Hvornår giver deleøkonomisk softwareudvikling mening?

Deleøkonomi – sharing economy - bliver mere og mere populært. Du kender det sikkert fra Uber og Airbnb, som har stor succes med konceptet. Deleøkonomien er også begyndt at rykke ind i softwareudvikling i form af crowdsourcing. Med crowdsourcing deles virksomheder om udviklingsressourcerne, ved at sende udviklingsopgaverne i udbud via udviklingsportaler, hvorefter udviklere fra fx Asien eller Østeuropa byder ind på opgaven. Deleøkonomi bygger på at dele menneskelige og fysiske ressourcer, og du kan sammenligne det med at hyre en freelancer, som du deler med mange andre virksomheder.

Interessant til mindre udviklingsopgaver

Udviklingsportalerne er en form for outsourcing, dog er det ikke alle typer opgaver, du kan køre via en portal. Som jeg ser det, er portalerne interessante til mindre opgaver som fx udvikling af simple apps, som er baseret på standardfunktionalitet, og hvor det er nemt at definere opgaven. Jo mere foranderlig eller kompleks opgaven bliver, des sværere kan det være at få det ønskede resultatet via en portal. Derfor vil jeg heller ikke anbefale, at du lægger udviklingsopgaver ud, hvor der eksempelvis er behov for agil udvikling. Du bør heller ikke lægge et guldæg i form af en banebrydende idé ud til en tilfældig udvikler, som i princippet kan genbruge dine idéer på andre virksomheders opgaver. Der kan i det hele taget være et sikkerhedsaspekt, som du bør tage højde for. Ikke kun i forhold til, om dine idéer eller kode bliver stjålet, men i lige så høj grad om du overholder lovgivningen på området.

En smart start for starts-ups

Med deleøkonomien behøver en virksomhed ikke længere eje alt selv for at være konkurrencedygtig. Det kan være en fordel især for start-up-virksomheder, hvor økonomien måske ikke er til selv at hyre udviklere. Start-up-virksomheder kan i sagens natur også være mere villige til at satse i opstartsfasen, for at komme ud over rampen. Når du siger ja til udviklingsportalerne, takker du dog samtidig nej til nogle aspekter af softwareudvikling. Du har eksempelvis ikke mulighed for at opbygge domæneviden, fordi der kan være forskellige udviklere, som sidder med dine opgaver fra gang til gang, så det er en risiko, du skal være villig til at løbe.

Tre tips til deleøkonomisk softwareudvikling

Jeg arbejder selv med outsourcing af mange forskellige typer af udviklingsopgaver og bilder mig ind at vide, hvad du skal være opmærksom på i opstartsfasen. Mine tre tips gælder egentlig uanset måden, du outsourcer på, men de er særligt relevante ift. udvikling via portaler, hvor der ikke findes den samme form for sparring og rådgivning:

1. Tjek CV’et: Da udviklerne typisk sidder i Asien eller Østeuropa, kan der være kulturelle og sproglige barrierer. Men hvis du ud fra deres CV kan se, at de har erfaring fra lignende udviklingsopgaver, behøver forskellene måske ikke være så vigtige, fordi værdien i at have den rigtige domæneforståelse kan overskygge det faktum, at der er kulturelle og sproglige forskelle. Udviklernes specialiserede kompetencer er ret interessante, og netop fordi de måske specialiserer sig ift. den type opgave de tager ind, kan udviklerne ses som en reel konkurrent til de dyre specialiserede konsulenter herhjemme. Hvis du, udover at tjekke erfaringen hos udvikleren, også kontakter virksomheder, som de tidligere har udviklet for, for at høre om samarbejdet – og ikke mindst resultatet – er du godt på vej.

2. Skarp definition: Udviklerne vil typisk arbejde meget nøjagtigt ud fra dine specifikationer. Derfor kræver den form for udvikling, at du er meget skarp i beskrivelsen af din software, og at du nøje beskriver, hvordan softwaren skal anvendes. Du skal huske, at softwaren ikke bliver bedre end beskrivelsen, så det kan være, du ender med en software, som fungerer helt anderledes end tiltænkt. Hvis du er helt på bar bund ift. at definere softwareudviklingsopgaver, kan det være en god idé, at du allierer dig med én, som har prøvet det før.

3. Tæt samarbejde: Selvom du er meget nøjagtig, når opgaven skal defineres, er det klart en fordel, hvis du skriver ind kontrakten, at I skal have kontakt undervejs i udviklingen. Softwareudvikling er ofte en dynamisk proces, og det er dig, som sidder med idéen, så jo tættere du er på udvikleren, jo bedre bliver resultatet.

Har du erfaring med softwareudvikling via platforme – og har du andre tips, som er værd at have i baghovedet, hvis man vil kaste sig ud i det?

Carsten Hansens billede
Carsten Hansen er CEO hos den nordjyske it-virksomhed Conscensia, som håndterer outsourcing af softwareudviklingsprojekter ved at finde, integrere og fastholde de rigtige menneskelige ressourcer i Ukraine. Carsten har 25 års erfaring med softwareudvikling, og han har blandt andet været med til at kvalitetssikre danske it-uddannelser. På bloggen kommer han bag om outsourcing af softwareudviklingsprojekter.

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer