georg strøm bloghoved

Internettet har brug for toiletter

Af 8

Det er Morten Bays påstand i Politiken den 22. august. Ifølge hvad han skriver, er rent drikkevand og rigtige toiletter grundlæggende betingelser for at have gavn af internettet. Han er i øvrigt freelance journalist og skriver fast om IT i Politiken.

At dømme efter indlægget er Morten Bay af en eller anden grund irriteret over at Mark Zuckerberg vil give penge til gratis mobilt internet i Afrika, og mener Zuckerberg skulle hyre nogle bedre konsulenter. Selv kender Morten Bay åbenbart ikke noget til brugen af Internet i den tredje verden.

Jeg har selv tilbragt en del perioder på Filippinerne og endda forsket i deres brug af elektronisk kommunikation. Her er så mine erfaringer.

Internettet gør det muligt at gå fra ingen kommunikation udefra til at have adgang til al den information vi tager for givet. Noget så simpelt som vejrudsigter for farmere, viden om priserne i byen for deres produkter, så de bedre kan forhandle med opkøbere, nyheder direkte fra Internettet i stedet for at være afhængige af fjerdehånds rygter, og viden om behandling af sygdomme, for dem der ellers skal køre langt for at nå en læge de måske ikke har råd til.

Elever og lærere som stort set ikke har nogen bøger at slå op i, får adgang til Wikipedia. Familier kan holde kontakt til andre som bor i hovedstaden eller udlandet over Facebook eller Skype, noget som betyder meget for deres mentale velbefindende. Mennesker som ellers har været isolerede, kan føle at de er del af en større verden.

De kan endda lære hvordan de selv bygger bedre toiletter og får adgang til rent drikkevand, eller søger om penge til det.

Jeg har set, hvordan gruppen af brugere ofte er større end vi umiddelbart forestiller os. Medlemmerne af en familie deler en mobil, bekendte af lærere og forældre kan få adgang til skolens computere, og netcafeer bliver brugt af studerende der skal lave opgaver.

Det er min erfaring, at det er afgørende at sørge for, at der er et socialt miljø omkring adgangen til Internettet, så flere får adgang og der er nogen som føler ansvar for udstyret. Det kræver igen at der har været nogen ude og tale med de lokale om deres behov og hvordan de bedst kan opfyldes.

Det var der ikke i et projekt som for omkring tyve år siden placerede mønttelefoner i filippinske landsbyer med et radiolink til telefonnettet. Projektet var ikke særlig vellykket, blandt andet fordi de fleste samtaler var indgående, og der ikke var nogen som stod klar til at tage mønttelefonen og give besked til den samtalen var til.

Det er afgørende at mobiler og computere kan repareres så lokalt som muligt. Det er et problem med moderne smartphones og laptops, så der kan være brug for at udvikle udstyr som er mere robust og lettere at reparere, men som måske er større og ikke ser helt så smart ud.

Rent teknisk er det indlysende at satse på trådløse løsninger, hvor afstandene er store, og der aldrig har været faste telefoner. Det kan være radiolinks til skoler og andre med større behov for kapacitet – jeg har set hvordan radiolinks til mønttelefoner blev lavet om til internet. Computere med mobildata til brug hvor der er adgang til elektricitet og mulighed for at holde dem tørre, og ellers smartphones som kan bruges ude i de yderste bebyggelser, bare der er mulighed for at få dem opladet.

Nu er der forskellige holdninger til hvad der er vigtigst. Jeg har set at lokale prioriterer elektronisk kommunikation højere end køleskabe og toiletter med moderne bekvemmeligheder som fliser og murede vægge omkring.

Litteratur:
Eksempel på selvhjælp for dem der ikke har adgang til en læge:
Where there is no doctor: http://hesperian.org/books-and-resources/
(Kan også anbefales til rejser i det vilde udland.)

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mathias Hagensen

Man kan altid debattere hvad folk skal have først vand, varme, sanitering, infrastruktur eller kommunikation.

Ift. Morten Bays indlæg slog det mig dog, at han skriver ud fra en vestlig opfattelse af hvordan tingene hænger sammen.

I afrika er det ofte sådan at landsbyen slår sig sammen og køber én mobiltelefon, som de så alle deles om. Tanken om at de dermed er for fattige til at købe en smartphone er et falsum, da de ikke som os danskere nærmest ser det som en menneskeret at man skal have en hver.

  • 3
  • 0
Jesper Louis Andersen

Jeg læste en artikel fra Kina for omkring et år siden, hvor de ikke gider at installere vand og toilet inde i huset og stadig går ud af huset for den slags. Men samtidig installerer de solceller på deres tag så de kan levere strøm til deres mobiltelefon der også er deres computer.

I de moderne tider er det åbentbart mere væsentligt med den slags end med toilet, bad og køkken...

  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Rent vand er absolut en høj prioritet, men vandskyllende toiletter og kloakering er mindre vigtige. Vandskyllende toiletter er meget vandforbrugende, så med begrænset vandforsyning er det en decideret dårlig ide. Det er bedre at lade det tørre eller formulde.

Hvad adgang til Internettet angår, så er trådløse teknologier klart det, der kræver mindst infrastruktur. Men moderne mobilmaster har begrænset rækkevidde, så man bør nok i stedet bruge teknologier, der har længere rækkevidde men mindre båndbredde.

  • 1
  • 0
Morten Bay

Tak for de gode og saglige kommentarer (undtagen Jan :-) ).

Georg, med din forskning i elektronisk kommunikation på Filipinerne er jeg sikker på, at du har stødt på begrebet post-kolonialisme. På UCLA, hvor jeg lige nu læser en Ph.D. i Information Studies, er det noget, vi studerer intenst, og det er også en del af min afhandling. Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har din hands-on erfaring, men til gengæld har jeg haft hovedet begravet i data og studier om emnet i det sidste års tid. Så jeg føler mig ret godt informeret om emnet alligevel. Jeg kan sige så meget, at jeg er ret overbevist om at det er svært at sammenligne Filippinerne og Afrika af mange forskellige grunde, ikke mindst socioøkonomiske. Filippinerne er ét land, Afrika er et kontinent af mange nationer med forskellige politiske og økonomiske vilkår. I mine øjne ville dit argument være stærkere, hvis du forholdt dig til Zambia specifikt, som er emnet for min klumme. Zambia har kun halvdelen af GDP per capita af Filippinerne, og selv om sidstnævnte bestemt har problemer med sanitet og vand er Zambia en del hårdere ramt.

Jeg er skam udmærket klar over, hvordan mobiltelefonkulturen fungerer i den tredje verden, jeg har studeret den i årevis, inklusive kollektive telefon-køb og mikroøkonomien omkring "udlejning" af mobiltelefon-tid. Og vi er HELT enige om at adgang til digitale informationsressourcer er en essentiel driver i udviklingen for tredjeverdenslande.

Men i dette specifikke tilfælde handler det om, at Zuckerberg og co. har lavet en smartphone-app, der giver gratis adgang til Internet og har lanceret den i Zambia. Problemet med dette er 1. at Smartphone-udbredelsen (modsat alm. mobiltelefoner) i Zambia er nærmest ikke eksisterende, selv når det gælder kollektive smartphones. 2. At kostprisen på en smartphone i det land i Afrika med næstlavest købekraft stadig er for høj, selv hvis man laver et kollektivt køb. 3. Men hvad værre er, så er der stort set ingen brugbar data-dækning i Zambia, så selv hvis alle de ovenstående betingelser var på plads, ville det ikke nytte noget, før en bedre mobil infrastruktur var på plads.

Post-kolonialisme indenfor Information Studies er det studieområde, hvor vi netop studerer fejlopfattelser af tredjeverdenslandenes teknologiske behov fra den vestlige verden. Til Mathias vil jeg sige, at hele dette studiefelt konkluderer énstemmigt, at det netop er en vestlig (fejl-)opfattelse, at vores teknologi kan hjælpe deres behov. Der er kæmpe kulturkløfter, der skal overvindes, før teknologibrugen kommer i nærheden af at være så stærk en driver, som den har været i vesten. Det er det sidste, vi alle ønsker, men post-kolonialisternes (og mit) argument er, at hensyntagen til kultur og behov i den enkelte befolkning giver en langsommere, men mere sikker og holdbar teknologi-implementering. Ellers ender man i situationer som min professor Ramesh Srinivasan, der studerede mobilbrug i Papua New Guinea, hvor en række donerede mobiltelefoner endte med at blive brugt som lommelygter.

Der sker rigtig meget positivt i Afrika generelt på IT-fronten lige nu. Udfordringen er at få alle med. Og det sker ikke ved at give Zambianere adgang til en teknologi, der ville være bedre brugt i nabolandet Tanzania, hvor der rent faktisk er infrastruktur til at bruge den, og hvorfra firmaer selv kan skabe vækst og brede sig ind i Zambia. Zambia har først og fremmest brug for sanitet og rent vand, ikke mindst så indlæringsevnen bliver bedre hos skolebørn, sådan at den næste generation kan skabe den digitalt drevne vækst, vi gerne ser.

Men for at det skal ske er vi nødt til at forstå, at det ikke sker på vestlige vilkår, men på Zambias. Og det er præcis disse vilkår, Internet.org og Zuckerberg helt åbenlyst ikke har sat sig nok ind i, fordi de formentlig blot har konsulteret med nogle enkelte rige magthavere i landet.

Igen: Jeg har stor respekt for projektet, og mener generelt, det er den rigtige vej at gå. Derfor ærger det mig netop, når det bliver gjort hovedløst og uden at konsultere den fagkundskab, der findes i bla. post-koloniale teknologistudier.

Alle disse ting kunne i princippet have været med i min Politiken-klumme. Men jeg har kun 3900 tegn at boltre mig på.

  • 3
  • 0
Georg Strøm Blogger

Du har produceret den længste kommentar, jeg nogensinde har fået til et debatindlæg. Den giver indtryk af, at du gerne havde set at Zuckerberg havde spurgt nogle af dem der arbejder med postkolonialisme, der hvor du studerer. Det burde have været med da du skrev i Politiken.

Lad mig tage fat på nogle af dine konkrete punkter. Zambia er beskrevet som et rigt land med mange fattige. Den beskrivelse passer godt på Filippinerne og i øvrigt på en hel række udviklingslande. I den type lande er adgangen til viden afgørende for politiske ændringer. Viden er også nødvendig, hvis beboerne på landet selv skal kunne gøre noget for at forbedre deres vandforsyning, uden at andre skal styre processen.

Zambia har ligesom Filippinerne en høj økonomisk vækst. Det der er for dyrt i dag, kan blive overkommeligt i løbet af få år. Den udvikling har jeg set på Filippinerne. Det er heller ikke afgørende at teknologien er tilpasset til en bestemt kultur, mennesker vælger det de kan bruge og tilpasser det til deres egne formål.

Lad os så se hvad det egentlig er, Zuckerberg har givet penge til. Det er ikke bare et projekt til Zambia. Det er et projekt som kan udbredes i mindre udviklede områder over hele verden.

Han har fået lavet en app, som giver adgang til en begrænset række services på Internettet, uden at skulle betale for datatrafikken, og får aftaler med teleselskaber, så de vil støtte den. Det gør at langt flere får råd til at søge information på Internettet, samtidig med at der ikke er risiko for at dem der ellers ville købe et dataabonnement, vil bruge den gratis service. Det er en forretningsmodel for bistand der kan fungere.

Her er så det punkt Morten, du kunne have skrevet om. Hvem skal bestemme hvilke services der skal inkluderes? Kan en regering presse et teleselskab, så der ikke bliver adgang til et debatforum hvor modstandere af regeringen diskuterer? Skal der være adgang til hele Facebook, der ofte bliver brugt til at holde kontakt med familie andre steder? Det er ironisk, hvis app'en ikke giver adgang til Facebook.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen