Hvorfor staten klokker i det, gang på gang, på gang...

Emil og Jesper er to glade drenge, der prøver at finde ud af hvorfor staten gang på gang klokker i deres store, ambitiøse IT projekter.

De to er ved at skrive speciale og målet er med deres egne ord:

"I vores speciale vil vi undersøge, hvorfor den danske stat har så lav
succesrate i IT-projekter, hvad de gør for at forbedre succesraten og
om deres tiltag virker."

Hvorfor nu det, kan man spørge ' Har andre ikke undersøgt det til bunds og skrevet stolpe op og stolpe ned om hvad man skal gøre fremover... '

*"De fleste undersøgelser på området er dog af lidt ældre dato, og vi mener derfor, at det kunne være interessant at undersøge, om der stadig er problemer, og om det er de samme problemer som tidligere." *

Ok, den køber jeg - og hopper straks over og hjælper dem, ved at besvare deres spørgeskema på denne adresse:
http://www.defgo.net/s.asp?id=1225782&c=Z4MHB9V&l=da

Synes du også at offentlige IT projekter kunne gennemføres bedre ' Og vil du bruge små 15 minutter på at besvare et par spørgsmål, som MÅSKE kan lede til at offentlige IT projekter bliver billigere og du derved MÅSKE på sigt slipper billigere i SKAT '

På forhånd tusind tak - på vegne af Emil og Jesper ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

PS: Emil og Jesper læser til cand.IT i E-business på IT-Universitetet
Du kan følge deres blog her.

Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anonym

Hvad f. John, er det dig?

Nåh, men jeg har hjulpet med en del projekter i både 2 og 3 cifrede mio klassen, men er der en mulighed for at se en bruttoliste over spørgsmål hvis jeg ønsker at deltage ?

Mine roller har været ret specielle på et overordnet plan, så jeg vil gerne selv vurdere om mit eventuelle input er relevant.

  • 0
  • 0
#3 Anonym

Jeg tog et kig på spørgsmålene.

Der synes en klar overvægt på antagelsen af at det er styringen af projektet som er forkert.

En væsentlig hvis ikke den største problemstilling er i selve formålsbeskrivelsen hvor man ikke evner at lave en klar business case som tager udgangspunkt i kundeperspektivet -

Et hovedproblem i den offentlige sektor er at man laver projetker for at styre og på basis af de tilfældige tal man kan grave ud af regnskaberne.

Når projekterne så ikke fungerer bruger man tvang istedet for at erkende at man er gal på den.

Selv hvis selve implementeringen sker til budget og tid, står man i den offentlige sektor oftest tilbage med en gigantisk fiasko.

  • 0
  • 0
#4 Emil Broholm

Hej Stig

Du kan sagtens se en bruttoliste over spørgsmålene, men der er 952 forskellige barrierer, fra 13 forskellige interviews og et stort antal statslige og akademiske rapporter.

Der er derfor også meget redundans i den liste. Du skal dog være meget velkommen til at kontakte os på e-mail - embr@itu.dk, så sender vi listen til dig.

Mvh Emil & Jesper

  • 0
  • 0
#5 Anonym

Jo, men jeg har måske noget viden, som måske ikke passer ind i et spørgeskema.

Bla. i forbindelse med implementering af Navision Stat, hvor jeg har holdt møder med stort set samtlige )mere end 200) IT-chefer og Regnskabschefer(eller direktører), så jeg synes godt jeg kender niveauerne.

I samme forbindelse synes jeg godt jeg ved hvor barrierer og problemer opstår, men: Har du/i en bruttoliste over sprøgsmål?

Jeg klikkede ind på den, men allerede i første afsnit knækker filmen, da mine roller ikke kan afgøres med 'radio' knapper.

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

"I vores speciale vil vi undersøge, hvorfor den danske stat har så lav succesrate i IT-projekter, hvad de gør for at forbedre succesraten og om deres tiltag virker."

Det er et rigtig interessant emne til et speciale. Særligt fordi de herrer fortsætter...

"De fleste undersøgelser på området er dog af lidt ældre dato, og vi mener derfor, at det kunne være interessant at undersøge, om der stadig er problemer, og om det er de samme problemer som tidligere."

Det indikerer således at udsagnet om den lave rate faktisk vurderes, hvilket forudsætter et sammenligningsgrundlag eller en defineret målestok.

Lad os nu for en gangs skyld få en ordentlig behandling af emnet. Et emne der desværre har en stor tradition for holdninger uden dokumentation eller baggrund i virkeligheden. F.eks. har der udviklet sig en fælles forståelse for, at fiaskoraten i staten er meget større end i det private erhvervsliv. En holdning jeg ikke har set nævneværdig velbegrundet. Jeg vil håbe at specialet holder sig en sådan efterfølgende sammenligning for øje.

  • 0
  • 0
#7 Anonym

F.eks. har der udviklet sig en fælles forståelse for, at fiaskoraten i staten er meget større end i det private erhvervsliv.

Den vil jeg nok også passe på med at påstå - generelt.

Fiaskoer i det private bliver jo ikke kendt i samme omfang som det offentlige.

Jeg har haft nogle kunder, hvor det var direkte fyringsgrund, hvis man omtalte fiaskoer, eller sågar virusangreb.

Og med hensyn til det offentlige, så hører vi jo kun om fiaskoer, aldrig succes.

Jeg er ikke særlig meget for at prale, men det omtalte Navision Stat (udnævnt til danmarsk største) projekt var rigtig godt på vej til at blive en fiasko.

Man havde ssimpelthen kastet sig ræbende ud i projektet uden planer, forretningsgange eller struktur.

Det var på det stade, hvor man nærmest havde opgivet, og allerede tænkte i Amanda - II.

Nåh men det blev vendt til en succes, og vi blev færdige 1½ år før tid.

Men hvad stod der i medierne? Det eneste jeg kunne finde var en lille notits i Jyllandsposten med noget a la :'Endelig lykkedes det...'

Jyllandsposten har senere indført ny system, og der forsvandt denne notits, så der er intet spor på nettet efter det projekt.

Jeg er sådan set ligeglad, men jeg opfandt bla. fase modellen (som dog var specifik til det projekt), og man ville kunne lære mange andre ting (metoder, forretningsgange) osv, hvis man havde 'gemt' viden.

Men da det var en projektorganosation, blev alle medarbejderne spredt for vindene, og materiale og viden er væk.

En anden problemstilling er, at de offentlige medarbejdere tilsyneladende er 'prøv det selv' folket. De [b]vil[/b] simpelthen ikke lytte til andres erfaringer, for de tror, at hvis de 'kan' selv, så får de en større stjerne.

I forhold til privaten, så er der også lige det med eventuelle repressalier. I privaten bliver man høst sandsynligt fyret hvis det bliver noget skidt, men ikke inden for det offentlige. Så der er ikke rigtig noget direkte incitament til at sikre en god kvalitet.

På en eller anden måde har man en rimelig stor personale udskiftning inden for staten, hvilket leder til en ny problemstilling.

Det kan være svært at finde medarbejdere, der har den fornødne viden om både forretningsgange og IT.

Af den årsag er kravspec's ikke ikke rigtig funderet i en egentlig foranalyse/detail analyse, men mere en slags punktformig 'ønskeliste'.

Det betyder at leverandører i nogle tilfælde nærmest skal gætte sig frem til hvad der menes.

Nu er jeg ikke opdateret med de seneste udbudsregler, men dengang var det ikke muligt at indgå dialoger med bydere på projekterne. Jo, sådan lidt hist og pist, men alle skulle behandles ens, og skulle have samme tid afsat, og have de samme spørgsmål, så det blev ikke rigtig praktiseret.

Ok, så er der projektkonkurrence modellen, men det er en udmattelseskrig for leverandørerne, så den ville jeg nok ikke anfefale.

Med hensyn til leverancen, så har jeg set for dårlige, eller ikke eksisterende funktions og driftsprøver.

Så vidt jeg kan vurdere, så er de seneste 'fiaskoer' egentlig ikke fiaskoer på sigt, men pga manglende funktions/driftsprøver.

Det kan også have noget med tid at gøre, for i 2 af mine tilfælde var idriftssættelsestidspunktet politisk afgjort.

Både DOIP (Den offentlige indkøbsportal) og ISB (Infrastructure base) var politisk bestemt, på trods af, at systemerne ikke opfyldte de kontraktuelle krav til performance og stabilitet.

Nu har jeg skrevet lidt input til projektet, og håber det kan bruges.

Jeg har en masse viden om kompetancer hos 'projektledere' og medarbejdere, men da det risikerer at blive personspecifikt, og jeg har skrevet tavshedserklæringer vil jeg afholde mig fra at udtale mig om det område.

Det var en af årsagerne til jeg godt lige ville se spørgsmålene, for ud fra mine eventuelle svar, kan man måske udlede for meget.

Jeg tror det var alt jeg ville sige for denne gang, og jeg undlader at udfylde skemaet.

  • 0
  • 0
#8 Anonym

Der var lige en ting til, jeg vil give input på.

"Folk der bruger Big Bang udrulning på projekter, der implicerer ændringer i organistation/forretningsgang burde skydes ved daggry".

Jeg har ikke selv været med til den slags projekter, og ville med garanti sige nej.

I forbindelse med de seneste artikler rundt omkring tænker jeg især på tinglysningen.

Jeg har ikke kendskab til projektet som sådan, men må forholde sig til hvd der bliver skrevet.

I den forbindelse oplever jeg nogle anomalier:

  • 21 skærmbilleder. Jeg kender ikke forretningsgangen i detajler, men hvis der ikke er 21 forretningsgange, så tyder det på en dårllig kravspec jfr. ovenstående. Det samme var tilfældet med Navision Stat, hvor man skulle gennem 7 skærmbilleder for at oprette en kreditor. Oprettelse af en kreditor = 1 forretningsnag (eller workflow, eller hvad man nu kalder det for at lyde 'smart').

  • Digital signatur Hvis systemet er afhængig af digital signatur forekommer det mig ovverraskende, at Domstolsstyrelsen først nu har opdaget, at den ikke er udbredt. Jeg synes da at have læst adskillige gange, at målet langt fra er nået.

  • Fuldmagter Det forekommer mig mystisk, at det skulle komme som en overraskelse, at man bruger fuldmagter. Havde man kigget på de faktiske omstændigheder(forretningsgange), burde man nok have opdaget dette fænomen inden ibrugtagning.

Og så kommer vi til Big Bang. Havde man udvalgt nogle 'små og ukritiske' retskredse som piloter, havde man opdaget denne problemstilling lang tid før man introducerede Big Bang, og dermed bøvl og omkostninger.

Desuden virker det som om man slet ikke har lavet en real life test, men det er lidt svært at afgøre, da impulserne fra de implicerede parter er lidt divergerende.

Men problemet er nok den politiske startdato, hvor man tænker: "Nu skal det satanlyneme i drift efter så lang forsinkelse".

I privaten ville man idriftsætte et system "When it's ready".

Blot nogle tanker, og det handler nok mere om kultur og traditioner, eller som man siger mht. børn: "Når man får forældrene, er de som regel så gamle, så det er for sent at opdrage dem".

På samme måde med det offentlige. Disse ting jeg skriver har været alment kendt i privaten i dekader, men er nyt inden for det offentlige.

(Med det offentlige mener jeg primært staten, da keg ikke har erfaring inden for det kommunale).

  • 0
  • 0
#9 Anonym

'Bonnerup rapporten' som man nok har hørt om.

Kunne kun finde det her link: http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p01_Rapport_it_proj.pdf

Den kom først til mit kendskab efter projektet (Navision Stat) var fuldført.

Men det undrer mig, at ingen af de tilsyneladende implicerede parter viste sig på kontorerne.

Med hensyn til sentensen:

Det har været mere ressource- og tidskrævende end først antaget at implementere systemet i de enkelte institutioner.

kan jeg oplyse, at det ikke havde noget med systemet at gøre, men, at man simpelthen havde glemt at indregne oplæringsbyrden fra SCR til Navision.

I min optik var det ikke et IT problem, men et problem, der vedrører oplæring af medarbejderer (aka ændring af organisationen/forretningsgange).

Hvorfor Økonomistyrelsen skulle forestå oplæringen, og belaste budgettet ved jeg dog intet om.

Men i bund og grund handlede det om at man havde 'glemt' ændringer af forretningsgange.

Jeg kan ikke udtale mig videre om rapporten, da der som sagt ikke har været personer tilstede, der kunne have observeret 'det virkelige liv'.

  • 0
  • 0
#10 Emil Broholm

Hej Stig

Tak for alle de gode input. Jeg vil mene, at vores spørgsmål dækker en række at de iagttagelser, som du beskriver men ikke dem alle.

Jeg troede, at du var ude efter en bruttoliste over alle de barrierer vi inkluderede i undersøgelsen inden databehandlingen, men du vil vel egentlig bare have en liste over barriererne (spørgsmålene) i undersøgelsen.

Det kan du også sagtens få, men jeg skal lige bruge din e-mail adresse, så sender jeg en liste til dig.

Mvh Emil Broholm

  • 0
  • 0
#11 Niels Dybdahl

F.eks. har der udviklet sig en fælles forståelse for, at fiaskoraten i staten er meget større end i det private erhvervsliv.

Er der nogen som har fundet ud hvad Emil og Jesper mener at fiaskoraten er i hhv staten og det private?

Eller prøver de bare at finde årsager til noget de ikke ved er fakta?

  • 0
  • 0
#12 Anonym

men du vil vel egentlig bare have en liste over barriererne (spørgsmålene) i undersøgelsen

Ja, det var egentlig det jeg mente. Jeg kan jo ikke komme videre på side 2 før jeg har udfyldt side 1.

I de forskellige projekter har jeg haft forskellige roller, så det er lidt svært umiddelbart at starte med f.eks. konsulent eller projektleder eller..

Så jeg ser for mig, at jeg skal starte forfra når jeg når til side 3 eller 4.

Endvidere har jeg ikke erfaring med hvorfor ting går galt, for mine opgever var netop at sørge for, at det ikke gik galt, så jeg ved ikke om jeg kan bidrage.

Jeg sender dig lige en mail, så hvis du kan sende en liste over de spørgsmål, der indgår, så ser jeg om jeg kan bidrage med noget konstruktivt.

  • 0
  • 0
#13 Jesper Pærregaard

Er der nogen som har fundet ud hvad Emil og Jesper mener at fiaskoraten er i hhv staten og det private?

Vi er som sådan ligeglade med fiasko- og succesrater i det private vs. staten. Vi påstår ikke at det private klarer sig bedre.

Vi er udelukkende interesserede i hvordan man kan forbedre succesraten for statslige digitaliseringsprojekter.

  • 0
  • 0
#14 Anonym

Jeg har mpdtaget en PDF fil, med de relevante emner.

Umiddelbart vil jeg mene, at man har fat i de rigtige angrebsvinkler, men jeg synes ikke det kan besvares med 'meget enig', 'enig', osv.

I stedet for at udfylde skemaet med 'prikker', tror jeg, at jeg vil lave input via mail, med uddybende begrundelser.

Jeg vil forsøge at beskrive det via mails, men der er mange ting, der hænger sammen, bla. kan man ikke lave en iterativ udvikling inden for udbudsrammerne.

Det tager noget tid, og kan slet ikke klares på 15. min.

og lige en sentens:

Vi er udelukkende interesserede i hvordan man kan forbedre succesraten for statslige digitaliseringsprojekter.

Man kan ikke forbedre raten, uden at grave i egen fortid, og identificere hvad man gjorde galt(IMO).

  • 0
  • 0
#15 Jesper Pærregaard

Man kan ikke forbedre raten, uden at grave i egen fortid, og identificere hvad man gjorde galt(IMO)

Det er jeg meget enig i. Men det er også derfor at vi har foretaget de 13 interviews og det store litteraturstudie, som Emil også skrev ovenover.

Det er ud fra disse interviews og litteratur, at vi har lavet listen af barrierer.

I den perfekte verden skulle vi have foretaget interviews med alle i branchen, men da dette ikke er muligt, har vi vurderet, at den næstbedste metode var at indsamle viden fra en mindre, men repræsentativ, population for derefter at gennemføre en kvantitativ undersøgelse, hvor alle interessenter har mulighed for at svare

  • 0
  • 0
#16 Jesper Pærregaard

...og forresten mange tak for input! Det er altid rart, når folk har interesse, for det man laver og gider at bruge tid på at komme med gode idéer og input :-)

Det vi får på mail kan selvfølgelig ikke indgå som en del af vores kvantitative undersøgelse, men vi vil prøve at inddrage det i vores diskussion af resultaterne.

  • 0
  • 0
#17 Agata Przybyszewska

Efter flere år som som selvstændig konsulent, med speciale i førstehjælp til nødstedte projekter, blev jeg meget nysgerrig efter at finde ud af hvorfor det går så galt som det går. Det var min hovedmotivation for at søge ind hos det offentlige, og prøve at gøre det bedre på den anden side af bordet. Jeg fandt et job hos IT og Telestyrelsen, og her efter et par måneder har jeg fået en mere klar ide om hvad det er der er galt in the Kingdom of Denmark.

Tit er det jo før kravspecifikationen bliver skrevet, og før udbudsrunden går i gang, at man kan tælle de første tegn på katastrofe på to hænder. Kombiner det med mangel på programstyring, early-warning-signs og en ambition om at reparerere miserene ved at ... lave endnu større projekter ...

Men jeg har også med egne øjne set at der er sat mange initiativer i gang for at forbedre tingenes tilstand.

Held og lykke med specialet, drenge.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

Staten klokker iøvrigt ikke i det gang på gang.

Det gælder alle store projekter i offentligt regi, at de går over budget. Mekanismen blev beskrevet og forklaret for et par år siden af en fyr fra Syd-Dansk Universitet i Odense:

Opdragsgiveren (den offentlige biks) vil gerne have projektet til at se billigt ud fra starten, så det kan blive vedtaget, så man går med til en kontrakt der er billigst på papiret, men hvor det godt må blive dyrere end det oprindelige tilbud.

Tilbudsgiverne ved udmærket dette og laver derfor et lavt tilbud, hvor der i kontrakten står diverse omstændigheder som kan hæve prisen.

Det gjaldt ifølge SDU'eren samtlige store, danske anlægsprojekter siden 30'erne (min. 30% over, men normalt mellem 50 og 70% over) og det fik ham til at fundere over, om der så mon ikke var en anden og mere menneskerelateret forklaring :).

Jeg har ikke selv kunnet finde en eneste undtagelse når det gjaldt store, offentlige IT-projekter heller.

Så det nytter ikke noget at komme med gode råd, best practices og mere af alting styrende (endnu større planlægning, endnu flere tobenede CO2- og varme-generatorer i forhold til kodere) til fremtidens projekter.

Det er ikke Staten der er dårlig til projekter i mine øjne. (Tværtimod får de vedtaget en Helvedes masse af dem og så kan man jo ligeså godt gøre dem færdige, høhø.)

Den bedste joke jeg har set var et papir fra Finansministeriet hvor de foreslog en ny model for IT-projekter, hvor man simpelthen tog tilbuddet fra leverandøren og lagde 30% oveni. Gæt, hvad der så skete med tilbuddene fra leverandørerne. Helt unikt fantastisk fundet på derinde - formentlig af en af de rigtigt mange eksterne konsulenter de har rendende rundt derinde for tiden (og som åbenbart ikke behøver være på SKI-aftalerne, når det drejer sig om Finansministeriet?!)....

Så det lyder som et fedt projekt og nogle meget motiverede gutter, men jeg tror det nødvendigvis må ende med konklusionen vi har set 1000-vis af gange: Strammere styring, bedre projektbeskrivelse, bla bla bla.

Det er lidt ligesom klimahalløjet: Rio-topmødet, som ingen kan huske mere, vedtog nogle kvoter. Ingen efterlevede dem. Så gav man den en ORDENLIGT spand kul med markant højere krav om kvoter i Kyoto. Ingen efterlevede dem. Så nu i København skal de få nogle MOTHERFUCKER kvoter, for så efterlevet de dem nok.

Under alle omstændigheder synes jeg måske gutten fra SDU's undersøgelser skulle med i overvejelserne omkring projektet. Aner ikke, hvad han hedder iøvrigt. Jeg hørte ham bare interviewet i radioen (P1, tror jeg) for nogle år siden.

Mvh.

Mogens Nørgaard

  • 0
  • 0
#19 Anonym

Enig at der er masser af problemer i udbuds- og pop opfølgnings, men hovedparten af disse problemer skabes fordi staten laver dårlige projektønsker - selve projektdefinitionen og strategien går oftest helt galt fra starten.

Et af hovedproblemerne er at det offentliges feedback-mekanismer slet ikke fungerer - fejl straffes ikke medmindre de er åbenlyst synlige. I det private kan man se det ikke virker fordi kunderne vælger noget andet - i det offentlige banker man bare borgerne på plads og kaldet det en success.

Lad os kalde det "DDR 2.0" - hvilket er en udemærket betegnelse for Danmarkssygen, hvor interesserne banker behovene på plads istedet for omvendt.

  • 0
  • 0
#21 Anonym

Per

Prøv at løfte dig lidt over det platte ideologiske niveau - problemet er meget større end lidt MS bashing. Se f.eks. http://www.priway.com/docs/PET-economics-20091112-engberg.pdf

Chefen kan ikke banke kunderne på plads i den private sektor - det er derfor markedet virker. Kunderne banker chefen på plads ved at vælge og være villige til at betale mere for noget andet.

  • 0
  • 0
#23 Anonym

DanId er ikke privat i den forstand at de fungerer på markedsvilkår - det er dels et bankkartel og dels misbruges statsmagten til at gennemtvinge ulovlighederne.

Se den rerence, jeg gav som netop peger problemet med at Code is Law og hvad der sker når infrastrukturens karteller ødelægger markedsdannelsen.

  • 0
  • 0
#24 Peter Stricker

DanId er ikke privat i den forstand at de fungerer på markedsvilkår

Men nu nedgjorde du jo Pers kommentar om, at det private ikke altid kan fravælge Microsofts produkter, som simpel MS bashing.

dels misbruges statsmagten til at gennemtvinge

Og den kommentar lægger jo automatisk op til mere af det, du kalder MS bashing.

Se den rerence, jeg gav

Hmmm, det gjorde jeg også. Du burde måske lige påpege at det er en PowerPoint præsentation, med de problemer det giver for læsevenligheden. Desuden er det jo et dokument der er udfærdiget af dig selv. Det burde du også have nævnt.

  • 0
  • 0
#25 Morten Kjærsgaard

Hej

Ikke at det gør den store forskel, men blot hvis nogen skulle lede efter kilden: Det var ikke en fyr ved SDU, men Bent Flyvbjerg, dengang professor ved Aalborg Universitet og i dag leder af et institut på Oxford University med 30 forskere, der leder efter årsager til massive overskridelser af anlægsprojekter generelt - og til løsninger på problemerne.

Bent Flyvbjerg skrev i 1991 en fantastisk spændende afhandling, som han doktorerede på - Magt og rationalitet - om beslutningsprocessen i forbindelse med byggeprojekter i Aalborg, såvidt jeg husker. Jeg slugte den på en weekend - ren kriminalstof og meget lidt tørt, som forsker-skriverier ofte har det med at være.

God weekend Morten

  • 0
  • 0
#26 Anonym

Du kan ikke kritisere den private sektor får problemer skabt af statsmagtens dikterende love og skaber karteller som vi ser om PBS generelt og DanId specifikt.

Og ja - hvis staten driver en bestemt teknologi som man ikke kan fungere uden, så er det negativ indblanding i markedsdannelsen.

Men problemet vokser også i den private sektor fordi "Code is Law" som Lessig påpeger og jeg uddybende eksemplificerer.

  • 0
  • 0
#27 Per Michael Jensen

Stephen,

Feed-back mekanismerne i det private erhvervsliv fungerer ikke fordi: Hvis projektet har været dyrt (nok) er der ikke nogen der kan tåle at tage ansvar for at det blev en fiasko. Derfor bliver alle store IT-projekter en succes.

Lidt MS-bashing var for at illustrere, at kunder ikke vælger det bedste produkt af sig selv. Selv ved standardvarer virker feed-back mekanismerne ikke.

Mht. din power-point, så blev jeg ikke klogere. Det skal du ikke være ked af*, det er ikke anderledes end de 1000 andre power-points jeg har set.

  • med mindre du vil ud med et budskab. (Tja, power-points er vel endnu et eksempel på at feed-back mekanismerne ikke virker...)
  • 0
  • 0
#28 Anonym

Per

Feedback mekanismerne virker i det private erhvervsliv hvis kunderne kan fjerne indtjeningen fra dårlige tiltag ved at vælge noget andet. Det er derfor ikke spørgsmålet om nogen vil tage ansvar - de får fiasko alligevel.

I planøkonomiske systemer opkræver man bare mere i skat, sænker kvaliteten eller tvinger borgerne via lovgivning uden hensyn til konsekvenserne. I sådanne systemer kan særinteresserne pålægge borgerne at betale mere for mindre - det er den offentlige sektors hovedproblem.

Men der er masser af varianter derimellem. Pointen er ikke at folk er perfekt rationelle - det forudsætter markedsdannelsen ikke. Selv den dårligste løsning kan overtale nogen til at bruge den - men over tid vil markedet udrydde dårlige løsningsmodeller - HVIS borgernes valg får lov til at virke.

Om analyser og argumenter kommer som Powerpoint eller noget andet er vel ikke relevant - spørgsmålet er indholdet. Konkret taler vi her om "lovgivning" på vegne af særinteresser via teknologidesign, dvs. at markeder kan få stadigt flere "planøkonomiske" aspekter hvis man ikke er opmærksom på

DokumentBoks, NemId og portalerne er gode eksempler på hvordan statens bureaukrater skaber enorme og voksende katastrofer med it-projekter som sælges som successer mens de fratager borgerne valgfrihed. De private kræfter som er involveret gør det ikke privat - de udnytter bare bureaukraternes egeninteresser til at stikke en snabel i statskassen eller borgernes lommer.

Det bedste eksempel på en "falsk success" så vi med SUs brug af NemId, som bureaurkaterne kaldte en success fordi man gjorde det til tvang. Det er som at sige at fængsler er en success fordi der sidder mange fængslede.

P.S. FØR nogen farer op af ideologiske årsager, så kan man sagtens lade borgerne have frit valg på markedsvilkår over noget som betales over skatterne. Det vigtige er at det er de enkelte borger som prioriterer mellem godt og dårligt, samt at udbyderen kan mærke forskellen.

  • 0
  • 0
#29 Per Michael Jensen

Stephan,

vi bruger vist ikke samme standard for succes.

"I vores speciale vil vi undersøge, hvorfor den danske stat har så lav succesrate i IT-projekter, hvad de gør for at forbedre succesraten og om deres tiltag virker."

Jeg forstår her succes som: At funktionalitets- og kvalitetsmål nås indenfor forventede tids- og økonomiske rammer. Her er min pointe at store IT-projekter i private virksomheder (f.eks. nye ERP-systemer) ikke er mere successfulde en det offentliges IT-projekter. Man hører bare ikke om fiaskoerne.

Som jeg læser din tekst, ser du problemet som at der fejles på sikring af 'privacy', i offentlige og offentligt valgte løsninger.

  • 0
  • 0
#30 Deleted User

Ahhh - tak til Morten Kjærsgaard for referencen til Bent Flyvbjerg.

Jeg er ikke helt sikker på, om du med din kommentar henviser til hans afhandling fra 90'erne, men jeg ved positivt, at jeg hørte om den her forsker, der havde gennemgået alle større anlægsprojekter som Staten havde sat igang siden 30'erne, for et par år siden, måske fire-fem år siden. Det er garanteret mig, der husker forkert mht SDU. Tak for opklaringen.

Men nu har jeg da et navn, så jeg kan grave videre i problematikken. Fedt.

Hvis jeg skulle lave en undersøgelse om overskridelse af budgetter i det offentlige ville jeg starte med at flyve til UK på en billigbillet sammen med min åndelige vejleder og malke Hr Flyvbjerg for alt, hvad han ved over en hel del gode, engelske ales - og så tage udgangspunkt i dét. Jeg ville nok ikke starte forfra med en spørgeskemaundersøgelse - den er næsten dømt til ikke at få noget nyt frem i lyset.

Og nu til et andet emne her i tråden: Privat vs. Offentligt:

  1. I alle private og offentlige virksomheder, hvor kunder er blevet til sager (det gælder stort set alle offentlige bikse, men så sandelig også en hel del private), dvs. at man i bagkontoret er ligeglad med dem og taler nedsættende om dem jævnligt, fordi de giver masser af problemer i ens ellers totalt afslappede hverdag, vil man være totalt ligeglade med om projekter går over budget - uanset om det er privat eller offentligt regi. Man er ikke tæt på kunderne og kan intet mærke. Man er blevet Comfortably Numb (Pink Floyd).

  2. De "drømmemekanismer" man i dén grad håber på findes i private virksomheder, således at usportslig optræden og irrationel adfærd straffes af markedet, og således at de dumme og de elendige bliver smidt ud af - i sidste ende - kunderne, findes ikke i nogen som helst stor eller mellemstor virksomhed jeg har haft med at gøre (og det er blevet til en del i årenes løb).

  3. Kun dyb finansiel krise eller hård, direkte konkurrence kan få medarbejdere i private virksomheder til at opføre sig mere "rationelt" (dvs. reelt med sine handlinger sætte kunderne i fokus) end offentlige bikse, der jo per definition aldrig mangler penge, men altid gerne vil have endnu flere. Jeg skriver rationelt i gåseøjne, for det er jo altid logisk/rationelt for NOGEN, uanset at en masse andre synes det er en åndssvag opførsel. Og jeg skriver "kan få medarbejdere...", fordi det absolut ikke er givet. Hvis der f.eks. bruges personlige bonus-ordninger i en virksomhed er rational opførsel - selv i krisetider - uden undtagelse sat ud af drift.

  4. Jeg tror problemet i hvert eneste tilfælde er firmaer med for mange penge. Nogle af de store danske bikse har monopol herhjemme på deres områder ligesom det offentliges forskellige bikse har det. Resultatet er det samme: Enhver, der har gode idéer, der kan hjælpe kunderne, vil blive ignoreret, fordi det ikke er nødvendigt, og fordi fokus er på velvære og karriere i hovedkvarteret fremfor på kunderne.

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#31 Michael Rasmussen

Diskussionen om rationalitet og belønning kan genfindes i undervisningssektoren, hvor man har indført et system, der udelukkende bygger på honorering af kvantititet, og hvor karakterer og eksamen er det nye figenblad. Sat på spidsen: I deres store visselighed har skiftende undervisningsministre reelt set skabt et system, hvor dem der skal bedømme kandidaternes præstation, samtidigt sidder med nøglen til deres egen fortsatte beskæftigelse - jo flere der består, jo flere hold, og jo færre der består, jo færre hold; ræven vogter gæs.

For en del år siden var jeg til en konference, hvor vores nuværende undervisningsminister var til stede. I en samtale med ham foreslog jeg, at man i stedet for at tildele midler efter STÅ, burde tildele midler som en funktion af gennemførselsprocent, karaktersnit samt andelen af færdige i beskæftigelse. Dette faldt ikke i god jord, da regeringen jo har fastsat faste størrelser for andelen af unge med et specifikt uddannelsesniveau.

Så konklusionen må være, at politikeres hovedstyringsredskab er maksimering af budgetter, hvor enhver rationel økonomisk tilgang burde tilsigte minimering af budgetter.

  • 0
  • 0
#32 Deleted User

Amen, Amen, Amen.

På Maskinmester-uddannelsen (vi taler altså om uddannelsen af folk, der skal holde en motherfucker maskine kørende i månedsvis til søs mens andre mennesker er super-afhængige af det) har undergået et par søde forandringer i de senere år:

  1. Uddannelsen får tildelt midler efter hvor mange de får tyret igennem den, dvs. hvor mange der består eksamen.

  2. Det er (pudsigt nok) blevet indført, at den selvsamme lærer, der har undervist eleverne (godt eller skidt) også er ham, der skal udforme deres eksamensopgaver. Det er nødvendigt for at så mange som muligt kan komme igennem fordi det giver penge.

  3. De lærere, der skal have elever til eksamen får bemærkninger med fra luder-kolleger og luder-chefer på uddannelsen om, at "nu må de jo sørge for, at der er mange, der består"....

  4. Opgaverne udformes af den enkelte lærer så de er tilpas nemme for eleverne. Dertil ydes den kendte service, at der få dage før eksamen afholdes en to-timers-seance, hvor alle de relevante ting (dvs. det som den selvsamme lærer har skrevet ind i eksamensopgaverne9 gennemgås.

  5. Dette system bruges rigtigt mange steder i vores totalt ubrugelige uddannelsessystem nu. Vi er nu UNDER standarden for Mozambique og Angola.

  6. Jeg ELSKER Bertil Haarder. Hans unger gik sgu' også på Bordings Friskole, hvor jeg og min med-direktør Lasse også gik. Det gjorde iøvrigt alle børn af uddannelses-politiske ordfører fra alle partier den gang - de skulle fan'me ikke have deres børn i offentlige skoler i 70'erne. Bertil er en hædersmand på mange måder. Men hans omfavnelse af McKinsey-måle-alting-principper har ført til Alt Det Onde.

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#33 Anonym

@ Per Michael

Du er en god soldat som gør hvad der bliver sagt. Jeg er innovationsfokuseret og ser på om det virker i praksis uden at bilde mig ind at der er en endelig løsning.

Jeg forstår her succes som: At funktionalitets- og kvalitetsmål nås indenfor forventede tids- og økonomiske rammer.

Jeg ser "success" bredere på om det løser problemet, dvs. ser på opgaveløsningen over tid inkl. evnen til at tilpasse sig bagefter.

Som tekniker forstår man let "success" som opfyldelse af en defineret opgave, men glemmer at fejlen oftest ligger i selve opgavebeskrivelsen.

Ikke kun fordi den ændrer sig hele tiden (målene er er dårlig defineret og ikke afklarede), men fordi den ikke løser det bagvedliggende problem og behov (de opsatte mål løser ikke problemet).

Et planøkonomisk system definerer i praksis problemet som det som opgaven løser - et markedsbaseret system måler løsningen på hvor godt den dækker behovet og vælger en bedre, hvor den foreligger.

I den offentlige sektor lander man i lort til halsen hvor de ansatte har travlt med at gøre de forkerte ting forkert. Måler man hvor meget og hvor hurtigt de ansatte løber, så kan det se ud som om de laver en masse. Reelt spilder de en masse tid fordi systemer og processer ikke tilpasser sig til behov.

Og nej - du misforstår "privacy". Frihed og sikkerhed er nok centrale mål i sig selv, men hvis samfundsprocesserne (værdikæder snaerere end enkeltløsninger) skal blive bedre og biligere til at dække behov, så skal de tvinges til at tilpasse sig af den eneste som kan definere behovet = slutkunden som bytter sin arbejdskraft eller alternative forbrugsmulighed med resultatet af "løsningen".

Man kan derfor sætte 2 helt centrale krav op til alle løsninger -

a) Er de "interoperable", dvs. evner de at tilpasse sig behovet (deres funktion i værdikæden) ved at være fleksible og fungere så bedre løsninger kan erstatte de gamle løsninger i takt med at de findes

b) Er det "troværdige", dvs. evner de at gøre hvad de skal på en måde som forebygger fejl og misbrug, herunder kan de isolere mod akkumulerende skader og overleve selv de værste sammenbrud.

Dansk Digital Forvaltning - som det praktiseres i dag - overholder ingen af de basale krav - langt fra - det er ren planøkonomi for planøkomiens egen skyld. Man tilpasser borgerne til systemet istedet for at lave systemer som tilpasser sig borgerne.

Selv det mest perfekt gennemførte it-projekt i den offentlige sektor rammer ofte så langt ved siden af behovet at det bliver en fiasko og koster terræn i krigen uanset hvor godt soldaterne gennemførte drabsmissionen.

Der er også masser af gode projekter - men dem hører man i sagens natur ikke om. F.eks. er jeg ret begejstret for Metroen i København - med det malurt at overvågningskameraerne er groft fejldesignet.

Generelt kan man næsten tillade sig at sig at teknikkere i Danmark laver gode tekniksystemer men desideret ringe systemer når det kommer til systemer som involveret mennesker. Her tænker jeg ikke bare på brugervenlighed, men på de tungere krav - om mennsker kontrollere systemerne eller det er omvendt.

Man kan rejse spørgmsålet om Velfærdssystemet har omvendt danskerne fra at være kritiske og kreative problemløsere til at blive gode partisoldater som ikke tør stille spørgsmål. Vi møder i hvert fald næsten ingen selvkritisk fornyelsesevne i den offentlige forvaltning - men masser af krav om "send flere penge".

Jeg ser din definition af "succes" som selve årsagen til at vi laver fiaskoer på stribe.

  • 0
  • 0
#36 Anonym

@ Per Michael

Jeg har ikke udtalt mig om det.

Mit bud vil dog være at et projekt (specielt i en politisk verden hvor andre betaler) "sagtens" kan blive en både politisk og samfundsøkonomisk succes selvom det overskrider tids- og økonomiske rammer ligesom det omvendt sagtens kan blive en både samfundsøkonomisk og politisk fiasko selvom det overholder rammerne. Det er ganske enkelt 2 forskellige ting - at overholde en plan og at skabe værdi.

Ikke mindst fordi man i den politiske verden ikke måler succes på om noget rent samfundsøkonomisk kunne "betale sig". Hvis Finansministeriet interesserede sig for samfundsøkonomien ville digitaliseringsstrategien se meget anderledes ud. Der er ingen effektiviseringsdrivere, ingen innovationsforståelse og centrale hensyn har altid forrang for andre hensyn.

@ Mogens

Enig, når private virksomheder begynder at agere som den offentlige sektor går det galt. Det sker specielt hvor statsmagtens indblanding eller karteller forhindrer markedsdannelsen i at fungere.

SAS er et trist eksempel.

@ Carsten

For det første har det "offentlige" ikke "egne behov" medmindre vi taler ren magtmisbrug. Det offentlige har ingen eksistensberettigelse medmindre det munder ud i merværdi for en borger.

For det andet kender man heller ikke borgernes behov i et frie marked - man ser på hvad folk gør og hvor meget de er villige at betale hvorefter man tilpasser sig. Dem som rammer tættest på med det bedste produkt i den rette form klarer sig bedst - de andre halser efter.

Man kan ikke tilpasse komplekse systemer centralt fra - kun tvinge andre til at underordne sig. Et system som ikke tilpasser sig bliver systematisk dårligere.

  • 0
  • 0
#37 Carsten Sonne

@Stephan - Egne behov forstået som, det der skal bruges for at udføre opgaver der er dem pålagt, f.eks. via lovgivning.

Det offentlige er jo ikke en samlet atomisk enhed, hvor alle er enige om hvordan tingene skal gøres. Der kan meget vel laves beslutninger på højere niveau, som man blot må følge på f.eks. afdeling, styrelse, ministerium el. kommune niveau.

For det andet kender man heller ikke borgernes behov i et frie marked - man ser på hvad folk gør og hvor meget de er villige at betale hvorefter man tilpasser sig.

Ja. Det var egentlig også det jeg mente.

EDIT: Meningen er jo også at lederen (staten), skal sørge for at optimere flokken (samfundets) samarbejde. Samtidig skal lederen (staten) sørge for at systematisere elementer som egner sig til at blive håndteret i fællesskab - elementer som individet kan have meget svært ved at se værdien i, men som alligevel er i flokkens (samfundets) interesse.

Blot at reducerer statens funtion til et sercive organ for borgerene, er samfundsnedbrydende. Mennesker er trods alt et flokdyr, med de gode og dårlige det medfører.

  • 0
  • 0
#38 Anonym

@ Carsten

Det som du kalder statens "egne behov" er cherrypicking, dvs. embedssystemet vælger selv hvordan de vil tolke loven. I praksis prioriteres embedssystemet egne personlige egoistiske eller gruppe-interesser når der ikke er modspil. Det gælder også udaarbejdelsen af love som i stigende grad foreslås og adminsitrativt styres af embedsfolk - hvilket tydeligt kan ses af den voldsomme magtoverførsel fra FOlketing og domstole til ministerielle "administrrative afgørelser" og "bekendtgørelser":

Listen over katastrofer er lang og de enkelte tiltag bliver stadigt værre - NemId er en grov overtrædelse af Lov om Digital Signatur, Dokumentboks er ulovlig statstøtte til Finansministeriets venner i PBS, "afbureaukratisering" betyder i Danmark at flytte mere magt og kontrol til bureaukratiet hvilket i udlandet ville blive kaldet "bureaukratiersering" etc. etc.

Hvis du vil se et klokkeklart eksempel så studer NemId. VTU solgte efter ordre fra Finansministeriet Digital Signatur til PBS centrale magtmodel for at finansiere Finansministeriets underskudsprojekt, hvorefter man i et desparat forsøg på på at "lovliggøre" magtmisbruget kaldet lidt authentikering for "enekontrol" i Certifikatpolitik vers. 4.0 - som vel og mærket kom flere år efter at man havde fået revisor til at blåstemple at DanId (NemId) overholdt loven (selvom det indiskutabelt ikke var tilfældet). Det er blot et lille eksempel på det tiltagende og destruktive magtmisbrug som man "undskylder" med "i den gode sags tjeneste". Den dag i dag er der intet lov-grundlag for NemId - og samfundets business case er stærkt negativ både i den offentlige (planøkonmi) og private (monopol) sektor.

Det som du kalder at "optimere flokkens (samfundets) samarbejde" bliver i praksis til at optimere centraladministrationens magt og synspunkter. Det er essensen af planøkonomi - at bureaukraterne tror de er bedre til at vælge på vegne af borgerne end borgerne selv. Og det er en af hovedårsagerne til at Danmarks økonomi kuldsejler og har været på en systematisk deroute over de sidste i hvert fald 15-20 år.

Vejen til helvede er som kendt brolagt med gode hensigter som undskyldning for destruktive midler. Du beskriver essensen af hvad jeg mener vi bør kalde "det danske kultursammenbrud - DDR 2.0". Det er lykkedes embedsmandssystemt i løbet af få årtier at ødelægge styrkerne ved dansk kultur - initiativ, anti-autoritet og gruppe-solidatriet samt erstatte det med en kultur baseret på ansvarsfraskrivelse ("det er statens ansvar"), kræve-mentalitet ("staten skal betale") og manglende integritet ("tillid til statens mistillid, kontrol og overvågning").

I modsætning hertil ville være en stat som faciliteterede og sikrede rammerne, dvs. var ydmyg over egne manglende styringsevner og udviste tillld til borgernes valg istedet for at afkræve borgernes tillid til centraladministrationens tiltagende mistillid og kontrolmani.

Ovenstående har intet med ideologi at gøre - man kan kritisere politikerne for at være svage og os alle for at have sat embedsfolk i Folketinget. Men problemet er at vi har ladet magten korrumpere i bureaukratiet. Centraladministrationen er ikke transparant og har stort set intet modspil - konsekvensen er næsten systematisk magtmisbrug og striben af elendigheder.

Centraladmnistrationen er ikke "onde", men som gruppe "egoistiske" og har fået for megen magt som de ikke kan administrere - tværtimod ser man sig selv som "leder" af flokken uden respekt for stokkens negative konsekvenser.

Der står "oprydning" på programmet med en lang række lov som skal strammes op og en omkalfatring af Digital Forvaltning som på ren katastrofekurs - men man har end ikke erkendt fiaskoen.

  • 0
  • 0
#39 Anonym

Økonomer: Vi har andel i, at folk opfører sig egoistisk http://www.information.dk/216970

Bemærk at Peter Birch Sørensen ikke stiller spørgsmålstegn ved de planøkonomiske modeller i sig selv - de skal blot "udviddes" med adfærdsteoretiske aspekter. Fejlen er at man i det hele taget tror at man kan modellere en kompleks økonomi - det bliver til selvopfyldende profetier.

Det er Finansministeriets og planøkonomernes svøbe - den planøkonomiske tilgang er blevet så integreret at man end ikke ser den.

  • 0
  • 0
#40 Per Michael Jensen

Stephen, du er tæt på at have forstået det nu.

Indvendig er enhver virksomhed, organisation osv. planøkonomisk. Der er ingen konkurrence, selv ikke hvis de har 'intern afregning'.

Organisationen vil gøre alt hvad den kan for at bevare sin magt og position på sit domæne (markedet). Det handler om at 'kortslutte' brugernes frie valg, og tvinge dem til at blive ved organisationen. F.eks. gennem properitære protokoller, manglende interoperabilitet, opkøb af konkurrenter og diverse eller mindre fine tricks. Jo større organisationen er, jo bedre evner den at forsvarre sig. organisationer får deres eget liv - de vil ikke dø frivilligt.

Det er grunden til at frie markedskræfter ikke virker. Kontrol er nødvendig.

  • 0
  • 0
#41 Anonym

Per

Det er derfor at vi har rammerne omkring markedet, dvs. konkurrencestyrelsen, aftalerammer, udbud etc.

Alle virksomheder lever af deres små lokale monopoler - det er der intet galt i. Samfundsudviklingen bygger på virksomhedernes stræben efter at komme foran i konkurrencen om forbrugernes dom.

Problemet opstår når virksomheden kan forhindre forbrugernes sunde fornuft i at udfolde sig. Den kan den ikke alene, men det kan virksomheden i karteller og det kan staten når magten misbruges.

"kontrol" som du kalder det må aldrig misforstås som at "kontrollen" kan erstatte markedet. Den kan og må aldrig blive mere end at sikre markedet kan virke.

Kontrollen bliver aldrig en bedre dommer end borgerens frie valg - tværtimod ser vi igen og igen "kontrollen" fejle langt værre end markedet kan; når nogen bilder sig ind at være klogere end borgeren selv når det komme til hvad der er bedst for borgeren.

"interopperabilitet" er et tve-ægget sværd. For lidt kan forhindre konkurrence, men for megen interoperabilitiet til en dårlig standard kan være meget værre. Problemet er standarder som ikke efterlader rum til innovation, men tror at det drejer sig om at en kommite skal definere det hele til sidste detalje - så overtaget kommiteen markedets funktion og bliver problemet.

  • 0
  • 0
#43 Anonym

Set ud som et aldeles hæderligt stykke arbejde.

Jeg vil dog påpege at såvidt jeg kan se isolerer I diskussionen til problemerne i udførelse og implementering, dvs. implementeringsprocessen, mens de mange problemer som etableres på en stært mangelfuld måldannelse ikke addresseres.

Staten fejler mange gange værre på mangelfuld kvalitet i måldannelsen end fordyrelserne i den faktiske implementering.

Problemerne i den offentlige forvaltning kan ikke løses ikke at gå fra at lave ringe implementeringer af dårlige tiltag til at lave bedre implementeringer af dårlige tiltag.

Men der skal jo også være noget for det næste hold hovedopgaveskribenter at tage sig til.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere