Hvorfor virker det igen ikke med Firefox?

Jeg vil lige bidrage med et lille tip til webfolkene derude - herunder specielt dem der designer til det offentlige:

Det er ikke alle der bruger Internet Explorer.

Private med en hjemmeside har alt mulig ret til at vælge (og dermed fravælge) et bestemt segment af browserbrugere (og brugere af et bestemt operativsystem), men det offentlige må forsøge at støtte det frie valg og det betyder at selv om flertallet har solgt sin sjæl til Microsoft, så skal man teste sine websites i flere browsere end Internet Explorer.

Man kan forestille sig at nogen virksomheder også havde en interesse i ikke at udelukke nogen brugere af websites - det har altid specielt irriteret mig at jeg som regel må skifte browser for at bestille en rejse over nettet (bruger alle rejseselskaberne det samme system?) og mit kommende valg af bank vil bestemt blive påvirket af om jeg kan køre netbank fra en ikke-windows-maskine.

Det er bestemt ikke nemt at lave understøttelse af forskellige browsere og teste med forskellige operativsystemer, men der er lidt hjælp at hente. For at teste designet kan man jo lige kigge forbi browsershots.org, som giver mulighed for at se designet (f.eks. version2.dk) afprøvet på kombinationer af forskellige browsere og operativsystemer. Desværre er resultatet kun screenshots og det giver jo ikke mulighed for at afprøve sitet, men det kan være der er nogen der har lavet det også?

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Peter Andersen

Det gør jeg. Jeg prøver at beskrive præcist hvad og hvor det går galt i firefox. Hjemmesidehaverne er som regel ret flinke til at tage seriøse henvendelser alvorlige.. Ihvertfald de private hvor der er kunder at miste hvis det ikke fungerer.

Og så er det iøvrigt ikke så svært endda, men hvis man først begynder at overveje cross-platform kompatibilitet dagen efter lanceringen af et website, ja så kan det selvfølgelig være svært.

  • 0
  • 0
#4 Jørgen Henningsen

Det må bestem kunne lade sig gøre at sammenligne disse screendumps automatisk, ihvertfald må man kunne danne een eller anden form for korrolations koefficient, som giver et tal for hvor godt billederne ligner hinanden. Det må kunne fange de store problemer.

  • 0
  • 0
#5 Niels Jensen

Jeg er selv ved at skifte bank, og jeg spurte dem om deres netbank virkede på en Mac, hvis de ikke gjorde, ville det havde været en show stopper. Han var lidt overrasket over at få det spørgsmål. :)

Jeg kan anbefale at kigge på denne side først: http://www.linux.dk/support/bank/

Den er godtnok rettet mod linux, men det burde være en god indikator.

  • 0
  • 0
#8 Jakob Damkjær

Ordn det selv jeg har selv været nød til at "ordne" en del af det offentlige system.

På webreq.dk (systemet læger bruger til at bestille laboratorie prøver) bruger udvikleren et msie only tag til at beskrive hvor bred et afgørende udskriftsfelt er. (stregkoder på labels til laboratorie prøver skal ikke side en cm for meget til venstre ;)

Der bruger de "span style" til det (som ikke er tilladt efter W3C standarter. Den korrekte definition for dette er et "div style" tag.

Men når man gør dem opmærksomme på dette problem (som kun eksistere på ikke msie browsere) så svare de surt at systemet er udviklet til kun at virke på msie på win.

Det der er morsomt er at så vidt mine test viser virker "div style" taget også på msie, men de indsistere på ikke at bruge dette meget simple fix, der ville gøre alle der gerne ville bruge FF i deres lægepraksis ret glade.

Så istedet har jeg været nød til at lave et script der går ind og erstatter "span style" med "div style" og så nu virker det (mac os X only desv).

Ret frustrerende og fra et teknisk synspunkt unødvendigt kompliceret, men for at komme til pointen, så er disse eksempler på at det er muligt at udvikle internet side kode (ingen nævnt ingen glemt) der kun virker korrekt på msie.

Det burde være forbudt i offentlige systemer at bruge disse tags, da det fremmer vendor-lock-in og forstærker ms monopol.

Men faktum er at de bruges til hverdag. Det virker som det er nemmere at få msie til at virke "ordenligt", hvis man bruger deres special tags, istedet for at bruge W3C compliant kode.

Når man så ikke har et lovkrav om W3C compliance og når der kun er et kvalitets krav om at det "virker" på msie, så vil systemudviklere fortsætte med at spille ind i ms EED taktik på internettet (embrace extend destroy) fordi det er nemmere at baske noget sammen med ms only tags, end at lave det rigtig fra starten af.

/Jakob

PS! Dette er ikke et lille system, de håndtere sidste måned 270.000 laboratorie prøver. Samtidig med at de defakto fastholder et ms msie vendor-lock-in på stort set alle danske praktiserende læger*. Ret imponerende at de kan hele to ting samtidigt. Men at ændre ordene "span style" til "div style" er for stor en opgave til at den kan løses indenfor de økonomiske rammer, der er udstukket...

(* dem der ikke lige har en kode nisse i baglommen ;)

  • 0
  • 0
#9 Michael Deichmann

Jeg skulle ind og finde min datters CPR nummer og det kan man se på CPR.DK hvis man har en digital signatur. Idag habvde jeg den nærmest grænseoverskriodende oplevelse at signon via CSC ikke virkede med IE, men virkede perfekt med Firefox. Jeg måtte bare dele denne opæevelse med jer :-)

  • 0
  • 0
#12 Thomas Wittenburg

Jacob Damkjær nævner W3C standarder.

Det er jo ærgerligt som webudvikler at skulle over holde noget så sindssygt og langt ude som STANDARDER!

Men hvis nu folk (webprogrammørerne) tog sig sammen, ville der jo ikke være nogen problemer. Desværre er der for mange muligheder for at snyde, fordi IE simpelthen ikke ligger sig stringent nok op ad standarderne. Kort sagt; IE straffer ikke udviklerne hårdt nok, og det er for nemt at lade evt. problemer ligge, når nu langt over 80 pct. af de besøgende på siden bruger IE.

Men der er en løsning - valider din kode hos W3C. Folk der ikke magter at validere deres kode bør måske finde sig noget andet at arbejde med.

  • 0
  • 0
#13 Troels Damgaard

Pudsigt at ibyen.dk skulle blive nævnt.

Jeg mailede lidt med en webmaster på politiken.dk for et par uger siden om netop dette problem. Han var såmænd en flink fyr, og de er vist opmærksomme på problemet. Jeg foreslog ham at kigge lidt på oversigterne:

http://jigsaw.w3.org/css-validator/validator?profile=css2&warning=2&uri=...

http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http%3A%2F%2Fibyen.dk%2F

(Hvor meget tid de så dedikerer til det ved jeg ikke - jeg har ikke hørt noget siden...)

Men browsershots.org giver egentlig en rigtigt god hurtig oversigt over problemerne. Det vil jeg huske.

Problemet er jo, at der kan være mange kombinationer af problemer i mellem browseren og operativ systemet. I ibyen.dk-tilfældet er det så vidt jeg en kombination af font-forskelle (og en manglende float:left-styles på et par div-tags). Ubuntu, f.eks., bruger ikke de samme std. fonte end WinXP - derfor ombryder siden anderledes. Og lige præcis derfor kan det jo være en god idé at validere sine websider... ;-)

  • 0
  • 0
#16 Henrik Rathje

Hej

Hvis I fremover møder sider, der ikke validerer ordentligt, eller ikke fungerer ordentligt, så gør evt. webmaster, ejeren, udvikler eller lign. opmærksom på flg. plugin til FF:

https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/249

Det validerer mod W3C regler OG kommer med forslag til rettelser m.m.

Bruger det hver dag, når jeg udvikler webløsninger!

I øvrigt er det min oplevelse at det sjældent er webudviklernes fejl, når der er fejl i f.eks. brug af span vs. div tags og lign. Det er (desværre)ofte sådan at en webbaseret løsning bygger på tidligere versioner (ofte kun implementeret til IE/MS), og kunden ønsker ofte IKKE at man ændrer i kode der "virker".. dvs. så længe kundens brugere ikke melder tilbage og siger "det er for dårligt", så "virker" koden :-/

It's all about money.. og husk at en "lille" rettelse som f.eks. at rette 4 tags på en side, KAN være en stor rettelse, hvis den skal igennem 4-5 testmiljøer, integrationstest, preprod, prod osv osv... så en lille rettelse kan derfor være både lige så tidskrævende og bekostelig, som en "stor" rettelse. Det er nemlig sjældent selve rettelsen af koden der tager tid, men mere test/regressionstest/idriftsættelsen der tager tid!

Så jeg kan kun være enig.. lav koden rigtigt så tidligt som muligt i forløbet, og validér HTML'en.

:o)

  • 0
  • 0
#17 Paw Hermansen

Jeg ville gøre Jyllands-Posten opmærksom på, at jeg er irriteret over ikke at kunne prøve jp2.dk fra min computer (Suse Linux med FireFox).

Derfor klikkede jeg på "Kontakt JP – Klik her." og kom til Jyllands-Postens kundeservice side. Jeg fulgte vejledningen, valgte emne og klikkede "Udfyld oplysninger"-knappen men der dukkede aldrig noget sted frem, hvor jeg kunne skrive min besked til Jyllands-Posten.

Det er faktisk meget smart at Jyllands-Postens gamle platform heller ikke virker, for på den måde undgår Jyllands-Posten jo at få klager over, at deres nye "fremtidens avis" slet ikke virker 8-(

  • 0
  • 0
#18 Jakob Damkjær

Det er bare ikke en mulighed man har når man SKAL bruge en side i det offentlige. Der er kun dem du kan få produktet hos og de har absolut ingen kvaler med at fortælle nogen at det er på ingen måde deres problem at det kun virker med msie...

På samme måde som visse servere der er sat op kun virker med msie og windows mht certifikat indlogning (selv om den certifikatserver de bruger godt kan interagere med FF) Så er det fuldt accepteret at ikke at slå den feature til. for så spare man penge på kort sigt...

Den type "besparelser" stinker langt væk, om det så lugter af korruption eller af inkompetence vil jeg ikke stille mig til dommer over. Offentlige instanser ikke lever op til deres ansvar hvis de deltager i konkurrenceforvridende aktiviteter og den adfærd burde ikke være tilladt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere