anders lisdorf bloghoved

Hvorfor skal der være højhastighedsinternet og 4g mobildækning i udkantsdanmark?

Jævnligt kommer det op, at vi skal rede udkantsdanmark og sikre deres bredbånd og telefon net så alle kan være med. Nu kommer jeg selv fra udkants Danmark, så det er ikke fordi jeg har noget specielt imod det, men er der nogen som har stoppet op og tænkt over, hvorfor det egentlig er nødvendigt eller ønskværdigt at folk skal sidde langt ude på Agger Tange og streame 7 sæsoner af Californication på Netflix i HD?

Det er selvfølgelig en fed infrastruktur opgave, som ganske givet vil give arbejde til en del IT specialister. Hvilket er en god ting. Det er jo også fint når man kan lave uforstyrrede eksperimenter i infrastruktur, så som verdenshurtigste fibernet i Varde. Jeg er i gang med at læse Michael Lewis’ "Flashboys" og tænker, at der da også må være basis for noget High Frequency Trading i Vestjylland, hvor jeg kommer fra, for, hvis man nu byggede en direkte fibernet forbindelse fra Varde til Børsen i København, så kunne man kombinere det købmandskab vi kan præstere i Vestjylland med warp speed internet, og så har man vel noget nær den perfekte storm, ikke?

Hvorfor skal vi bo på landet?

Men hvorfor skal nogen overhovedet bo i udkantsdanmark? Er det i virkelighed et Morten Korch spøgelse som driver os. På samme måde som med problemerne omkring klimaforandringer, er vi drevet af at etablere, fastholde eller genetablere en tilstand, som var naturlig da 68 generationen var børn. Hvis vintrene var kolde dengang, så skal de også være det nu. Alt andet er unaturligt og skal standses. Hvis DRs undeholdningsorkester spillede dengang, så skal det altså fortsætte med at spille. Det kan man slet ikke diskutere. Hvis folk boede på landet dengang, så skal folk død og pine blive ved med at bo på landet og uden HD streaming af Familien på Bryggen og mulighed for hurtig og effektiv bit torrents så man kan hente de nyeste….film, er der jo selvsagt ingen der gider bo der, vel?

Men hvorfor skal der investeres en krone af skatteydernes penge i internet eller laves regulering og love for hvor god dækning, der skal være på mobilnettet? Her er tre gode grunde til at det er spild af penge.

1. Byer er bare overlegne

Hvis man nu tager ressourcevinklen, så er det faktisk meget mere optimalt at bo i byen, hvor selv en typisk ghetto blok bruger mindre energi end Låsby Svendsens samlede portefølje af forfaldne kondemnerede bygninger.
En skraldebil kan jo køre en hel dag rundt i Thy for at tømme den samme mængde skrald, som en tilsvarende kan på Brøndby Strand på en halv time. I byer er der større social interaktion og diversitet, hvilket driver innovation, som er det vi skal leve af i fremtiden (ik?). Det er nemmere at finde en date, hvilket jo også er med til at øge befolkningstilvæksten.
Der er kort sagt rigtigt mange gode grunde til at man burde stimulere flugten fra udkantsdanmark ind til byerne. Så hvorfor al den fokus på at gøre det bedre for dem? Ville det ikke være bedre at lave incitamenter til at få folk væk? Dårligt internet og mobildækning kunne være en.

2. Darkspots er et privacy paradis

Måske skulle man også se på mulighederne i fravær af internet og telefonnet. Der burde vel egentlig være mørke områder, hvor man kunne trække sig tilbage fra facebooks og googles konstante overvågning. På samme måde som der er naturparker med regler for lysforurening kunne man lave det samme med telefon og internet. Det kunne blive markedsført som en turistattraktion at man kunne komme til et sted med fordybning. Der kunne også laves reservater for folk, der var stået helt af det moderne liv.

3. Lighed

Der er også et moralsk problem for alle dem, som ikke bor i udkantdanmark. Den grundlæggende præmis synes at være at alle borgere skal være lige godt stillede i Danmark når det kommer til infrastruktur. Nu bor vi desværre ikke i et land som Norge hvor man kan se det åbenlyst absurde i denne forestilling. Man skal huske at tænke på at leveomkostningerne jo er meget mindre. Hvorfor skal vi andre sørge for den samme service til udkantsdanmark, når de jo åbenlyst ikke betaler det samme som os? Mit hus koster vel to tre gange mere end et lignende i Sønderjylland. Skal jeg så ikke også have husleje tilskud fra staten, for at vi alle kan være lige?

Fordele og bagdele

Hvis man vælger at bo i udkants Danmark, er der gode og dårlige ting. En flot natur og frisk luft, ingen trafik og billige boliger er imellem fordelene, mens dårligt internet og telefon er en af bagdelene.

Man kan synes der skal være samme internet og netdækning, som på Nørrebro i udkantsdanmark, men jeg kunne godt tænke mig, at man i debatten trådte et skridt tilbage og spurgte hvorfor og om det egentlig er en god ide? istedet for bare automatisk at reagere ud fra en overfladisk ligestillingsforståelse eller reaktionær rygmarvsreaktion baseret på at alt helst skal fremstå som i en Morten Korch film. Jeg lytter gerne til gode argumenter!

Kommentarer (198)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Sørensen

I Norge er der såvidt jeg ved massiv subsidiering af udkantsområderne, udfra et politisk ønske om at der ikke bliver større ubefolkede egne. Norges areal er som bekendt voldsomt meget større end DKs, til gengæld har de passet bedre på deres oliepenge.

Personligt mener jeg at man må erkende at der er positive såvel som negative sider uanset hvor man bosætter sig i landet. Så må man træffe sit valg og leve med konsekvenserne.

Johnny Bay Lodahl

Kære Anders. Med din opvækst i det vestjyske område, samt med dit uddannelses niveau så forståer jeg ikke dine helt malplasserede kommentarer og holdninger.
Det er en konstatering at:
1. de mest velhavende mennesker fødes og opvokser i det det der kaldes udkants områder. Dvs. udkantsområderne indbringer altså mest til vore fælles kasse. For at det kan fortsætte med at redde økonomien i de store byer så er vi nødt til deres kommunikations systemer er optimale. i modsat vil der ikke fremover kunne sendes bidrag til opretholdelse af byernes levestandard.
2. vi ved at de dygtigste og mest initiativrige unge under uddannelse kommer fra udkants Danmark, men må erkende at de desværre er tvunget til at rejse over til storbyerne for at får færdiggjort Deres uddannelse færdiggjort. Og i denne uddannelsestid sender os forældre meget væsentlige beløb til disse unges forbrug, og disse penge kan de ikke selvbærende storbyer ikke undvære.
Når du ser rundt i store og større virksomheder så er det folk fra udkants Danmark der bestrider leder stillingerne (se bare dig selv)
For at sikre dette tilskud af unge dygtige mennesker er det en bydende nødvendighed at der lever folk i udkants Danmark som kan fortsætte med at producere fremtidige børn med store indlærings kompetencer, til at styrke disse mangler i de store byer.
Så helt ærligt så ville det måske være en - måske - utraditionel, men nødvendig overvejelse at lade disse dygtige unge mennesker fra udkants Danmark vende tilbage og sikre storbyernes overlevelse rent intilligents mæssigt i fremtiden.
Så kan de børn der er født og opvokset i storbyerne passende blive der og bebo de umenneskelige boliger og køre rundt i den usunde luft, spise usundt junkfood og dermed også fremover få hjernecellerne bragt lidt bagud i forhold til de sunde børn fra udkants Danmark.
Konklusionen må være at det er godt at kommunikation mulighederne er størst i storbyerne så disse mennesker kan følge med i hvad og hvordan udkants Danmark kan får storbyerne til at blomstre.
Men det må erkendes at disse kommunikations muligheder nødvendigvis må deles med udkants Danmark i fuld skala ---ellers dør de store byer som ikke kan hjælpe sig selv.
Når en dag genudflytningen er sket så kan vi jo tage ind og se de fantastiske ting storbymenneskene har lykkedes med. Tivoli, Bakken, museerne, Metroen, S-togene, bibliotekerne læreanstalterne. MEN MEN MEN det er jo ikke noget man kan leve af.
Så nej din argumentation og holdninger er helt kørt af sporet. Måske skulle du får et "genopfrisknings kursus" som udkants Dansker så du igen kommer til at erkende realiteterne.

Jonatan Anthony

Dit indlæg virker ret uigennemtænkt og malplaceret. Hvad ønsker du mon at opnå med det her indlæg? Tror du det vil gavne Danmarks konkurrenceevne at skabe et A- og et B-hold sådan rent infrastrukturmæssigt? Tror du kun de gode ideer opstår i hovedstaden? Vil det evt. være en ide at skære på andet infrastruktur udenfor byerne? Man kunne eksempelvis spare på vejnettet og elnettet. Hvis man absolut vil bo udenfor en by, må man da også kunne leve med at der er lidt huller i vejen og at strømmen går en gang i mellem!?

Marc Barnholdt

Er det ikke bare en retfærdiggørelse, af at det ikke, på lige fod med veje, er en statslig infrastruktur, og derfor styres udelukkende af markedskræfter, som ikke ser potentiale i udkanten?
Jeg er nu ikke helt uenig med Anders, det ville være smartere at investere, der hvor der bor flest. Man indsætter heller ikke busser, hvis der ikke er mennesker nok. Det rammer den enkelte, men er bedre økonomi for den samlede brugerskare.

Én ting er dog ikke med i analysen - digitalisering og de muligheder det vil give.

@johnny har du eventuelt kilder på dine påstande?

Johnny Olesen

...men måske ikke på lige vilkår. Det handler ikke om, at udkantsdanmark skal have lige vilkår med byboerne, men vi skal sikre en basal adgang til både sundhedsvæsen, uddannelse og telekommunikation.

Vi skal forsat investere i Udkantsdanmark, og vi skal sørge for at det er attraktiv at bosætte sig i landområderne. Det betyder ikke, at vi skal smide masser af penge i landområderne, men det betyder, at vi skal sikre f.eks. 4G dækning og vi skal sikre, at der er arbejdspladser i nærmeste storby.

Uanset hvor meget sympati man har for landområderne, så er det vigtigste jobs, og disse jobs bliver skabt i de store byer. Vi har i Danmark en hel række større byer, hvor virksomhederne skaffer arbejde til en masse mennekser - byer såsom Hobro, Ringkøbing, Thisted, Nakskov, Vordingborg, Svendborg, Grenå osv.

Vi skal sørge for, at disse byer forsat skaber jobs, og vi skal sørge for, at væksten også sker andre steder end i Aarhus, Aalborg og København.
Det gør vi blandt ved at flytte statslige arbejdsplader VÆK fra København og Aarhus.

Danmark har en meget ringe grad af urbanisering sammenlignet med andre europæiske lande, og med mindre vi skal klumpre os sammen i Aarhus, Aalborg og København, så skal vi gøre noget nu.

Nej, det kan ikke betale sig, men alternativet er at omdanne alle landsdele undtagen Aarhus og København til nationalpark, som Dansk naturfredsningsforening har argumenteret for i årevis.

Kim Pedersen

Mange steder i de danske byer er situationen ikke meget bedre, end ude på landet. Hvis ikke der er kabeltv, eller adgang til fiber, er det langt fra sikkert at du kan få mere end 2-5 mbit/s internet selv inde midt i centrum af mellemstore byer. De gamle kobberledninger er så dårlige mange steder, at TDC og de andre, simpelthen ikke kan pumpe mere igennem dem. Så er eneste alternativ Mobilt Bredbånd, men det er et lotteri, når det kommer til hvordan dækningen er på lige din bopæl, der kan være fuld knald på 4G 100 meter væk, mens du må nøjes med EGDE, eller et svagt 3G signal på en god dag, alt efter arkitekturen omkring dig.

Når det kommer til internet er infrastrukturen generelt i Danmark et kaos lige nu, hvor man kan gå fra 2 mbit/s på en gammel kobberledning som bedste mulighed, til 1 gbit/s fiber, ved at flytte få hundrede meter.

Johnny Olesen
Ebbe Holleris Petersen

... der kendetegner ovenstående blogindlæg bliver desværre mere og mere almindelig. Den kan i realiteten koges ned til at alle beslutninger bør træffes på basis af en kost-benefit analyse. Og med "kost" og "benefit" menes naturligvis kun kroner og ører. Men hvis man skal følge denne tankegang, så må man jo også spørge om hvorfor fx folk som aldrig vil kunne bestride et "rigtigt" fuldtidsarbejde, fx retarderede, handikappede eller psykisk syge overhovedet skal have en uddannelse? Det kan jo ikke betale sig. Eller hvorfor tilbyde fok med dødelige sygdomme livsforlængende behandlig - det er jo også bare penge ud af vinduet? Eller hvorfor behandle syge pensionister og andre der ikke (længere) er på arbejdsmarkedet - det er jo også spild af penge. Fortsæt selv listen ...

Der er næppe nogen tvivl om at der nok ikke er mange der ville bryde sig om at leve i et sådan samfund. Det korte af det lange er at mange af de ting vi gør - herunder ikke mindst mange af de ting der gør livet værd at leve - dem gør vi ofte af andre end økonomiske årsager.

For at vende tilbage til ekemplerne fra blog-indlægget omkring infrastruktur, så handler infrastruktur ikke kun om hvor mange penge der kan tjenes på det, men også om at ikke alle kan eller ønsker at leve i byerne - åbenlyse eksempler herpå er folk som arbejder i landbrug, fiskeri mv. Og disse mennesker har vel ret til at forvente at de får samme service som alle andre borgere i dette land - de bidrager jo til den fælles kasse på lige fod med alle andre.

Erik Jensen

Har boet i København i 14 år inden jeg flyttede langt ud på landet for et par år siden. Har intet ønske om at vende tilbage.

Ignorancen og selvfedmen hos byboer er ulidelig. Lad os se hvordan de får mælk i deres contardo når dem der bor på landet og forsyner dem med denne friske økologiske mælk, er træt af at blive latterliggjort.

Poul-Henning Kamp Blogger

Selvom det måske ligger den moderne konkurrence-liberale mentalitet meget fjernt, så er vi nogen der anlægger det synspunkt at opgaven er at så mange mennesker som muligt har en god livskvalitet.

"Different strokes for different folks" som man siger i visse brancher, hvis folk gerne vil bo ude hvor kragerne ikke kommer, så har jeg bestemt ikke noget problem med det.

Og jeg synes ikke at det er et validt argument at de ikke skal have en fornuftig internetforbindelse bare fordi direktøren for teleselskabet derfor får mindre i bonus.

Mogens Ritsholm

De fleste accepterer, at god dækning kun kan opnås med offentlig støtte eller direkte krav om dækning til teleselskaberne - som så må tage det sure med det søde.

Men er det nu også rigtigt?

Kan telepolitikken ikke indrettes således, at der bliver en bedre incitamentstruktur for dækning?

Det mener jeg, at man kan med vægt på strukturel adskillelse, åbne net og nedbrydning af de vertikale monopoler, der er enerådende i Danmark.

Se bare forskellen på Bornholm og Gotland.

http://www.bredbandgotland.se/

Gotland vil medio 2016 have fiber til alle. De er allerede oppe på 60-70%.

Offentlige tilskud er 2000 skr. pr husstand, og det opnås kun, hvis alle dækkes i et sogn.

Omregnet svarer det til 32 Mdkr. for hele Bornholm.

Det er baseret på åbne net og strukturel adskillelse, hvor brugerne ejer fordelingsnettet. Pengene låner de i banken. Til gengæld betaler teleselskaberne for at bruge nettet med rabatter på 50% på ydelserne.

En kunde, der skal have telefoni, internet og TV kommer i realiteten ikke til at betale mere på trods af investeringen. Derfor er tilslutningsprocenten 96 i de områder, der allerede er i drift.

Al udvikling af ny lokal infrastruktur kræver lokalt engagement. Sådan var det også med el, vand og telefon i sin tid.

Hvis man bare havde siddet og ventet på el fra store landsdækkende selskaber, ville der stadig have været mange i Danmark uden el.

Og selv med 60 Mdkr. i statsstøtte vil Bornholm ikke via centralistiske processer opnå den dækning i 2020, som Gotland med 4 gange ringere befolkningstæthed har i 2016.

Erik Trolle

Jeg har ikke læst hele undersøgelsen og kun en kort artikel i TelekomIdag.se Og artiklen er på Svensk!

http://goo.gl/0p8Mge

Min opfattelse er at politiker og embedsmænd er så låst af hvordan industrisamfundet virkede. Deres iver for at fjerne faciliteter fra de tyndt befolkede områder afføder, at folk flytter derfra. Min opfattelse som boende i udkanten er at folk flytter, fordi alt bliver mere og mere besværligt, at bo ude på landet. Det samme vil være hvis man ikke laver ordenlige kommunikations midler til folk. For bare få år siden havde min snailpost småpakker med ud til mig, nu har han et brev med der fortæller at jeg skal køre 2x16km efter en prøvekuvert, fordi den er sendt som pakke. Man gør alt for at få os til at flytte.

Peter Nielsen

Regnestykket er vel simpelt, hvis man skal vurdere konkurrence evnen ved by kontra land.
Klumpet ind i byerne skal en standard familie vel forrente ca 3-5 gange så meget i boligomkostninger, hvilket betyder at udkantens arbejdere vil være billigere i drift/løn for virksomhederne i udkanten.

Lasse Hillerøe Petersen

... der kendetegner ovenstående blogindlæg bliver desværre mere og mere almindelig. Den kan i realiteten koges ned til at alle beslutninger bør træffes på basis af en kost-benefit analyse. Og med "kost" og "benefit" menes naturligvis kun kroner og ører. Men hvis man skal følge denne tankegang, så må man jo også spørge om hvorfor fx folk som aldrig vil kunne bestride et "rigtigt" fuldtidsarbejde, fx retarderede, handikappede eller psykisk syge overhovedet skal have en uddannelse? Det kan jo ikke betale sig. Eller hvorfor tilbyde fok med dødelige sygdomme livsforlængende behandlig - det er jo også bare penge ud af vinduet? Eller hvorfor behandle syge pensionister og andre der ikke (længere) er på arbejdsmarkedet - det er jo også spild af penge. Fortsæt selv listen ...

Nemlig. Jeg vil gerne fortsætte: Hvorfor lader vi arkæologiske undersøgelser forsinke byggearbejder? Hvorfor poster vi penge i at bevare gamle utidssvarende bygninger, som ikke lever op til moderne standarder?
Hvorfor afskaffer vi ikke bare fattigdom ved at aflive de fattige?

Der findes simple - tør jeg kalde dem rationelle, ingeniørmæssige? - løsninger på mange problemer. Alt bliver muligt, så snart man kaster de snærende bånd bort, der for eksempel består af etik, moral, menneskerettigheder, og kulturværdier i bredere forstand. Hvilket det er mit indtryk at alt for mange politikere i meget høj grad er villige til. Med mindre det lige passer i deres kram at bruge "værdiargumenter" naturligvis.

Johnny Olesen

Jeg har ikke læst hele undersøgelsen og kun en kort artikel i TelekomIdag.se Og artiklen er på Svensk!

http://goo.gl/0p8Mge

Min opfattelse er at politiker og embedsmænd er så låst af hvordan industrisamfundet virkede. Deres iver for at fjerne faciliteter fra de tyndt befolkede områder afføder, at folk flytter derfra. Min opfattelse som boende i udkanten er at folk flytter, fordi alt bliver mere og mere besværligt, at bo ude på landet. Det samme vil være hvis man ikke laver ordenlige kommunikations midler til folk. For bare få år siden havde min snailpost småpakker med ud til mig, nu har han et brev med der fortæller at jeg skal køre 2x16km efter en prøvekuvert, fordi den er sendt som pakke. Man gør alt for at få os til at flytte.

Du bor også i Sverige Erik. I Danmark kan man blot vælge at sende pakkeposten med f.eks. Post Danmark der gerne - mod betaling - leverer til døren, og det gælder også på landet.
Men ellers giver jeg dig for én gangs skyld helt ret. Statens iver for at fjerne alt fra de tyndt befolkede områder gør at folk flytter derfra.

Det største problem for udkantsområderne er ikke (længere) internetadgang, det er viden om, hvordan man opsætter en 4G router og antenne. Og det problem er det næsten kun bønder og hipstere der må slås med.

Alle små landsbyer får med tiden fiber - selv små byer i Vestjylland med under 300 indbyggere får nu fiber: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=39606
Indslaget fra TVmidtvest er fra byen Ramme nær Lemvig.

Det absolut største problem for udkantsområderne er job, sundhed og uddannelse.

Staten skal lade være med, at trække alle statslige arbejdsplader til Aarhus og København i centraliseringens hellige navn. Et emne som også blev diskuteret intensivt på denne blog: http://www.version2.dk/blog/it-kan-flytte-bjerge-57188

Henrik Eiriksson

Ingen snakker om mulighederne forbundet med at etablere darkspots.

Der bliver talt om lighed osv. Jeg hører også tit tale om at mobil dækning er en ret. Måske ligefrem en menneskeret!?

Retten til sundhed er en menneskeret - men muligheden for at stå midt ude i skoven og handle aktier: en menneskeret?

Nu vil jeg lige være ham dér, den nederen onkel, til festen som altid snakker om de ting alle forsøger at undgå at forholde sig til...

OK. Hvad med de mennesker som ønsker at undgå eksponering for trådløse signaler (RF) som WHO i 2011 klassificerede som "possibly carcinogenic to humans" [1]. Det var samtlige kilder til RF (mobil, wifi, mobilmaster osv.) som kom ind under denne klassificering - uanset teknologi, uanset sendestyrke.

Skal det ikke være muligt at fravælge eksponering for et muligt carcinogen? Ikke i Danmark. Ikke endnu, ihvertfald. Hvis det var en fødevare i butikkerne havde Fødevarestyrelsen støvsuget den fra hylderne, alene pga. mistanken. Istedet ruller man wifi ud i børnehaver og skoler...

Hvad med de mennesker som behøver at undgå eksponering for trådløse signaler (RF)?
De findes. Man kalder det oftest "electro-hypersensitivity", eller EHS for kort. Jeg kalder det helst "radiowave sickness" (RWS) som det hed i militærrapporter fra 60'erne og frem. Man kan mene sit om hvorvidt der er en ægte årsags-sammenhæng mellem RF og de rapporterede symptomer, men det er faktisk ikke hovedpointen her. Pointen er, at stigningen i rapporter om EHS har været stigende i takt med udbredelsen af trådløs infrastruktur og i 2006 blev der publiceret et paper [2] der kortlagde og ekstrapolerede stigningen i EHS tilfælde ud i nær fremtid og konkluderede at hvis stigningen i EHS fortsætter i samme takt så vil 50% af befolkningen i 2017 opleve påvirkning fra trådløse signaler.
Hvad vil det betyde? Enten er 50% af befolkningen blevet sindsyge eller også har 50% af befolkningen ægte fysiologiske symptomer af en miljømæssig faktor (RF), der i ambiente niveauer nu er steget til ca. en million-milliard gange ift. den naturlige baggrundsstråling i samme frekvensområde.
Spørgsmålet er så: hvilke af disse to muligheder er mest sandsynlig? Prøv at skrue hvilken som helst miljømæssig faktor op en million-milliard gange og så påstå at det slet ikke nogen biologisk konsekvens vil få for levende væsener.

Uanset om du vælger at 50% af danskere er blevet tossede i 2017 eller at 50% er påvirkede af RF, så er darkspots nødvendige. Ja, faktisk vil det være en menneskeret at kunne undslippe eksponering for RF fordi at WHO's definition af sundhed er:
"Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity." [3]

Derfor er darkspots, hvor mennesker kan undgå eksponering for trådløse signaler, en menneskeret.

Referencer:
[1] WHO/IARC RF klassifikation:
http://www.iarc.fr/en/media-centre/pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf

[2] Hallberg & Oberfeld, 2006:
http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/15368370600873377
PDF findes her:
http://www.next-up.org/pdf/EHS2006_HallbergOberfeld.pdf

[3] WHO definition of health:
http://who.int/about/definition/en/print.html

PS: jeg mener "electro-hypersensitivity" er en uheldig betegnelse da den foreslår at der er tale om en minoritet som er følsomme overfor RF. Radiowave sickness er mere beskrivende fordi den foreslår at alle kan blive påvirkede. Det er blot et spørgsmål om kronisk eksponering og tid.

Anders Lisdorf

Det glæder mig, at jeg har fået så mange engageret i denne vigtige diskussion. Desværre virker det ikke til at nogen har læst mere end overskriften. Der er i hvert fald kun meget få, som er nået ned til bunden. Jeg efterlyste et svar på HVORFOR folk skulle bo på landet. Jeg kommer selv derfra og synes det er mega hyggeligt og sådan, men hvorfor?

Det tættest på et svar er, at det er der vores mad kommer fra, og der jo er nogen som skal producere vores mad. Det lyder meget idyllisk og Morten Korch agtigt, men hovedparten af det vi spiser produceres ikke i Danmark og det, som gør bliver eksporteret. I øvrigt så skulle jeg også lige hilse og sige at det i høj grad ikke er danskerne, som arbejder på landet. Det er i polakker og baltiske gæstearbejdere og de klynker ikke så meget. Så da ingen danskere gider at arbejde i landbruget er det desværre et dårligt argument.

Jeg bliver beskyldt for en cost/benefit tankegang, men jeg kunne vende den om og så sige at modargumenterne alle er udtryk for en Morten Korch agtig tankegang: ting skal blive sådan som de var i gamle dage, for enhver pris. Dette synspunkt mener jeg ikke er validt fordi gamle dage er en arbitrær forestilling, for hvilke gamle dage er vores mål? 50'erne? vikingetiden?eller stenalderen?

Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg kommer selv derfra og synes det er mega hyggeligt og sådan, men hvorfor?

Er det ikke grund nok at folk synes det "er mega hyggeligt og sådan" ?

Hvorfor blander du dig i det hele taget i hvor folk ønsker at bo, hvis du selv er så snævertsynet ?

Hvad er det præcis der går af dig, fordi andre har et andet syn på livet og livskvalitet end du har ?

Har du overhovedet hørt om og forstået begrebet "diversitet" ?

Anders Lisdorf

Kære Poul-Henning Kamp, stjerneblogger og darling på Version 2. Tillad mig først at udtrykke glæde over, at du har fundet tid til at kommentere mit indlæg.

Hvor i min artikel er det du ser jeg blander mig i hvor folk skal bo? Jeg argumenterer imod at skattekroner skal gå til det. Det er også mine skattekroner.

Hvad baserer du din antagelse om, at jeg er snæversynet på? Kender du mig? Har vi mødtes? Jeg prøver at åbne en debat om noget jeg synes er vigtigt. Jeg prøver at udfordre vanetænkning. Men det må man måske ikke?

Jeg synes det er nogle meget mærkelige kommentarer og insinuationer du kommer med, som jeg ikke helt føler er berettigede eller på sin plads. Jeg plejede ellers at respektere dig en del og troede du var på et højere niveau.

Johnny Olesen

Jeg efterlyste et svar på HVORFOR folk skulle bo på landet. Jeg kommer selv derfra og synes det er mega hyggeligt og sådan, men hvorfor?

Der er dem som er født på landet og vil tilbage, dem der romantiserer om livet på landet (hipsters) og dem som elsker naturen (naturnødderne). Og så er der endelig bønderne, som driver landbrug, og derfor er tvunget til at bo på landet.

Det svar kan man læse her:
http://www.bolius.dk/hvem-vil-gerne-bo-paa-landet-17066/

Hvis man vil have den udvidede version, så kan den læses her: http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/sbiintroside.2006-01-12.937753966...

Henrik Eiriksson

@Anders Lisdorf:
Jeg tror at nøglen til at forstå PHK's svar er dette:

Har du overhovedet hørt om og forstået begrebet "diversitet" ?

Diversitet. Yep. Det er noget som er tydeligt i internet-debatfora.

Du stiller en række spørgsmål i dit blogindlæg. Disse spørgsmål er omfattet af et tema. Men når du stiller dig på internet-ækvivalenten af en sæbekasse og spørger offentligt så får du x antal forskellige fortolkninger af dit tema.
Det er ikke en dårlig ting. Det åbner for at du kan blive oplyst om den diversitet der findes.

Mht. dit punkt 2: darkspots kunne din timing ikke være bedre! Du er mere visionær end du aner. Den 4.nov. blev der holdt en høring i EU regi, med repræsentanter fra EU-parlamentet og kommisionen om netop dette: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.events-and-activities-electromagn...
Undertegnede var tilstede og det var en interessant debat med stor diversitet.

Med al respekt, det virker som om du forventede at svarene på dit blogindlæg ville være som at have en diskussion med venner som du kender og har en masse til fælles med.

Jan Vennike

Jeg argumenterer imod at skattekroner skal gå til det. Det er også mine skattekroner.

Jeg kan jo så, som bosiddende på landet, sige - hvorfor skal MINE skattekroner gå til alverdens kulturtilbud - kongelig teater, opera m.v. i byen ?? Og hvorfor skal alle statslige arbejdspladser næsten alle sammen KUN placeres i de store byer ?? Det er da også mine penge der bruges til det.

Jeg bor på landet fordi jeg gerne vil være i fred - jeg vil ikke have naboer der blander sig i om jeg larmer sent om aftenen eller slår græs søndag morgen kl 7.

På den måde er vi forskellige - nogen vil gerne klumpe sig sammen og andre vil gerne bo i fred.

Nåja - og så fik jeg så for 6 år siden fiber - pløjet ganske gratis ned af min 700 m grusvej hvor det KUN er mig der bor - så jeg er såmænd udemærket tilfreds med mit internet :-)

Poul-Henning Kamp Blogger

Hvor i min artikel er det du ser jeg blander mig i hvor folk skal bo? Jeg argumenterer imod at skattekroner skal gå til det. Det er også mine skattekroner.

Funny that...

Udkantsdanmark har det på præcis samme måde med alle de skattekroner der bliver storbyerne til del, fordi alting partout skal mokkes sammen inde midt i centrum, hvad enten det giver mening eller ej.

Hvorfor skulle skatteydere fra udkantsdanmark være med til at betale fire gange så meget for Rigsarkivet, bare fordi det pinedød skulle ligge inde mit i København ?

Men begge protester baserer sig på en fundamental misforståelse: Det er ikke "dine skattekroner" eller "mine skattekroner": Det er "vores skattekroner".

Når du og jeg har betalt vores skat, bliver pengene samfundets og samfundet bruger dem som der er politisk fodslav for.

Hvis vi, som samfund, gerne vil bygge en motorvej ovre i udkantsjylland, eller et Rigsarkiv midt i København, så vil skattekroner fra både Tønder, Svendborg og Snekkersten der bliver brugt til det, selvom ingen af disse borgere har nogen umiddelbar fordel af investeringerne.

Andre gange har de til gengæld held i sprøjten.

Det er det man forstår ved SAMfund, at man gør ting SAMMEN.

Når jeg kalder dig snævertsynet, er det fordi du tilsyneladende ikke kan andet end at stirre dig forbistret på din årsopgørelse og kaster dit had på en investering der giver nogle mennesker der ikke er dig et bedre liv.

At dine argumenter er fuldstændig polemiske er blot pynt på den kage. Hvad med alle dem der skal bruge deres internetforbindelse til telemedicin, til "eGov" osv. ? Eller til livestreaming fra de kulturinstitutioner der alle er mokket sammen inde i byerne ?

Det er fair nok at du synes du betaler for meget i skat, men hvad med om du i stedet kastede dig had på "investeringer" der gør alles liv ringere ?

IC4, POLSAG, Rejsekortet, F-35 jagerfly osv. ?

Eller hvad med om vi holder op med at sælge offentlig infrastruktur som TDC og DONG latterligt billigt til kapitalfonde der kun har til formål at malke os danskere mest muligt ?

Der er rigtig mange måder at reducere skatten uden at det går ud over livskvaliteten, så hvorfor fokuserer du så bistert på nogle småbeløb som ville give danskere internet i hastigheder som ikke kan konkurrere med teledirektørenes bonuser ?

Det kalder jeg at være snævertsynet...

Johnny Olesen

Hvor i min artikel er det du ser jeg blander mig i hvor folk skal bo? Jeg argumenterer imod at skattekroner skal gå til det. Det er også mine skattekroner.

Og her åbner du for en god debat. Hvorfor skal beboerne langt fra storbyerne Aarhus og København finansiere alle de statslige arbejdsplader og kultur-institutioner?

Hvorfor er DR f.eks. så massivt til stede på Amager? Hvorfor ligger det kongelige teater og Operaen i København, når halvdelen driften betaltes af jyder og fynboer?

Centraliseringen er Udkantsdanmarks største problem. Det er ikke centraliseringen i sig selv, der er problemet, det er det faktum, at der næsten udelukkende centraliseres omkring Aarhus og København. Og når staten endelig sender job til Udkantsdanmark, så forsvinder der lige så mange.

Staten flytter Skat og Statsforvaltningen til Ringkøbing... blot for at skære ned på bemandingen et par år senere.
Staten flytter politihovedkvarter, flere militærarbejdspladser og Udbetaling Danmark til Holstebro, der giver 400 ekstra arbejdspladser. Staten forhindrer samtidig med planloven nye store butikker, som giver tab af arbejdsplader i selv samme by, Staten lukker Skats afdeling i nabobyen Stuer, og Region Midtjylland lukker det lokale sygehus med et tab af over 1500 arbejdspladser.

Jo, vi har rigeligt at slås med i Udkantsdanmark, og teleinfrastruktur er nok det mindste problem.

Mine skattekroner går til at finansiere de tilbud, som man har adgang til storbyerne. Så når du skriver, at "Jeg argumenterer imod at skattekroner skal gå til det. Det er også mine skattekroner." så vil jeg tillade mig at sige det samme.

Det er f.eks. dyb uretfærdidt, at der er dobbelt så mange statslige ansatte i Aarhus kommune sammenlignet med resten af region Midtjylland - se det går MINE skattekroner til, og det finder jeg meget uretfærdigt.

Og så er det altså svært ved se problemet ved at staten kræver bedre mobildækning til Udkantsdanmark (sålænge det ikke koster skattekroner).

Christian Nobel

Det tættest på et svar er, at det er der vores mad kommer fra, og der jo er nogen som skal producere vores mad. Det lyder meget idyllisk og Morten Korch agtigt, men hovedparten af det vi spiser produceres ikke i Danmark og det, som gør bliver eksporteret.

Prøv lige at se på dine basisvarer - det er ikke så få der er danske - og herudover behøver vi vel ikke hælde mere benzin på en tåbelig transportkultur, hvor der i Danmark eksempelvis importeres æbler midt i sæsonen for nogen af verdens bedste æbler.

Endvidere så er det også et erhverv hvor der arbejder en del mennesker - og der er så hele den følgeindustri der altid vil være i forbindelse med at have erhverv - men du mener måske at det er helt rimeligt at man på landet skal køre 100 km for at komme til læge, fordi latte segmentet har trukket alle lægerne til byen?

I øvrigt så skulle jeg også lige hilse og sige at det i høj grad ikke er danskerne, som arbejder på landet. Det er i polakker og baltiske gæstearbejdere og de klynker ikke så meget.

Nåeh, ud fra argumentet om at B-mennesker dem kan vi skide på.

Vor herre bevares for et menneskesyn.

Herudover, når du så galper op om "dine" skattekroner, så har landboernes skattekroner måske ingen værdi, og det er tydeligvis vigtigere at du kan få metro og hvad ved jeg, for det er jo helt forfærdeligt hvis de stakkels Københavnere ikke kunne komme fra A til B døgnet rundt uden at skulle gå mere 200 meter til nærmeste station/stoppested.

Herudover, så irriterer det mig grænseløst at du som overskrift skriver "tilbage til sporet", for det indikerer jo bare at det i din verdensopfattelse kun er dine meninger der har værdi.

PS. Jeg vil anbefale jer at rette jeres hjemmeside, i fald I beflitter jer med nogen som helst form for handel her i landet, da det er et lovmæssigt krav at både adresseoplysninger og cvr nummer skal fremgå.

Morten W. Jørgensen

Hvor i min artikel er det du ser jeg blander mig i hvor folk skal bo?


Det gør du i det afsnit der starter med overskriften "Hvorfor skal vi bo på landet?" og indledes med sætningen "Men hvorfor skal nogen overhovedet bo i udkantsdanmark?"

Med de to sætninger afkræver du svar på og begrundelse for at nogen skal bo på landet. Det er at blande sig.

Nuvel. Jeg forstår at du mener det retorisk, men dine lige så retoriske svar er argumenter for at ingen bør bo på landet. Nu kan du så tilsyneladende ikke lide at nogen har et andet syn på sagen og griber til "Hvornår sagde jeg ...? "-ikke-argumentet. Dermed efterlades jeg som læser med den opfattelse at du må sige hvad du vil men andre ikke må være uenig. I det øjeblik blev det at diktere, eller blande sig om man vil, på aller værste måde.

Med venlig hilsen,
Morten

Kim Jensen

Nå, så du (Hr. Anders Lisdorf) kommer fra landet er flyttet til byen og er nu så ligeglad med alle os andre. F.eks. så kommer jeg selv fra hovedstaden (født og opvokset) og bor nu på landet ! Jeg kan faktisk næsten kun se dårlige ting ved at bo i byen bla. dyre boligpriser (selv for dårlige boliger), støj, larm, forurening, kriminalitet, kaos, trafikpropper, farlig trafik, vold og ballede osv. osv. osv. Og hvis man skal noget i byen - ja, så er bilen jo opfundet.

Og så glemmer du også at der er en del der faktisk udvikler IT på landet, og derfor skal bruge højhastighed, og det er for at være konkurrence dygtige. Og med et fiberkabel, så kan jeg personlig slet ikke se nogen grund til ikke at ligge sit IT firma på landet. I dag kan man jo bare bruge freelance IT folk mv. der jo f.eks. også bor på landet. Mange internet butikker holder også til på landet ! Landmændene skal også bruge højhastighed til deres malkemaskiner mv. Man kan nævne mange eksempler på firmaer hvor det vil være billigst, bedst, mest attraktivt osv. at have firma adresse på landet (og det vil typisk kræve bredbånd). Det vil da helt sikkert forbedre konkurrenceevnen at udlægge fiber til hele Danmark.

Dit darkspot argument er da helt håbløst, da det jo ikke er en belastning for naboerne at nogle har mulighed for internet, og desuden så er det nok tæt på 100% af alle danskerne interesseret i at kunne komme online hvis og når de har lyst til det.

Og så alt dit snak om Morten Korck, så er det jo netop for at undgå Morten Korck tilstande med deraf følgende flugt til byen, at også landet skal have mulighed for fiber.

Jeg synes at din holdning er præget af at nu har du altså fundet dig tilrette i byen, og så skal vi andre tilpasses dit verdensbillede !

Og for dem der ikke har firma, så skal de vel også have mulighed for streaming og div. netværksmuligheder (som jo f.eks. kan blive til fremtidems firmaer). Det er vel ikke svært at fatte at fremtiden bliver IT baseret, og en stor bredde (og udbredelse) indenfor IT vil også give en større mængde IT fagfolk, som Danmark jo netop har brug for. Og fiber vil da helt sikkert øge interesseen og anvendeligheden af IT på landet (og f.eks. opstarten af mange nye firmaer).

Og vedr. skattekroner, så har byerne allerede fået mere end deres andel !!!

Jens Jönsson

åbenlyse eksempler herpå er folk som arbejder i landbrug, fiskeri mv. Og disse mennesker har vel ret til at forvente at de får samme service som alle andre borgere i dette land - de bidrager jo til den fælles kasse på lige fod med alle andre.


Det sjove ved dette er jo faktisk at samfundet forlanger af dem (pga. besparelser) at de skal indrapportere data elektronisk.
Dermed bliver det dybt frustrende for dem når samfundet på den ene side forlanger og på den anden side ikke vil hjælpe....

Det er I øvrigt ikke så meget hastigheden på Internetforbindelsen, som er et problem, mere stabiliteten.
Men typisk hænger de 2 ting sammen....

Jens Jönsson

Men realistisk set, hvor mange af disse byområder findes der i Danmark, hvor det ikke er muligt få enten kabel-TV eller stabilt xDSL?
Det findes der ingen opgørelse over, men det kan ikke være ret mange områder udover nogle få områder i Nordsjælland (hvor der faktisk allerede ligger fiber i en del områder.

Der finds faktisk en del, bla. I Storkøbenhavn.
Jeg kender til flere byer I hele landet, hvor TDC f.eks. har opgraderet til VDSL, men pga. dårlige kabler kan de alligevel ikke levere, og det er selvom der ikke er så langt til centralen.

Hans Peter Nielsen

Hvorfor er der ingen, der perspektiverer i forhold til den digitale vækstplan, som vel er årsagen til, at vi overhovedet diskuterer investeringer i højhastighedsinternet og 4g mobildækning i udkantsdanmark?

En vækstplan må netop forventes at fokusere på ROI og konkurrence-evne og så er det i den sammenhæng et temmelig legitimt spørgsmål at stille, om det nu virkelig også er så fornuftigt at poste penge i bedre dækning af udkantsdanmark - fremfor andre digitale investeringer.

Jeg har intet imod at være solidarisk og give lidt af mine skattekroner, så landmanden kan tjekke Facebook i traktoren eller hvad den nævnte digitale livskvalitet nu går ud på. Men så vil jeg gerne se det taget af vores velfærdsbudgetter og ikke af kassen, der skal optimere vores digitale vækstpotentiale.

Christian Nobel

En vækstplan må netop forventes at fokusere på ROI og konkurrence-evne og så er det i den sammenhæng et temmelig legitimt spørgsmål at stille, om det nu virkelig også er så fornuftigt at poste penge i bedre dækning af udkantsdanmark - fremfor andre digitale investeringer.

Hvis vores landsfædre havde haft samme tilgangsvinkel til andre former for infrastruktur, så ville jernbanen aldrig have nået længere end til Roskilde, og der ville ikke have været nogle asfalterede veje nord for Gentofte eller syd for Valby.

Nu var de så heldigvis lidt mere fremsynede, men det kan måske skyldes at Excel ikke var opfundet den gang.

Johnny Olesen

Hvorfor er der ingen, der perspektiverer i forhold til den digitale vækstplan, som vel er årsagen til, at vi overhovedet diskuterer investeringer i højhastighedsinternet og 4g mobildækning i udkantsdanmark?

En vækstplan må netop forventes at fokusere på ROI og konkurrence-evne og så er det i den sammenhæng et temmelig legitimt spørgsmål at stille, om det nu virkelig også er så fornuftigt at poste penge i bedre dækning af udkantsdanmark - fremfor andre digitale investeringer.

Jeg har intet imod at være solidarisk og give lidt af mine skattekroner, så landmanden kan tjekke Facebook i traktoren eller hvad den nævnte digitale livskvalitet nu går ud på. Men så vil jeg gerne se det taget af vores velfærdsbudgetter og ikke af kassen, der skal optimere vores digitale vækstpotentiale.

Jeg har lige ét spørgsmål: Hvor mange skattekroner går der i dag til at udbrede højhastighedsbredbånd i udkantsdanmark?

Der er afsat 60 millioner til Bornholm, hvis politikerne accepterer det eneste indkommende tilbud, og der er afsat en lånepulje til kommunerne. Men udover det, hvor mange skattekroner bliver der reel brugt?

I realiteten så er der ikke afsat nogle større beløb til projekt "højhastigheds bredbånd til Udkantsdanmark", og det er helt fint, hvis det forsætter sådan.

Og så behøves du ikke bekymre dig om landmandens Facebook-adgang - den har han allerede, og han kan også sagtens hente al den video fra YouPorn.com som han ønsker, hvis blot han betaler for det.

Hans Peter Nielsen

Hvis vores landsfædre havde haft samme tilgangsvinkel til andre former for infrastruktur, så ville jernbanen aldrig have nået længere end til Roskilde, og der ville ikke have været nogle asfalterede veje nord for Gentofte eller syd for Valby.

Jernbanen var bogstaveligt talt lokomotiv for USA's enorme økonomiske vækst i det 19. århundrede.
I det 21. århundrede har væksten derimod vist sig at ligge noget mere centraliseret for USA og i den digitale verden ligefrem ekstremt koncentreret i SF Bay-område kun marginalt udfordret af andre innovations-lommer som fx New York og Austin.

Så en sammenligning mellem vores behov for infrastruktur i forgangne tider og vores nuværende behov for digital vækst, ser jeg ikke ligge lige for.

Bent Jensen

For følger vi dine tankemåde ville jo ikke have Skagen og andre gamle fiskebyer.
Desuden ville det jo heller ikke kunne betale sig at have sommerhuse, det er alt for dyrt, især når de ligger så spredt. Særligt når man tænker på hvad det koster i transport hvis du skal på ferie, både i CO2, infrastruktur, trafikdræbte og alt andet.
Så du må i fremtiden holde hele, og alle dine ferier i Danmark i et badeland tæt på din egen boligblok. Det er jo langt det billigste og rigtige.

Når du har tænkt over hvor lidt du vil holde af det efter nogen år.
Så kan du tænke på hvorfor dit forlag lyder lidt dumt, for mennesker der kan tænke lidt længere, ind hvad prisen for opvarmning af en lejlighed er i forhold til et parcelhus.

Daniel Udsen

byer såsom Hobro, Ringkøbing, Thisted, Nakskov, Vordingborg, Svendborg, Grenå osv.


Spørgsmålet er så om nogen af dem realt kan betegnes som byer i en moderne international/økonomisk forstand?

Mange af småbyerne havde deres glansperiode pga nogle begrænsninger i transport og kommunikations teknologi der ikke ikke længere findes, og derfor er det langt fra givet de stadigvæk har en potentiel funktion som vækstcenter.

Der er realt to spørgsmål her:

I hvor høj grad giver det mening overhovedet at tale om vækst i udkantsdanmark?

Og hvor skal vi sætte grænsen for støtte til dem der bliver tilbage i uøkonomiske beboelses former(det lille hus på landet)?

Hvis vi beslutter os for at landsbyer og landdistrikter kan få lov at dø ud så ændre det meget i hvordan vi investere i infrastruktur, eftersom vi går fra investering i vækst til rene velfærdstiltag, hvis vi acceptere at det økonomiske grundlag for landdistrikterne er forsvundet.

Det er her debatten bliver følelsesladet især fordi landdistrikterne har det med at stemme liberale ind i folketinget, der ofte er imod for mange velfærds udgifter.

Christian Nobel

hvor høj grad giver det mening overhovedet at tale om vækst i udkantsdanmark?

Nu kunne man jo starte med at diskutere om hvorvidt nulvækst er vækst eller ej - for problemet går jo lige så meget på at vi i nogen henseender taler om et direkte dræn.

Dernæst kan man jo også begynde at overveje om hvorvidt vækst i sig selv er lykken - der er grænser for vækst, men den (über)kapitalistiske hylder den betingelsesløst, sikkert fordi man ved at pyramidespillet ellers vil bryde sammen hvis den stopper.

Jens Jönsson

Og så behøves du ikke bekymre dig om landmandens Facebook-adgang - den har han allerede, og han kan også sagtens hente al den video fra YouPorn.com som han ønsker, hvis blot han betaler for det.

Man ser tydeligt hvor lidt forståelse der for landmandens behov for Internet.
Hvis han skal bruge Internet I traktoren, så er det typisk fordi han skal se på kort, synkronisere doseringen af gødning osv.

Sjovt nok så hyler byboerne gevaldigt, når de I deres sommerhus, ved siden af landmandens marker, ikke kan se Netflix når det regner...

Se bare forskellen på Bornholm og Gotland.

http://www.bredbandgotland.se/

Gotland vil medio 2016 have fiber til alle. De er allerede oppe på 60-70%.

Offentlige tilskud er 2000 skr. pr husstand, og det opnås kun, hvis alle dækkes i et sogn.

Omregnet svarer det til 32 Mdkr. for hele Bornholm.

Det er baseret på åbne net og strukturel adskillelse, hvor brugerne ejer fordelingsnettet. Pengene låner de i banken. Til gengæld betaler teleselskaberne for at bruge nettet med rabatter på 50% på ydelserne.

En kunde, der skal have telefoni, internet og TV kommer i realiteten ikke til at betale mere på trods af investeringen. Derfor er tilslutningsprocenten 96 i de områder, der allerede er i drift.

Det er så sjovt at man kan finde ud af det i Sverige, men ikke i Danmark. Det er jo i virkeligheden få ting der skal til for at alle i hele Danmark kan få adgang til ordentligt bredbånd.
Alligevel har vi disse tåbelige diskussioner om hvem der skal betale og at folk selv kan betale for at se deres latterlige porno.
Resultatet af bredbåndsindsatsen i Danmark ser man tydeligt.

Ufatteligt at debatten altid skal ende på et så firkantet og ukonstruktivt niveau....

Daniel Udsen

Nu kunne man jo starte med at diskutere om hvorvidt nulvækst er vækst eller ej - for problemet går jo lige så meget på at vi i nogen henseender taler om et direkte dræn.

Hvad er problemet i at landdistrikterne affolkes?

Jeg er rød nok til ikke at se noget problem i at staten finansiere folks urentable livsvalg, men hvorfor skal vi fastholde en gammel forestilling om at landdistrikterne skal værre fulde af liv og mennesker?

Christian Nobel

Hvad er problemet i at landdistrikterne affolkes?

Nej vi kan da også bare putte alle folk ind i en silo og fodre dem med kunstigt protein og vitaminpiller.

Hvis du ikke kan se hvad problemet er i at landdistrikterne affolkes, så har du nok et meget fattigt livssyn.

Jeg er rød nok til

Det har intet med om hvorvidt man er rød eller blå at gøre, men noget at gøre med hvordan et helt land skal have en sammenhængskraft!

problem i at staten finansiere folks urentable livsvalg

Urentabel??

Urentabel ud fra hvilken betragtning, ud fra at det er der maden kommer fra, det er der der er nødvendig skovdrift, det er der hvor der vokser sunde børn op uden astma, eller ud fra en selvfed lattedrikkende edbmands verdenssyn, der tror at noget så ikke konstruktivt som IT er verdens navle?

men hvorfor skal vi fastholde en gammel forestilling om at landdistrikterne skal værre fulde af liv og mennesker?

PHK har nævnt det tidligere, men det kan godt tåle gentagelse: diversitet.

Johnny Olesen

Spørgsmålet er så om nogen af dem realt kan betegnes som byer i en moderne international/økonomisk forstand?

Tja, det er lidt svært. Personligt vil jeg måske bruge definationen købstand, da disse ofte indeholder statslige institutioner såsom en politikstation, måske et gymnasium, en tekniskskole og måske er områdets naturlige midtpunkt.

Mange af småbyerne havde deres glansperiode pga nogle begrænsninger i transport og kommunikations teknologi der ikke ikke længere findes, og derfor er det langt fra givet de stadigvæk har en potentiel funktion som vækstcenter.

Det argument har jeg hørt et par gange før, og det er sjovt nok altid fra IT-folk, der mener at vi alle sammen skal leve af at designe hjemmesider eller udvikle nye mobilspil i fremtiden. Mange danskere glemmer fuldstændig landbruget og industrien, der faktisk også har potentiale til at generer vækst og arbejdspladser - noget som vi desværre glemte i mange år lige indtil sidste år, hvor politikerne pludselig vågnede op til dåd.

Små byer - defineret som byer under 3-4.000 indbyggere har måske haft deres helt store glansperiode i fortiden, men der finder mange andre byer på 8-45.000 indbyggere som bestemt har en fremtid - hvis vi ikke bestemmer os for at afvikle dem. Og det er netop det, som vi har gang i - i centraliseringens hellige navn.

Der er masser af potentiale i de mellemstore byer, hvis man understøtter udviklingen i stedet for at lave en langsom afvikling. Det nytter f.eks. ikke at flytte alle de statslige arbejdsplader væk, og det nytter heller ikke noget, at lave planlove som forhindre udviklingen af ny industri og detailhandel.

Jeg køber ikke argumentet med at ny kommunikationsteknologi og begrænsninger i transport er det store problem. Det absolut største problem er de problemer, som vores egne folkevalgte laver.

Der er ekstremt mange eksempler på dumme regler, som spænder ben for udviklingen. I min hjemby kan vi ikke tiltrække en ny Ikea butik eller bygge et stort indkøbscenter 1000 meter fra bycentrum, fordi byen på papiret mangler 10.000 indbyggere, og selvom den er den naturlige købstand for over 100.000 mennesker i opladet.
30 km mod syd kan en anden stor købstad godt få lov til at bygge nye store detailbutikker fordi byen på papiret har nok indbyggere.

Den slags dumme regler spænder ben for udviklingen i mange provinsbyer, og når de naturlige købstænder ikke længere kan generer nye arbejdspladser, så går det også udover oplandet omkring disse byer - de områder som populært kaldes landet.

Der er realt to spørgsmål her:

I hvor høj grad giver det mening overhovedet at tale om vækst i udkantsdanmark?

Hvor stor en del af den vækst der bliver genereret i de store danske byer skyldes centraliseringen? Altså dine og mine skattekroner, som bruges til at aflønne højtlønnede embedsmænd? Ikke at forglemme hele den underskov af servicevirksomheder, der følger i kølvandet på de mange offentlige jobs.

Nej, alt vækst i de store byer skyldes ikke skattekroner der bliver pumpet ind i økonomien, men en god del af væksten skyldes dette faktum.

Der er vækst i nogle dele af udkantsområderne, men udvikligen er aldeles ujævnt fordelt, hvor Sydvestjylland, Mors og Lolland samt Vestsjælland allerede er tabt bag af vognen med massiv fraflytning.

Og hvor skal vi sætte grænsen for støtte til dem der bliver tilbage i uøkonomiske beboelses former(det lille hus på landet)?

Disse grænser sætter politikerne allerede i dag. Jeg arbejder f.eks. i en by, hvor ambulancen når frem indenfor 15 minutter, hvis jeg er heldig, og hvis det ikke sner, så ankommer jeg til sygehuset indenfor 55 minutter - efter ambulancen er ankommet.

Mange kommunalpolitikere har problemstillingen helt tæt på, og jeg mener, det skal være op til disse folkevalgte at sætte grænsen. Det er netop det, nærdemokratiet er til.

Hvis vi beslutter os for at landsbyer og landdistrikter kan få lov at dø ud så ændre det meget i hvordan vi investere i infrastruktur, eftersom vi går fra investering i vækst til rene velfærdstiltag, hvis vi acceptere at det økonomiske grundlag for landdistrikterne er forsvundet.

Det er her debatten bliver følelsesladet især fordi landdistrikterne har det med at stemme liberale ind i folketinget, der ofte er imod for mange velfærds udgifter.

Det bliver du altså nød til at forklare lidt nærmere. Vælgerne i landdistrikerne stemmer ganske korrekt mere liberalt end vælgerne i storbyerne, men jeg forstår ikke din pointe.

Beboerne på landet har måske en anden tilgang til emnet velfærd, men sålænge der gælder samme regler for bønder og byboer, så er det vel ikke noget problem. Problemet opstår først, hvis man begynder at tilbyde bedre vilkår til byboerne - det er jo et velkendt faktum, at netop bedre basale levevilkår i form af bedre adgang til f.eks. sundhedsvæsen og uddannelse samt jobs i mange lande er den direkte årsag til affolkningen af landområderne.

Anders Lisdorf

Argumentet om at udkantsdanmark er udtryk for diversitet kan jeg ikke helt forstå. Nu kommer jeg selv fra udkantsdanmark, hvor man grinte af punkerne, råbte perker efter min italienske ven fra forbikørende biler og tævede bøsserne på beværtningerne. Så at udkantsdanmark er godt for diversiteten kan jeg slet ikke genkende.

Der er væsentlig større diversitet i byerne. Det er derfor jeg bor her. Det var faktisk et af argumenterne i artiklen, for diversitet er jeg helt enig i er absolut nødvendig. Al innovation stammer fra diversitet. Derfor er diversitet faktisk et ret godt argument imod at investere i udkantsdanmark. Her skal vi nok også lige tænke argumenterne igenne, for det er reelt nok at mene at Danmark skal satse på at blive et landbrugsland og at vores vækst kommer herfra og så giver det naturligvis mening at investere i udgangsdanmark. Jeg tror bare ikke der er mange som seriøst mener det er vejen frem. Vi fortæller hele tiden os selv at vi skal leve af innovation og der prøvede jeg blot at påpege at udkantsdanmark måske ikke er det bedste sted at investere i det.

Johnny Olesen

Al innovation stammer fra diversitet. Derfor er diversitet faktisk et ret godt argument imod at investere i udkantsdanmark

Nej, nu må du altså holde op. Danmark består af mange små og mellemstore virksomheder, og en stor del af disse virksomheder er opstået langt fra Aarhus og København.

Det er altså noget frygtelig navlepilleri, hvis man mener, at der skal en storby fyldt med diversitet til at skabe vækst i fremtiden.

Bonus (nu Siemens windpower) og Vestas blev altså ikke udtænkt af en hipster på en Café på Nørrebro.

Daniel Udsen

Urentabel ud fra hvilken betragtning, ud fra at det er der maden kommer fra, det er der der er nødvendig skovdrift,

Der drives både landbrug og skovdrift rentabelt i områder med langt mindre infrastruktur, og dårligere jord end hvad vi nogen sinde når ned på i de danske landdistrikter. Landbrugets overlevelse er ikke på nogen måde truet af udviklingen. Det er kun en brøkdel af den befolkningen der traditionelt har været på landet der faktisk arbejder i de brancher.

PHK har nævnt det tidligere, men det kan godt tåle gentagelse: diversitet.

Og det at der aldrig har eksisteret diversitet på landet i noget der ligner det omfang folk i dag efterspørger er grunden til at landdistrikterne bliver affolket.

Hvis de affolkes fordi folk bare ikke gider bo der er det helt OK med mig.

Det har været trenden siden antikkens tid, den debat vi har nu er absolut ikke ny.

Ideen om at byerne udsulter landdistrikterne er også en meget gammel traver.

Johnny Olesen

Ideen om at byerne udsulter landdistrikterne er også en meget gammel traver.

Ja, det er helt rigtigt, men hvor man tidligere snakkede om byerne som værende den nærmeste købstand, så taler man i dag om to metropoler - København og Aarhus. Disse to byområder sluger alt til sig.

Det landdistrikterne i dag klager over, er ikke at rådhuset er flyttet fra den mindre by med 5.000 indbyggere til storbyen med 40.000 indbyggere 15 km væk, og de serviceforringelser der fører med sig.

Hvor "bønderne" tidligere var sure på, at de skulle køre 15 kilometer for at komme til lægen, er afløst af en reel frygt for, at de snart skal køre over 150 kilometer hver vej for at komme til kontrol for f.eks. en hudsygdom - blot for at tage et helt konkret eksempel jeg hørte om i sidste uge... Det er grotesk at man byder folk på landet, at de skal tage en dagsrejse for at blive tilset af en læge, hvor de tidligere kunne nøjes med at køre måske 35 km til nærmeste sygehus.

Daniel Udsen

hvis man begynder at tilbyde bedre vilkår til byboerne

Rene markedsøkonomier vil altid tilbyde lavere priser og flere tilbud i byerne, fordi omkostningen pr person er lavere. Og der ofte er langt større økonomiske gevinster ved investeringer.

Det bliver du altså nød til at forklare lidt nærmere. Vælgerne i landdistrikerne stemmer ganske korrekt mere liberalt end vælgerne i storbyerne, men jeg forstår ikke din pointe.

VK er ideologisk set imod startstøtte til urentabel infrastruktur. Mens venstrefløjen typisk tager PHK's position og går ind for at folk skal have startstøtte hvis det er nødvendigt for at de kan leve et lykkeligt liv, uanset om det faktisk er rentabelt.

Christian Nobel

VK er ideologisk set imod startstøtte til urentabel infrastruktur. Mens venstrefløjen typisk tager PHK's position og går ind for at folk skal have startstøtte hvis det er nødvendigt for at de kan leve et lykkeligt liv, uanset om det faktisk er rentabelt.

Hvad er din pointe med det fuldstændig misforståede og stereotype nonsens?

Skal det hele nu reduceres til en primitiv blå - rød diskussion som oven i købet er helt gal, eller skulle du bare lige lufte nogle fordomme?

Johnny Olesen

Rene markedsøkonomier vil altid tilbyde lavere priser og flere tilbud i byerne, fordi omkostningen pr person er lavere. Og der ofte er langt større økonomiske gevinster ved investeringer.

Ja, sådan var det tidligere, men så firkantet kan man ikke sætte det op længere. I dag har jeg f.eks. adgang til akkurat samme gode tilbud på internettet uanset om jeg bor på Mors eller i Silkeborg. Vi skal altså huske, at teknologien i disse år også spiller meget ind.

På nogle områder er omkostningerne per person lavere, men det gælder ikke alt. For mange virksomheder er lønniveauet f.eks. markant lavere i nordjylland sammenlignet med nordsjælland, og det kan bedre betale sig at investere i produktion, hvor lønniveauet er lavere.

Vi behøves ikke sende skattekroner direkte til landområderne. Vi skal blot sørge for, at de naturlige købstænder (de lidt større byer såsom Hjørring, Svendborg, Næstved, Nyborg, Haderslev, Varde osv.) ikke bliver udsultet. Disse købstænder holder liv i landet ved at skabe de arbejdspladser landbruger ikke længere generer. Men når vi lukker kasserne, lukker skattekontorerne og samler kystdirektoratets højtlønnede embedsmænd i København i stedet for i Lemvig, så trækker vi samtidig tæppet væk under disse byer, og det trækker igen tæppet væk for mange landsbyer og landområder.

Poul-Henning Kamp Blogger

Mens venstrefløjen typisk tager PHK's position og går ind for at folk skal have startstøtte hvis det er nødvendigt for at de kan leve et lykkeligt liv, uanset om det faktisk er rentabelt.

Generelt er reglen at det kun er mig der udtrykker hvad jeg mener, fordi de fleste erfaringsmæssigt ikke har tilstrækkelig god nuanceopfattelse til at komme bare i nærheden af at ramme rigtigt -- således også du.

Jeg mener ikke noget der er i nærheden af den fladpandede fodbold "enten er du med mig eller også er du rød" polarisering du der opgylper.

Hvis jeg endelig mener noget der har lidt at gøre med det spørgsmål du berører, så mener jeg at lidt ulighed er godt, men den snart feudale ulighed vi ser i disse tider er skidt.

Jeg mener også at vores teknologiske fremskridt skal bruges til at forbedre livskvalitet for alle, ikke bare for dem der ejer alle robotterne og serverne, men det nærmest en naturlig afledt holdning af det med uligheden.

Når jeg taler om "diversitet" har det ikke noget med racer eller religioner at gøre, men om diversitet af synspunkter, evner, erfaringer og ikke mindst evnen til at kunne kapere diversitet af synspunkter.

Alle, der som bloggeren, kommer med "Der er kun en rigtig løsning" lider af et meget stort underskud i deres viden om hvorledes organisationer og organismer bliver resistente overfor uventede forandringer: Ved at have en meget stor pool af diversitet at plukke den rigtige løsning fra.

Og endelig har jeg meget lidt til overs for danskere der piver over skatten, uden nogensinde at have sat sig ordentlig ind i (f.eks ved at bo i udlandet) hvad vi egentlig får for pengene.

Christian Nobel

Her skal vi nok også lige tænke argumenterne igenne, for det er reelt nok at mene at Danmark skal satse på at blive et landbrugsland og at vores vækst kommer herfra og så giver det naturligvis mening at investere i udgangsdanmark. Jeg tror bare ikke der er mange som seriøst mener det er vejen frem.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om landbrug (det er kun et af eksemplerne, men dog ret vigtigt da der trods alt er en del beskæftiget inden for det område, ligesom de også har børn det vel også burde have samme chance som de latte drikkende Østerbroborgeres børn), men også om at det meste sværindustri har umådeligt dårlige kår i byområder.

Men du er måske også af den mening at der ikke skal være industri i Danmark?

En af de ting der kunne fokuseres på, som Johnny også er inde på, er den bevidste frilandsmuseumsgørelse af landet som især Svend Auken stod for, med fuldstændig håbløs planlovgivning.

Eksempelvis må der (lige præcis fordi centralmagten vil holde fast i Morten Korch billedet) ikke etableres industri på en nedlagt gård osv, osv.

Så det drejer sig på ingen måde om hvorvidt byboerne skal "pumpe penge i Udkantsdanmark" (hvad jeg faktisk også er i tvivl om reelt er tilfældet), men om at centralmagten har fantastisk travlt med at rulle den røde tape ud for alt andet end deres eget navlepilleri.

Daniel Udsen

Ja, sådan var det tidligere, men så firkantet kan man ikke sætte det op længere. I dag har jeg f.eks. adgang til akkurat samme gode tilbud på internettet uanset om jeg bor på Mors eller i Silkeborg. Vi skal altså huske, at teknologien i disse år også spiller meget ind.

Og derfor har silkeborg ingen økonomisk funktion som købstad, det var netop den begrænsning i varedistribution som nethandel og pakkedistribution har ophavet der gav købstæderne deres vækst.

Økonomisk set giver det ikke mening at tale om naturlige købstæder uden at tale om logistik og teknologi.

Det er i dag ikke unormalt at fisk landet i Thyborøn sendes direkte til Holland(hvor man elsker fladfisk), uden om den lokale fiskeauktion, så det er ikke kun forbrugervarer der er påvirket af de transnationale logistik-kæder der er den fysiske konsekvens af "billig telekommunikation".

Jeg har svært ved at se hvordan i vil redde landdistrikterne ved at flytte et par offentlige arbejdspladser ud af København. På trods af en massiv international trend imod færre og mindre købstæder og større byer.

En af de ting folk glemmer er at transport og kommunikations omkostninger er vigtigere end rå distance og på mange måder har de ikke ændret sig så væsentligt, for dem der faktisk bor "på landet" fra 1950. Det der ændre sig er hvilke områder der anses for at værre "på landet" hvor en masse købstæder nok ændre status til landsby i de her tider netop fordi "landet" springer dem over og kommunikere direkte med storbyerne.

Daniel Udsen

Beboerne på landet har måske en anden tilgang til emnet velfærd, men sålænge der gælder samme regler for bønder og byboer, så er det vel ikke noget problem.

Samme pr borger budget for byboer og bønder leder til bedre service for byboer, og det er dybest set problemets kerne.

Hvis vi går over til en absolut rettighedsmodel for service vil du ende med en højere omkostning pr borger i landdistrikterne for samme service som i byerne.

Johnny Olesen

Jeg har svært ved at se hvordan i vil redde landdistrikterne ved at flytte et par offentlige arbejdspladser ud af København. På trods af en massiv international trend imod færre og mindre købstæder og større byer.

Fraflytningen fra landdistrikterne kan kun stoppes, hvis er er arbejdspladser. Disse arbejdspladser kommer fra de mellemstore byer (eller købstænder om man vil).

I Danmark er vi i gang med at afvikle de mellemstore byer i centraliseringens hellige navn.

Daniel Udsen, vi kan ikke stoppe fremskridtet, men vi kan stoppe den hovedløse centralisering. Det handler om, at staten i dag FJERNER arbejdspladser fra alle andre byer undtaget landets 4-5 største byer, og det er ikke bare dybt uretfærdig, det er også snot dumt.

Der er f.eks. ingen grund til, at der er 2-3 gange flere statslige arbejdspladser i Aarhus sammenlignet med andre byer.

Tallene taler sit eget tydelige sprog:

Tal fra år 2010 (kilde: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/kou/spm/172/svar/822080/1025266.pdf):

Stuer: 571 statslige arbejdspladser fordelt på 22.485 indbyggere. 1 job pr. 39,37 indbyggere  
Aarhus: 17.421 fordelt på 306.799 indbyggere. 1 job pr. 17,61 indbyggere

I Aarhus var der i 2010 altså mere end dobbelt så mange statslige arbejdspladser pr. indbyggere end i Struer. I siden 2010 er der fjernet endnu flere statslige jobs fra udkantsdanmark og disse jobs er flytter til Aarhus og København, så forskellen er i dag endnu større.

Denne store forskel mellem Aarhus (eller København) og andre større byer i Danmark er noget politikerne har sørger for. Det er absolut ingen grund til, at Aarhus har så markant flere offentlige arbejdspladser end f.eks. Struer.

Hvis vi fik en bedre udligning af de statslige arbejdspladser, så havde Struer over 1.000 statslige arbejdsplader i stedet for det halve. I en kommune med 22.485 indbyggere er 500 ekstra arbejdspladser ENORMT meget.

Nu er jeg ikke lige frem typen, der går ret meget ind for statsstøtte, men jeg går ind for, at vi i Udkantsdanmark også får vores andel af den fælleskage.

Poul-Henning Kamp Blogger

Fraflytningen fra landdistrikterne kan kun stoppes, hvis er er arbejdspladser.

Eller hvis vi kommer ud over den helt latterlige holdning at meningen med livet er lønnet ansættelse.

Over de næste 20 år vil omkring 20-30% af de nuværende stillinger blive overtaget af computere og robotter og på et eller andet tidspunkt brister 1900-tals ideologien om "fuld beskæftigelse" og der indføres en eller anden form for borgerløn.

(Hvis ikke bliver det høtyve og fakler om igen...)

Det ændrer rigtig meget på kalkulen for udkantsdanmark.

Johnny Olesen

Samme pr borger budget for byboer og bønder leder til bedre service for byboer, og det er dybest set problemets kerne.

Hvis vi går over til en absolut rettighedsmodel for service vil du ende med en højere omkostning pr borger i landdistrikterne for samme service som i byerne.

Se det var noget af en påstand. I teorien har du ret, men hvordan er det nu lige med praksis?

Hvorfor har vi f.eks. hovedstadsudligningen, der giver kommuner i Storkøbenhavn mulighed for at bruge løs, mens resten af landets kommuner må spare?

Byboerne vil altid have bedre adgang til services, og det vil normalt altid være mere økonomisk at drive disse tilbud i storbyen. Problemet opstår, når spændet mellem Aarhus/København og resten af landet bliver for stort, og det er netop det, som sker i disse år. Jeg siger ikke, at bønderne skal have 100% samme muligheder som en bybo, men forskellen skal altså ikke være for stor.

Igen - hvem vil dog acceptere, at skulle køre 150 km for at komme til kontrol på et sygehus, og derefter køre 150 km tilbage igen? Det er HVERDAG den dag i dag for bønderne i Vestjylland, og den slags hovedrystende eksempler kommer vi til at se flere af i fremtiden efterhånden som Udkantsdanmark lukker ned.

Daniel Udsen

Fraflytningen fra landdistrikterne kan kun stoppes, hvis er er arbejdspladser. Disse arbejdspladser kommer fra de mellemstore byer (eller købstænder om man vil).

Er problemet ikke at arbejdspladserne har forladt købstæderne i takt med at de ikke længere er nødvendige i forhold til logistik.

Der er f.eks. ingen grund til, at der er 2-3 gange flere statslige arbejdspladser i Aarhus sammenlignet med andre byer.

Regner du pr borger eller i rå tal? Og er det arbejdsplader der tidligere lå i København

Det at Aarhus har et fuldt universitet spiller en stor rolle i forhold til "akademiske" arbejdspladser, efter 3-5års studie har folk typisk et dybt tilhørsforhold til deres studieby og er måske ikke specielt interesserede i at flytte til en provinsby som Struer.

Igen er det ikke en dansk trend, og ikke noget der er sat i værk fra kbh, og det er linket tæt med "globaliseringen", om noget så er Danmarks landdistrikter sluppet billigt i forhold til hvad der sker i andre lande.

?

Hvorfor har vi f.eks. hovedstadsudligningen, der giver kommuner i Storkøbenhavn mulighed for at bruge løs, mens resten af landets kommuner må spare?

Udligningen er næsten udelukkende en konsekvens af hvor mange bistandsklienter og arbejdsløse der er i en kommune og her er trenden af landbo kommunernes arbejdsløse ender i kbh, igen noget man ser i andre lande, det er ekstremt sjældent at arbejdsløse forlader byen uden at have lovning på et job, og selv da er det sjælden, mens mange arbejdsløse fra provinsen ender i kbh via et kortere vikariat(Tog selv den anden vej fra KBH til Vestjylland inden jeg endte længere vestpå ;-)).

Pr borger udgifter er typisk stadigvæk lavere i storbyerne.

Storbyerne bruger ikke løs, deres budgetter er typisk strammere end landbo kommunernes, det ser bare ikke sådan ud fordi befolkningskoncentrationen gør dem numerisk større. Og det har været massive forringelser i servicen også i byerne.

Daniel Udsen

Over de næste 20 år vil omkring 20-30% af de nuværende stillinger blive overtaget af computere og robotter og på et eller andet tidspunkt brister 1900-tals ideologien om "fuld beskæftigelse" og der indføres en eller anden form for borgerløn.

(Hvis ikke bliver det høtyve og fakler om igen...)

med en fremskrivning der placere mellem 60-80% af befolkningen i de større byer(http://esa.un.org/unpd/wup/Highlights/WUP2014-Highlights.pdf) over den tidshorisont, så bliver der nok i byerne problemet først dukker op.

Historisk set har man altid haft en folkevandring mod de største byer i krisetider, og det er noget der er forholdsvis universalt over årtusinders historie og mange forskellige samfund. og der er ikke rigtigt en modsat trend tilbage mod landdistrikterne i freds og opgangstider.

Bent Jensen

Argumentet om at udkantsdanmark er udtryk for diversitet kan jeg ikke helt forstå. Nu kommer jeg selv fra udkantsdanmark, hvor man grinte af punkerne, råbte perker efter min italienske ven fra forbikørende biler og tævede bøsserne på beværtningerne. Så at udkantsdanmark er godt for diversiteten kan jeg slet ikke genkende.

Nååå nu er jeg helt med og forstår dit indlæg.
Du er bare blevet fornærmet da du sidst var hjemme, det forklare hele dit indlæg.

Og nej jeg laver ikke ( :-) ) fordi jeg griner ikke, jeg mener vitterlig dette er for klaringen på dit indlæg, og "had" til din gamle hjemegn.
De kan måske ikke kan rumme dig, men du kan heller ikke rumme dem.

Per Borch

Jeg finder det ret morsomt at have besøg fra byen.... specielt det med at de opdager at de ikke længere er online.... får de så et opkald på mobilen så er de faldet af igen inden de når at sige hallo... Jeg lever skam fint med det.

Min internet og telefon forbindelse består i dag af 2 piratmaster, der kører en wds bridge over 2,5 km. TDC's kabler er her i området så dårlige at de ikke en gang kan lever en analog telefon i en rimelig kvalitet, og de har heller ikke tænkt sig at investere i nye kabler.

Mine naboer kæmper hver eneste dag med at få hul igennem til regnskabskontoret, til told og skat... og ikke mindst at få lavet markplaner.

En af naboerne der bor på en mindre gård lige i nærheden er kvæginseminør og kører ud hjemmefra... alle aftaler kører via en PDA problemet er bare at få den opdateret via nettet...

Bare det at komme på skoleintra for at tjekke lektier eller aftaler med skolen... Vælger børnene så en uddannelse, så er de nødsaget til at flytte hjemmefra... da skolearbejde uden en netforbindelse ikke kan lade sig gøre

Jo vi er en del der har været på borgerservice for at blive fritaget for digital post, på grund af manglende mulighed for internet.

Men til gengæld så har vi masser af frisk luft og ingen turister om sommeren.

Johnny Olesen

Fraflytningen fra landdistrikterne kan kun stoppes, hvis er er arbejdspladser. Disse arbejdspladser kommer fra de mellemstore byer (eller købstænder om man vil).

Er problemet ikke at arbejdspladserne har forladt købstæderne i takt med at de ikke længere er nødvendige i forhold til logistik.

Tjo, der er sket en omfordeling i f.eks. detailhandlen i nogle byer, men jeg har endnu ikke set nogen undersøgelse, som entydigt siger, at alle mellemstore byer direkte taber arbejdspladser over en bredkam udelukkende pga. logistik eller ændringerne i danskernes indkøbsvaner.

Der er f.eks. ingen grund til, at der er 2-3 gange flere statslige arbejdspladser i Aarhus sammenlignet med andre byer.

Regner du pr borger eller i rå tal? Og er det arbejdsplader der tidligere lå i København

Om jeg regner i rå tal eller pr. borger så giver det samme resultat - Aarhus og København har markant flere statslige ansatte end resten af landet.

Det at Aarhus har et fuldt universitet spiller en stor rolle i forhold til "akademiske" arbejdspladser, efter 3-5års studie har folk typisk et dybt tilhørsforhold til deres studieby og er måske ikke specielt interesserede i at flytte til en provinsby som Struer.

Det er da fint, at Aarhus har et universitet, men det er fuldt ud muligt, at placerer forskellige uddannelser i andre byer, såfremt man vil.

Men nu ligger universitetet i Aarhus, og fred være med det. Så må man bare se på, om man ikke kan flytte andre statslige arbejdspladser væk fra byer. Hvorfor har man f.eks. valgt at placere et nyt supersygehus i Aarhus, når det lige så godt kunne være placeret i Silkeborg?

Igen er det ikke en dansk trend, og ikke noget der er sat i værk fra kbh, og det er linket tæt med "globaliseringen", om noget så er Danmarks landdistrikter sluppet billigt i forhold til hvad der sker i andre lande.

Jeg benægter ikke, at der globalt set sker ændringer og at der foregår en vandring fra land til by. Sagen er blot, at denne affolkning af Udkantsdanmark er en direkte konsekvens af de valg vores politikere har foretaget med besværlige regler, centraliseringen af statslige arbejdspladser osv.

Det lyder næsten som en konspirationsteori, men det er fuldstændig logisk, at Udkantsdanmark har problemer med den politik vi fører i Danmark, og vi behøves slet ikke give den store farlige og udefinerbare "globalisering" skylden.

Storbyerne bruger ikke løs, deres budgetter er typisk strammere end landbo kommunernes, det ser bare ikke sådan ud fordi befolkningskoncentrationen gør dem numerisk større. Og det har været massive forringelser i servicen også i byerne.

Den udlægning af hovedstadsudligningen er jeg ikke enige i. Når en udligning giver Københavns kommune 900 millioner kroner ekstra om året, som kommunen bruger til interaktive bycykler og andre vandvittige ideer, så er der noget galt. OG det handler bestemt ikke længere om socialudligning, arbejdsløse og socialtbelastede boligområder.

Eller nåh jeg - en lysende bænk til over 1 millioner kroner.

Johnny Olesen

For at få turisterne til at komme kræves der internet.... bla.til booking selv turisterne kræver at der er god dækning http://www.computerworld.dk/art/133577/klumme-saadan-faar-vi-turister-ti...

Nu ved jeg, at du bor i et af de sidste områder af Danmark, hvor der reelt kan opleves dårlig mobildækning (eftersom Hover og Ølstrup netop har fået mobildækning fra TDC).

Men har I nogensinde overvejet i jeres område, at kontakte Vestjyllands.net, og få etableret jeres eget lokalnetværk?
Fiskbæk og Herborg fik f.eks. hurtigt internet sidste år på den måde.

Johnny Olesen

Re: RE: Darkspots er et privacy paradis

http://meremobil.dk/2014/09/kommuner-fyrer-tdc-pga-daarlig-mobildaekning/

Nu ved jeg, at du bor i et af de sidste områder af Danmark, hvor der reelt kan opleves dårlig mobildækning (eftersom Hover og Ølstrup netop har fået mobild  

Skal vi ikke lige genopfriske hukommelsen - kommunerne "fyrede" TDC hele 4 uger, før TDC opgraderede hele deres netværk med LTE800 i de omtalte kommuner... og 3 måneder før TDC refarmede hele netværket til UMTS900.

Men sådan fungerer konkurrencen og offentlig udbud, så det kan man ikke klage over. Kommunerne sparer millioner af kroner, og de er blevet lovet bedre mobildækning.

Det er bare synd, at Ikast-Brande kommune ikke er med i den aftale, så I kunne få bedre dækning til jeres område.

Johnny Olesen

Vi bor skam i herning kommune.... bare en skam vi er blandt de sidste 2 %.... vi har da fået edge dækning nu.... data er en helt anden sag...

Ah - min fejl. Jeg mente ellers at både Uhre og Karstoft har under Ikast Brande kommune.
Men så bør du være sikre udendørs 3G dækning som minimum.

Husk at klage til Kommunen indenfor de nærmeste par uger, så Telenor opfylder de vilkår, der har aftalt med kommunen.

Michael Lykke

Selvom det oprindelige indlæg er noget af det mest ubegavede jeg har læst i 2014, så er der den efterfølgende diskusion rigtig interessant. Men den ender desværre også i de samme "argumenter" om hvad der kan betale sig - Dvs. en cost/benefit analyse.
Det er skræmmende hvor hurtigt folk falder ind i troen på at det eneste der er vigtigt, er vækst og cost/benefit analyser. Hvad er formålet? Fint, så skaber vi noget mere vækst, vi arbejder lidt mere, de digitale tal på bundlinien stiger og hvad så? Det er jo ikke andet end en trædemølle som ikke har nogen reel værdi eller noget formål!

Der er en del folk i denne debat der trænger til at huske på hvad der reelt har værdi og havd det hele handler om. Det handler om at skabe et godt liv for alle mennesker. Et godt liv er ikke at tvinge folk til at bo i enten Århus eller København. Et godt liv handler om at give folk mulighed for at leve og være andet end et hamster i et trædehjul.
Et godt liv for nogen vil være at bo i Kbh/Århus, arbejde 90 timer i ugen og sidde og skovle penge til sig, men et godt liv for andre vil måske være at bo på landet, kun arbejde det der er nødvendigt for at bidrage til vores fælles samfund og bruge resten af tiden på familie, venner, rejser, hobbyer, oplevelser osv.
Højhastighedsinternet er ét redskab, blandt mange, der kan medvirke til at skabe/opretholde det vi kalder det gode liv - Ikke kun fordi vi kan bruge det til arbejde mens også fordi vi kan bruge det til at spille, se porno, streame serier, kommunikere og så meget andet.

Vores samfund, politik og økonomien skal være redskaber til at skabe det gode liv og ikke omvendt!

Al den cost/benefit snak er et udtryk for en MEGET fattig tankegang og en manglende forståelse af hvad livet handler om! Det er decideret uintelligent og et udtryk for at man er blevet forblændet af kapitalismens evige jagt på vækst og har glemt at kapitalismen i sig selv ikke har nogen værdi.

Michael Lykke

Ahr, tror nu stadig at Gordon Flemming løber af med både første- og andenpladsen:

http://www.version2.dk/blog/stop-mobning-af-offentlig-it-69065
http://www.version2.dk/blog/matematik-er-noget-ged-71096


Vi kan hurtigt være enige om at de to omtalte indlæg såvel som det oprindelige indlæg i denne debat, er blandt noget af det mest ubegavede der er skrevet i 2014.

Jens Olsen

Et godt liv for nogen vil være at bo i Kbh/Århus, arbejde 90 timer i ugen og sidde og skovle penge til sig, men et godt liv for andre vil måske være at bo på landet, kun arbejde det der er nødvendigt for at bidrage til vores fælles samfund og bruge resten af tiden på familie, venner, rejser, hobbyer, oplevelser osv.
Højhastighedsinternet er ét redskab, blandt mange, der kan medvirke til at skabe/opretholde det vi kalder det gode liv -

Men så er man vel også villig til at betale hvad dette redskab koster. Især da boligudgifterne er så lave på landet, så der rigeligt burde være råd.

Der synes at være en meget ubehagelig tudefornærmet og enormt egoistisk indstilling blandt "debatørerne" i denne tråd om, at man gerne vil have alle fordelene ved at bo på landet, man vil have alle andre til at betale for evt. ulemper.

Michael Lykke

Men så er man vel også villig til at betale hvad dette redskab koster. Især da boligudgifterne er så lave på landet, så der rigeligt burde være råd.


Det er præcis sådan "argumenter" der viser en meget ensidig og fattig tankegang.

Da folk også betaler skat på landet så bidrager de til fælleskassen på samme som de af os der bor i byerne. Boligudgifterne er typisk et resultat af udbud og efterspørgsel og ikke statsligt fastsat pris, så derfor har de ingen relevans for brugen af skattekronerne.
På samme måde så går deres skattekroner også til at betale for infrastruktur, museer osv. i byerne og på samme måde kan byboernes penge bruges til internet og andet for folk der bor på landet.

Johnny Olesen

Men så er man vel også villig til at betale hvad dette redskab koster. Især da boligudgifterne er så lave på landet, så der rigeligt burde være råd.

Der synes at være en meget ubehagelig tudefornærmet og enormt egoistisk indstilling blandt "debatørerne" i denne tråd om, at man gerne vil have alle fordelene ved at bo på landet, man vil have alle andre til at betale for evt. ulemper.

Men det er vel ret og rimeligt, at 'bønder' også har adgang til højhastighedsinternet, telemedicin og underholdning?

Jeg synes også indbyggerne på landet skal have mulighed for højhastighedsinternet, men det skal ikke koste staten penge.

Det er en helt fin og fornuftig løsning, at stille krav til mobilselskaberne, som i praksis giver adgang til højhastighedsinternet over næsten hele landet. Det koster ingen skattekroner, og hvis folk er villige til at betale mellem et par tusinde, så har de en fin og fornuftig internetadgang via 4G.

Christian Nobel

Der synes at være en meget ubehagelig tudefornærmet og enormt egoistisk indstilling blandt "debatørerne" i denne tråd om, at man gerne vil have alle fordelene ved at bo på landet, man vil have alle andre til at betale for evt. ulemper.

Er der det?

Det drejer sig om at vi har et lille land, som er afhængig af en vis form for sammenhængskraft for at kunne fungere.

Og med hensyn til betaleren, så er det vist ret naivt at tro at det er storbyerne der er betaleren - bla. står landbruget for en ikke ubetydelig del af dansk eksport, ligesom maskineri beregnet for landbrug.

Herudover så er er industrien den største eksportør, domineret af maskiner og kemiske varer - alt sammen noget der sjældent produceres i storbyerne.

Endvidere har Danmark en ikke ubetydelig off-shore industri, som sjovt nok heller ikke ligger i København eller Århus.

Men noget af det der findes i storbyerne er vores eget navlepillerområde (IT), som er så lille at det ikke engang figurerer på eksportstatistikkerne.

Så prøve lige at se det i helikopterperspektiv før I begynder at galpe op om hvem der betaler for hvad.

Gert Madsen

Udligningen er næsten udelukkende en konsekvens af hvor mange bistandsklienter og arbejdsløse der er i en kommune


Hovedstadsudligningen går ud på at man udligningsmæssigt tilfører et mia. beløb, udenom den "normale" udligning, som netop styres af antal arbejdsløse/bistandsklienter etc.
Den blev indført for at få råd til bortsanering af fugtige og usunde lejligheder i København.
Nu findes de fugtige og usunde boliger mest i provinsen. Og symptomatisk for det danske samfund, så bliver man ved med at tilføre ekstra penge til hovedstanden i form af den udligning, selvom begrundelsen ikke er længere er tilstede.
Tilsvarende ser vi masser af centralisering, som reelt ikke kan begrundes økonomisk, men som har til effekt at omsætning og arbejdspladser flyttes til en storby.
Det er faktisk den politik, som er kernen i problemet, og også i denne debat.

Jens Olsen

Over de næste 20 år vil omkring 20-30% af de nuværende stillinger blive overtaget af computere og robotter og på et eller andet tidspunkt brister 1900-tals ideologien om "fuld beskæftigelse" og der indføres en eller anden form for borgerløn.

(Hvis ikke bliver det høtyve og fakler om igen...)

Da det der sker er en afkobling af produktion fra arbejdskraftsbehov (men ikke fra kapitalbehov) så kan resultatet også blive et samfund af superrige og fattige.
Og så kan det selvfølgelig godt være, at det med høtyve og fakler med tiden kommer ind i billedet.

Kim Jensen

Her skal vi nok også lige tænke argumenterne igenne, for det er reelt nok at mene at Danmark skal satse på at blive et landbrugsland og at vores vækst kommer herfra og så giver det naturligvis mening at investere i udgangsdanmark.

Jeg mener at du helt gennemgående har misforstået hvad det drejer sig om ! Og jeg tror ikke at din holdning vil få nogen betydning for fremtiden, og det er fordi at vesten og Europa har besluttet at vi skal være teknologisk stærke for ikke at tabe. Og det medfører bla. at man vil digitalisere hele Europa og det indebærer netop at Morten Korch tilstanden bliver til fortid på landet. Og det er fordi at i fremtiden, så skal der robotter og andet high-tech også ud på landet ! Dette er en del digitaliseringen og nødvendigt for at kunne ændre hele infrastukturen til at kunne være med foran i en fremtid der helt sikkert bliver helt igennem høj teknologisk. Det du siger er jo netop dybest set en fortale for at beholde Morten Korch tilstanden, men jeg tror nok at fremtiden og bla. EU vil vise dig en anden virkelighed !

Christian Nobel

Da det der sker er en afkobling af produktion fra arbejdskraftsbehov (men ikke fra kapitalbehov) så kan resultatet også blive et samfund af superrige og fattige.
Og så kan det selvfølgelig godt være, at det med høtyve og fakler med tiden kommer ind i billedet.

Derfor er det også nødvendigt at få et opgør med den superkapitalisme der desværre har spillet fælt fallit - og kommunisme er heller ikke løsningen.

Oprindelig var Henry Fords tanke jo, at hvis ikke hans arbejdere havde råd til selv at købe en af de biler han producerede, så ville det ikke gå - den tanke er desværre forsvundet fuldstændig fra vækstkapitalisternes mindset, da det eneste der dur er at rage til sig, uagtet hvem der så betaler prisen.

Vi skal frigøre os fra de traditionelle rød-blå, dem-os stereotyper og arbejde os hen mod et samfund hvor alle individer har et ansvar, men også nogle rettigheder - og i det spil fungerer det altså ikke med den udvikling vi ser hvor de rigeste bliver ved med at rage til sig (selv om de ikke aner hvad de skal bruge alle pengene til) samtidig med at både de fattigste og mellemklassen forarmes.

En del af disse rettigheder er bla. at vi har et samfund som ikke aktivt går ind på at sabotere det for andre, som eksempelvis magteliten på Frederiksberg og Østerbro (et al) har travlt med i deres centralisering for centraliseringens skyld.

Endvidere vil man forhåbentlig en gang i fremtiden se et opgør med hele "finansverdenen" som jo reelt er et stort pyramidespil, afkoblet fra den reelle værdiskabelse.

Johnny Olesen

Hvad er argumentet for, at kritisk infrastruktur ikke må være en samfundsopgave?

Det er den allerede - Tetra nettet er det netværk beredskabet benytter.

Men Peter spørgsmålet er mere, hvad kritisk infrastruktur er?

Er vandforsyning kritisk - den er ikke offentligt ejet alle steder.
Er elnettet kritisk - det er kun de store hovedforbindelser/transportnet der er offentligt ejet.

Michael Lykke

Men Peter spørgsmålet er mere, hvad kritisk infrastruktur er?


Måske en omformulering er på plads - Internettet er en meget vigtig del af vores infrastruktur i dag og jeg mener det er kritisk at vi får højhastighedsinternet udbredt til HELE landet og ikke kun ud fra et synspunkt omkring produktivitet.
Internettet er vigtigt både som kommunikations middel, arbejdsredskab, som kilde til underholdning og viden m.m. og derfor også en vigtig ingrediens i "det gode liv". Derfor bør det være tilgængeligt for alle i hele landet, uden skelen til basal cost/benefit.

Johnny Olesen

Måske en omformulering er på plads - Internettet er en meget vigtig del af vores infrastruktur i dag og jeg mener det er kritisk at vi får højhastighedsinternet udbredt til HELE landet og ikke kun ud fra et synspunkt omkring produktivitet.
Internettet er vigtigt både som kommunikations middel, arbejdsredskab, som kilde til underholdning og viden m.m. og derfor også en vigtig ingrediens i "det gode liv". Derfor bør det være tilgængeligt for alle i hele landet, uden skelen til basal cost/benefit.

Jo men pointen er, at hverken elforsyning eller vandforsyning er så kritisk infrastruktur, at staten har lagt sin klamme hånd om disse områder.

Staten regulerer dog områderne, og på den måde tvinger man f.eks. elselskaberne til også at tænke forsyningssikkerhed. Det er ikke for sjov, at SEAS-NVE har brugt 2 milliarder og 15 år på at grave alle deres kabler ned i jorden (ligesom mange andre elselskaber også gør).

Jeg er helt enig i, at internettet bør være tilgængeligt for alle i hele landet - men er det ikke allerede det? Kan man ikke få internet over hele Danmark?

Peter Stricker

Er vandforsyning kritisk - den er ikke offentligt ejet alle steder.
Er elnettet kritisk - det er kun de store hovedforbindelser/transportnet der er offentligt ejet.


Jeg bad ikke om eksempler på infrastruktur, der er privatejet eller -drevet, men om et argument for, hvorfor det skal være sådan.

Men lad os se hvad politikerne siger den dag, Goldman sakser forbindelsen til Slotsholmen.

Christian Nobel

Internettet er vigtigt både som kommunikations middel, arbejdsredskab, som kilde til underholdning og viden m.m. og derfor også en vigtig ingrediens i "det gode liv". Derfor bør det være tilgængeligt for alle i hele landet, uden skelen til basal cost/benefit.

Man kan altid diskutere om hvem der skal betale (igen er det rigtig godt at skele til Gotland i dette spil), men det skal også være sådan at der i hvert fald ikke må være nogen der direkte saboterer.

Hvis jeg nu et sted ville etablere et netværk, sammen med naboerne, og vi selv tilbød at svinge skovlen, så er det slet ikke sikkert det kan lade sig gøre, fordi vi ville gå i bedene på de operatører der har monopol på området - og en del af det monopol udliciteres så til diverse entreprenører som får lov til at tjene kassen ved at køre rundt med en rendegraver.

Eller centralmagten aktivt (i den hellige konkurrences navn) modarbejder at kommunerne får lagt tomrør ned, når der alligevel skal graves.

Eller at der ikke er et regelsæt der siger, at det skal være lovpligtigt at lægge tomrør ned, så snart man er i gang med at grave andet ned.

Osv, osv - alt sammen noget som staten ikke nødvendigvis skal hoste op med penge for, men hvor staten ved at bruge den indvendige side af hovedet aktivt kan arbejde for udviklingen, i stedet for imod.

Desværre er der en indbygget automatreaktion der gør, at hver gang der siges bare noget i den stil, så kommer der den sædvanlige sang om at det må "konkurrencen" klare.

Læg dertil alle de andre hæmmende plandirektiver mv. der udspringer af regnedrengene på slotsholmens underlige verdenssyn (og er der nogen der prøver at fastholde Morten Korch billedet, så er det i høj grad dem).

Peter Stricker

Jeg er helt enig i, at internettet bør være tilgængeligt for alle i hele landet - men er det ikke allerede det? Kan man ikke få internet over hele Danmark?


Det er ikke det, der argumenteres for. Der skal være god, stabil, hurtig og billig internet over hele landet. Er der det?

At der muligvis endnu ikke er nogen steder i landet, hvor alle fire betingelser er opfyldt, er ikke grund til at opgive ambitionen.

Johnny Olesen

Det er ikke det, der argumenteres for. Der skal være god, stabil, hurtig og billig internet over hele landet. Er der det?

At der muligvis endnu ikke er nogen steder i landet, hvor alle fire betingelser er opfyldt, er ikke grund til at opgive ambitionen.

Det er muligt at få internet over hele landet, hvis man betaler for det, og hvis man gider sætter sig ind i de muligheder man har på netop ens bopæl.

Danskerne er desværre udvidende om mulighederne, og det er den absolut største hindring.

Allan Bjerrum

Ja, der findes steder, hvor man ikke kan få godt internet. Der er mange der vil sælge billigt internet, men de skal også levere varen og her kniber det.

Her er det eksempel jeg kender: Jeg har nogle venner i udkantsdanmark (Mors, lidt udenfor Sillerslev), der ikke kan få godt, stabilt, hurtigt og billigt internet. Inden Skyline gik konkurs, var de meget tilfredse. TDC kan ikke levere via kobber, kvaliteten er for dårlig og det er ustabilt. Lige nu har de 3G internet, men bor uheldigt/langt fra masterne. Kvaliteten er som regel OK om dagen, men oftest ubrugeligt om aftenen og det er ikke fordi de bor lavt i landskabet. De har kontaktet teleselskaberne, men ingen har aktuelle planer om at sætte flere master op i området. Fiber kan man naturligvis kun drømme om.

Så hvis du vil uddybe, hvilke muligheder, de ikke har undersøgt, Johnny, er jeg sikker på de gerne vil vide det.

Michael Lykke

Jeg er helt enig i, at internettet bør være tilgængeligt for alle i hele landet - men er det ikke allerede det? Kan man ikke få internet over hele Danmark?


Nej, der er utallige eksempler på folk der ikke kan få noget der ligner bare en fornuftig stabil forbindelse. Og igen når vi snakker højhastighedsinternet så snakker vi ikke om hvorvidt der kan leveres en forbindelse på 5-10 mbit - Det er ganske enkelt uambitiøst. Jeg snakker om 100+ mbit som mulighed til alle husstande - Stabile og hurtige forbindelse med lav pingtid og uden kunstige begrænsninger i form af lave traffikgrænser der kan bruges af en forbindelse på 30 minutter, lave upload hastigheder og andet unødvendigt pjat. Og det skal være til en pris der er til at betale for folk - Det er ikke godt nok at det kan fåes hvis man lige smider 100.000 kr i installations omkostninger, eller hvis prisen er 5000+ kr i måneden. Ligeledes skal det heller ikke være "delte" forbindelser - Det er fint med 4G og lign. som supplement, men det er ikke brugbart som den primære forbindelsestype for hele landet.

Det er ikke anderledes end de krav der bør stilles til al anden kritisk/vigtig infrastruktur - Det skal være godt, effektivt og forholdsvis billigt så alle har råd til det. Desværre er det nuværende danske telemarked MEGET langt fra dette og det kommer ikke til at ske ved almindelig konkurrence - Det har vi kunne se over de sidste 20 år og derfor må der andre ting til. Vital infrastruktur skal ikke afvente private markedskræfter.

Og der er ingen grund til at begynde at snakke om hvilke områder der kan betale sig osv. for så har man/du ikke hørt efter. Dette er vigtigt ud fra mange andre hensyn end bare produktivitet og derfor skal det gøres, uanset om det så skal delvist betales af staten eller ej.

Johnny Olesen

Ja, der findes steder, hvor man ikke kan få godt internet. Der er mange der vil sælge billigt internet, men de skal også levere varen og her kniber det.

Her er det eksempel jeg kender: Jeg har nogle venner i udkantsdanmark (Mors, lidt udenfor Sillerslev), der ikke kan få godt, stabilt, hurtigt og billigt internet. Inden Skyline gik konkurs, var de meget tilfredse. TDC kan ikke levere via kobber, kvaliteten er for dårlig og det er ustabilt. Lige nu har de 3G internet, men bor uheldigt/langt fra masterne. Kvaliteten er som regel OK om dagen, men oftest ubrugeligt om aftenen og det er ikke fordi de bor lavt i landskabet. De har kontaktet teleselskaberne, men ingen har aktuelle planer om at sætte flere master op i området. Fiber kan man naturligvis kun drømme om.

Så hvis du vil uddybe, hvilke muligheder, de ikke har undersøgt, Johnny, er jeg sikker på de gerne vil vide det.

Ja, gerne!

Dine venner havde Skyline, og der benyttede de med garanti en retningsbestemt antenne, som pegede imod nærmeste Skyline mast.

Akkurat det samme kan de købe til TDCs 4G net, og opnå samme "mirakel".

Sillerselv ligger under postnummer 7990 Øster Assels, som TDC er forpligtet til at dække med LTE800. LTE800 er 4G - IKKE 3G.

Din venner skal købe en 4G router med en retningsbestemt antenne samt et TDC bredbåndsabonnement, og pege antennenimod TDC masten på Hesterøroddevej 49 ,7990 Øster Assels

TDC har også planlagt en mast lige uden for Sillerslev jf. mastedatabasen, og der kommer måske en helt lokal LTE800 mobilmast i løbet af 2015.

Hvis de har brug for mere hjælpe så kan de google "Mobil bredbånd til udkantadanamrk".

Johnny Olesen

Nej, der er utallige eksempler på folk der ikke kan få noget der ligner bare en fornuftig stabil forbindelse. Og igen når vi snakker højhastighedsinternet så snakker vi ikke om hvorvidt der kan leveres en forbindelse på 5-10 mbit - Det er ganske enkelt uambitiøst. Jeg snakker om 100+ mbit som mulighed til alle husstande - Stabile og hurtige forbindelse med lav pingtid og uden kunstige begrænsninger i form af lave traffikgrænser der kan bruges af en forbindelse på 30 minutter, lave upload hastigheder og andet unødvendigt pjat. Og det skal være til en pris der er til at betale for folk - Det er ikke godt nok at det kan fåes hvis man lige smider 100.000 kr i installations omkostninger, eller hvis prisen er 5000+ kr i måneden. Ligeledes skal det heller ikke være "delte" forbindelser - Det er fint med 4G og lign. som supplement, men det er ikke brugbart som den primære forbindelsestype for hele landet.

Michael Lykke - det er fint at det er DIN definition. Problemet er, at staten har en anden definition, og det er nu engang den teleselskaberne og staten sigter imod.

Målet hedder 100/30 Mbit/s engang i år 2020, og sidst jeg checkede kalenderen, så siger den stadigvæk 2014.

Når det er sagt, så kan der i dag på TDCs netværk leveret noget mere end 10 Mbit/s de fleste steder i Udkantsdanmark. Problemet er, at danskerne ikke aner, hvordan de får adgang til de høje bredbåndshastigheder.

Det der så sker er, at de forsøger at lave internetdeling på deres iPhone 4, og hurtigt konkluderer at de ikke kan få stabilt 3G internet.

4G, stationær 4G router, retningsbestemt antenne, opsætning i min. 5 meters højde og sigt i den rigtige retning. Det kan ikke siges ofte nok, og i langt hovedparten af tilfældene, så er der forbindelse med mindre man bor midt i Rold Skov (eller Klosterheden Plantagen).

Christian Nobel

derfor skal det gøres, uanset om det så skal delvist betales af staten eller ej.

Og langt hen ad vejen vil det slet ikke være nødvendigt at staten skal betale, men det skal angribes på en helt anden måde.

Herunder er vejen frem ikke den misforståede konkurrence, hvor man lader flere selskaber lave det samme parallelt, der hvor de tror de kan plukke de lavest hængende frugter, og intet andre steder (gange 4), og ejheller de håbløse salg/privatiseringer og licensauktioner som kun har til formål at udfylde den evigt sugende statskasse.

I det spil kan man jo passende plædere for at staten allerede har fået ret meget ind på den konto, så måske der også kunne gå noget den anden vej.

Nej der skal arbejdes på fri adgang til akses nettet, opgør med de vertikale monopoler, og så burde der etableres en fiberfond som Niels Zibrandtsen har beskrevet, således at der bliver en bedre mulighed for udbredelse, ikke kun baseret på om man har været heldig eller ej i lotteriet.

Som nævnt, så kan Gotlandsmodellen være en god inspirationskilde, samt (og her kunne staten også træde til) nogle acceptable lånemuligheder uden det udløser bonusfest i bankernes direktionsgange.

Endvidere mener jeg også at der skal være nogle lovgivningsmæssige krav, herunder at en udbyder ikke kan tillade sig at sælge præcis samme vare for en fire gange så høj pris, bare fordi kunden er en virksomhed.

Jens Jönsson

Når det er sagt, så kan der i dag på TDCs netværk leveret noget mere end 10 Mbit/s de fleste steder i Udkantsdanmark. Problemet er, at danskerne ikke aner, hvordan de får adgang til de høje bredbåndshastigheder.

Det der så sker er, at de forsøger at lave internetdeling på deres iPhone 4, og hurtigt konkluderer at de ikke kan få stabilt 3G internet.

4G, stationær 4G router, retningsbestemt antenne, opsætning i min. 5 meters højde og sigt i den rigtige retning. Det kan ikke siges ofte nok, og i langt hovedparten af tilfældene, så er der forbindelse med mindre man bor midt i Rold Skov (eller Klosterheden Plantagen).

Hvis bare det var så let....

Nu har jeg efterhånden en del erfaring med hvad folk kan, vil og hvad de ikke kan og gør....

Rigtigt mange >har< prøvet mobiltbredbånd, og selvom visse personer mener det kan punktsvejse under vand, så har rigtig mange forsøgt sig med ekstre udstyr osv.
De opnår bare aldrig en stabil forbindelse.
Og jeg ved ærligt talt også godt hvorfor. Jeg møder de eksakt samme problemer, nemlig at signalet bliver forringet pga. træer, bakker, geografi osv.

Det er fint at der er 3 km til nærmeste mobilmast, når den ligger placeret bag en bakke, og de andre master f.eks. er længere væk bag skov.
Stiller de sig op på bakken, så er der fint signal og de kan bimle og bamle. Skal de bulldoze bakken væk ?
De er også udemærket klar over at mobilselskaberne ikke kan plastre landskabet til med master.

De fleste nævner også belastede master som argument. De magter ikke at forbindelsen hænger i bremsen pga. for lidt kapacitet. De fleste oplyser at det kører fint i tidsrummet kl. 23:00 til kl. 16:00, men det i "primetime" er ustabilt.

Det er stabiliteten folk først og fremmest efterspørger, derefter mere hastighed. Derfor er mange også træt af ADSL på slidte kobberledninger.
Jeg hører tit historien om at de skal genstarte modemmet et par gange om dagen, især de dage det har regnet.

Johnny Olesen

Nu har jeg efterhånden en del erfaring med hvad folk kan, vil og hvad de ikke kan og gør....

Rigtigt mange >har< prøvet mobiltbredbånd, og selvom visse personer mener det kan punktsvejse under vand, så har rigtig mange forsøgt sig med ekstre udstyr osv.
De opnår bare aldrig en stabil forbindelse.
Og jeg ved ærligt talt også godt hvorfor. Jeg møder de eksakt samme problemer, nemlig at signalet bliver forringet pga. træer, bakker, geografi osv.

Jo, men Jens, det argument fremfører du hver evig eneste gang. Du skriver altid, at rigtig mange har prøvet, og at det ikke virker.
Jens, hvor mange har reelt købt en retningsbestemt antenne og kravlet op på taget og peget den imod nærmeste mobilmast? Er det én eller måske hele to af dine kunder, der har prøvet den løsning?

Danmark er godt nok ikke flad som en pandekage, men i store dele af landet er landskabet altså ikke en kæmpe udfordring, hvis man har adgang til en stige og et tag.

Jeg gentager gerne: Det som sker er, at folk tager deres iPhone 4 og forsøger at lave internetdeling på telefonen indendørs midt i huset. Så fejler forsøget, og folk konkludere, at lortet ikke virker. Hvis jeg havde en kroner for hver gang jeg har hørt den historie...

Kim Jensen

Endvidere vil man forhåbentlig en gang i fremtiden se et opgør med hele "finansverdenen" som jo reelt er et stort pyramidespil, afkoblet fra den reelle værdiskabelse.

Sikke dog en gang marxistisk ævl ! Sammenlignet med andre strukturer (f.eks. kommunisme og socialisme), så er kapitalisme (= frie markedskrafter) en relativt flad dynamisk vekslende struktur. Du kan så sige at nogle firmaer har en intern magt pyramide, men du kan så bare lade være med at arbejde der, og f.eks. starte dit eget firma, eller finde et andet sted hvor du ved forhandling kan indgå en aftale om ansættelse. Og så længe at der er et social sikkerhedsnet, kan du også bare lade være ! Du kan så også sige at nogle firmaer har meget magt, men alternativet vil være stater der bare vil have endnu mere magt ! Og nej, kapitalismen har ikke spillet falit, den er bare dynamisk regulerende og vekslende.

Jens Olsen
Christian Nobel

Sikke dog en gang marxistisk ævl !

Nå så har jeg hørt det med.

Men prøv lige sat sætte dig ind i hvordan eksempelvis aktiemarkedet fungerer - når aktionærerne først har solgt deres aktier, så er der ingen direkte kobling mellem selve det firmaet producerer og selve aktierne.

Der kan dog opnås en vis form for kobling hvis firmaet opkøber egne aktier, ligesom der sidder nogle aktionærer og håber på at de kan få italesat deres aktier hvis firmaet gør det godt.

Og når jeg skyder efter finanssektoren, så er det fordi den har fjernet sig fra det der var dens oprindelige funktion, nemlig bindeled mellem udlåner og låner, til at blive en størrelse med en ikke berettiget opdrift, blottet for samfundshensyn.

Ligeså er hele forsikringstanken blevet undermineret af at det nu ikke drejer sig om kollektivt at sikre hinanden mod ulykker mv., men om at opnå den bedst mulige bundlinie.

Det kan godt være du ikke er enig med mig, men jeg ser intet stabiliserende i at finansverdenen efterhånden har fået så stor en magt, at det at en børshandler ved en fejl sælger aktier til en helt forkert kurs kan kaste selv veldrevne firmaer, og for den sags skyld hele lande, ud i en ikke berettiget krise.

Sammenlignet med andre strukturer (f.eks. kommunisme og socialisme), så er kapitalisme (= frie markedskrafter) en relativt flad dynamisk vekslende struktur.

Jeg gider ikke reducere dette til en rød/blå diskussion, men vil bare fremhæve at det er eklatant vrøvl.

Det ses bare af hvordan finansmarkedet har været i stand til senest at lave finanskrisen, og tidligere har vi f.eks. haft de store kriser i 30'erne.

Kriser skabt ud fra forventninger om at blive rig på varm luft, og hvoraf den ene var hovedårsagen til WW2.

Du kan så sige at nogle firmaer har en intern magt pyramide

Nej, jeg siger at hovedparten af finanssektoren er bygget op på et pyramidespil - jeg taler slet ikke om organisationsstrukturen i firmaerne.

men du kan så bare lade være med at arbejde der, og f.eks. starte dit eget firma

Gud fader - det har intet med det at gøre, men om hvordan en for skæv fordeling er direkte skadelig for et samfund (sågar hele verdenssamfundet).

Og for lige at gøre det helt klart, jeg er langt fra at være hverken kommunist eller socialist, tværtom, men jeg besidder også så meget erkendelse at jeg godt kan se fejlene i de rækker jeg (måske) befinder mig i - derfor mener jeg heller ikke at alting skal fordeles efter et naivt socialistisk princip, men omvendt kan der også være en så stor ulighed at den er direkte skadelig, og på sigt ustabiliserende.

Og så længe at der er et social sikkerhedsnet, kan du også bare lade være !

Sådan fungerer det faktisk ikke - jeg kan ikke bare få noget forærende, og jeg har heller ingen forventning om det!

Du kan så også sige at nogle firmaer har meget magt, men alternativet vil være stater der bare vil have endnu mere magt !

En stats mål er trods alt andet lige (bevares, der kan være mange skønhedspletter, og nogen er klart værre end andre) at tjene sine borgere, hvor et firmas overordnede mål er at tjene penge til aktionærerne.

Og jeg ser intet odiøst i at firmaer tjener penge, men jeg mener bare at nogle firmaer er blevet for store, og deres moral for lav, og det er ikke gunstigt.

Og nej, kapitalismen har ikke spillet falit, den er bare dynamisk regulerende og vekslende.

Rendyrket vrøvl.

Peter Kyllesbeck

Hvorfor har vi f.eks. hovedstadsudligningen, der giver kommuner i Storkøbenhavn mulighed for at bruge løs, mens resten af landets kommuner må spare?


Hovedstadsudligningen er en udligning mellem kommunerne (34)i regionen, og den foregår internt og fordeler penge rundt mellem hovedstadskommunerne og i øvrigt er finansieret af de selvsamme kommuner.

Hvis andre områder (regioner) ønsker omfordeling internt, er det dem vel frit frem at gøre det, eller hvad!

Kim Jensen

...

Rendyrket vrøvl. (sagde Christian Nobel)

Nej, det jeg siger er netop ikke vrøvl og nu kan jeg så evt. vælge at bruge en masse tid at citere alt hvad du skriver og opstille modargumenter (og så vil du nok gøre det samme osv.), men det gider jeg helt ærlig ikke !

Jeg er nemlig helt grundlæggende uenig i det du siger, og modargumentet kan koges ned til at virkeligheden ofte ikke er hvad den udgiver så for at være ! Og det vil bla. sige at stater måske selv påstår at de vil folket noget godt, MEN hvis ikke stater bliver forhindret i at opsluge og regulere det hele, så skal prisen betales og historisk set kan vi se at prisen er regimer og fjernelsen af den individuelle frihed. WW2 var netop et eksempel på at et nationalt socialistisk system som nazismen (og også Stalins rædsels regime) fjernere de frie markedskræfter og gjorde alt til helt at være underlagt staten (= regimer). Dette måtte den frie verden så fjerne ved først først at fjerne nazismen og så senere opruste i ekstrem grad så russerne ikke kunne og stadig ikke kan tage verdenen. Og her er vi sådan set stadig ! Og jeg er personligt ligeglad med om det er 'kønt' at se på, og også om finansmarkederne scorer kassen, for jeg kan godt forstå at alternativet er meget være. Og alle de ting som du er imod, dem vil du regulere, og det kan der i nogle tilfælde være fornuft i. Men jeg mener dybest set at det er nødvendigt og bedre med frie markeds kræfter (dog med sikkerhedsnet) der måske på nogle måder kæmper imod hinanden, men dybest er enige om at alternativet er meget være og derfor også på mange måder står sammen.

Christian Nobel

Nej, det jeg siger er netop ikke vrøvl og nu kan jeg så evt. vælge at bruge en masse tid at citere alt hvad du skriver og opstille modargumenter (og så vil du nok gøre det samme osv.), men det gider jeg helt ærlig ikke !

Aha, ud fra devisen om at du har ret, men er for fin til at argumentere for det - det er virkelig konstruktivt - not!

Ja vi er grundliggende uenige, men lad mig fortælle dig, at min generelle holdning er borgerlig/liberal, men jeg ser faktisk ikke noget liberalt i den feudale storkapitalisme vi efterhånden (igen)er blevet vidende til, og som på ingen måde er selvregulerende som du postulerer.

Og det kniber åbenbart også med din historiske viden, for hovedårsagen til Hitler kunne kaste Tyskland ud i WW2 var lige præcis fordi storkapitalen og finansmarkedet havde kastet verden ud i en finanskrise der ikke var betinget i reelle produktionsproblemer, men udelukkende fordi man i grådighedens navn havde lokket alt for mange med i et pyramidespil om fiktive værdier.

Da det så ramlede sammen steg utilfredsheden i folket (høtyve og fakler), hvilket Hitler behændigt udnyttede.

Kapitalisternes grådighed var hovedårsagen til at det overhovedet kunne lade sig gøre at forføre et folk til at kaste sig ud i en krig af det omfang - og det kan sagtens ske igen!

Kim Jensen

Aha, ... uenige, ...men ... borgerlig/liberal, ... feudale storkapitalisme ...

... historiske viden, ... hovedårsagen til Hitler ... WW2 ... storkapitalen og finansmarkedet ... et pyramidespil om fiktive værdier. ...

... Hitler ... Kapitalisternes grådighed var hovedårsagen ...

Nogen gange siger nogen (dig) noget så usammenhængende og selvmodsigende, at jeg anser det for spild af tid at sige andet end det jeg allerede har skrevet, og at skrive noget mere vil på mange måder bare blive en gentagelse af det jeg har skrevet !

Jens Jönsson

Jeg gentager gerne: Det som sker er, at folk tager deres iPhone 4 og forsøger at lave internetdeling på telefonen indendørs midt i huset. Så fejler forsøget, og folk konkludere, at lortet ikke virker. Hvis jeg havde en kroner for hver gang jeg har hørt den historie...

Jo, men Johnny, det argument fremfører du hver evig eneste gang. Du skriver altid, at folk tager deres iPhone 4 og forsøger at lave internetdeling på telefonen indendørs midt i huset.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive for at overbevise dig, og jeg er faktisk også efterhånden hamrende ligeglad.
Jeg ved og forstår hvad folk fortæller mig. Jeg spørger ind til det og alle har stort set samme oplevelse....

Jeg har også selv prøvet at tage 4G med ud forskellige steder. Jeg må konstatere at selv om jeg sætter routeren op på taget af min bil, så er det ofte 3G den kobler op med I stedet for 4G.
Hvorfor er det sådan ? Ja,jeg ved det godt, for det er ikke en skid anderledes med andet trådløs teknik....
Jo tættere på masten uden for mange forstyrrende elementer, jo bedre signal...

Faktisk har jeg lige oplevet at folk brokker sig over dårligere dækning på deres mobil, efter der er kommet 4G i området, og at de får afbrudt samtaler.
Kan man så ikke godt forstå at folk ikke magter og tilliden ikke er der ?

Det er i virkeligheden vel ikke så svært at forstå......

Jeg er selv massiv bruger af mobiltbredbånd, men kender begrænsningerne og bruger det derefter.
Jeg vil da ikke undvære det, men erstatte en fast forbindelse med mobiltbredbånd, det vil jeg selv være ked af...

Johnny Olesen

Jeg har også selv prøvet at tage 4G med ud forskellige steder. Jeg må konstatere at selv om jeg sætter routeren op på taget af min bil, så er det ofte 3G den kobler op med I stedet for 4G.
Hvorfor er det sådan ? Ja,jeg ved det godt, for det er ikke en skid anderledes med andet trådløs teknik....
Jo tættere på masten uden for mange forstyrrende elementer, jo bedre signal...

Bare sådan af ren nysgerrighed - hvilken router er det, du render rundt med?

Jeg kan ikke finde noget forkert i det, som du skriver, men det er altså bare underligt, at jeg har en helt anden oplevelse, når jeg kommer rundt i landet og tester forbindelsen med min ganske almindelige smartphone.
Selv når jeg har en lille Yota router med på farten, så fanger den altså 4G alle de steder, hvor der kan forventes 4G.

En gang ved lejlighed må du altså lige sende mig en liste over steder, hvor teleselskabernes dækningskort ikke passer med virkeligheden, og så vil jeg ved lejlighed teste dækningen. Du må have en lang liste :-)

Når det er sagt, så oplever jeg altså også at min telefon ikke konsekvent forbliver på TDCs 4G netværk sammenlignet med f.eks. TT-netværket. På TDCs netværk skifter telefonen meget ofte til 3G eller 2G. Tvinger man derimod telefonen til at køre ren 4G, så spiller det som det skal. Det siger mig, at selve netværkets opsætning også spiller ind.

Det er bestemt en ulempe, at folks terminaler skal holde kontakten til hele 3 forskellige netværksteknologier. Når VoLTE kommer på markedet, så vil man kunne undvære både 2G/3G og udelukkende kører på 4G (og benytte Wi-Fi calling), hvilket bestemt vil højne brugeroplevelsen.

Og så er det garanteret korrekt, at du har hørt historier om dårligere mobildækning efter der er kommet 4G i et område. Det kan let tage ingeniørerne op til 3-4 uger før de har fintunet netværket, og i nogle områder kan man sagtens forstille sig, at der også sker ændringer i antennens retning og tilt.

Men prøv du lige at forklare H.r og Fru Leverpostej, at netværksingeniøren har været nød til at tilte antenne 3 grader og justere retningen 10 grader, fordi der er tilføjet LTE800, og at det altså betyder, at deres 3G telefon får dårligere UMTS2100 dækning, mens naboen måske får bedre UMTS2100 dækning.
På TDCs netværk må man også forvente dårligere mobildækning indtil TDC er færdig med refarmingen af UMTS900, hvilket først er gennemført om nogle måneder.

Jens Jönsson

Bare sådan af ren nysgerrighed - hvilken router er det, du render rundt med?


Huawei B593 med eksterne antenner....
(Og eksterne antenner >er< aktiveret, jeg ved godt hvad jeg har med at gøre)
Nu skal du huske på at de steder jeg har testet der skulle der være 4G, men pga. geografien, så vil det af ganske fornuftige årsager ikke virke specielt godt eller slet ikke. Er da imponeret over at der er 3G dækning.
Og jeg ved godt at så kan jeg skifte til TDC 800 MHz og så har jeg måske 4G, men det er jo netop en del af problematikken. Man kan blive ved med at skifte udbyder....

Når det er sagt, så oplever jeg altså også at min telefon ikke konsekvent forbliver på TDCs 4G netværk sammenlignet med f.eks. TT-netværket. På TDCs netværk skifter telefonen meget ofte til 3G eller 2G.


Det er jo netop sådanne udfordringer folk de oplever. Men de er >IKKE< nørd som dig, der synes det er pusse nusse hyggeligt at nørde med.
De vil bare have noget der virker hele tiden...
Er det virkeligt så svært at forstå ?

Og så er det garanteret korrekt, at du har hørt historier om dårligere mobildækning efter der er kommet 4G i et område. Det kan let tage ingeniørerne op til 3-4 uger før de har fintunet netværket, og i nogle områder kan man sagtens forstille sig, at der også sker ændringer i antennens retning og tilt.

Hvad så efter 3-4 uger ? F.eks. måneder ?
Nu kommer jeg jo også steder hvor der er mobiludstyr, så jeg kan sagtens se når der har været nogen, eller der ikke har været nogen i lang tid...

Men prøv du lige at forklare H.r og Fru Leverpostej, at netværksingeniøren har været nød til at tilte antenne 3 grader og justere retningen 10 grader, fordi der er tilføjet LTE800, og at det altså betyder, at deres 3G telefon får dårligere UMTS2100 dækning, mens naboen måske får bedre UMTS2100 dækning.

Er da glad for at du skriver "måske får bedre...."
Og det er jo lige netop det der mange gange er problemet. Hvordan skal Hr og Fru Leverpostej, som du kalder dem kunne forholde sig til det. De vil selvfølgelig have noget der virker. De oplever for tit at så virker det, så virker det ikke.
Derfor er det også op af bakke for dem at skulle rende rundt til højre og venstre for at få en nogenlunde forbindelse.

Det er sgu da ikke anderledes når jeg leverer. Tingene skal virke. Det er de færreste der har tid og ressourcer til at nørde længe med det...
Vi er ikke alle netværksingeniører og det skal vi forhåbentligt da heller ikke være (det var den med diversitet).....

Johnny, jeg har nogle brugte eksterne antenner liggende bagi i bilen. Dem må du gerne få. Folk har spurgt mig om jeg kan smide dem ud for dem....

Johnny Olesen

Er da imponeret over at der er 3G dækning.
Og jeg ved godt at så kan jeg skifte til TDC 800 MHz og så har jeg måske 4G, men det er jo netop en del af problematikken. Man kan blive ved med at skifte udbyder....

Hvis du er importeret over 3G dækningen, så gætter jeg på, at du benytter Telia eller Telenor i routeren? Grunden til, at jeg fremhæver TDC er, at stort alle TDCs mobilmaster er opgraderet til LTE800, og derfor er der størst chance (out-of-the-box) for god 4G dækning med netop TDC.

TT-netværket - Telia/Telenor - kører en bare anden netværksstrategi, hvilket betyder, at deres netværk bliver opgraderet løbende over de næste par år. TT-netværket består af over 4.000 mobilmaster, som giver et utroligt finmastet 3G netværk, mens 4G netværket kun består af omkring 2.000 master. TT-netværket bliver dog mere og mere finmasket dag for dag.

Men ja, du har helt ret Jens. Det er en overskuelig opgave for almindelige danskere, at finde rundt i junglen, og teleselskaberne gør det ikke lettere med deres manglende kompetente rådgivning.
Men junglen er altså ikke tættere end at de fleste med lidt hjælp og viden godt kan komme helsindet igennem.

Nu kommer jeg jo også steder hvor der er mobiludstyr, så jeg kan sagtens se når der har været nogen, eller der ikke har været nogen i lang tid...

Remote tilt - det er altså ikke længere nødvendigt at flytte på antennerne manelt :-)

Det er sgu da ikke anderledes når jeg leverer. Tingene skal virke. Det er de færreste der har tid og ressourcer til at nørde længe med det...
Vi er ikke alle netværksingeniører og det skal vi forhåbentligt da heller ikke være (det var den med diversitet).....

Johnny, jeg har nogle brugte eksterne antenner liggende bagi i bilen. Dem må du gerne få. Folk har spurgt mig om jeg kan smide dem ud for dem....

Skyline leverede også - eller rettere så gjorde deres lokale montører. De danske teleselskaber leverer ikke - de tilbyder deres produkter, men de følger ikke leveringen til døren.

Når teleselskaberne udlevere en 4G router, så følger de ikke kunden til døren, og sørger for at det virker. Det er en reel problemstilling, og det skal du selvfølgelig være glad for, for det betyder, at du får masser af arbejde i fremtiden :-)

Men næste gang du kommer, forbi Nordvestjylland, så må du gerne smide et par antenner af - skal vi bytte med et sæt Nanosation M2 eller bruger du kun M5 enheder?

Det er jo netop sådanne udfordringer folk de oplever. Men de er >IKKE< nørd som dig, der synes det er pusse nusse hyggeligt at nørde med.
De vil bare have noget der virker hele tiden...
Er det virkeligt så svært at forstå ?

Nej, det er slet ikke svært at forstå, men det er meget svært at forstå, at folk giver op uden i det mindste at have forsøgt. Men før jeg går i selvsving og beskylder danskerne for at være dumme, dovne og blander moder stat ind i udregningen, så vil jeg blot sige, at jeg forstår godt, at det altså ikke bare er lige til.

Ingen normalt begavede kaster sig ud i noget, hvis de ikke har en basal viden om. Den viden de mangler kan de dog tilegne sig, da den allerede ligger på nettet - de skal blot google lidt.

Men hvis vi skal forsøge at holde det lidt indenfor emnet "Hvorfor skal der være højhastighedsinternet og 4g mobildækning i udkantsdanmark?" så vil jeg påstå, at det ikke er et spørgsmål om "hvorfor" men om "hvordan". 4G nettet er der allerede - så spørgsmålet er om "hvordan får vi danskerne på 4G nettet" - og hvem skal betale for at få danskerne på 4G nettet, hvem skal levere den nødvendige uddannelse/viden og må det koste stattekroner?

Peter Stricker

Men prøv du lige at forklare H.r og Fru Leverpostej, at netværksingeniøren har været nød til at tilte antenne 3 grader og justere retningen 10 grader, fordi der er tilføjet LTE800, og at det altså betyder, at deres 3G telefon får dårligere UMTS2100 dækning, mens naboen måske får bedre UMTS2100 dækning.


Taler du om familien Leverpostej, som forventes selv at kunne opsætte en antenne med lige sigtelinje til nærmeste telefonmast, koble en 4G Router til, som ovenikøbet nu skal være den rigtige model, samt have en 3-4 simkort liggende?

Mon ikke de ved mindst lige så meget som en tilfældig netværksingeniør, når først de har pløjet sig igennem den litteratur, der skal kunne give dem et oplyst beslutningsgrundlag.

spørgsmålet er om "hvordan får vi danskerne på 4G nettet"


Måske skal man først spørge, om det er det net, de skal på.

Johnny Olesen

Taler du om familien Leverpostej, som forventes selv at kunne opsætte en antenne med lige sigtelinje til nærmeste telefonmast, koble en 4G Router til, som ovenikøbet nu skal være den rigtige model, samt have en 3-4 simkort liggende?

Mon ikke de ved mindst lige så meget som en tilfældig netværksingeniør, når først de har pløjet sig igennem den litteratur, der skal kunne give dem et oplyst beslutningsgrundlag.

Ja, det er en overkommeligt opgave, som ikke bør skræmme en ganske normal husejer - sammenlignet med de andre opgaver en husejer normalt må tage sig af, så er det en overkommelig opgave.

Jeg ved ikke, hvor meget erfaring du har med almindelig mennesker Peter Stricker, men en stor del af danskerne kan f.eks. godt finde ud af at sætte en TV-antenne op eller sætte en Nanostation CPE op og pege den imod nærmeste mast.

Den absolut største hindring er ikke det praktiske, det er derimod, at folk mangler viden. Den viden kan danskerne desværre ikke få fra teleselskaberne, som gerne sælger løsninger, men som desværre ikke giver en kompetent rådgivning omkring, hvordan folk skal opsætte udstyret.

Desværre så har de selvstændige antennemontører heller ikke set lyset endnu - der kunne ellers være nok at arbejde til dem, hvis de begyndte at tilbyde opsætning af 4G antenner. Det er ikke værre end at opsætte en parabol eller UHF TV antenne.

Den dag et teleselskab ser lyset, og begynder at betale antennemontørerne 1500 kroner for en opsætning, så vil vi se en eksplosion af 4G antenner rundt om i landet.

Jens Jönsson

Nej, det er slet ikke svært at forstå, men det er meget svært at forstå, at folk giver op uden i det mindste at have forsøgt.


Det er >ikke< min erfaring at folk har givet op, uden at have forsøgt. Det må stå for din regning.
Tværtimod, så er min opfattelse at de folk der hekser med det, de har ikke andre valg, der hvor de bor. De kan få ekstremt langsomt ADSL med udfald. Men når det mobile så heller ikke virker efter hensigten, så kan man vel efterhånden ikke fornægte dem i at de ikke vil prøve igen og igen og igen, indtil antennen i den anden ende er tiltet 3 grader....

Nikolaj Brinch Jørgensen

Der er dem som er født på landet og vil tilbage, dem der romantiserer om livet på landet (hipsters) og dem som elsker naturen (naturnødderne).


Og det er deres eget valg, og som sådan er jeg enig med bloggeren Anders om at det skal vi da ikke betale dem for.

Og så er der endelig bønderne, som driver landbrug, og derfor er tvunget til at bo på landet.


Der er vel ingen der tvinger nogen til noget. Det er deres eget valg at bo der. Der er helelr ingen der har tvunget dig til at have det arbejde du nu engang har, eller at bo der hvor du bor?

Jens Jönsson

så spørgsmålet er om "hvordan får vi danskerne på 4G nettet"

Måske skal man først spørge, om det er det net, de skal på.

Se her er nemlig en anden problematik. Med de stigninger i datamængder vi kommer til at se over de næste år, så vil jeg tro at nettet nogle steder vil blive overbelastet, som vi har set det med 3G.
Der er jo en årsag til at vi ser store mobilselskaber ude i verden opsætte WIFI hotspots, så de kan offloade til WIFI.
Det er selvom selskaberne netop ikke kan styre frekvenser og leverance, som de kan på 4G nettet, på et trådløst WIFI net.

Michael Lykke

Og det er deres eget valg, og som sådan er jeg enig med bloggeren Anders om at det skal vi da ikke betale dem for.


Nøjagtig som det er andres eget valg at bo i byerne og "det skal vi da ikke betale dem for"... Hold nu op med det latterlige ævl! Det handler om retten til et godt liv og at folk skal have så frie valgmuligheder som det er muligt at tilbyde - Og en meget stor del af dette kan ikke styres af en cost/benefit analyse.

Michael Lykke

Se her er nemlig en anden problematik. Med de stigninger i datamængder vi kommer til at se over de næste år, så vil jeg tro at nettet nogle steder vil blive overbelastet, som vi har set det med 3G.


Det er ikke et spørgsmål om de datamængder vi kommer til at se - Allerede de nuværende datamængder er nok til at 4G nettet kan være overbelastet i primetime for ikke at tale om det fortsat er en delt "båndbredde" som er behæftet med en masse ustabilitet. Der eksistere fortsat kun én teknologi som tilgodeser alle krav om lave pingtider, stor båndbredde, mulighed for at køre mange typer kommunikation over det samme kabel osv. og det er fiber.
Jeg er på ingen måder modstander af 4G/LTE, men jeg er modstander af det ensidige blinde fokus nogle ligger for dagen når de får det til at lyde som om at 4G er svaret på et stabilt fremtidssikret netværk. 4G er et supplement, hverken mere eller mindre.

Christian Nobel

Hvis du forventer at vi

Siden hvornår er du blevet royal?

Herudover er det da en mærkelig arrogant holdning at lægge for døren:

Og det er deres eget valg, og som sådan er jeg enig med bloggeren Anders om at det skal vi da ikke betale dem for.

Hvorved du implicit siger at alle der bor på landet er nasserøve, som "vi" skal betale for?

Så jeg ved ikke rigtig hvem der skal tages mest seriøst, men har en fornemmelse.

Johnny Olesen

Det er ikke et spørgsmål om de datamængder vi kommer til at se - Allerede de nuværende datamængder er nok til at 4G nettet kan være overbelastet i primetime for ikke at tale om det fortsat er en delt "båndbredde" som er behæftet med en masse ustabilitet. Der eksistere fortsat kun én teknologi som tilgodeser alle krav om lave pingtider, stor båndbredde, mulighed for at køre mange typer kommunikation over det samme kabel osv. og det er fiber.
Jeg er på ingen måder modstander af 4G/LTE, men jeg er modstander af det ensidige blinde fokus nogle ligger for dagen når de får det til at lyde som om at 4G er svaret på et stabilt fremtidssikret netværk. 4G er et supplement, hverken mere eller mindre.

Jo, men Michael Lykke, hvor er det nu lige, at overbelastningen finder sted?
Er det ude på landet eller er det i byerne (og i sommerhusområderne på visse årstider) ???

Det er nemlig korrekt, og det er også derfor der tales meget om Wi-Fi offloading i storbyerne.

4G er en fin ERSTATNING i VISSE situationer, men selvfølgelig skal så meget data transporteres over kabler som muligt. Hvis folk har mulighed for en kablet forbindelse, så skal de selvfølgelig vælge den kablede forbindelse - alt andet er vanvittigt.

Men ude på landet, er der ikke mulighed for kablede forbindelser, og så må 4G tage over (eller lokale Wi-Fi baserede netværk som på Samsø, Djursland eller Langeland).
Bønderne skal ikke forvente, at hverken elselskaber (udntaget Stofa) eller de store teleselskaber pløjer fiber ned til Jens Hansens bondegård.

Landsbyen med 50 husstande får måske fiber, men Jens Hansen og hipsteren Bo Bent på den økonomiske fritidslandbrug kan kigge i vejviseren efter fiber.

Jens Jönsson

Og så er der endelig bønderne, som driver landbrug, og derfor er tvunget til at bo på landet.

Der er vel ingen der tvinger nogen til noget. Det er deres eget valg at bo der. Der er heller ingen der har tvunget dig til at have det arbejde du nu engang har, eller at bo der hvor du bor?

Du er da godt nok snæversynet. Der der da masser der i denne verden bliver tvunget til noget de ikke har lyst til.
Ser man på landmændene, så er der en skov af regler, love, cirkulære osv. de skal forholde sig til.

Ulrik Suhr

Det giver mening for samfundet at det offentlige skal digitaliseres.
Derved vil en bedre forbindelse til alle dele af landet give mening dvs. både for det offentlige og den private.
Mit forbehold: jeg ser fiber på lige linje med vand og el. Jeg vil heller ikke acceptere
beskidt drikkevand eller strømafbrydelser som goder for udkantsdanmark eller se det som en gevinst for det danske samfund.

Det handler om visioner og forståelse.
Jeg har selv set med egne øjne hvorfor infrastruktur spørgsmål IKKE skal laves efter firma X's CB.

At man i dag har en centralistisk holdning uden Empiri kan vel vende så evt. statslige funktioner flyttes ud af byerne hvis det kan betale sig. Her er IT infrastruktur vel en afgørende faktor.

At du og andre absolut skal komme med ligene påstande så som "640 k ought to be enough for anybody.". samme som ->
xxx/xxx MB må være nok for udkants Danmark er lidt trættende.
Fremtidige services er ikke tilstede nu og de kræver sikkert fremtidige krav.
Hvorfor så sætte fortidsmål for fremtidens udvikling?

Fremtidens landbrug benytter måske større datamængder end den normale borger, men det ved vi jo ikke endnu.
Mener du også at dårligere infrastruktur givere bedre samfund?

Nikolaj Brinch Jørgensen

Nej, nu må du altså holde op. Danmark består af mange små og mellemstore virksomheder, og en stor del af disse virksomheder er opstået langt fra Aarhus og København.

Det er altså noget frygtelig navlepilleri, hvis man mener, at der skal en storby fyldt med diversitet til at skabe vækst i fremtiden.

Bonus (nu Siemens windpower) og Vestas blev altså ikke udtænkt af en hipster på en Café på Nørrebro.


Altså Vestas er fra 1898, med den første vindmølle i 1979 (35 år siden). Det du siger beviser blot du helt har misforstået budskabet. Det handler om innovation i dagens Danmark, der kan man ikke bruge noget der skete for 35 år siden, hvor man ikke lige kunne tage et fly, der var ingen landfaste broer, eller motorveje i Jylland, og langsomme færger forbandt landet.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvorved du implicit siger at alle der bor på landet er nasserøve, som "vi" skal betale for?


Hvad er det for noget vrøvl? Jeg siger ingenlunde det du ovenfor beskriver. Du vælger at stille dig over i et hjørne og læse det jeg skriver som fanden læser en hvis bog.
Jeg mener til gengæld at folk der ville tage deres børn ud af en privatskole og sætte dem i folkeskolen, hvis de selv skulle betale hele regningen, er nogle nasserøve og hyklere.
Folk der bosætter sig på landet gør det jo ikke fordi der er en masse tilskud, men fordi de godt kan lide det. Men er det en smart måde at bruge penge på? Gavner det noget. Det er massivt dyrt at lave de infrastrukturløsninger (motorveje osv) der er i Jylland i dag. Bevares jeg synes da også de er fede at køre på de 1-2 gange om året jeg gør det, for der er jo kun mig på vejen, så der er rigtig god plads, ja det er nærmest en racerbane.
Men det er kun mellem Århus og Kolding der er bare tilnærmelsesvis lidt traffik.

Jeg mener at udrulningen af fiber infrastruktur er rigtig vigtig. Om den er vigtig på landet er jeg ikke helt klar over, men den er vigtig i byerne, og der er vores infrastruktur katastrofal dårlig. Bla. i København. Før man får løst byerne, er det tåbeligt at bruge penge og energi på udkantsdanmark.

Michael Lykke

Jo, men Michael Lykke, hvor er det nu lige, at overbelastningen finder sted?
Er det ude på landet eller er det i byerne (og i sommerhusområderne på visse årstider) ???


Det er selvfølgelig nok et problem der er mere relateret til byerne end landet. Dog vil jeg formode der opsættes mindre kapacitet i masterne på landet og derved kan/er det muligvis et problem der også?

4G er en fin ERSTATNING i VISSE situationer, men selvfølgelig skal så meget data transporteres over kabler som muligt. Hvis folk har mulighed for en kablet forbindelse, så skal de selvfølgelig vælge den kablede forbindelse - alt andet er vanvittigt.


Jamen så er vi slet ikke så uenige som jeg regnede med. Men problemet er så bare at kabel mulighederne er utroligt ringe mange steder i landet. I Aarhus er der to muligheder - xDSL via elendige kobberkabler som selv midt i centrum ikke kan byde på meget mere end 30-35 mbit download og ca. 6-7 mbit upload. Alternativt Stofanet som jeg ikke anerkender som et reelt alternativ da de samtidigt tvinger kunderne til at købe TV pakker, uanset om de vil have dem eller ej. Min sidste erfaring med Stofanet efterlod heller ikke et særligt positivt indtryk der bevirker at jeg nogensinde ønsker at benytte deres produkt og med de problemer jeg har oplevet flere naboer have, så udebliver alternativet. Fiber kan jeg fortsat ikke få i landets anden største by, i hvertfald hverken via Waoo og heller ikke via TDC privat. Og det skal siges at jeg bor midt i centrum i et område der er blandt de tættest befolkede områder i landet - Dvs. der er rig mulighed for at kunne ramme en meget stor kundegruppe af både private og firmaer på et meget lille areal, men uanset hvor meget jeg har forhørt mig hos Waoo og TDC så er der ingen der indikere at der bliver gjort noget for at tilbyde det produkt.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvis vi går over til en absolut rettighedsmodel for service vil du ende med en højere omkostning pr borger i landdistrikterne for samme service som i byerne.


Og der er vi ved et af kerneproblemerne her i landet. Vi er som folk (desværre blevet) rettighedsorienterede. Derfor argumentere vi konstant ud fra vores rettigheder, vi kører rettighedsbaseret i vores biler, på vores cykler mm. Der bliver ikke tænkt så meget over hensynet til andre, trafikken og samfundet, men mere på sig selv og sine rettigheder.

Niels Hansen

(...) men du mener måske at det er helt rimeligt at man på landet skal køre 100 km for at komme til læge, fordi latte segmentet har trukket alle lægerne til byen?

Nu er det ikke "latte[-]segmentet", der har trukket nogen som helst nogen steder hen. Udfordringen er at lægerne ER latte-segmentet. Så længe lægerne har privat-praksis, så bestemmer de selv hvor de vil åbne en sådan. Og har de kunder nok til at overleve hvor de helst vil bo, hvorfor skulle de så flytte et andet sted hen?

Michael Lykke

Hvornår har du sidst konsulteret C20 indekset og set på hvor disse virksomheder er placeret?


Du har da ikke forstået et kvæk af hvad der er blevet diskuteret. C20 indekset har ikke en skid at gøre med at skabe et samfund hvor folk har et godt liv med så frie rammer som muligt. Du snakker ren og skær cost/benefit hvilket ikke har nogen værdi i sig selv. I øvrigt er C20 indekset på ingen måder et udtryk for noget der kan relatere til hverken et godt liv eller på anden måde en positiv udvikling i landet.
Staten og kapitalismen er til for at hjælpe med at skabe et godt samfund. Vi er ikke til som samfund for at skabe kapitalisme som ikke har nogen reel værdi i sig selv.

Niels Hansen

Dette har været beskrevet i adskillige medier for ganske nyligt.
Du skal vist lige læse disse artikler igen.

Nu har jeg kigget efter artikler siden i går, og jeg kan stadig ikke se hvordan en afskaffelse af hovedstadsudligningen skulle komme vandkantsdanmark til gode. Det ville komme Nordsjælland til gode, da de ville få lov til at beholde deres penge.

Fordelen for udkanten ville ligge i at udvide Hovedstadsudligningen til at gælde for hele landet, men faktum er at Hovedstadsudligningen ikke koster Lolland Kommune én krone.

Jens Jönsson

Bevares jeg synes da også de er fede at køre på de 1-2 gange om året jeg gør det, for der er jo kun mig på vejen, så der er rigtig god plads, ja det er nærmest en racerbane.

Man kan godt høre at du kun kører på de nævnte motorveje 1-2 gange om året. Er det kl. ét om natten, hvor hele Danmark sover ?

Der er sgu masser af trafik på de danske motorveje rundt omkring i landet. Sjovt nok også i Jylland.
Ja, jeg kører +60.000 km om året i hele landet, på alle tider af døgnet, så jeg ved godt hvad jeg snakker om....

Meget snæversynet udmelding, men dig om det....

Peter Stricker

Den absolut største hindring er ikke det praktiske, det er derimod, at folk mangler viden.


Nej. Din løsning fordrer, at folk er villige til at afholde en udgift til etablering af internetadgang. Men erfaringen viser, at manglende lyst til etableringsomkostninger ofte har været hæmmende for udbredelsen af kablede forbindelser. Hvorfor skulle dette være anderledes for trådløse forbindelser, som du selv medgiver er et dårligere alternativ.

Det, der mangler, er muligheden for kvit og frit at få en antennemontør ud og etablere forbindelsen med retningsbestemt antenne, 4G router og en håndfuld SIM kort. Brugeren skal så have ret til at købe det opsatte udstyr efter en rimelig prøveperiode. Hvis det er så fantastisk en oplevelse som du ofte har givet udtryk for, så kommer der nok ikke ret mange antenner tilbage.

Og hvor har du lige tænkt dig, at folk skal erhverve den manglende viden, hvis de har 25 km til nærmeste folkebibliotek, 100 km til nærmeste uddannelsessted og 50 km til nærmeste telebutik? Du har vel ikke tænkt dig, at de skal gå på ... internettet?

Nikolaj Brinch Jørgensen
Henning Hansen

Er det overhovedet af hensyn til de fastboende på landet - i de argumenter, jeg har set, fylder det forholdsvis meget, at "turister" ikke kan leve med huller i mobildækningen, for de ved jo ikke, hvor de er, hullerne.
Er det i virkeligheden ikke københavnerne, der vil have mobildækning for københavnernes skyld, så de trygt kan tage i sommerhus?
Ellers var det da aldrig blevet til noget...

Nikolaj Brinch Jørgensen
Niels Hansen

Gert, nu er vi vist lidt væk fra emnet, men kunne du lige stikke mig et par links, jeg er så frygtelig ked af når jeg misforstår ting :-)

Jeg har læst denne http://www.kl.dk/menu/Regeringen-vil-fastholde-hovedstadsudligning-id164....

Jeg forstår godt at man gerne vil have hovedstadsudligningspengene bredere ud i landet, men det er stadig ikke det samme som at afskaffe ordningen.

Johnny Olesen

Det er selvfølgelig nok et problem der er mere relateret til byerne end landet. Dog vil jeg formode der opsættes mindre kapacitet i masterne på landet og derved kan/er det muligvis et problem der også?

Man skal ikke antage noget - man skal undersøge det.

Teleselskaberne tilføjet den nødvendige kapacitet til den enkelte mobilmast - og det er uanset om det er på landet, i byen eller i sommerhusområdet.

De fleste mobilmaster er i dag forbundet med fiber eller har et enkelt hop til bare til en anden mast (der er fiberforbundet) via en point to point trådløs forbindelse, der kan trække adskillige hundrede megabit per sekund.

I Danmark har en typisk mobilmast på landet kun en senderadius af mellem 3-5 km. og på den afstand (mellem sender og modtager) har teleselskaberne masser af mulighed for at tilføje den nødvendig kapacitet på både 3G og 4G.

Det typiske problem opstår, når teleselskabet ikke får tilføjet den nødvendige kapacitet i tide. På 3G er giver det nogle meget uheldige konsekvenser, hvor netværket helt faldet sammen.

4G er en fin ERSTATNING i VISSE situationer, men selvfølgelig skal så meget data transporteres over kabler som muligt. Hvis folk har mulighed for en kablet forbindelse, så skal de selvfølgelig vælge den kablede forbindelse - alt andet er vanvittigt.

Jamen så er vi slet ikke så uenige som jeg regnede med. Men problemet er så bare at kabel mulighederne er utroligt ringe mange steder i landet. I Aarhus er der to muligheder - xDSL via elendige kobberkabler som selv midt i centrum ikke kan byde på meget mere end 30-35 mbit download og ca. 6-7 mbit upload. Alternativt Stofanet som jeg ikke anerkender som et reelt alternativ da de samtidigt tvinger kunderne til at købe TV pakker, uanset om de vil have dem eller ej. Min sidste erfaring med Stofanet efterlod heller ikke et særligt positivt indtryk der bevirker at jeg nogensinde ønsker at benytte deres produkt og med de problemer jeg har oplevet flere naboer have, så udebliver alternativet. Fiber kan jeg fortsat ikke få i landets anden største by, i hvertfald hverken via Waoo og heller ikke via TDC privat. Og det skal siges at jeg bor midt i centrum i et område der er blandt de tættest befolkede områder i landet - Dvs. der er rig mulighed for at kunne ramme en meget stor kundegruppe af både private og firmaer på et meget lille areal, men uanset hvor meget jeg har forhørt mig hos Waoo og TDC så er der ingen der indikere at der bliver gjort noget for at tilbyde det

I Aarhus er der i mange områder mulighed for kabel-TV, og der har man mulighed for internet. Og Aarhus er også en af de steder, hvor TDC laver mange fremskudte centraler - hvoraf mange allerede er i drift. I Aarhus er der også rig mulighed for at købe fiber - hvis man vil betale for det gennem firmaer eller andelsforeninger.

så få dig et CVR nummer og så vil TDC garanteret med glæde levere fiber til dig - mod betaling.

At du ikke vil anerkende kabel-Tv som et alternativ, det er dit problem - ikke mit eller statens.

Hvis du i dag kan klare en forbindelse på 30-35 mbit/s i Aarhus så vil du muligvis få højere hastigheder i fremtiden via vectoring af xDSL.

Men helt ærligt - du har ingen problemer, hvis du allerede kan hente og sende data med de hastigheder. Bøndernes udfordringer er LANGT større end dine luksus problemer - undskyld! :-)

Nikolaj Brinch Jørgensen

Du har da ikke forstået et kvæk af hvad der er blevet diskuteret. C20 indekset har ikke en skid at gøre med at skabe et samfund hvor folk har et godt liv med så frie rammer som muligt. Du snakker ren og skær cost/benefit hvilket ikke har nogen værdi i sig selv. I øvrigt er C20 indekset på ingen måder et udtryk for noget der kan relatere til hverken et godt liv eller på anden måde en positiv udvikling i landet.
Staten og kapitalismen er til for at hjælpe med at skabe et godt samfund. Vi er ikke til som samfund for at skabe kapitalisme som ikke har nogen reel værdi i sig selv.


Hej Michael,

Du er normalt rimelig godt formuleret her på siden, men at skrive jeg ikke forstår et kvæk er måske lige at stramme den. Enten har du ikke lige fået læst på hvad jeg svarede på, ellers også har du ikke forstået det.
Men nu skal jeg forklare det for dig.
Hr. Nobel begyndte med noget om hvem der betaler for hvad, i en eller anden remse om at København jo ikke er dem som betaler gildet, men det var landbrugseksporten og en stor offshore industri.
Her er C20 indekset en meget gode rettesnor, da det er Danmarks største virksomheder, med flest arbejdspladser, og dem som river pengene hjem og betaler skat. Hvis du ser på hvor de er placeret og hvor deres virksomhedsskat betales så er det altså i Storkøbenhavn, ligeså vil jeg gætte på at 90% af medarbejderne betaler deres indkomstskat i Region Hovedstaden.

Hr. Nobel kommer hele tiden med nogle udsagn som er hans egen mening, men som han fremlægger som sandheden, og bruger tilmed et sprog, der forsøger at kyser enhver modstander. Kommer med nedladende generaliseringer om befolkningsgrupper mv. Det er ufint alle dele, om man er med ham eller ej.
Jeg forsøgte blot at angive at der var en kilde fra "den virkelige verden" som altså modsiger ham fuldstændigt.

Så at der skulle ligge en cost/benefit tankegang bag udsagnet, eller der var noget i det om et godt eller dårligt liv, er fejlagtigt opfattet. Det var blot for at sige at København vel egentlig er meget godt med, hvad angår bidrag til statskassen.

Peter Stricker

Teleselskaberne tilføjet den nødvendige kapacitet til den enkelte mobilmast - og det er uanset om det er på landet, i byen eller i sommerhusområdet.


Hvad mener du med "nødvendig"? Det er da vist elastik i metermål. Når brugerne oplever en mindre hastighed end den maksimalt lovede, så har brugeren ikke oplevelsen af, at der er tilføjet den nødvendige kapacitet. Og når teleselskabet ikke kan levere den minimalt lovede hastighed, så mener teleselskabet forhåbentlig heller ikke, at de har tilføjet den nødvendige kapacitet.

Johnny Olesen

Nej. Din løsning fordrer, at folk er villige til at afholde en udgift til etablering af internetadgang. Men erfaringen viser, at manglende lyst til etableringsomkostninger ofte har været hæmmende for udbredelsen af kablede forbindelser. Hvorfor skulle dette være anderledes for trådløse forbindelser, som du selv medgiver er et dårligere alternativ.

Jamen, det er sgu da også for galt, at man skal give penge for at få tingene, som man vil have. Hvad bliver det næste argument Peter? Buhu - jeg har ingen iPhone - staten skal give mig en gratis...

Jeg kan godt lide ideen med kvit og fri at få en antennemontør ud til en kunde, men hvem skal så betale antennemontøren løn?

Forhåbentligt ikke mine skattekroner!

Hvad med at dem som bestiller antennemontøren betaler for hans arbejde - ligesom man gør med en VVS-mand eller en maler?

Det, der mangler, er muligheden for kvit og frit at få en antennemontør ud og etablere forbindelsen med retningsbestemt antenne, 4G router og en håndfuld SIM kort. Brugeren skal så have ret til at købe det opsatte udstyr efter en rimelig prøveperiode. Hvis det er så fantastisk en oplevelse som du ofte har givet udtryk for, så kommer der nok ikke ret mange antenner tilbage.

Det er faktisk en fremragende forretningside, du er kommer med det... den minder faktisk meget om de mange små Wi-Fi baserede netværk, der springer op i disse år.

Og hvor har du lige tænkt dig, at folk skal erhverve den manglende viden, hvis de har 25 km til nærmeste folkebibliotek, 100 km til nærmeste uddannelsessted og 50 km til nærmeste telebutik? Du har vel ikke tænkt dig, at de skal gå på ... internettet?

De kunne tage deres smartphone og bruge google på deres browser. Jo, selv i det mørke vestjylland, hvor ulvene render rundt er der fuld knald på 4G.

Kom og besøg os i Vestjylland ved lejlighed - skal man på Teknisk skole så er der op til 55 km og 2 timers tansporttid med det offentlige. En computer på biblioteket er dog indenfor 10 km, men nærmeste operatørejede telebutik ligger også 45-55 km væk ligesom nærmeste Elgiganten.

Johnny Olesen

Hvad mener du med "nødvendig"? Det er da vist elastik i metermål. Når brugerne oplever en mindre hastighed end den maksimalt lovede, så har brugeren ikke oplevelsen af, at der er tilføjet den nødvendige kapacitet. Og når teleselskabet ikke kan levere den minimalt lovede hastighed, så mener teleselskabet forhåbentlig heller ikke, at de har tilføjet den nødvendige kapacitet.

Nødvendig = den kapacitet der skal til for at tilbyde selskabernes kunder, den tjeneste man som teleselskab ønsker at tilbyde.

Hvis man som bruger tror, at man via 3G eller 4G konstant skal have adgang til maksimal hastighed, så har man som bruger ikke læst (og forstået) hverken teleselskabet markedsføringsmateriale eller abonnementsvilkår.

Men det er IKKE teleselskabets problem, at nogle danskere ikke kan læse og forstå.

Johnny Olesen

Begge steder/alle steder. Jeg har oplevet det begge steder. Det er ikke eksplicit det ene sted frem for det andet...

Selvfølgelig kan det finde sted flere steder, men det er mest udbredt i storbyen og sommerhusområderne.

Du oplever garanteret også en sektor som trækker markant mere trafik end andre sektorer - samme problem har teleselskaberne.
Det er bare mere udbredt i byerne - landet er ikke særlig hårdt ramt.

Peter Stricker

Jeg kan godt lide ideen med kvit og fri at få en antennemontør ud til en kunde, men hvem skal så betale antennemontøren løn?

Forhåbentligt ikke mine skattekroner!

Hvad med at dem som bestiller antennemontøren betaler for hans arbejde - ligesom man gør med en VVS-mand eller en maler?


Så er vi jo sådanset enige. Kunden henvender sig til teleselskabet, der laver en aftale med en antennemontør. Hvis kunden vælger at beholde udstyret efter prøveperioden, så opkræver teleselskabet et beløb, der dækker de udgifter selskabet i gennemsnit har for at få antennemontøren til at montere en antenne. Eller også indkræver de beløbet gennem en generel abonnementsstigning, så jeg også er med til at dække udgifterne til bøndernes internet.

Der er ingen grund til at blande skattekroner ind i den forretning.

Da jeg for et par år siden fik skiftet varmemålere, betalte jeg naturligvis heller ikke VVS manden for hans arbejde. Det gjorde Brunata - formoder jeg.

Hans Poulsen

Hej Anders
Måske har du ret. Men som nogen skriver, så handler det ikke om cost benefit. Det handler mere om det frie valg og kultur i danmark. Hvis det ikke gjorde det, så kunne vi jo starte med at sparre alle de penge der bliver brugt på kultur i de store byer. Vi kommer ikke uden om at der bor mennesker i udkants områderne, og som samfund mener jeg at vi skylder dem at have ordentlig vilkår i disse områder. Når vi lige taler om IT netværk i udkants områderne, så er vi en af dem der sætter stor pris på at der arbejdes på dette. Vi driver en webshop på http://www.kontorartikler.nu/ og vi har masser af fordele ved at lægge i et landdistrikt. Blandt andet har vi en meget billig kvadratmeter pris. Danskerne køber for 24 milliarder på udenlandske webshops hvert år. Hvis vi nu kunne realisere noget mere ehandel i landdistrikterne og på den måde gøre ehandel mere konkurrence dygtig, så kunne det jo være at vi kunne holde noget mere af den handel i DK, og dermed have flere penge i statskassen til også at udvikle det byområde som du bor i. Vi er et samfund, og vi er afhængige af hinanden. Men jeg syntes det dit synspunkt er meget relevant i debatten om udkants Danmark.

Johnny Olesen
Johnny Olesen

Så er vi jo sådanset enige. Kunden henvender sig til teleselskabet, der laver en aftale med en antennemontør. Hvis kunden vælger at beholde udstyret efter prøveperioden, så opkræver teleselskabet et beløb, der dækker de udgifter selskabet i gennemsnit har for at få antennemontøren til at montere en antenne. Eller også indkræver de beløbet gennem en generel abonnementsstigning, så jeg også er med til at dække udgifterne til bøndernes internet.

Der er ingen grund til at blande skattekroner ind i den forretning.

Da jeg for et par år siden fik skiftet varmemålere, betalte jeg naturligvis heller ikke VVS manden for hans arbejde. Det gjorde Brunata - formoder jeg.

Og så kommer det store spørgsmål. Hvorfor kan bønderne ikke bare finde de 3500-4500 kroner det koster og betale upfont? Hvorfor skal teleselskabet yde kredit til landmanden?

Hvorfor kan landmanden ikke gå ned banken og låne de 4500 kroner?

Og det er her jeg synes det begynder at være hyklerisk. Vi taler om 4500 korner. Hvis man ikke har råd til at betale 4500 kroner for en internetforbindelse - et engangsbeløb - så har man heller ikke råd til at bo i et hus.
Hvad pokker gør man så når vaskemaskinen står af?

Peter Stricker

Og det er her jeg synes det begynder at være hyklerisk. Vi taler om 4500 korner. Hvis man ikke har råd til at betale 4500 kroner for en internetforbindelse - et engangsbeløb - så har man heller ikke råd til at bo i et hus.


Hvis man ikke har råd til at betale 4500 kroner, hvordan pokker skaffer man så en milliard kroner til en licens?

Hvad pokker gør man så når vaskemaskinen står af?


Man køber da en ny. Det er jo ikke fordi, man ikke har pengene. Men det er da dumt at punge ud til noget, der muligvis ikke dækker ens behov.

Nikolaj Brinch Jørgensen
Johnny Olesen

Det synes jeg er en noget arrogant holdning til kunderne.
Hvis kunderne ringer til teleselskabet og klager, har teleselskabet et problem. Hvis kunderne skifter til et konkurrende teleselskab, har teleselskabet et problem.

Hvem er til for hvem?

Skal vi nu ikke lige huske at citere hele det hele, så citatet ikke bliver taget ud af konteksten. Jeg skrev:

Hvis man som bruger tror, at man via 3G eller 4G konstant skal have adgang til maksimal hastighed, så har man som bruger ikke læst (og forstået) hverken teleselskabet markedsføringsmateriale eller abonnementsvilkår.

Men det er IKKE teleselskabets problem, at nogle danskere ikke kan læse og forstå.

Det er på ingen måde en arrogant holdning. Jeg har den holdning, at man skal læse, hvad man skriver under på, og hvis man har læst, hvad man har skrevet under på, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at man på mobilt bredbånd ikke opnår maksimalhastighed 24/7/365.

Hvis der er noget, der er arrogant, så er det barnepige-mentaliteten om om, at forbrugeren altid har ret, hvis de blot brokker sig længe nok.

Kim Jensen

(selvom bloggen handler om noget andet så vil gerne lige have lov til at kommentere på Christian Nobel's tidligere kommentarer)

@Christian Nobel

Nu har jeg så alligevel lidt tid til at kommentere dine kommentarer, og vil så lige påpege de helt absurde modsætningsfyldte påstande du opsætter. Du påstår at du er borgerlig/liberal, men dog er nærmest alt hvad du skriver lig med hvad de venstreradikale (f.eks. de autonome) mener om den slags. Jeg har selv som ung været med i konservativ ungdom, og jeg kan garantere dig for at dine holdninger ikke er borgerlige/liberale. Derfor vil gerne lige kommentere nogle af dine kommentarer:

Endvidere vil man forhåbentlig en gang i fremtiden se et opgør med hele "finansverdenen" som jo reelt er et stort pyramidespil, afkoblet fra den reelle værdiskabelse.

Siden hvornår har borgelig/liberale ville afskaffe finansverdenen ? Her skriver du igen noget som kun venstreradikale mener ! Du taler om at du vil afskaffe muligheden for at kunne investere med følgende skabelse af det du kalder fiktive værdier ! Men hvad er egentligt fiktive værdiger ? Er penge fiktive ? Er data fiktivt ? Er det at købe noget (f.eks. en aktie) og sælge den til mere end man har givet for den fiktivt ?
I dag er ca. 60% af alle penge ikke fysiske (kontanter), men dog er de tal der manifesteres meget reelle ! Firmaer går frivilligt ind på aktiemarkedet fordi de skal bruge noget kapital, og andre stiller så denne til rådighed, men har så den mulighed at de kan tjene på det (ellers vil de jo ikke gøre det). Og alle der deltager i "spillet" ved at der er nogle der vinder og nogle der taber, og det er således et frivilligt valg om man vil deltage i det. Verdens økonomien (især i vesten) er bla. bygget op omkring dette ! Og hvis du vil forbyde dette, så vil du forbyder et af de vigtigste fundamenter for liberalt erhverv (og igen så er det kun venstreradikale der har den slags regime holdninger). Du kan så argumentere for at hele den vestlige verdens økonomi bryder sammen hvis vi (vestens finans markeder) taber spillet ! Men hertil at der at sige at det er helt forudsigeligt at nogle vil tabe i finansverdenen, og der vil sikkert også blive kriser, for sådan er det når f.eks. ny teknologi erstatter gammelt og nogle har satset forkert (men det var til at starte med at frivilligt valg at deltage). Men kollapser så vestens økonomi, som de venstreradikale håber (så de kan få indført deres regimer), og begærligt påstår i mange medier. Nej, det tror jeg ikke er muligt hvis vi indrager USA i betragtningen. Om f.eks. Danmarks økonomi kollapser ? Tja, muligvis. For hvis ikke vi får stoppet venstredrejningen og får skabt en stærk økonomi, så går det nok galt. Kommer der så en ny Hitler ? Nej, det tror jeg ikke er muligt så længe vi er med i NATO. Hvis vores øøkonomi kollapser, så må vi bare på den hårde måde lære at sætte tæring efter næring ! Og så kommer vi nok op igen, med hjælp fra vores venner i vesten.

Og så svarer du da jeg skrev:

Sammenlignet med andre strukturer (f.eks. kommunisme og socialisme), så er kapitalisme (= frie markedskrafter) en relativt flad dynamisk vekslende struktur. (skrevet af mig)

Jeg gider ikke reducere dette til en rød/blå diskussion, men vil bare fremhæve at det er eklatant vrøvl." (skrevet af Christian Nobel)

Hvis du mener at det jeg siger at noget vrøvl, så er det igen at jeg spørger hvordan du kan være borgelig/liberal (som du selv påstår) ? Grunden til at liberalismen er en relativ flad magtstruktur (sammenlignet med de venstreorienterede systemer hvor staten opsluger alt, og så også ender med at bestemme og styre alt), den er at man i liberalismen er sin egen lykkesmed. Og dvs. at man har mulighed for at skabe selv og opbygge sine egne firmaer (evt. sammen med andre), og dette medfører en decentralisering af magten (sammenlignet med alternativet hvor staten bliver det hele). Venstreradikale siger så at vi så er onde magtsyge kapitalister ! Og det er da muligt at nogle firmaer er dette, men overordnet set så er liberalismen den højst mulige realistiske grad af individuel frihed, og det medfører også at den er en relativ flad magt stuktur. Du klager så over at der er uligehed ! Men vil du så hellere have en stat til at udjævne det hele med medfølgende forringelse af konkurrenceevnen, og dermed også fjerne muligheden for netop den decentralisering af magten som kapitalismen og liberalismen medfører (jeg taler om decentralisering i nationalt og internationalt perspektiv) ? Personligt, så vil jeg sige nej, for jeg vil ikke have en stat til at have alt magten, og så længe der er sikkerhedsnet så er det ganske retfærdigt (igen sammenlignet med alternativet, som er totalt statskontrol). Og så er det en meget konkurrencedygtig og effektiv struktur, da konkurrence accelererer udviklingen. Og igen hvis du er uenig i dette, så er du altså ikke borgerlig/liberal, men nok mest venstreradikal !

Og det kniber åbenbart også med din historiske viden, for hovedårsagen til Hitler kunne kaste Tyskland ud i WW2 var lige præcis fordi storkapitalen og finansmarkedet havde kastet verden ud i en finanskrise der ikke var betinget i reelle produktionsproblemer, men udelukkende fordi man i grådighedens navn havde lokket alt for mange med i et pyramidespil om fiktive værdier.

Da det så ramlede sammen steg utilfredsheden i folket (høtyve og fakler), hvilket Hitler behændigt udnyttede.

Kapitalisternes grådighed var hovedårsagen til at det overhovedet kunne lade sig gøre at forføre et folk til at kaste sig ud i en krig af det omfang - og det kan sagtens ske igen!

Det vil pynte meget hvis du talte pænere til dine medmennesker, da jeg ellers nemt kan ende med ikke at gide tale med dig ! Det du siger viser jo netop at kniber med den egen historiske viden. Men hvis vi skal diskutere årsagen til Hitler, så er der nok mange årsager til Hitler som jeg ikke vil komme ind på her, men at sige at kapitalisterne grådighed var årsagen til Hitler det er da en absurd påstand. Dels, så var kapitalisterne og de liberale blandt de første tyskere som Hitler dræbte da han fik magten. Dels, så gik det ikke godt med kapitalismen i Tyskland efter WW1, bla. da resten af vesten var bange for Tyskland og derfor hæmmede den tyske økonomi. I lande hvor der var meget kapitalisme (f.eks. USA, Frankrig, og UK) der opstod der ikke nogen Hitler (heller ikke efter børskraket i 29). Der var krise i 30'erne, men dog ikke mere end man kunne komme sig over det, og i slutningen af 40'erne og 50'erne gik det særdeles godt.

(ovenstående skal forstås som en kortfattet redegørelse, da bloggen handler om noget andet, og derfor vil jeg ikke skrive en meget lang kommentar (og har heller ikke tid til det)).

Gert Madsen

Jeg har læst denne http://www.kl.dk/menu/Regeringen-vil-fastholde-hovedstadsudligning-id164....


Det har du ganske ret i. Det stemmer ikke med min opfattelse, som jeg har skrevet ovenfor.

Hvis man søger på "hovedstadsudligningen" på jp.dk, så kommer der en række artikler, som peger på problemet, og de passer betemt ikke alle med den artikel, du henviser til.

Der er i hvert fald delte meninger om betydningen for resten af landet.
Jeg noterer, at borgmestrene i de rige hovedstadskommuner, forsvarer udligningsordningen, på trods af at de ellers ikke forsømmer nogen lejlighed til at klage over at de skal betale gildet.
Hvis det virkelig bare var en intern udligning, så burde de være henrygte over at slippe for den regning.

Christian Nobel

Det vil pynte meget hvis du talte pænere til dine medmennesker, da jeg ellers nemt kan ende med ikke at gide tale med dig !

Måske du skulle gribe i egen barm - det første du svarede mig var med dette:

Sikke dog en gang marxistisk ævl !

Og så har du ellers fortsat med at fortælle hvad jeg er eller ikke er ifølge din betragtning.

At jeg åbenbart har trådt på din ligtorn, og du ikke er enig med mig, sådan må det være, men det berettiger dig ikke til at overfuse mig på den måde - jeg holder fast ved, at den (fondsbørs)kapitalisme (og lad nu være med straks at hive blå/rød prædikatet frem, eller tro at man er marxist, fordi man er skeptisk) som ender i en alt for stor ulighed, ikke er konstruktiv på sigt.

Og, hvis man ellers læser og forstår hvad jeg skriver, så mener jeg heller ikke at socialisme på nogen måde er svaret - men at vi er nødt til som samfund at interagere, og vi er nødt til at acceptere at have en stat for det, så vi har veje, sygehusvæsen, undervisning, forsvar, politi osv, samt, hvis vi ser Henry Fordsk på det, at det ikke er givtigt hvis ikke fabrikkens arbejdere ikke selv har råd til at købe fabrikkens egne biler.

Dels, så var kapitalisterne og de liberale blandt de første tyskere som Hitler dræbte da han fik magten.

Præcis, efter ydmygelsen efter første verdenskrig, og den store arbejdsløshed der kom i Tyskland, et langt stykke hen ad vejen som resultat af lotterikrakket i 29, spillede Hitler behændigt på det, krydret med nationalfølelse og kommunistforskrækkelse.

Det gik så bedre i andre lande, hvor det politiske system var bedre til at tøjle depressionen, og det tyske folk var nok også nemmere at forføre end andre, men Hitler ville have haft meget, meget sværere ved det, hvis økonomien ikke havde fået lov til at gå amok op til 1929.

Og hvad der så skete i slutningen af 40' og 50'erne er ret så irrelevant i den sammenhæng.

Janus Cartwright

Jeg kan desværre ikke bryste mig af samme tekniske baggrund som flertallet på Version2.dk Denne tråd har dog, ligesom flere lignende igennem tiden, fået mit indre klynkeri frem i lys lue - denne gang er det så greelt, at går det ud over jer :-)

Jeg bor ca 2.3 km fra øens næststørste by - og det er ikke Læsø jeg bor på.

Vi har mellem 6 og 7,8 km til nærmeste DSLAM - som ikke bliver opgraderet af TDC fordi vi ikke er nok til at spytte i kassen og kan "bindes" i tilstrækkeligt lang tid.

Hvis man har 2Mbit/128 (256) Kbit via kobber, skal man være lykkelig.
For et par år siden, hed de laveste hastigheder pludselig "op til" 10Mbit. Den diskussion er vist passe og fyldestgørende.. Men det betød at vi alle, lidt afhængigt af udbyder som lejede sig ind på TDC's kobber, steg mellem 100 og 150 kr pr md.

Vi levede videre og enkelte af os, fik den fyrstelige rabat af 50 kr da vi ikke kunne komme i nærheden af "op til" 10Mbit.

Nu ville skæbnen, at Staten besluttede sig for at også vores kommune skulle etablere kloaker aht. miljøet. Det er godt tænkt, eftersom kommunen hæfter for - så vidt jeg er orienteret, ca. 60% af anlægsudgifterne og skal indkræve tilslutningsafgifter mm. fra deres borgere.

Efterfølgende, får Staten 50% af de årlige afgifter.

Naturligvis er miljøet værd at skåne - men det virker paradoksalt, at de par træk i toilettet vi gør, som i 50 år har været opsamlet i lukket tank, bortfjernet på behørig vis - mod en merpris da dækslerne vi havde, for et par år siden, pludseligt var for tunge og derfor fik en "beskeden" pristigning på vist 1000 kr., skulle udvirke en forskel for vandmiljøet - når de lokale landmænd stadigt pøser 100.000 vis af liter gylle ud foran hoveddøren - men det var et sidespring..

Vi har til trods for relativt kort afstand, til en efter danske forhold, større by, ingen dækning af hverken 3 eller 4 G.

Pånær jeg, som bor særdeles højt og har opsat udendørs antenne og endeligt fundet ud af at 3´s sender præcist dækker mit hus sålænge antennen er udvendig og sidder i gavlen. Jeg er lykkelig for denne mulighed, især da min ellers rimelige 4Mbit/256 forbindelse, til overpris, blev ødelagt af entreprenør-firmaet som fik opgaven med kloak i hele komunen.

TDC fandt ingen anledning til at udbedre fejlene og entreprenør-firmaet hænger tilsyneladende ikke på omkostningerne. Så TDC valgte at skrue alle vores forbindelser yderligere ned - "så virkede de jo igen!" - uden nogen af os dog fik reduceret pris.

TDC havde ingen forpligtelser til at etablere bedre kobber, den lovede udbygning af DSLAM´er kommer ikke os til gode - da vi er for få.

Nå, men herude bagved, er vi ikke så handlingslammede - og hverken rendegraver eller arbejdshandsker ligger langt væk. Så vi arbejdede med 3 selskaber på øen som lægger fiber ned og tilbød dem gratis at ilægge fiberrør nu hvor der blev gravet kloak alligevel, selv at forestå opgravning på egne matrikler samt forpligte os til fuld TV, Mobil og internetpakker.

INGEN, ville have med os at gøre.

Jeg har drevet virkosmhed i 20 år - dog ikke som IT-mand, men alene det at logge på e-conomic (regnskabsprogram) har foregået med en 3 og senere 4G usb-stick i en plastpose, hængende ud af vinduet som i øvrigt jævnligt skulle rettes til - alene for at kunne hente dagens .pdf fakturaer i stærkt komprimeret format.

Som sagt er jeg den eneste heldige herude - hvilket betyder at alle skal have opdateret deres pc´ere mm. via min 4G forbindelse med 1 pind og 200GB pr md til ca. det tredobbelte af hvad alle andre giver.

Vi skal nok klare os, os i vandkanstdanmark.. - men det er ikke (os alle sammen) som ikke gør en indsats - selv om vi ikke er eksperter og måske tilhører Hr. og Fru. leverpostejs-segment.

Tak for en meget interessant tråd i øvrigt.

Chris Bagge

Hej Janus,
Dit problem med udbydere er til at forstå. Det var også det der fik Samsøs borgere til at handle selv. Kontakt evt. samsingerne (net4samso.dk) og se om de kan give jer nogle gode ideer. Så vidt jeg ved kører de forbindelserne med radiolinks.

Jeg har også jævnligt (kortvarigt) brug for en god Internet forbindelse fra midt i skoven. Derfor har jeg også ledt efter udstyr. Jeg har nu fået fat i retningsantenne, USB modem med stik (Huawei 3131) samt tilhørende kabler. Det koster ikke spidsen af en jetjager og forbedrer ydeevnen væsentligt! Nu ved jeg ikke hvor du bor, men her i landet sælger bl.a. midtkom.dk noget sådant. Selv har jeg købt mine ting hos Kjell & Company i Sverige (kjell.com). De har mange ting, men fragt der ovre fra kan blive dyrt. Har selv hentet mine ting i Helsingborg, færgebilletten er meget billigere.

Kim Jensen

@Christian Nobel

Grunden til at jeg skriver at det er noget marxistisk ævl du skrev, den er at normalt så er det kun de venstreradikale (f.eks. autonome) der siger den slags som du siger, bla. at du vil afskaffe hele aktiemarkedet og finansverdenen mv. Og desuden, så er din terminologi udpræget venstreradikal.

Og nu siger du så igen at du vil afskaffe fondsbørs kapitalismen !!! Hvis muligheden for at investere i aktier bliver fjernet så går hele den industrielle udvikling i stå. Og det gør den (som også beskrevet i tidligere indlæg) fordi at der normalt ikke er nogen der vil stille kapital til rådighed hvis ikke de kan tjene penge på det. Når et firma skal bruge penge, så kan de vælge at blive børsnoteret. Andre stiller så kapital til rådighed som firmaet kan bruge til investeringer og blive rigere, og det tjener aktionærerne også penge på hvis det går godt. Og selvfølgelig er det muligt at spekulere i dette, og det gør jo netop at mange er villige til at stille risikovillig kapital til rådighed. Og man kan ikke have nogle der tjener penge uden at der nogle der taber penge (i finansmarkederne, dog med den undtagelse at de også tjener når det går godt for de firmaer som de har investeret i, hvilket ikke nødvendigvis medfører et tab for nogen), men det ved alle dem der deltager i det inden de starter på det. Hvis du vil fjerne dette så lammer du jo hele udviklingen. Og desuden, så kan det ses i historien at onde regimer netop opstår hver gang man prøver at fjerne kapitalismen, og der findes til dato ikke et eksempel i historien hvor det ikke er endt som regime når man har prøvet på dette.

Du siger så at fondsbørsen skaber ulighed ! Jamen, så skaber f.eks. også en Poker turnering ulighed (eller lotteriet, eller en fodboldturnering osv.), da nogle vinder og mange andre taber (men så kan man bare lade være med at spille f.eks. Poker hvis man ikke vil risikere noget). Skaber det ulighed at nogle dygtige spekulanter tjener penge ? Jeg mener at svaret er at dem der taber på det bare kan have holdt sig væk, og de deltog i det fordi at de håbede at der blev dem der vandt og andre der tabte ! Og så er det 'smukke' ved den slags systemer og ved liberalismen at i princippet så har alle mulighed for at vinde og det giver jo netop mange muligheden for at bryde med fattigdommen (eller middelklassen). Jeg kender f.eks. en tidl. økonomi studerende der i studietiden, blev ganske rig på privat at købe og sælge aktier. Skaber det så ulighed at nogle et andet sted har tabt penge på det eller at nogle firmaer har skabt flere penge med de penge de fik fra spekulanten ? Jeg (og andre liberale) synes mere at det skaber muligheder.

Og netop fordi at du siger at du vil have et opgør med hele finansverdenen, så er det dels at jeg siger at jeg er imod dette, og dels så gør jeg opmærksom på at det er det de venstreradikale siger (og det er noget marxistisk ævl de siger). Hvis du i stedet konkret forklarer præcist hvad du vil ændre og hvorfor, så kan vi jo måske diskutere dette (men nu handler bloggen jo om noget andet). Men når du siger at du vil fjerne alle aktiemarkederne og hele finansverdenen, så er det så at jeg siger at det er ellers kun noget de venstreradikale mener og ikke noget man hører om i borgerlige og liberale kredse !

Janus Cartwright

@Chris Bagge:
Tak for konstruktive forslag!
Vi har faktisk haft møder om "Samsø-modellen" uden dog at have haft kendskab til det tekniske udstyr som du er inde på.

Vi er ca 75 husstande og en del af disse, havde nok håbet på, at ulejligheden med gravearbejdet, kunne have givet lidt bedre TV og internet ved samme lejlighed.

Men vi giver ikke op og skal nok finde en løsning - i mellemtiden sender 3 mig søde julekort :-)

Ps. "Øen" hedder Fyn

Johnny Olesen

Vi skal nok klare os, os i vandkanstdanmark.. - men det er ikke (os alle sammen) som ikke gør en indsats - selv om vi ikke er eksperter og måske tilhører Hr. og Fru. leverpostejs-segment.

Tak for en meget interessant tråd i øvrigt.

Hej Janus

Som Chris også skriver, så er der mulighed for selv at gøre noget ved problemet, hvis man står sammen. Hvis I er 75 husstande, så er der alle muligheder for selv at gøre noget ved situationen.

Hvis I ikke selv har mod på en "Samsø-model" så kunne i f.eks. kontakte Skywire.dk, som alligevel er ved at udrulle et lignede netværk på jeres nabo-ø Langeland. Kig på www.skywire.dk

Udover Net4Samsø, så findes er blandt andet også Primanet, Vestjyllands.net, Lollands.net, Zebnet og mange andre som man evt. kan kontakte. De tre sidst nævnte er ligesom Skywire kommercielle spillere.

Lars F. Jensen

Vi har ... ingen dækning af hverken 3 eller 4 G.

Pånær jeg, som bor særdeles højt og har opsat udendørs antenne og endeligt fundet ud af at 3´s sender præcist dækker mit hus sålænge antennen er udvendig og sidder i gavlen.

Men hvorfor bruger du dog 3 som selskab, når du bor 1,5 km fra Svendborgs tv-mast, der nu har TDCs nye 4G/LTE800 net og både TDCs og TeliaTelenors 3G/UTMS900 net, men slet ikke har 3s antenner.
Med et SIM kort fra en af de rette udbyder, må du have en meget fin dækning.
Nuvel, dine lokal træer mod sydvest kan dæmpe signalet/sænke hastigheden, men det er vel mere dit end teleselskabernes problem, at styne toppen.

Lars :)

Bent Jensen

Lige et en anden tilgang med en løsning for nogen, med det vi efterhånden er kommet rundt om her i tråden, er det ikke off trop.

Hvis man har en fornuftigt Fastnet Internet forbindelse, kan man bruge en SIP Konto på sin telefon, under Android findes den allerede i telefonklienten. Hvis man så søger for en god dækning med "normalt" trådløsnet, med et AP inden for, samt supplerende udenfor, med rækkevidde op til 1 km fra sin bopæl. Så er man godt dækket hjemme, hvis det er der dækningsproblemer er med mobilen.

TIP - Sæt betinget viderstilling efter 10-20 sec til fastnet, samt hvis den ikke er på nettet. Hvis du er ude har du den på dig og har tid nok til at nå kald, ellers viderestiller den til SIP konto. Det giver også den fordel, når WAN bruges at samtalekvaliteten er langt bedre ind mobilt. Du kan også have flere SIP telefoner, så den ringer både på din mobil, samt på din fastnet SIP telefon.

Viptel er begynd at sælge fastnetnummer(SIP) med flatrate også til mobil, så for os der kan lidt med SIP og IP telefon åbner det store muligheder,

VIPTEL -
Er ikke ansat der, men bruger med held deres løsninger, og anbefaler dem som stadig et "mindre" telefonselskab ikke opkøbt af de store, og med en fornuftigt kundesupport. Snart ikke mange som er det.
Mindre er både godt og skidt, de er smidige og villige til at hjælpe, og har dygtige tekniker der kan mere ind at indsætte et SIM kort. Og jeg vil ikke længere påstå at de store har bedre support og mere at trække på når det brænder på. TDC har nok snart lige så mange dygtige og kompetente tekniker som Viptel. :-)

Henning Hansen

Bl.a. fordi man hverken kan være studerende, arbejdsløs, have børn i institution m.m.m. uden at være forpligtet til at være på nettet, det forventes bare, og kræves - og så må det også tilbydes.
Og som vejnettet bør det naturligvis være gratis, da det forudsættes for at tilgå offentlig service.
Og ikke medføre automatisk krav om TV-licens, for nu at tage det med...

Lars F. Jensen

Bl.a. fordi man hverken kan være studerende, arbejdsløs, have børn i institution m.m.m. uden at være forpligtet til at være på nettet, det forventes bare, og kræves - og så må det også tilbydes.
Og som vejnettet bør det naturligvis være gratis,

Det er det rene vrøvl - eller det der er værre.

Det er ikke et krav, at man skal kunne sidde i ethvert sted eller i enhver kælder og få adgang til internettet til mere end en (ISDN) telefon kan levere. Det er heller ikke samfundsøkonomisk fornuftigt eller ønskelig med skærpede krav.

Det er et rimeligt krav, at stort set alle kan komme på internettet i det omfang, det er nødvendigt for at anvende digital post og websider til/fra det offentlige.

Det er kun 'det nødvendige' og indlysende ikke 'det sjove', der skal stilles krav omkring, når vi taler om den sidste promille af borgere.
Og der er ingen grund til at betale i fællesskab, når man ganske enkelt kan afregne med den enkelte, der jo får fordelen ved netadgangen.

Hvis man er studerende, arbejdsløs eller fx på bistand, så er der politisk afmålt en ydelse, der kan give en beskeden levestandard, hvoraf alle udgifter skal kunne afholdes - også udgifter til det nødvendige internet og i øvrigt også tv-licensen.
Det er muligt, der ikke afmålt offentlige ydelser til meget morskab, men det er så sådan, de øvrige vælgere har været villige til at betale.

Skal der ændres på økonomien for sådanne grupper, skal man ikke give mere eller mindre tilfældige tilskud til visse varer/ydelser, men regulere den offentlige pengeydelse som tildeles. Ellers giver man også bidrag til folk som mig, som absolut selv bør betale (og jeg betaler så også selv)

Men der er eller vil snarligen være en sådan mulighed til en rimelig pris fx under 300 kr/md og ofte billigere. Måske vil der findes få tusinde husstande, der ikke kan få en sådan adgang - fx inde i skove eller i en gryde mellem store bakker.
Men det vil være meget, meget få steder, hvor ikke mindst én type god forbindelse til internettet kan opnås.

Jeg har fx svaret adskillige indlæg her og i andre fora, med at påvise at 'klynkere' faktisk kan nu få hurtig adgang, hvis blot de vælger den nu bedste mulighed. fx. tidligere i denne tråd:

@Janus Cartwright
Men hvorfor bruger du dog 3 som selskab, når du bor 1,5 km fra Svendborgs tv-mast, der nu har TDCs nye 4G/LTE800 net og både TDCs og TeliaTelenors 3G/UTMS900 net, men slet ikke har 3s antenner.

På sydfyn er '3' et byselskab mht. data dækning, og man må så vælge mellem de selskaber, der faktisk dækker. Ligeledes må man anskaffe det nødvendig udstyr - fx antenne og router - på helt samme måde som man selv må betale for en computer el. og måske en printer. og også fx for et fjernsyn og et køleskab.

Nogle gange må man indse at udbygningen hastigt er på vej, men endnu ikke kommet til den del af landet, hvor man bor. I Skagens omegen må man fx pt. vente på TDCs nye 4G (og 3G) udbygning til februar 2015, sådan er det.

Selskaberne opsætter også løbende lidt flere master, for at dække områder hvor kontrolmålinger viser svag dækning. Men intet firma kan med fornuft og økonomi fare ud dagen efter et problem er erkendt. Der skal planlægges, prioriteres og indpasses i de arbejdsplaner, som der arbejdes efter.
Selskaberne skal også ofte vente (alt for) længe på tilladelser og rimelige lejepriser til nye master.

Men regeringen har jo netop anbefalet, at kommunerne får fart på godkendelser, rimeliggjort lejepriser og desuden anbefalet, at WiFi kan indgå i teledækningen.

Endeligt er det rent vrøvl at kalde vejnettet for gratis. Det betales (indtil flere gange) af bilisterne via direkte afgifter på bil og benzin mm. Derudover betaler mange borgere direkte og helt for de private fællesveje, hvor de bor.
Jeg vil også minde om, at nye rør til vand og kloark også skal betales direkte af de berørte borgere.

"I dit ansigts sved skal du bryde dit brød" - så få fingrene væk fra statskassen og betal selv.

Lars :)

Jens Åge Holm

Selskaberne skal også ofte vente (alt for) længe på tilladelser til nye master.

Vrøvl......
Det er dem selv der ikke kan komme ud af vagten.


Det er en smule mere kompliceret end det. Der er forskel på kommunernes sagsbehandlingstider, og selskaberne er selvfølgelig heller ikke altid lige hurtige til at godkende investeringen i nye master.
Det er ikke rimeligt ensidigt at give skylden til teleselskaberne.

Mvh. Jens Åge (der har en meget lille finger med i spillet hos Telenor)

Erik Trolle

Lige et en anden tilgang med en løsning for nogen, med det vi efterhånden er kommet rundt om her i tråden, er det ikke off trop.

Hvis man har en fornuftigt Fastnet Internet forbindelse, kan man bruge en SIP Konto på sin telefon, under Android findes den allerede i telefonklienten. Hvis man så søger for en god dækning med "normalt" trådløsnet, med et AP inden for, samt supplerende udenfor, med rækkevidde op til 1 km fra sin bopæl. Så er man godt dækket hjemme, hvis det er der dækningsproblemer er med mobilen.


Din løsning er sikkert også god, men jeg har valgt en anden. Jeg køre også en OTT SIP løsning. Min hedder LocalPhone.com. Jeg har et værelse på Lynge Kro, hvor de har WiFi Og ringer nogen på min IP telefon ringer den også på min Android telefon, på den indbygged SIP klient i telefon appen. Når jeg skal ringe til nogen bliver jeg spurgt om jeg vil ringe mobil eller internet. Og da jeg er udenlandsk, nemlig i Danmark, vælger jeg altid over internettet når jeg har Wifi. Forøvrig er den SIP klient er følger med i Andoid ret god, den er på min telefon som er en OnePlus One meget mere stabil end både Skype og Google Hangout og Viper.

Nu har jeg leget med IP-telefoni siden 2002, både professionelt og nu som hobby. Har jeg sat en Raspberry Pi op med Asterisk og FreePBX på, hvor alle mine venner og familie der kører SIP på deres Android telefon kan ringe sammen lokalt og gratis til mig. Jeg har familie i USA, som jeg taler gratis med.

Jeg er klar over at alt dette kan gøres på mange måder, men min fungerer bare rigtigt godt, i rigtig god kvalitet. Mit årlige telefoni budget ligger på ca.SEK 300 og Data Mobil SEK 50,-, ADSL SEK 308,- begge om måneden. Og jer taler rigtig meget i telefon :-)

Nu klager jeg ikke over 3 og 4G i Sverige fordi jeg har rigtigt godt mobilt bredbånd både ude og hjemme, der hvor jeg kommer. Men hvor jeg kan ringer jeg altid ud over min SIP klient om jeg er på 3G ell. LTE og om jeg har gratis taletid på mobilen. Jeg er en SIP mand :-)

Godt nytår til jer alle!

Erik

Jens Jönsson

Det er ikke rimeligt ensidigt at give skylden til teleselskaberne.


Selvom jeg ikke er specielt imponeret over kommunerne, så er det ikke rimeligt ensidigt at give dem skylden.
Jeg har efterhånden en del eksempler på, hvor kommunen længe har givet tilladelse, men der sker så ikke mere fra selskaberne....

Det er ikke sort/hvid og John Strand smøren med at kommunerne forhindrer dit og dat er noget grinagtig.

Jens Åge Holm

Selvom jeg ikke er specielt imponeret over kommunerne, så er det ikke rimeligt ensidigt at give dem skylden.
Jeg har efterhånden en del eksempler på, hvor kommunen længe har givet tilladelse, men der sker så ikke mere fra selskaberne....


Det er jo også det, jeg skriver - der er ikke nogen, der ensidigt har skylden, og der er store lokale forskelle. Der er også eksempler på det modsatte. Nu skal jeg selvfølgelig passe lidt på med at blive for konkret, men følgende meget uheldige sag kan nævnes:
http://aarhus.lokalavisen.dk/flytning-af-mast-skaber-problemer---/Lokale...
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om der kunne være gjort mere fra Telenors/TT Netværkets side, men der var folk på opgaven fra dagen efter, at opsigelsen kom ind af døren.
I den konkrete sag er der udover kommunen og teleselskabet også direkte involvering af borgere og et fjernvarmeværk. Og fysikkens love har også noget, at skulle have sagt.

Jens Jönsson

I den konkrete sag du nævner er det jo også direkte tåbeligt at fjernvarmeselskabet siger nej til udstyr i skorstenen.
I min optik skal man som skorstensejer være forpligtet til at den bruges til det formål.
Det må jo være i alles interesse at så få master som muligt sættes op, især når der er eksisterende muligheder.
Eksemplet viser da at det her er hverken kommune eller teleselskab der er problemet...

Lars F. Jensen

Indspark i debatten.

Et indspark, men et meget ensidigt indpark. Lise Lyck kommer med forslag, der i høj grad kan være skadelige - fx er en ret stram planlov meget nødvendig for en rimelig udvikling af landet. Det er sgu galt nok, at vi har plastret det åbne land til med vindmøller. "Med lov skal land bygges"

Der er heller ikke muligheder i at overføre skatteindtægter fra bopælskommunen til de ret tilfældige sommerhuskommuner, for det sker allerede via den kommunale udligning, som allerede er spændt til nær bristepunktet i de kommuner der bedrager.
Der betales i øvrigt renovation og grundskatter af sommerhuse til landkommunen. Men landkommunernes har jo ikke mange udgifter til de sommerhusenebeboere, der har en helårsbolig, hvor hovedparten af deres kommunale services betales.

Men helt grundlæggende er det, som også den oprindelige artikel fremfører, et uhyrligt spild, at forsøge ved tilskud at opretholde en befolkningsfordeling, som passede til et landbrug som det så ud for 60-70 år siden.

Det fundamentale er, at i de egentlige landområder er der ikke basis for en større befolkning, end den landbruget og landbrugets støttevirksomheder kan beskæftige og brødføde. og der er ikke længere brug for ret mange mennesker i landbrugserhvervet.
Er der ikke naturlige arbejdspladser i et område, så affolkes det, uanset hvad man gør.
Der er større byer rund i landet - også i Vestjylland, som har en rimelig levedygtighed, fordi de og området omkring kan tilbyde en placeringsfordel.

I Østdanmark kan man nok presse en del udvikling ud af København og til byer indtil 60-80 km ude på Sjælland, fordi der er/kommer både gode veje og hurtige (el-)tog til Næstved, Ringsted, Holbæk og Frederikssund.

Ser man på erfaringerne fra Korsør, så er der ikke mange vækst chancer for Nakskov og Maribo - måske endog færre med en Femerntunnel.

Lars :)

Johnny Olesen

TDC har også planlagt en mast lige uden for Sillerslev jf. mastedatabasen, og der kommer måske en helt lokal LTE800 mobilmast i løbet af 2015.

Til Allan Bjerrum: TDCs 4G mobilmast er Sillerslev er nu online, og mobilt bredbåndskunder (selv uden ekstern antenne) kan nu opnå 4G hastigheder med op til 100-150 Mbit/s.

Masten står Gammel Færgevej 51 ,7990 Øster Assels

TDCs mast understøtter også UMTS900 og GSM, så der er nu også fuld indendørs 3G/2G dækning i området.

Johnny Olesen

@Johnny.

Giver masten i Sillerslev også bedre dækning på Jegindø ? og

Kan du forklare, hvorfor mastedatabasen er så ringe opdateret.
Fx er der en nyere TT mast i Munklinde syd for Karup, men den er end ikke registreret som planlagt ifølge mastedatabasen.

Lars :)

Nu skal du huske på, at jeg kan se det samme, som du kan på daekning.tdc.dk - jeg har ikke en krystalkugle :-) Såvidt som jeg kan se, så er dækningen ikke blevet bedre på Jegindø, og jeg tror faktisk TDC har droppet udbygningsplanerne på øen.
Indendørsdækning på Jengindø bliver nok kun garanteret, hvis beboerne benytter Voice over Wi-Fi.

Mht. til Mastedatabasen så er det teleselskaberne selv, der er ansvarlig for at informere Erhvervsstyrelsen. Embedsmændene er efter min personligt opfattelse fløjtende ligeglade med at teleselskaberne ikke indberetter korrekt. Der er et hav af mangler på mastedatabasen.dk og de fleste mangler er fra TT-netværket.

TT-netværket har heller ikke indberettet udstyr på f.eks. Svendsgårdvej 7 ,7620 Lemvig og Nørre Felding Kirkevej 25 ,7500 Holstebro. Det er nogle af de mobilmaster, som er et resultatet af den aftale 6 midt- og vestjyske kommuner lavede med Telenor.

Log ind eller Opret konto for at kommentere