Hvorfor kan internationale studerende ikke få relevante studiejobs?

It-studerende er priviligerede. Ikke nok med at de studerer noget utroligt spændende, har de også større chance for at finde et job, både under og efter uddannelsen. Studiejobs, som henvender sig til it-studerende, plejer desuden at være studierelevante.

Når it-jobs i mindre grad røres af økonomisk krise, fristes man til at opfordre enhver og deres mormor til at lære at programmere, da det må medføre jobgaranti. Enkelte virksomheder opfordrer tilmed samtlige ansatte til at lære programmering.

It-studerende er priviligerede, men nogle er mere priviligerede end andre. Dem med lange uddannelser får mere i løn, end dem med korte uddannelser.

Men der er en helt anden faktor, som er blevet gradvist mere betydningsfuld, når man søger et studierelevant job under uddannelsen, og det er sproget.

Københavns Universitet kunne i år blære sig med at have 50 procent internationale fuldtidsstuderende (33 ud af 66) optaget på kandidatuddannelsen i datalogi, tre år efter den blev markedsført som en COME-uddannelse. (COME står for Copenhagen Masters of Excellence, og det undrer mig at der ikke er gået mere inflation i titlen endnu.)

De har alle en afsluttet bachelorgrad i datalogi eller lignende, og alligevel har flere af dem jeg har snakket med sendt 10-20 ansøgninger ud, før de får svar. Når de endeligt får svar, finder virksomhederne først ud af at sproget er en barriere efter jobsamtalen er skemalagt eller afholdt.

Jeg vil nu tillade mig at spekulere over mulige årsager:

A: Ansøgningerne rammer måske ved siden af. Måske ved internationale studerende ikke hvordan man henvender sig til danske arbejdsgivere.

B: Ansøgernes kvalifikationer er måske for lave. Selvom de har en bachelorgrad og har fået plads på et dansk universitet, er standarden så højere i Danmark? (Vi ved jo alle sammen at dataloger ikke kan programmere, så skulle det være anderledes for internationale dataloger?)

C: Virksomhederne som ansøges har ikke kultur for at tale engelsk, og selv hvis de har, er mange af de små opgaver, man sætter studentermedhjælpere til, nogle som kræver, at man taler dansk.

De internationale studerende fra DIKU, som jeg har spurgt, har enten haft deres studiejob med i baggagen, fået det igennem deres netværk på studiet eller haft heldet med sig. Præcis hvad som karakteriserer arbejdspladser, som er venligt stillede over for internationale kandidatstuderende, er mig stadig en gåde.

Kunne din arbejdsplads håndtere en engelsktalende medarbejder på deltid?

2012-10-12 14:44 rettelse: Artiklen handler ikke om udvekslingsstuderende, som overskriften antydede, men om internationale fuldtidsstuderende.

Simon Shines billede
Simon er tidligere studieblogger på Version2, har læst datalogi på DIKU og et enkelt år økonomi. Han arbejder som FinTech-udvikler og er ved at starte et detektivbureau. Han kan godt lide funktionsprogrammering, oversættere, webudvikling og brætspil.

Kommentarer (10)

Troels Arvin

I det kontor, hvor jeg arbejder, har vi (med god succes) en polsk studentermedhjælp. Det er en virksomhed, hvor man er vant til at arbejde internationalt, så ingen undrer sig over dét.

Men måske der er nogle formalia, der besværliggør den slags; blot antagelsen derom kunne være en stopklods.
Er der mon et mønster i, at de studerende, du taler om, kommer fra lande uden for EU?

Frithiof Andreas Jensen

Det kunne også väre at der ikke er nogen reelle jobs? Måske vil man hellere "Vente på Den Rigtige Kandidat" - d.v.s. man venter på at de färdiguddannede kommer i aktivering!?

PS: De 10-20 ansögninger er ingenting. Det er i dagens danmark helt normalt at potentielle arbejdsgivere ikke gider at bekräfte modtagelsen eller sende et afslag i rimelig tid.

Simon Shine Blogger

I det kontor, hvor jeg arbejder, har vi (med god succes) en polsk studentermedhjælp. Det er en virksomhed, hvor man er vant til at arbejde internationalt, så ingen undrer sig over dét.


Det er også mit indtryk at mange it-virksomheder anvender engelsk ekstensivt, men hvis hverdagen skal omlægges til engelsk på en konsistent måde, og måske kun nogle af dagene, kan det måske være for omstændigt.

Er der mon et mønster i, at de studerende, du taler om, kommer fra lande uden for EU?


Nej, det har været folk fra Rumænien og Spanien.

Det kunne også väre at der ikke er nogen reelle jobs? Måske vil man hellere "Vente på Den Rigtige Kandidat" - d.v.s. man venter på at de färdiguddannede kommer i aktivering!?


Det tror jeg ikke på. Studentermedhjælpere er en god måde at finde fremtidige ansatte. De ansættes ved lav risiko (få timer, naturligt tidsbegrænsede), man kan altid vælge om man vil tilbyde en fast stilling bagefter, og i mellemtiden er studentermedhjælperen blevet oplært.

PS: De 10-20 ansögninger er ingenting. Det er i dagens danmark helt normalt at potentielle arbejdsgivere ikke gider at bekräfte modtagelsen eller sende et afslag i rimelig tid.


Men også for it-jobs?

Mark Gray

Jeg arbejder selv i virksomhed hvor flere medarbejdere ikke snakker dansk. Det fungerer udmærket, dog er det altid en lidt sjov oplevelse at skulle finde ud af hvilket sprog som skal bruges når man f.eks. tager telefonen eller deltager i et møde.

Jeg kunne dog godt forestille mig, at ikke-dansk-sprogede studerende ville have det svære ved at få et job end en dansk-talende. Det tæller i hvert fald nedaf, hvis der er to lige kvalificerede kandidater og kun én af dem taler dansk.

Michael Niebuhr

Min kommentar falder lidt udenfor kategori, måske, men jeg har bemærket, at opslag for studiejobs ofte er nærmest identiske med almindelige jobopslag. De forventninger der opstilles, er de samme, og det gælder især teknisk kunnen (f.eks. C#, .net, MySql, Visual Studio, DB2, eller hvad det nu kan være). I realiteten er virksomhederne sikkert tilfredse med meget mindre, end de slår op, fra en studerende, og indstillet på, at det tager lidt tid at komme i gang. Men det fremgår sjældent.

Rune Hillebo Wiinberg

IT branchen er vel ramt af samme konjunkturudsving og tendenser som præger resten af arbejdsmarkedet. I perioder er der mange jobs (og studiejobs) i andre perioder få. Jeg husker selv fra min tid på DIKU hvordan it-branchens tilstand (og dot com boblen) direkte kunne aflæses af antallet af studiejobopslag på tavlerne. Jeg tror personligt at årsagen er følgende:
1. Virksomhederne er generelt trængte. Studiejobs (interessante/velbetalte) hænger p.t. ikke på træerne.
2. Dansktalende studerende har større sandsynlighed for, at have lokale relationer de kan trække på i jobsøgningen (læs som: blive anbefalet).
3. Selvom det formentlig sjældent er nødvendigt at kunne tale dansk, kan det være den afgørende kvalifikation i et marked, hvor der ikke mangler ansøgere.

Troels Liebe Bentsen

Jeg ved ikke helt hvor de internationale studerende leder efter job, da det ikke lige frem er fordi vi vælter i ansøgninger fra internationale studerende når vi laver opslag.

Som udgangspunkt er det vi søger folk der har kode erfaring gerne på hobbieplan, da det er vores erfaring at man skal have kodet før man starter på studiet for nogensinde at bliver god til det.

Job opslaget er her, som gerne må deles:

http://www.it-kartellet.dk/about/uk-job

Anders Falck Tindborg

Nu har jeg ikke selv ernæret mig som koder, men sysadmin. Jeg undrer mig over, at en datalog uddannelse er en pinedød nødvendighed for at blive en dygtig programmør i et højniveau sprog.

Nu er jeg kun selv datamatiker, men det er da lige netop hvad de fleste med den uddannelse i bagagen ender som - nemlig koder. I min verden er det sgu den praktiske erfaring efter studiet, hvor man først lærer hvad det vil sige at være it-mand.

Langt de fleste udviklerjobs i DK kan da besættes af en dygtig datamatiker.

Jeg ved selvfølgelig godt, at man først bliver rigtig hård til algoritmer med en større matematisk forståelse, men er det virkelig nødvendigt?

Simon Shine Blogger

Jeg ved ikke helt hvor de internationale studerende leder efter job, da det ikke lige frem er fordi vi vælter i ansøgninger fra internationale studerende når vi laver opslag.


Jeg er glad for at høre når flere siger, at det da ikke skulle være et problem at være international studentermedhjælper i givne virksomheder. Det er bekræftende for mistanken om at de måske bare kigger de forkerte steder efter jobs. Hvis man skal dele it-studerende op i dem som allerede har nok kompetence og mod til at udfylde rollen som programmør, og dem som hellere vil have altmulig-jobs, kunne jeg forestille mig at internationale studerende stod dårligere i den sidste kategori.

Jeg ved selvfølgelig godt, at man først bliver rigtig hård til algoritmer med en større matematisk forståelse, men er det virkelig nødvendigt?


Jeg synes at kommentaren er lidt ved siden af emnet. Nej, jeg synes heller ikke at man behøver en universitetsuddannelse for at blive programmør. Men jeg synes, selvfølgelig, at man skal gøre det man føler er nødvendigt for at have en konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet, enten ved at tage en længere uddannelse eller ved at være tidligt karriereorienteret.

Tommy Schouw

I den virksomhed jeg arbejder i, har vi nu endelig fået ansat en dansk studentermedhjælp. De forrige 6 var alle udenlandske, p.t. har vi 3 lithauiske studentermedhjælper ansat og en enkelt dansk.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer