georg strøm bloghoved

Internettet kan ødelægge en demokratisk debat

Vi hører ofte at Internettet fremmer demokratiet, så vi glemmer hvordan det kan skade den debat som er en forudsætning for demokratiet. Det er emnet for min lidt forsinkede grundlovstale.

Jeg har en ide om at de fleste af mine læsere er pæne og fornuftige mennesker, og at de ligesom mig selv har svært ved at forestille sig at der er særlig mange som ikke er det. Men det er der, og de er glade for at diskutere på Internettet.

Hvis de sidder på den lokale bodega og fortæller hvordan muslimer, cyklister eller de der opblæste IT-folk er skyld i alle problemer i Danmark, kan de risikere at blive grinet af eller sagt imod af nogen som er uenige med dem. Det er vilkårene i en normal debat. Når de i stedet sidder hjemme og skriver indlæg på et debatforum, er der ikke andre til stede som kan dæmpe deres følelser, og de kan frit udtrykke hvad de normalt ikke vil sige højt.

De kan svine andre til uden at skulle skrive deres eget navn under. Det er uforpligtende, og de behøver ikke at tænke over hvilke konsekvenser det kan have. Det er langt lettere at skrive et indlæg i et debatforum, end det var at skrive et indlæg til en avis, dengang det skulle i en kuvert med et frimærke og sendes med posten, og der er ingen debatredaktør som sorterer de værste indlæg fra.

Internettet har gjort det lettere at deltage i en debat, og når noget bliver lettere og mere uforpligtende, er det naturligt at gøre sig mindre umage. Nogen skriver hvad de mener at have læst eller opdigter oplysninger, i stedet for at spilde tid på at slå noget efter. Dem der er vant til at tænke over hvad de skriver, og sikre sig at deres oplysninger er så præcise som muligt, kan ikke følge med i sådan en debat, de kan blive frustrerede og opgiver. Resultatet er at de dårlige hurtige indlæg med løse påstande trænger de gode gennemtænkte indlæg ud.
Det er endda ikke det værste.

Internettet gør det muligt at debattere i små grupper, hvor dem der er enige kan bekræfte hinanden, og gradvist blive mere ekstreme. Enten for at score point ved at overtrumfe de andre, eller fordi grænserne for hvad der er acceptabelt i gruppen gradvist flytter sig. Det har ikke meget at gøre med hvad vi normalt forestiller os er en demokratisk debat. Især ikke når deltagerne udelukker alle oplysninger fra udenfor deres egen gruppe, og efterhånden ikke kan forestille sig at der findes andre holdninger, eller at noget af det som bekræfter deres egne holdninger, måske er forkert.

Hvad sker der så med den mere professionelle debat? For halvandet hundrede år siden kunne politikere holde taler på flere timer hvor de forklarede deres ideer. Det var ligefrem forventet når folk var rejst langt for at høre dem. I dag er en politisk udtalelse kogt ned til tredive sekunder i fjernsynet, og nogle gange så intetsigende at den nærmest er ligegyldig. Her kan Internettet hæve niveauet, når politikere finder ud af hvor let det er at klikke væk fra dem som ikke skriver eller siger noget interessant.

Desværre er det ikke sikkert at det går så godt. Politikere bliver også påvirket at den debat de læser, og Internettet gør det muligt for en politiker at komme med forskellige budskaber til forskellige grupper. Det kan altså godt være at politikeres udtalelser bliver klarere og mere interessante, men det er samtidig muligt at de tager nogle af de værste tendenser på debatfora til sig.

Aviserne har traditionelt stået for en høj standard, men lederen, klummer og debatsider i en avis kan tage nogle af de dårlige tendenser fra debatfora til sig. Når en avis slås for ikke at tabe flere læsere, kan et af midlerne være at opmuntre den faste klub af deltagere på dens debatforum.

Vi kan ikke regne med at den debat som er nødvendig for demokratiet foregår af sig selv, eller at flere indlæg på Internettet betyder en bedre debat. Derfor er det nødvendigt at diskutere hvilke værdier Internettet skal fremme, og overveje hvordan vi kan skabe en kultur og nogle værktøjer til en debat som støtter dem. Det er en udfordring for dem der udformer systemer til debat og sociale netværk.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Den slags halv-lukkede grupperinger, der bekræfter hinanden og bliver mere og mere ekstrem, findes ikke kun på Internettet, men har fandtes i andre medier siden Ruder Konges tid.

Et eksempel er partipolitiske aviser: Land og Folk, Socialdemokraten, Roskilde Amts Venstreblad, osv. De blev kun læst af folk, der var enige med bladets/partiets holdninger, og det var ligeledes kun ligesindede, der bidrog til indhold og debat. Derfor kunne disse blade og deres læsere nemt leve i deres egen virkelighed, som ikke nødvendigvis havde meget af gøre med omverdenen. Specielt var Land og Folk stærkt præget af Marxistisk retorik og mangel på kritik af sovietstyret.

Den samme tendens ses i politiske TV-stationer, f.eks. Fox News i USA, som kun viser indslag, der støtter republikanske holdninger. Fox News er med tiden blevet mere og mere højreradikal og nu repræsenterer den yderste højrefløj af partiet i stedet for partiet som helhed. Kanalen har mange trofaste seere, som bruger den som eneste nyhedsmedie, og derfor ser verden gennem kanalens farvede briller, og som også påvirker kanalens holdninger gennem at udtale sig til kanalens journalister.

Det eneste Internettet har bidraget med er en større grad af anonymitet i disse medier samt, at grupperingerne nemmere kan sprede sig geografisk. Man får, med et fortærsket udtryk, nogle "globale landsbyer", som hver især kan være ret små (målt i antal "indbyggere"), selv om de strækker sig globalt.

Det eneste håb demokratiet har overfor sådanne grupperinger er, at de neutraliserer hinanden. Det gøres nemmest med valgsystemer, der tillader små partier, så ligesindede flokkes om hvert deres parti i stedet for at rykke et dominerende parti i en bestemt retning. I systemer, hvor der reelt kun er plads til et eller to partier (Kina / USA), er det sidste et problem.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Der er masser af simple systemer som kan give een moderation af debat. Edward Tufte modererer f.eks. sine debatindlæg på sin side med meget hård hånd manuelt. Og det er der sådan set ikke noget galt i. En kommentar skal tilvejebringe ny information for at kunne bringes.

Andre har et hold udvalgte moderatorer som går indlæg igennem og sletter de mindst interessante. Andre har demokratiske stemmesystemer hvor man stemmer om de indlæg man kan lide i debatten. Andre har igen lavet anonyme systemer hvor ikke engang brugerens IP-adresse opbevares og indlæg slettes efter ganske kort tid (1-2 timer).

Der er også systemer med selvmoderation. Man kan placere mennesker i kill-filtre når man ikke gider høre på dem mere fordi de ikke siger noget intelligent (typisk temporært).

For visse debatfora er det afgjort en fordel hvis man kunne tilvejebringe noget af den oprindelige tankegang fra traditionel debat: Folk modererer sig selv for ikke at fremstå forkert. Men for andre debatfora ville det være meget dumt. Anonymitet i forskellige grader har også en fordel hvis man vil lække korruption f.eks.

Det gælder naturligvis at alle systemer har svagheder. Man får hurtigt stemmekarteller i demokratiske systemer. Og det skal naturligvis modarbejdes.

Men hvis man betragter debatten i aviserne opdager man hvad der sker, hvis man helt fjerner moderation. Der skal kun ti mennesker til at destruere en debat for tusinder. I stedet benyttes der mange korte kommentarer uden indhold fordi netop disse er givtige for de ti: En kort kommentar fylder flest pixels på skærmen i forhold til skrivearbejdet med at forfatte den. Med andre ord maksimeres spaltepladsforbruget per tidsenhed.

Det er synd at det er sådan, men det kan relativt nemt ordnes. Dels ved at definere en politik for ordentlig debat, dels ved at håndhæve den og dels ved at lade læserne medvirke til at moderere debatten.

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg synes man skal passe på de hurtige betragtninger om hvad folk siger når de kan "gemme" sig. Jo, der er nogen som bliver lidt rabiate - men det kommer i alle former når sådanne får lettere ved at udtrykke sig.

Jeg ser derimod 2 meget kritiske problemstillinger for ytringsfriheden.

a) Folk i positioner mister deres ytringsfrihed hvis de kun kan ytre sig identificeret fordi de ikke kan have en holdning som ikke er konsistent med deres job.

I takt med at samfundet bliver mere kompliceret betyder det reelt at alle med indsigt har tavshedspligt og resten af debatten kan forfalde til at udveksle fælles uvidenhed og gætværk - et problem som er langt større fordi man tror at det synlige er udtryk for det reelle billede.

Det meste "debat" er jo det rene sludder når man ser på det faktuelle indhold, hvor kritisk man forholder sig til antagelser og - desværre også - folks evne til at slutte fra a til b. Det drejer sig ofte mere om følelser og overfladiske holdninger end en bevidst meningsudveksling med henblik på at blive klogere på et område og nærme sig en konsensus.

b) Muligheden for direkte meningsmanipulation er voldsomt stigende i takt med at f.eks. Google etablerer dere reklame-drevne profileringsmaskiner kombineret med feedback-loops som måler din adfærdsændring.

Det virker allerede stærkt skævvridende for markedsdannelsen. F.eks. at online mediers eneste kunder reelt er de få reklamenetværk som styrer fordelingen af marketingpenge.

Men der er (i US er politisk DM fuld lovligt, dvs. stemme køb er ligefor) eller blive så voldsomt at det uden problemer vil kunne afgøre et folketingsvalg.

Man kan diskutere om det overhovedet er en god ide at gøre rene ytringer ansvarlige. Jeg har intet problem hermed så lægne der er fora hvor whistleblowers kan få ørenlyd.

Men man kan med en kombination af kontekstuel isolering (dvs. pseuondyme debatter), moderation, reputation og formålsspecifikke beviser (f.eks. at jeg er dansker, ikke ansat i xx og ikke udelukket for dårlig debatadfærd) godt se internettet støtte debatten.

  • 0
  • 0
Hanns-Jørg Rohwedder

Mojn,

jeg synes at fordelene ved vores dejlige nye internet er større end ulemperne angående den politiske diskussion.

Vi har mere transparens, jeg tænker bl.a. på whistleblower-netværker og wikileaks. Hemmelighedskræmmere og samspiste klynger af korrupte politikere og lobbyister har det vanskeligere end før. Opinionsdannelse er mulig på et bredere grundlag end før - for dem der vil og kan.

"Demokrati er at huske i enrum, hvad man har aftalt på mændenes lokum" - næ, den går ikke længere.

At der kommer mentalt forstyrrede ud af buskadsen og generer, det må man tage med, ligesom organiserede forsøg på at forstyrre diskussionerne fx fra højreekstreme socialdarwinister (sekter som kalder sig for liberale think-tanks). Normalt begavede mennesker lugter uråden med det samme.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Mogens og Hanne-Jørg diskuterer begge om der er et problem. Selvom Internettet har betydet at mere information kommer frem, har det også betydet at langt flere løse rygter og direkte forkerte oplysninger kan brede sig, og en del deltagere i diskussioner på nettet har svært ved at skelne. Tidligere var der meget lidt diskussion i medierne.

Det meste diskussion var i det sociale rum, hvor det var svært at undgå personer som var uenige, og hvor selve den fysiske nærhed til modparten - det der kaldes høflighedseffekten - havde en modererende indflydelse. Der er heller ikke tale om at de forskellige grupper på Internettet neutraliserer hinanden. Hvis en gruppe af overfladiske, grove og direkte løgnagtige debattører møder nogen som gerne vil underbygge deres argumenter og holde en pæn tone, så bliver resultatet ofte at de sidste opgiver.

Jesper og Stephan accepterer at der er problemer og foreslår nogle løsninger. Der er tre problemer hvis ejeren af et site modererer disikussionen: 1. Den er tidskrævende. 2. Den kan føre til påstande om censur og diskussion af hvad der bliver undertrykt. 3. I følge dansk lov er en avis eller webmaster som modererer en diskussion ansvarlig for indholdet, mens han eller hun kan slippe for ansvaret ved ikke at lave nogen moderation.

Stephan beskriver at det ikke er så enkelt at lave fora som støtter en god debat. Specielt når man ikke må stoppe den åbenhed og debat som er nødvendig for demokratiet. Her har nogle avisers debatfora den værst tænkelige kombination af faktorer, da de ikke tillader anonyme indlæg - og gør det muligt at alle en persons indlæg senere kan findes på Google - og samtidig ikke gør noget for at holde en rimelig standard for indlæggene.

Nu har Version2 en meget lødig debat. Hvis der er nogen som vil se eksempler på ekstreme debatter, kan de for eksempel klikke ind på http://jp.dk/opinion/

  • 0
  • 0
Anonym

Georg

Jeg synes du overser den vigtigste pointe.

I takt med at verden blier mere og mere kompliceret er der færre og færre som forstår et konkret problem tilstrækkelig dybt til at kunne indgå i en "demokratisk debat". F.eks. antallet af borgere som kompetent kan og vil diskutere "eValg" er skræmmende lille.

Eftersom de fleste af disse naturligt vil sidde enten som del af beslutningssystemet eller hos leverandører har vi et kritisk problem, idet de ansatte her de fakto vil have mundkurv på så langt de udtaler sig på en måde der kan føres tilbage til den organisatoriske position, de bestrider.

Det fungerer IKKE i dag. Du kan tage så godt som ethvert væsentligt samfundsspørgsmål og konstatere at det diskussteres gennem nøje forberedte "rapporter" som repreæsenterer gruppers interesse, mens meget få tør lægge "lorten på bordet" så vi rent faktisk kan forholde os sagligt til de konkrete problemer og sammen finde konstruktive udveje.

Årsagen er at vi IKKE har fora som kan bære den åbne demokratiske debat. Du kan f.eks. se på Digitaliser.dk, som kunne være et af de steder hvor kritisk debat forekom - det er der ikke - det er min påstand at årsagen er at man ikke adskiller ytringen fra hvem som ytrer sig.

For igen at tage eksempler med "eValg" - hvor er de ansatte i Indenrigsministeriet som stod brast med de demokratiske principper, da de hovedløse stormløb stod på? De har indsigt som burde indgå i debatten.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Stephan: Du har ret. Det er en vigtig pointe. De ophidsede diskussioner kommer især hvor der er stærke følelser indblandet, og hvor deltagerne i den offentlige debat mangler viden og informationer om emnet. Det er også mit indtryk at informationen om offentlige problemer er blevet dårligere og mere manipulerende over den sidste snes år.

Der er en yderligere faktor som spiller ind, nemlig om deltagerne ønsker at blive klogere og finde en god løsning. Jeg har hørt omtale af en amerikansk bog som hævder at ekstremisme blandt andet skyldes at personer ikke føler, de har nogen indflydelse på de reelle beslutninger, så de lige så godt kan følge deres følelser og ideologiske overbevisning. Jeg tror det kan være en årsag til at diskussionen på politiske fora ofte meget ophidset, mens debattører som skal give andre råd om for eksempel campingudstyr eller personlige problemer, er langt mere afdæmpede. De ved at deres udtalelser i det mindste påvirker den person som har spurgt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere