Infrastruktur uden IT

Den første sætning der møder en, når man læser aftaleteksten om dagens politiske studehandel er:

"Bred aftale om infrastruktur for mere end 160 mia. kroner vil samle Danmark frem mod 2035"

At aftalen er "bred" betyder bare at det er et kludetæppe fyldt med jyske kompensationsmotorveje og andet kommunalt valgflæsk.

Men hvis vi kigger et års tid bagud, handler den "infrastruktur" der har "samlet Danmark" det seneste år, ikke om at plastre landskabet til med yderligere asfalt, tværtimod næmest.

Derfor et lille "crowdsourcing" experiment:

Statsministeren sender en SMS til det fjerneste hjørnekontor: "Jeg skal bruge et udkast til en bred aftale om 80 mia til digital infrastruktur der vil binde Danmark bedere sammen frem mod 2035 inden frokost imorgen!"

Hvad svarer I ?

Kan I overhovedet bruge så mange penge fornuftigt ?

phk

Kommentarer (56)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Yoel Caspersen Blogger

Allerførst: Nej, vi kan ikke på nogen rationel måde bruge 80 mia. offentlige kr. på digital infrastruktur. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og den største hurdle ser p.t. ud til at være udbygningen af fibernettene, som markedet fint klarer uden større indblanding fra statens side.

Men hvis jeg skulle pege på noget, der kunne give mening, ville det være følgende:

  1. Ansæt udviklere, der kan udvikle software til det offentlige, i offentligt regi - og udgiv kildekoden som Open Source, så man ikke skal gå over åen efter vand. Opsæt KPI'er for de pågældende udviklere, som belønner kvalitetskode og straffer dårlig kode.

  2. Tag et seriøst kig på, om vi kan gøre det mere attraktivt at drive og anvende danske datacentre, der overholder EU's persondataregler. En blanding af pisk og gulerod kunne være på sin plads, fx kan man melde klart ud, af AWS ikke er foreneligt med persondata i EU, og man kan droppe eventuelle tåbelige regler, der måtte stå i vejen for at udnytte spildvarme fra datacentre.

Der er dog ikke noget af det ovenstående, som umiddelbart kræver flere penge i det offentlige, tværtimod - og mon ikke de 80 mia. kr. ville gøre mere gavn hos de borgere, der til at starte med har finansieret gildet?

  • 42
  • 0
#4 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

For en del år siden blev der på AAU af nogle af mine kolleger lavet en masterplan med fiber til alle. Også på Lars Tyndskids mark. Prisen var overraskende lav. Præmissen var at de ikke skulle graves parallelle rør ned. Det ville bare løfte prisen. Resten kender vi. Alle forsyningsselskaber og andre mente at det kunne de selv bedre end andre. Med deraf flere konkurser. Bla elro. Det har kostet samfundet milliarder er mit gæt. Betalt med vores fælles penge...

Nu er det ved at konvergere men 10 år for at sent.

  • 9
  • 0
#5 Nis Schmidt

Kan I overhovedet bruge så mange penge fornuftigt ?

Okja, sagtens.

Mere alvorligt:

  1. Danske SoMe platforme, kald dem "fjæsnet", "glugger" eller n.a..
  2. Opret: "djøffernes videre uddannelse i IT".
  3. Giv DR en (lyserød) sky, hvor de kan snakke med brugerne,
  4. Giv DataMuseum.dk et hus til bevarelse af "guldalderen i dansk IT".
  5. Udskil CfCS i civile kontorer i regioner/kommuner+1 på borgen.
  6. Lav en offentlig sky til ft.com, hvor vi kan blande os.
  7. Hvis der bliver 10 mio tilbage, så giv mig dem for at holde kæft i 29 år. (Så vanker der måske en vidensdeling, som kan tjene (spare) nogle af pengene hjem igen. ;-)

Har sikkert glemt noget, så fyld bare på!

  • 17
  • 1
#6 Ditlev Petersen

Det [fiber] kommer jo alligevel i løbet af få år, så hvorfor bruge offentlige penge på det?

Jeg tror ikke på, at fiber kommer alle steder. Det er meget svært at forestille sig fiber ført ud til de fjerneste afkroge. Måske kan radiokæder bruges nogle steder. Men selv i dag er der steder, hvor mobiltelefoner bare ikke kan bruges. Der er jo også nogle steder, hvor man helst er fri for at have telemaster stikkende op.

Men hvad jeg ville bruge 80 mia til, det ved jeg ikke. Jeg kan kun finde på andre ting, jeg hellere ville bruge pengene til. Postkasser, biblioteker, sengepladser i psykiatrien, cykelstier, efteruddannelse af lærere (her kan it faktisk lirkes ind) ...

  • 8
  • 1
#7 Bjarne Nielsen

... og mon ikke de 80 mia. kr. ville gøre mere gavn hos de borgere, der til at starte med har finansieret gildet?

Givet at beskatning og fordeling i Danmark hovedsageligt består i at tage fra lønmodtagere som tjener 50k over medianen og give til lønmodtagere som tjener 50k under, så har du givetvist ret. Det har vist mere at gøre med at positionere sig godt til næste valg end noget andet.

Læg dertil, at vi igennem årtier har gravet os længere og længere ned i en efterspørgselskrise, og det er gået så vidt, at man skal betale andre for at tage imod ens penge, selv i kortere tid, og der ikke ligefrem er et voldsomt infrastrukturmæssigt efterslæb, hverken i den IT-frie plan eller luftkastellerne med IT i, så nej. Men selvfølgelig vil IT folk også have en bid af kagen, for hvis andre skal smøres, så skal vi også!

Der er derimod rigtigt meget brug for at få stoppet sorte aktiviteter, og få dem konverteret til grønne. Og mon ikke det bl.a. kommer til at koste en smule eller to i ekspropriationer (sjovt nok vil mange folk kompenseres for at stoppe med deres samfundsskadelige virksomhed!)? Men selvom hullet forlængst er dybere end vi kan se en vej op, så er der ingen appetit på at stoppe med grave (i hvertfald ikke uden at blive fuldt kompenseret og lidt til, for det, som man kunne have beriget sig på fremtidens og fællesskabets bekostning).

Eller man kunne tage fra de virkeligt rige (hint, de er ikke lønmodtagere) og give til dem, som virkelig har brug for det (hint, de er heller ikke lønmodtagere, og der er næppe mange IT folk imellem). Emperien viser, at det - og kun det - giver vækst (og det gør flere skattelettelser eller smuthuller eller udsultning af kontroller, som man af ideologiske årsager er imod, slet ikke, tværtimod). Hvad der er snusfornuft for kræmmere og husmænd er sjældet godt for samfundet som helhed ... men det er godt nok svært at overbevise kræmmere og husmænd om det.

Se dog den grønne kommentar ovenfor, for vækst er ikke bare vækst og al vækst er ikke nødvendigvis lykken.

  • 8
  • 5
#9 Jacob Larsen

Det er faktisk ikke de fjerneste afkroge eller Lars Tyndskids mark der er problemet

Ja det er også min oplevelse. Mine forældre bor lige omkring Lars Tyndskids mark, men de har haft fiber i en del år efter hånden. På den anden side boede jeg indtil for et par år siden i Aalborg Midtby, og der var der i hvert fald ikke udsigt til at få fiber lige foreløbig. Det fik jeg så da vi flyttede lidt væk fra midtbyen. Hvis de er heldige inde i midtbyen, så er der nogen der smider noget fiber ned nu hvor den er gravet op igen igen. Men det har der jo ikke været hidtil, og Norlys vil jo nok ikke konkurrere med deres eget COAX net derinde.

  • 13
  • 0
#10 Christian Nobel

Hvis de er heldige inde i midtbyen, så er der nogen der smider noget fiber ned nu hvor den er gravet op igen igen. Men det har der jo ikke været hidtil.

Det findes nu nogen steder, men det er nok kun der hvor der har været større byggerier/renoveringer det er tilfældet.

Min fornemmelse er at der er rigtig mange byområder, og også forstadskvarterer som kommer til at vente rigtig mange år på en ordentlig forbindelse - eksempelvis kan jeg i en provinsby ikke få fiber, selv om der kun er 420 meter (ad føringsvej) til den nærmeste central.

Til gengæld kan jeg godt få fiber i mit sommerhus!

  • 12
  • 0
#11 Malthe Høj-Sunesen

som markedet fint klarer uden større indblanding fra statens side.

Var det ikke med statens liberalisering af energimarkedet, som lod de tidligere offentligt drevne elselskaber bruge deres betydelige pengekasser, at vi så de første større investeringer i fibernet til private brugere? Markedet klarer sig velnok fint i dag, men jeg tvivler på at markedet var så langt hvis det ikke var for den oprindelige trang til at smide penge efter at grave fiber ned.

  • 3
  • 0
#12 Morten Hansen
  • Lav en "DK App-store" for offentlige systemer, hvor ansvarshavende var tvunget til at kigge, før de begyndte at starte nye projekter.
  • kortlæg hvor mange administrative funktioner der bruger Excel som sit primære værktøj.
  • lav et centralt register over samtlige systemer der bruges af offentlige instituioner og myndigheder, og sammel dem i klynger af buisness-grupperinger
  • Jeg mener i Norge eller Sverige bruger alle ministerier det samme CMS - med /x-ministeriet som den eneste forskel (og måske farvesammensætning). Det ville også på sigt spare mange penge, når internationale organisationer sætter nye standarder for tilgængelighed.
  • 12
  • 0
#13 Morten Hansen

Undersøg hvor mange databaser der anvendes i det offentlige, som kan erstattes af open-source. Der findes sikker utallige stjerne dyre licens-aftaler med big O eller big Blue som med lidt god vilje kunne erstattes af bl.a. PostgreSQL.

  • 10
  • 0
#14 Henrik Knopper

Normalt er jeg stor fortaler for at så mange opgaver som muligt skal udføres af folk / firmaer der kan stilles til ansvar for kvaliteten af det leverede, men privatiseringsbølgen i 90'erne og 00'erne var absolut ikke gennemtænkt.

Så min liste ville bl.a. indeholde * (Gen-)etablering af statslige og fælleskommunale datacentre * Insourcing af driften * Insourcing af al styring og arkitektur * Styrkelse af datatilsynet - både mandskab og mandat

Men ak, selvom man forestillede sig etablering af 3-4 offentlige fuld-service providers med eget datacenter som kunne konkurrere indbyrdes for at sikre bare lidt udvikling og nytænkning, så ville det være meget, meget svært at bruge mere end 10 mia.

  • 19
  • 0
#17 Yoel Caspersen Blogger

Hvordan skulle sådanne KPIer være udformet?

Et hurtigt, ikke-gennemtænkt forslag:

Hver udvikler tildeles en grundløn. Dertil oprettes en månedlig bonuspulje af en vis størrelse, hvoraf en del uddeles til udviklere, der finder (og retter) signifikante fejl i andre udvikleres publicerede kode - man kan vel kalde det en slags intern bug-bounty. Den resterende del af bonuspuljen fordeles mellem alle udviklere, dog med en fordelingsnøgle, der reducerer bonus for udviklere, der laver mange fejl, og øger bonus for udviklere, som laver færre fejl.

Det fungerer selvfølgelig kun, hvis der er tale om et velfungerende, kompetitivt miljø i udviklerstaben, og udviklerne i øvrigt motiveres af penge. Det kan eventuelt krydres med "bløde" tiltag som kåring af "Månedens bounty hunter" eller noget i den stil.

  • 2
  • 10
#18 Christian Nobel

Hvordan skulle sådanne KPIer være udformet?

Måske man skulle ændre tankesættet lidt fsva. det at være udvikler.

Det er ingen naturlov at en programmør skal have en løn som er mange gange højere end en sygeplejeske eller pædagog (tværtom kan man hævde), jeg vil tro at hvis man gjorde det offentlige attraktivt med en rimelig løn (men den behøver ikke være astronomisk), gode arbejdsvilkår (bla. ud fra at 35 timers kvalitetsarbejde om ugen som regel er bedre end 70-timer-vi-er-år-så-meget-med-i-overhalingsbanen), gensidig sparring og respekt, samt en anerkendelse af at man faktisk laver noget godt for samfundet, så kunne det være en model

Hvis man så også parrer det med en attraktiv seniorpolitik, og mulighed for deltid, vil jeg mene man kunne komme et langt stykke, og man ville undgå folk der går ned med stress mv.

  • 18
  • 2
#20 Martin Dahl

borger.dk og relevante subdomæner skat.borger.dk, sundhed.borger.dk osv. skal være eneste offentlige point of contact.

Soleklar centraliseret autoritet.

Services som skat, sundhed, vaccinepas, kørekort osv. transitioneres til *.borger.dk

Alle software-leverancer til det offentlige skal overgå til at være open source.

Alle produkter er tilgængelige i git formatet på repo.borger.dk, hvor gældende produktionsversioner skal kunne findes.

Alle disse services skal først og fremmest fungere head-less under api.borger.dk, hvor en total træstruktur bringer transparens over de samlede services og deres leverandører.

Alle disse services tildeles frontend under borger.dk og subdomæner.

Og hvad med virksomheder og deres relaterede services? Der er altid en borger i en virksomhed eller bag et request, så yes: virk.borger.dk.

De 80 mia. benyttes til at etablere de nødvendige services, styregrupper til støtte om omlægningen, support til udviklingsmodellen, seperate bug-hunting og evaluerings programmer.

For de 80 mia. får vi refaktureret vores neanderthal infrastruktur, og en fælles demokratisk indsigt og tilgang til hvad staten er og hvad borgere kan.

Undersøg hvorledes forskudsskat beregnes?

git clone repo.borger.dk/skat/fs

eller

POST en eksempel json til forskudsskat.skat.borger.dk

De 80 mia. tjener sig rigeligt ind over de kommende dekader, når næste generation af digitale borgere, med væsentlig mindre friktion, færre monopoler og langt større transparens, fortløbende kan udvikle og forbedre både det digitale samfund og services samt den kødlige virkelighed for hinanden.

  • 29
  • 0
#21 Torben Mogensen Blogger

Efter min mening skal infrastruktur tilhøre staten, men drift og vedligeholdelse kan i mange tilfælde udliciteres til private aktører. De fleste veje tilhører f.eks. staten, men de kan godt hyre private til at lappe asfalten og skifte pærer i vejbelysningen.

Det samme bør gælde den digitale infrastruktur, f.eks. NemID. De fleste statslige onlinetjenester kræver login med NemID, så det kan bestemt klassificeres som essentiel infrastruktur. Så staten bør lave en offentligt ejet open-source løsning, der kan erstatte NemID. Driften kan godt outsources, men staten skal med kort varsel kunne flytte denne drift til en anden udbyder, f.eks. hvis udbyderen ikke overholder GDPR eller at der er manglende datasikkerhed. Det kræver ejerskab af software og data.

Da alle danskere er forpligtet til at have en NemKonto, bør denne også være i statslig regi. Det skal ikke koste noget at have en sådan konto eller have penge stående der, og banker skal være forpligtede til at tilbyde gratis overførsler til/fra denne konto til kundernes bankkonti. NemKonto behøver ikke at kunne bruges til at betale regninger (udover måske restskat og offentlige ydelser).

Groft sagt: Hver gang staten forpligter borgerne til at bruge særlige tjenester (eller gør alternativerne unødigt bøvlede), bør staten eje disse tjenester. Så man kan bruge en del af de 80 Mkr til at udvikle open-source alternativer til f.eks. NemID og NemKonto eller købe systemer og data af de nuværende udbydere (og så gøre koden offentlig).

  • 36
  • 0
#22 Troels Arvin

Nogle af pengene ville jeg bruge på at give incitament til at få IPv6ificeret offentlig IT. Mål: At få frigjort en masse IPv4 adresser og få samfundet gjort mindre afhængigt af IPv4.

IPv4 tilstandens kroniske mangel på routeable adresser hæmmer IT-udviklingen og bidrager til, at amerikanske mastodonter sidder tungt på cloud. Og når cloud'en er så amerikansk, betyder det, at mange danske organisationer ikke kan benytte cloud i situationer, hvor det ville være gavnligt.

IP adressemanglen gør også, at der er opstået meget komplicerede NAT arkitekturer ude i det danske IT-landskab. Jeg sidder selv og skal forsøge at bidrage til at løse problemer i et setup, hvor organisationer i forskellige dele af landet skal kunne udveksle data på hensigtsmæssig vis. I den sammenhæng har vi sager, der trækker ud i måneder, bl.a. fordi det er så komplicet at hitte ud af, hvad der foregår i multiple led af NATIngs.

Incitamentet kunne være, at man får betydelige pengebeløb til at renovere et site eller et større system, hvis det som del af projektet indgår, at det bliver fuldt funktionsdygtigt på IPv6. Lur mig, om sådanne moderniseringsprojeketer ikke også ville kaste af sig, at en del end-of-life installationer rundt omkring som sideeffekt ville blive udskiftet.

  • 4
  • 2
#25 Johnny Olesen
  • 0
  • 12
#26 Povl H. Pedersen

Find et vilkårligt statslig IT projekt til 20-30 mia, kald det infrastruktur. Sæt deadline til 2025. Og wupti, så er der brugt 80 mia inden 2035, uden at der er leveret noget brugbart. Måske er der så ISDN til alle ? For det var standarden da man lavede de første planer for 20 år siden.

  • 7
  • 2
#28 Anders Vind Ebbesen

Hver udvikler tildeles en grundløn. Dertil oprettes en månedlig bonuspulje af en vis størrelse, hvoraf en del uddeles til udviklere, der finder (og retter) signifikante fejl i andre udvikleres publicerede kode - man kan vel kalde det en slags intern bug-bounty. Den resterende del af bonuspuljen fordeles mellem alle udviklere, dog med en fordelingsnøgle, der reducerer bonus for udviklere, der laver mange fejl, og øger bonus for udviklere, som laver færre fejl.

Denne form for incitament struktur matcher i nogen grad det, som gælder for det offentlige i dag. Man kan kalde det "nulfejlskulturen".

Det skaber mange problemer, hvor den mest oplagte er måden det paralyserer organisationen på to forskellige måder:

1) Du ønsker ikke at træffe nogen beslutninger, som kan henføres alene og direkte til dig. Når du mødes med folk i det offentlige er der altid 5+ deltagere, fordi ansvaret skal smøres ud. En chef skærer aldrig igennem, men afventer en indstilling fra sine underordnede. Den underordnede kan sige "jeg traf ikke beslutningen, jeg fremlagde blot tingene", mens chefen kan sige "jeg traf beslutningen, men jeg fik forelagt det forkerte grundlag". Ved større beslutninger sørger man også for at bruge 1+ mio. på ekstern konsulentbistand, således at man kan sige, at det var den eksterne rådgivning der var mangelfuld, hvis det senere viser sig, at der er blevet truffet en "forkert" beslutning. (Og hvordan afgør man i øvrigt, hvad der er en "forkert" beslutning?)

2) Kommer du ind som ny et sted i den offentlige sektor og kan du se, at det går galt (at deadlinen om 4 måneder f.eks. overhovedet ikke kan nås) er det smarteste at gøre at gøre absolut ingenting. Begynder du at ændre på tingene, så vil overskridelsen blive tilskrevet din beslutning - din forgænger havde jo sagt, at alt kørte på skinner. Det eneste handlerum du har er den korte panik-periode der opstår lige når det hele er gået galt - her har du mulighed for eventuelt at udpege en ny retning, men igen med risiko for punkt 1.

I en udviklerkontekst ville det kort sagt betyde, at der næsten ikke ville blive skrevet ny kode og ingen ville næsten turde røre ved den gamle - og i så fald kun for at finde små, ubetydelige bugs.

Samtidigt skaber du et incitament for at dække over egne fejl. Det kan være alt fra at slette mails inden en kommission kommer på besøg, til at lave et nyt git repositorie hvor de gamle commits ikke er logget.

Man har vel siden midten af 1960erne forsøgt at måle og belønne udviklerproduktivitet (hvem erindrer ikke IBMs gode idé om at måle produktivitet ud fra KLOCs?), men jeg tror endnu ingen har fundet den hellige gral. Især fordi vi som fag ikke engang er enige om, hvad der er god eller dårlig kode (fra arkitekturastronauterne, der mener en løsning først er perfekt hvis den implementerer samtlige design patterns fra Gang og Four, mens andre mener at det er fint at bruge npm til at inkludere 200 dependencies for at reverse en streng..).

  • 19
  • 0
#30 Yoel Caspersen Blogger

Denne form for incitament struktur matcher i nogen grad det, som gælder for det offentlige i dag. Man kan kalde det "nulfejlskulturen".

Jeg vidste ikke, at man allerede brugte bonusordninger og holdt folk op på deres konkrete performance i det offentlige :)

Som sagt er der tale om et hurtigt, ikke-gennemtænkt forslag. Du er velkommen til at komme med et, der er bedre - men jeg vil dog i parantes bemærke, at bonusordninger generelt fungerer fint i det private erhvervsliv, uden at de partout fører til nulfejlskultur og folk, der gemmer sig i hjørnerne af organisationen.

Man har vel siden midten af 1960erne forsøgt at måle og belønne udviklerproduktivitet (hvem erindrer ikke IBMs gode idé om at måle produktivitet ud fra KLOCs?), men jeg tror endnu ingen har fundet den hellige gral. Især fordi vi som fag ikke engang er enige om, hvad der er god eller dårlig kode (fra arkitekturastronauterne, der mener en løsning først er perfekt hvis den implementerer samtlige design patterns fra Gang og Four, mens andre mener at det er fint at bruge npm til at inkludere 200 dependencies for at reverse en streng..).

Men så er det måske der, vi skal starte: Hvad er det konkret, der adskiller gode softwareprojekter fra dårlige - og de udviklere, som står bag?

  • 1
  • 3
#31 Kristian Rastrup

Du er velkommen til at komme med et, der er bedre - men jeg vil dog i parantes bemærke, at bonusordninger generelt fungerer fint i det private erhvervsliv, uden at de partout fører til nulfejlskultur og folk, der gemmer sig i hjørnerne af organisationen.

Man bruger bonusordninger ja, om de virker er en anden sag. Alle forsøg viser at økonomisk gevinst kun giver bedre resultatet ved 100% manuelt arbejde. Så snart kognitivt arbejde er krævet har det ingen effekt på resultatet.

En skelnen kan man dog lave mellem bonusordninger, der kun belønner, og bødeordninger, der straffer. Bødeordninger er det, der kan drive til en nulfejlskulturen. (her kan bøder forstås både økonomisk og som fyringer eller andre afstraffelser)

Bonusordninger kan modsat føre til gaming af systemet for at fremme bonuser, men uden et bedre resultat (man får hvad man belønner)

Men så er det måske der, vi skal starte: Hvad er det konkret, der adskiller gode softwareprojekter fra dårlige - og de udviklere, som står bag?

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Min teori er at software udvikling er så komplekst at kun en dygtig programmør kan afgøre om det arbejde en anden udvikler har lavet er godt eller ej, hvilket efterlader en ligevidt.

Og Robert Pirsigs bog "Zen and the Art of Motorcycle Maintenance" konkluderer at kvalitet ikke er målbart.

  • 6
  • 1
#32 Yoel Caspersen Blogger

Og Robert Pirsigs bog "Zen and the Art of Motorcycle Maintenance" konkluderer at kvalitet ikke er målbart.

Men ikke desto mindre er vi vel alle enige om, at PHK's Varnish er et eksempel på software af høj kvalitet, mens Polsag med høj sandsynlighed var det modsatte?

Og hvad baserer vi så den opfattelse på - hvis ikke det er parametre, som i sidste ende kan måles?

  • 2
  • 2
#35 Kristian Rastrup

Men ikke desto mindre er vi vel alle enige om, at PHK's Varnish er et eksempel på software af høj kvalitet, mens Polsag med høj sandsynlighed var det modsatte?

Og hvad baserer vi så den opfattelse på - hvis ikke det er parametre, som i sidste ende kan måles?

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det kræver først vi definerer, hvad kvalitet er. Som jeg husker bogen (det er lidt tid siden jeg læste den): Et af dillemaerne er at vi ofte ved når vi står med noget af kvalitet (det behøver ikke bare være software) men vi kan ikke sætte ord på hvad det præcis er der gør en ting af højere kvalitet. Hvad gør at en håndværker laver klamp og en anden lækre ting. Det er den samme uddannelse de har, det er de samme forskrifter og vejledninger. Det er de samme materialer.

Pirsig skelner også mellem 2 forskellige slags kvalitet defineret ud fra motorcykler (det er i titlen): Nogen vil have en motorcykel som de kan skille ad og samle igen og nyde håndværket ved hver del. Andre vil have en motorcykel for at nyde at køre på den og overlader det til mekanikeren af vedligeholde. Og de 2 ting kan godt være modstridende.

  • 2
  • 0
#36 Jens Jönsson

Efter min mening skal infrastruktur tilhøre staten, men drift og vedligeholdelse kan i mange tilfælde udliciteres til private aktører. De fleste veje tilhører f.eks. staten, men de kan godt hyre private til at lappe asfalten og skifte pærer i vejbelysningen.

Nårh, du har så ikke tænkt på at det er derfor at motorvejen over Fyn nu får sit 3. spor, når det ellers har været nødvendigt i de sidste 10-15 år. Og nu bygger man så lidt halvsløjt det 3. spor og der er faktisk allerede et behov for et 4. spor.

Hvor mange veje tror du ovenstående passer på ? Og så har vi ikke engang nævnt busser, tog, broer og færger....

Er det det du vil med et statsligt fibernet ?

  • 3
  • 4
#37 Jens Jönsson

For en del år siden blev der på AAU af nogle af mine kolleger lavet en masterplan med fiber til alle. Også på Lars Tyndskids mark. Prisen var overraskende lav.

Ja, vi er faktisk nogen selskaber, der kan bygge fibernet rigtigt billigt. Men vi skal konkurrere mod de store selskaber, som modtager offentlig støtte til opgaven.

Samtidigt skal vi konkurrere mod nogle store selskaber, som så begynder at grave fiberkabel nr. 2 ned, ved siden af vores, fordi de netop har fået betalt hovedfiberkablet igennem byen af offentlige midler. Det betyder at der så ikke er midler til at ekspandere udenfor by-skiltet, hvilket resulterer i at områder der ikke kan få tilskud, så ikke får, fordi dem der ville grave ned til dem skal konkurrere mod offentlige midler.

Hvis man tror at hele Danmark får fibernet, hvis staten blander sig, så kan jeg oplyse at jeg står i en situation, med hænderne dybt begravet i mulden og oplever det eksakt modsatte..... Jo mere statsstøtte man giver, jo mere er der behov for at give statsstøtte, da det bider sig selv i halen.

  • 3
  • 0
#38 Jens Jönsson
  • 1
  • 0
#39 Jens Jönsson

Re: tomrør og fiber over alt

Fiber ud at alle og samtidigt etablering af tomrør, så er de penge brugt.

Det kommer jo alligevel i løbet af få år, så hvorfor bruge offentlige penge på det? I forvejen er fibermarkedet rødglødende, og det er svært at skaffe kompetente gravefolk.

Og så koster det ikke kr. 80 mia. så det vil være gigantisk spild af penge. Tænk på hvor mange milliarder elselskaberne allerede har brugt på det ? Hvad kunne man ikke have gjort for miljøet og grøn energi for de penge ? Så kunne man overlade fibernet nedgravningen til selskaber som f.eks. Wizer (Gigabit) og undertegnede, der kan grave det ned væsentligt billigere end de store selskaber.

  • 0
  • 1
#41 Nis Schmidt

...så fyld bare på ...

og det blev der så ...

Læs f.eks om "Nationalbanken". Har de "djøffer" ansat der?

Der er ingen nem kur imod selvfedme! Men med fart pengene fosser ud af statkassen for tiden, er der snart ikke råd til betale deres løn? Og så er det osse ligemeget. "Up Yours!", siger jeg bare.

Godt at man har lært at "sætte tæring efter næring", men hvor længe det ska' vare, er der heller ingen der ved ;-)

  • 0
  • 0
#42 Christian Nobel

Problemet er bare at det synes os nørder Christian. Men Hr. og Fru Jensen er ligeglade, bare deres Internet virker og prisen er fornuftig.

Det er jeg sådan set ikke uenig i.

Radiobårne løsninger, som f.eks. din WiFi løsning, hvor der er visuelt sigte fra punkt til punkt, kan sagtens være en god løsning.

Og 5G kan også sagtens være brugbar - men at bilde folk ind at det 1:1 kan erstatte en fiber, et at stikke folk blår i øjnene.

  • 2
  • 0
#43 Henrik Knopper

en ikke desto mindre er vi vel alle enige om, at PHK's Varnish er et eksempel på software af høj kvalitet, mens Polsag med høj sandsynlighed var det modsatte?

Det ved vi faktisk ikke. *) Måske er POLSAG den mest optimale måde at skrive software der understøtter de krav der blev stillet.

I gamle dage var der (implicitte?) krav om så vandtætte skotter mellem sagerne i de enkelte politikredse at det ledte tanken hen på Operascenen i Olsenbanden ser rødt. Det giver nogle forrykte bindinger i al software der skal understøtte sagsbehandlingen.

Ligesådan med prisberegningen i rejsekortet. Den bagvedliggende pris- og zonestruktur er resultatet af mindst 30 års politiske studehandler. Som softudvikler skal man mindst kunne lave løkker der viser Moebius-bånd og helst også kunne diviere med nul.

*) Varnish er god software, hvilket ses af at rigtig mange bruger det - helt frivilligt. Derudover er det god software fordi det løser et veldefineret og afgrænset problem.

  • 7
  • 1
#44 Tine Andersen

Nu har min samlever beskyttet adresse, men han driver også sit meget lille firma fra adressen, det kan man ikke, hvis man har CVR-nummer. Eller rettere nu kan man. Det tog kun et par år.

Men fordi han har adressebeskyttelse, kan han ikke bestille en vaccinedato, han kan godt finde adressen, men nope, den kan ikke godkendes! Så han kan ikke få en vaccinationsdato. :-P

En i min familie har også adressebeskyttelse (af samme grund: De gider ikke stå med navn og nummer bare fordi, de har nogen dot.dk hjemmesider, som ikke engang er frit tilgængelige), jeg går udfra, at personen også vil få problemer, når vedkommende skal bestille vaccinationstider hen i september.

Så, det smarte og dyre, ville jo være at få gamle systemer til at fungere med nyere IT. Personoplysninger fx. Hvad der ikke er tilgængeligt, men som gør at offentlig IT krøller sammen på midten. ISÆR med alle de der Eboks og andre ting.

Mvh Tine

  • 3
  • 0
#45 Tine Andersen

Kan man heller ikke få Rejsekort, hvis man har adressebeskyttelse!

Mvh Tine- Ja, jeg står kun på Robinsonlisten. I gamle dage var det faktisk nemmere: Hvis man ikke betalte til diverse telefonbogsselskaber, så stod man der bare ikke. Det var forresten langt billigere end "hemmeligt nr." som der så stod efter ens navn. :-D

  • 0
  • 0
#46 Morten Nissen

Finder selv ud.

Mere serriøst: IT/digitalisering i danmark har ikke brug for en kæmpe anlægsprojekt. Men der er brug for at det kommer på agendaen politisk. Så brug lidt af pengene på at oprette et EDB ministerium. (Det kan så blive til IT ministerium når vi synes det flyver godt)

  • 2
  • 0
#48 Henrik Dalsager

De penge er hurtigt brugt på infrastruktur.

Hvis vi virkelig vi det der grøn energi, og er ærlige, vil det have størst sandsynlighed for at lykkes hvis det sker skjult.

Vi skal have skiftet alle varmekilder ud med varmepumper, og alle transportmidler med el-drevne køretøjer (evt med brint i energikæden)

Vi vil også gerne hive alle data centre hjem, så vi ved hvor danske cloud data bor, rent geografisk.

Vi skal skifte alle energikilder fra stabile kraftvarmeværker, eller kul/olie baserede værker til vind/sol.

Vi vil få et massivt behov for at kunne styre forbrugernes energiforbrug så elkabler ikke skal smelte i peakload og være overdimensioneret dyre resten af tiden..

Så, alle husstande burde forsynes med en stor energibank, på mindst 500kwh (varmepumpe om vinteren på 15kw giver i 24timer ca 360kwh, en elbil vil dertil skulle lades med ca 20kwh om dagen, nogen mere andre mindre, lig dertil bil nummer 2, ovne, komfurer, etc, )

Så kunne man fra energinet.dk diktere strømforbruget; lad lagre op når solen skinner, eller vinden blæser. Brug strøm fra lageret når kilderne ikke kan følge med.

Det er en del af elinstallationen, og skal sidde før måleren. Lageret ejes og vedligeholdes af staten, omkostninger for borgeren er udelukkende mekanisk installation.

Lagre laves distribueret da det giver meget mere areal til alt det energi der skal opbevares, og som bonus kan man bruge op til et døgn på at reparere på elnettet uden nogen opdager det, da alle har fået en UPS.

Man kunne overveje at bygge det med en choke , så der var beskyttelse mod lynnedslag indbygget.

De 80 milliarder er ikke nær nok til at alle kan være med, så gå efter dem med store svingende forbrug først.

  • 0
  • 1
#52 Søren Steinmetz

at undgå at X leverandører gravede fibre parallelt ned == spild af penge

Det sker så ved hjælp af bredbåndspuljen. Det betyder at nogen får dobbelt fiber, og andre får en rustent søm at trutte i :-)

Problemet her er, at fibernedgravning fra flere leverandører ikke laves i fælles treché (så det med fælles adgang på samme fiber tvivler jeg lidt på).

Har oplevet et gravehold fra et firma nedgrave fiber fra en leverandør, bl.a. til det sted jeg arbejdede på det tidspunkt, og ca 1 uge efter de havde dækket alt til og re-etableret fortorvet, kom et andet hold FRA SAMME FIRMA og pillede alt op igen. De skulle lægge fiberrør for et andet selskab.

Anspurgt svarede de at de ikke måtte arbejde sammen om en fælles treché, men skulle lave fuldt arbejde for hvert firma.

  • 0
  • 0
#54 Jesper Frimann

Den vigtigste infrastruktur vi kan have sidder i hovedet på folk.

Så datalogi i folkeskolen, bedre mulighed for uddannelse for livet ift. IT og obligatorisk efteruddannelse for offentlige ledere i IT.

// Jesper

  • 4
  • 0
#55 Jens Jönsson

Anspurgt svarede de at de ikke måtte arbejde sammen om en fælles treché, men skulle lave fuldt arbejde for hvert firma.

Det må de gerne, det opfordres man til. Det hedder samgravning og sker mange steder. F.eks. har OneFiber og TDC samgravet i Lejre. Så nu har Lejre, kabel-TV fra den lokale antenneforening, samt OneFiber fiber og TDC fiber. I alt 3 kabler ind i hvert hus....

  • 2
  • 0
#56 Søren Steinmetz

Deres svar i 2015/16 var, at det måtte de ikke.

Jeg har senere oplevet samme problematik (eller starter det faktisk med idi..) især når et tidligere monopol i stemmetransport er den ene af parterne.

Glæder mig hvis det er ved at ændre sig, for det er da ressource spild at genopgrave fortov+veje mindre end 14 dage efter de er lukket til.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere