bloghoved rene løhde

IaaS Kapitel 2

Leverandør valg og fravalg

Hvis jeg er i en situation, hvor min infrastruktur er kommet til kort og jeg kigger på cloud, hvilken IaaS leverandør vælger man så? Jeg har ikke noget entydigt svar. Jeg har observationer, som jeg deler her og hvis jeg udtaler mig for kategorisk, så er det ikke en universel sandhed.

Teknologi og leverance afhænger, som så meget andet, af erfaringer med teknologien og leverandøren. Valg kan være styret af kompetencer i egen organisation eller hos organisatorisk tilknyttede, eksterne konsulenter. Måske har organisationen et ønske om leverandør konsolidering, f.eks. på tværs af teknologier i eget datacenter og public cloud. Ofte er det dog teknologiens eller leverandørens generelle online reputation som smitter af på valg. Den udslagsgivende parameter kan være venner, kollegaer eller betroede IT person, som kommer med en anbefaling.

I IaaS er det sjældent pris eller IaaS features, som er toneangivende i et leverandørvalg, fordi både IaaS priser og feature-set bliver i stigende grad harmoniseret på tværs af clouds.

Harmoniseringen er drevet af konkurrencen imellem leverandørerne. Der er på pris og på en ensretning af ydelser. Der er forskelle på ydelser og typisk har "lederne" (i særdeleshed Amazon flere features end de andre spillere), men det er begrænset hvor man feature-mæssigt kan differentiere sig i market. Dette er kun tilfældet for IaaS , i modsætning til PaaS og SaaS, hvor der er en helt anden featureset konkurrence.

Køberkategori 1

For virksomheder med en eksisterende IT organisation og infrastruktur investeringer, er det min oplevelse at følgende overvejelser ligger til grund for IaaS leverandør valget:

  • Hvilke leverandører har jeg i dag og hvordan er disse leverandører positioneret i public cloud i dag? Der bliver skelet til Gartner MQ og reference historier, om hvad andre firmaer/IT afdelinger, i samme segment, vælger.
  • Hvad er min kompetence investering og har jeg den in-house. Dels til at rådgive, POC'e og senere vælge IaaS? Min IT afdeling skal være lokale champions i administration og integration af den public cloud som jeg har i kikkerten.
  • Hvad er min licens, værktøjs- og platforminvestering i dag og hvordan passer det med den IaaS leverandør jeg har i tankerne? Organisationen har f.eks en lang tradition med VMware ESXi, men min cloud leverandør bruger Hyper-V/Xen som hypervisor. Betyder det jeg skal have nye licenserede værktøjer og opbygge en ny kompetence?
  • Hvordan integrerer jeg mit on-prem/co-location datacenter med min public cloud IaaS leverandør? Jeg skal ha' bygget sikkerhed i internettet, eller fundet peering lokationer eller købt mig til MPLS. Det ligner en uforudset omkostning!
  • Vil min eksisterende applikationsportefølje passe på leverandørens IaaS platform, hvis jeg skulle finde på at flytte noget? Public cloud er bygget på commodity hardward for at leverandøren kan få 'economy-of-scale', hvad nu hvis jeg har specielle krav?
  • Hvordan er mit lockin til leverandøren og hvordan med min exit strategi? Det skal undersøges om vi kan lave en (automatisk) konvertering mellem hypervisor-formater. Måske vil det i virkeligheden blive en bekostelig migrering ved exit?
Illustration: Privatfoto

I den første kategori er det min oplevelse at valget i IT afdelingen falder ud til fordel for den leverandør, som man har lavet en investering hos. Investeringer i kompetencer og ressourcer, som licenser og konsulenter. Der er en tendens til leverandørkonsolidering, når IT får lov til at bestemme. Når det er sagt, så har jeg engang arbejdet med cloud-salg hos Microsoft og jeg havde følgende tommelfingerregel: Hvis vi opdagede en ukendt Azure VM hos en kunde, så var reglen at der mindste 3 AmazonWS VM'er hos samme kunde! Typisk vil en IT afdeling for en større organisation forholde sig til flere IaaS leverandører, fordi de på et tidspunkt kommer til at in-source et cloud projekt, der er bygget i et BusinessUnit IT/Rogue IT/ Shadow IT -projekt.

Bottomline: IT kan lave et bevidst IaaS valg, men andre afdelinger vil trække mindst en anden leverandør med ind i folden.

Køberkategori 2

For start-ups, organisationer uden nævneværdig IT afdeling og 'cloud-natives', har jeg oplevet følgende overvejelser:

  • Vores organisation vælger Amazon Web Service fordi en stor del af internettets start-ups har arnested netop her. Derfor er synergien stor og vi kan integrerer til andre services, som har den samme underliggende platform
  • Modenheden af en IaaS leverandør kan måles på kommunikation, look'n'feel, tilgængelighed og eksekvering i deres online tilstedeværelse. Ja, …deres website, marketing og e-shop fortæller noget om modenhed og evne til at eksekvere!
  • Hvad er leverandørens posterchild brand-name og referencer? Netflix, WhatsApp, EA Games spil, …alt sammen højtydende distribuerede løsningen …hvis det er IaaS, hvem er så deres leverandør?
  • Hvor nemt er det at administrere vores løsninger hos IaaS leverandøren? Vi vil ikke opbygge en IT drift organisation. Vores IT operation skal være noget, som kan klares med SMS notifikation og på leverandørens website

Hos den anden gruppe er stærk konsolidering reglen. Typisk finder og bliver de hos en leverandør, fordi IT driften skal være en commodity, som helst ikke skal kræve ekstra uddannelse. Flere leverandører, betyder som regel flere kompetencer.

Bottomline: Leverandør loyaliteten er ikke nødvendigvis et bevidst valg, men typisk bliver man hængende og sandsynligheden for at gøre brug af samme leverandørs eventuelle PaaS/SaaS features vokser over tid. Stickyness til leverandøren vokser og lock-in bliver stærkere.

Det var overvejelser i forbindelse med leverandør valg. I næste kapitel giver vi vores IT organisation nogle Public cloud IaaS erfaringer, igennem et Proof-of-Concept.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Monberg

<reklame>
Netop til Køberkategori 1 behøver man ikke kigge længere end til VMwares vCloud Air.
Bygget på samme platform som 9/10 kunder i forvejen bruger og som derfor kan "smeltes" sammen med det eksisterende datacenter.
</reklame>
Mvh Michael Monberg, VMware System Engineer

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize