Gæstebloggen

Ingen milliardgevinst i grunddata uden en offentlig strategi

Frie grunddata udgør et milliardpotentiale for samfundet, og det private erhvervsliv skal bare i gang med at høste frugterne, lyder det fra flere sider. Men en offentlig strategi for, hvordan vi skal bruge de kæmpe datamængder, er afgørende for at komme i mål med gevinsterne.

Regeringen gav i januar i år de offentlige grunddata frie, og alle er enige om det store potentiale. Regeringen og KL peger selv på, at samfundsgevinsten i de frie grunddata vil være 800 millioner kroner om året. Europa-Kommissionen har tidligere vurderet, at erhvervslivet i Europa kan opnå økonomiske gevinster for 140 milliarder euro hvert år. Og en finsk undersøgelse har vist, at små og mellemstore virksomheder har en 15 procent højere vækst i de lande, hvor offentlige geografiske data er frit til rådighed.

Hvordan skaber data varig værdi?

Men hvordan skal de enorme summer forløses? Hvor skal man starte for at få del i datamilliarderne, vil mange virksomhedsledere nok spørge. De har hørt, at dataene kan spare dem for administration og udgifter og hjælpe dem til at udvikle nye produkter, træffe bedre beslutninger og i det hele taget drive vækst og innovation. Men mange bliver nok også forpustede af de overvældende datamængder. Virksomhederne er blevet lukket ind i et veritabelt data-eldorado – men uden helt at vide, hvordan de udnytter mulighederne og omsætter dem til noget, der bringer egentlig værdi.

Man har med andre ord åbnet Kong Salomons miner for virksomhederne uden at udstyre dem med hverken spand eller skovl til at indsamle rigdommene.

Hos Eniro bruger vi f. eks. offentlige data på vores B2B-søgetjeneste Proff, hvor virksomheder kvit og frit har adgang til virksomhedsinformationer, nøgletal og bestyrelsesoplysninger – information som tidligere kun var tilgængeligt mod betaling hos det centrale virksomhedsregister.

Efterlysning: Offentlig datastrategi

Eksemplet med de frie virksomhedsdata repræsenterer kun én realiseret promille af potentialet i disse grunddata, og det skyldes ganske enkelt, at Staten mangler en klar strategi og køreplan for, hvordan man gør data tilgængelige for danske virksomheder, så det bliver helt naturligt at drage nytte af disse i den daglige drift. Der skal være mere plug-and-play, hvis vi skal nå i mål og realisere det fulde potentiale.

De frigivne data var et vigtigt første skridt. Nu går vi ind i næste fase, hvor det handler om tilgængelighed og kvalitet: Her har det offentlige en vigtig rolle. Hvilken slags viden kan dataene give? Hvilken infrastruktur og hvilke systemer understøtter bedst adgangen til dem? Hvordan sikrer man opdatering og kvalitet i dataene? Hvilken datakilde kan man betragte som grundkilden til hvad? Hvordan opdeler man data, så de er nemme at finde rundt i? Hvordan formidler man bedst selve denne vejledning til virksomhederne, så de hurtigt og uden problemer kan komme i gang?

Kort sagt skal der laves en strategi og en køreplan for, hvordan erhvervslivet kan få glæde af grunddataene. Skal erhvervslivet høste de store gevinster, så skal deres behov tages med i betragtning i form af kvalitetsforbedring og modernisering af indhold. Uden dette vil de travle medarbejdere i virksomhederne formentlig møde datamuren – og grunddataene vil ende som en million stumper i et samlesæt, der aldrig bliver sat sammen og taget i brug.

Den fri adgang til grunddata udgør et stort potentiale. Men hvis drømmen om den store samfundsgevinst skal nås, skal vi rette øjnene mod tilgængelighed og kvalitet – og det gør vi bedst gennem et målrettet samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige, hvor kompetencerne i hver lejr udnyttes til fælles bedste.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Alex Langberg

Man burde sørge for at få implementeret standardiserede REST og måske SOAP API'er på alting. Måske endda samlet et centralt sted, så man hurtigt kan få et overblik over, hvilke data det offentlige stiller til rådighed. Det ville også kunne give inspiration til nye forretningsideer.

Et fantastisk eksempel er Kortforsyningens API. Muligheden for at slå adresser og andre geodata op, bliver hurtigt dyrt for virksomheder, især fordi løsninger fra fx Google har en startpris på $10.000 årligt. Det er måske en fin investering for større firmaer, hvor kort er en central del, men det knækker hurtigt nakken på startups.

  • 0
  • 0
#2 Peter Nørregaard Blogger

De beregnede potentialer virker ganske rigtigt meget store. Måske er der gået for meget regneark og for lidt reelt kendskab til området i den.

Men hvis grunddata er råolie så er statens rolle pt. at være en oliebrønd. Med den kommende fællesoffentlige datafordeler vil distribition af råolien også være løftet i offentligt regi.

Raffinering og produktudvikling er til gengæld markedets opgave. Med lidt kendskab til hvor få midler og incitamenter, der egentligt er til løbende udvikling af services (og særligt brødløse services som gratis data) så er der ingen tvivl om at opgaven da også vil kunne løses meget mere agilt og med øje for produktnicher af entreprenører og etablerede virksomheder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere