukker MoGuard Alert af en eller anden grund ikke op hvis man søger på "sms alert" eller "sms alarm". Det er jo en smule frustrerende. Men ellers er det jo sjovt at man kommer tæt på brugerne og får kontant afregning. Det er hurtigt at installere en app, og det er endnu hurtigere at slette den ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4e398ff7b.gif" alt="). Jeg har fået en del feedback via mail, både ros og ris, og opfordringer til nye features. Hvis du reagerer hurtigt hvis nogen har problemer, er folk også typisk flinke til at melde tilbage om problemerne er løst.

Hvis man har en succesfuld iPhone/iPad app, skal man så helt ****gendesigne appen for at få den over på Android eller har de to ****platforme nok til fælles så man kan genbruge designet på brugersiden?


****En IPhone og en Android app er to temmelig forskellige ting. Kunsten i denne situation er netop at være tro mod den platform man udvikler til, så brugeroplevelsen er konsistent i forhold til den specifikke platforms look-and-feel.

Hvis du skulle forbedre på Androidplatformen, hvad ville du så have ****som førsteprioritetsændring?


****Mobile enheder har et stor potentiale i virksomheder som kommunikations- og applikationsplatform. Men der er en række udfordringer omkring administration og sikkerhed, som der mangler at blive taget hånd om. De systemer der i dag findes til administration af pc'er savner jeg til Androidplatformen. Der er givetvis mange oplagte applikationer for mobile enheder, som strander på sikkerheden.

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere