Studiebloggen header 3

Hvorfor i alverden bruge tid på studenterpolitik?

Jeg møder ofte personer, som ikke forstår, hvorfor jeg bruger en stor del af min tid på studenterpolitik. Det er lidt forskellige ting de påpeger, men ofte nævnes "de kedelige møder", at de ikke forstår sig på (studenter)-politik eller at det ikke interesserer dem. Der sættes også ofte spørgsmålstegn ved effekten af at bruge sin tid på studenterpolitik - man når jo ofte ikke selv at nå at se alle ændringer man har været med til at få igennem, inden man er færdig med at læse.

Jeg synes det er nogle glimrende udsagn, som måsker viser hvorfor vi ikke kommer over en stemmeprocent på 30 på nogen universiteter. Skete det samme til mange andre valg, ville man nok mene, der var et eller andet helt galt. Jeg er selv i tvivl om, hvad man skal gøre for at gøre det mere attraktivt for studerende at deltage i studenterdemokratiet. Vi snakker jo om en periode på fem eller flere års fuldtidsstudier, som får en enorm betydning for resten af ens liv. Hvorfor interesserer man sig ikke for det?

Tilbage da studenterbloggen åbnede afholdt vi på IT-Universitetet vores årlige universitetsvalg. Det skrev jeg derfor også om i mit første blogindlæg, men jeg efterlod en cliff-hanger da resultatet ikke var klart på det tidspunkt. Helt kort gik valget rigtig godt, men det er ikke hele historien.

Over en meget kort periode fra studiestart i september til valget i starten af oktober havde det lokale studenterråd travlt. Der blev rekrutteret repræsentanter fra de forskellige studiers årgange til studenterrådet, afholdt generalforsamling og planlagt og afholdt universitsvalg. Engagementet i den periode medførte også, at vi nu har både en ny fotoklub samt en universitetsradio. I det hele taget en stor succés.

Det var dog ikke alt der lykkedes. Efter flere ugers hårdt arbejde stod vi med en fælles liste fra det lokale studenterråd. Vi havde fundet studerende til alle poster til universitetsvalget, og til nogle enkelte også flere end de påkrævede. Især det sidste lå mig meget på sinde, da jeg gerne så, at de studerende egentlig fik et valg. Der var dog ingen modkandidater fra andre lister, og derfor var der nogle studerende, som slet ikke fik mulighed for at stemme på ITU her til efteråret. Ikke helt det scenarie som vi havde ønsket os.

Vi gjorde ellers hvad vi kunne. Der blev emailet til studerende, lavet indlæg til nyhedsbreve, klisteret plakater op og opsat stande hvor man kunne møde aktive i den studenterpolitiske forening. Alligevel kom selve valget som en overraskelse for nogle studerende.

Jeg er selv ret meget i tvivl om hvad vi som studerende kan gøre for at få flere interesseret i studenterpolitik. Vi vil selvfølgelig intensivere vores informations- og valgkampagner til næste år, f.eks. ved at besøge forelæsningslokaler og lign. Men spørgsmålet er om det er nok? Eller skal vi måske tage til takke med, at det er en lille gruppe studerendes holdninger som præger universiteterne?

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

Hvorfor skal jeg stemme til Folketingsvalget? Fordi Folketinget lave lovene, og langt hen ad vejen er det dem og regeringen der bestemmer (ellers er det dog embedsmænd). Og disse love og regler kan ramme mig og mine medborgere. Hvor meget skal jeg betale i skat? Er mit privatliv sikret? Og kan jeg købe dåser i supermarkedet?

Så vend spørgsmålet mod studenterpolitik; hvorfor skal jeg stemme til disse valg? Universiteterne er underlagt staten (som jeg allerede stemmer til, jf. overstående), som kan pålægge dem restriktioner i både budget og fremgangsmåde. Så træffes valg i sidste ende af rektor eller dekanerne, da der reelt ikke er et ting; studenternes magt er kun så langt som rektor og dekaner erkender den.

De fleste studerende tænker derfor; vi har reelt ingen magt igennem studenterpolitik, da beslutninger tages på et niveau vi ikke kan nå eller have indsigelse i. Dette er dog ikke sandt. Jeg har erfaret fra KU, at dekaner og rektor faktisk er ret villige til, at lytte til de studerende, og at hvis man gør sig umage, så kan man få de ting man selv gerne vil have igennem fra sit fagråd.

Hvordan får man folk til at stemme ved et Folketingsvalg (eller folkevalg generelt)? Man skal lade folk forstå at der er noget på spil. Det er ikke nødvendigvis at modstanderen er dum, men at der skal laves ændringer og dem har man selv, men mangler magten til at gøre det.

I en kontekst af studenterpolitik, hvor folk tit tænker, »jamen, jeg er jo skredet om 5 år, så hva' rager det mig?«, så brug solidaritetsargumentet: »Det handler både om dig, og de næste generationer der skal studere her. Det kan godt være din tid var fed, men hvad hvis disse ændringer bliver foretaget, tror du så det bliver fedt for fremtidige studerende (f.eks. dine børn) at studere her?«

Dit indlæg mangler at svare på dit eget spørgsmål, du siger bare det er vigtigt, men du forklarer os ikke hvorfor det er vigtigt. Du fortæller i stedet om hvad du har gjort, som sådan set er pænt uinteressant, da der ikke er noget særpræget ved det eller at det har været succesfuldt.

Gør du det fordi noget er på spil? Eller gør du det bare fordi det bør man gøre? Lad være med at gå ind i politik hvis du ikke har noget du brænder for eller er politisk intelligent.

  • 2
  • 0
Mark Gray

David, tak for dit opråb/opsang. Jeg er enig hele vejen igennem. Min egen oplevelse har været, at ITU virkelig har ønsket nogle studerende som partnere til at lave universitetet bedre. Det arbejder vi på :).

Du sammenligner det med landspolitik (og det gjorde jeg jo egentlig også), men der er en nogle klare forskelle mellem de to. Studenterpolitik rammer tæt ved folk og deres hverdag og det er snarere noget der ligner kommunalpolitik eller hvad der sker i samarbejdsudvalg i virksomheder og hvordan fagforeninger virker. Det er dog heller ikke tilstrækkelige paralleller.

Det handler jo om kvalitet i studiet, fagudbud, studiemiljø og mange andre ting som studerende jo faktisk går rigtig meget op i. Eller en sag som var oppe for noget tid siden hos os, da folk var trætte af at der var en kantsten foran nedkørslen til cykelkælderen. En lille ting, ja, men noget der kan påvirkes ret let.

Titlen er ikke fra min hånd så forhåbentlig undskylder det, at jeg ikke svarer på spørgsmålet. Lad mig dog forsøge at gøre det her alligevel.

Jeg er meget politisk interesseret og derfor har jeg også en interesse i studenterpolitik. Sådan er alle ikke og sådan skal alle heller ikke nødvendigvis være. Et minimum af interesse for sin egen hverdag er dog vigtigt. Alle har holdninger, alle brokker sig engang imellem over noget som de mener skal være anerledes, men før man har en stemme, kræver det engagement. Det kan f.eks. være ved at bevæge sig ned og stemme til universitetsvalget eller deltage i kursusevalueringer, men der er også mulighed for at lægge lidt flere kræfter i det ved at sidde i et råd eller nævn.

Det sidste er ikke for alle, men jeg håber, at ved at blive ved med at tale om det, at flere får øjnene op for, at det faktisk kan være både interessant og sjovt at deltage i det arbejde. Der er direkte indflydelse på ens egen og andre studerendes hverdag, hvis man giver det et forsøg.

For der er, som du siger, noget på spil. Har du en dårlig underviser så er det ikke sikkert, at en dårlig evaluering eller en klage ændrer på noget som helst. Værre er det ved ting som er endnu længere væk fra administration og fakultet, f.eks. gruppearbejdspladser, kantineåbningstider eller ønsker om forbedringer af studiemiljø. Det har kun de studerende den indsigt i som er nødvendig for at få lavet ændringer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere