per lolk bloghoved

Hvorfor kan man ikke bare få sin storage ud af væggen?

Storage-as-a-Service - det ville være så nemt! Hvorfor kan man ikke bare trække storage ud af væggen, lige som man kan gøre det med strøm og efterhånden også, på ægte cloud manér, med mange forskellige typer software? Faktum er, at det kan man faktisk også. Næsten.

Mange producenter leverer i dag dét, der skal til for at kunne orkestrere en storage service, hvor virksomhederne bare trækker den storage, de har brug for. Men der mangler alligevel noget, nemlig en model for, hvordan virksomhederne skal finansiere det. Det er i hvert fald den gængse opfattelse, og derfor opstår frygten for en helt ukontrollabel brug af disk plads og dermed økonomiske ressourcer. I mange år har vi lært, at vi skal spare på strømmen og slukke for kontakterne, når vi ikke er i lokalet, men hvad sker der, hvis it-brugerne lige pludselig har adgang til al den storage, de ønsker?

Ingen har lært at spare på storage, så hvis vi åbner for sluserne og lader storage flyde gennem kontakten, er mange virksomheder nervøse for, at de it-ansatte går amok og boltrer sig i al den diskplads, de pludselig får til rådighed. Og hvem skal betale for det? Hvad mange ikke ved er, at det rent faktisk er muligt at udgiftsdifferentiere forbruget, så udgifterne placeres i den afdeling, der trækker på ressourcerne. Her ved udgangen af 2011 er der systemer til rådighed, som kan hjælpe med at afregne og placere forbruget meget præcist. Det er systemer, der tager fat i al den information, som ellers kan virke uoverskuelig, når man skal beregne udgifter på kryds og tværs af virksomheden.

Hvis de enkelte afdelinger selv skal betale for den storage, de bruger, vil forbruget automatisk lande på et fornuftigt niveau. Ikke mindst, hvis man sørger for, at afdelingerne kan bruge de sparede penge på noget sjovere. Sidder du for eksempel som logistikansvarlig, vil du sandsynligvis hellere bruge pengene på et nyt varepluksystem end på disk plads.

Tilsvarende findes der løsninger på markedet, som kan hjælpe dig med at planlægge, hvilke data, du skal lægge på hvilken type storage, så du kun bruger den dyre storage til det allermest nødvendige. Det har ellers været én af hovedpinerne i forbindelse med Storage-as-a-Service, for hvis man vil være sikker på, at den storage, man får gennem væggen, er god nok til alle formål, vil man have tendens til at bede om den dyreste. Det behøver man ikke længere, hvis man bruger de rigtige datasorteringsværktøjer. Samme type teknologi kan hjælpe med at rydde op i data, så virksomhederne kun gemmer på de data, der reelt er værd at gemme på. Typisk stiger datamængden i en virksomhed med 40 % om året, og samtidig stiger kravet til storage – oven i købet ofte med en faktor 1-20, da virksomhederne (blandt andet på grund af revisionskrav) ofte er nødt til at gemme data i mere end én version. Det giver et enormt storage forbrug ude i virksomhederne, også selvom man rydder op engang imellem og i det hele taget viser en mere ansvarlig adfærd i forhold til storage forbruget.

For at stykke en løsning sammen, der giver mulighed for at trække storage ud af væggen, uden at forbruget og budgettet løber løbsk, er det nødvendigt med følgende fem skridt:

1) Sørg for at have en virtualiseret storage teknologi, så I let kan flytte rundt og tilføre de ressourcer, I har brug for.

2) Find en leverandør, der kan levere storage efter forbrug.

3) Investér i en løsning, der kan orkestrere den nye model. Det kan enten være i form af serviceydelser fra en leverandør eller i form af software, som du selv ejer, og som kan klare det for dig.

4) Etablér en intern fordelingsnøgle.

5) Sørg for at have ledelsesmæssig opbakning til at implementere modellen bredt i organisationen. Hvis hver enkelt afdeling skal betale for sin egen storage, skal afdelingen have et budget til det, og den skal kunne se gevinsten i eventuelle besparelser.

Mere kompliceret er det ikke, men det er vigtigt at huske, at man skal have organisationen med sig. Regningen for storage er efterhånden så stor, at virksomheden ikke længere kan tillade sig at betale den fra et fælles budget, for så er der ingen, der føler ansvar. Vil man gerne have ansvarlig adfærd, skal de enkelte afdelinger kunne mærke det på deres budgetter og tilsvarende mærke fordelen ved at spare.

Foto: Privatfoto

Per Lolk er partner i Komplex it

Kommentarer (13)
Poul-Henning Kamp Blogger

Sørg for at alt traffik til og fra storage, bliver krypteret på vej ud igennem din væg.

Med storage-as-service har du ikke en jordisk chance for at sikre dig at harddiske bliver behandet betryggende efter skrotning, at din serviceleverandør har en tilstrækkelig personalepolitik, eller for den sags skyld moral.

Regel nummer 0: Hvis du ikke kan låse harddisken inde, skal den krypteres.

Jakob Andersen

Jeg er ikke helt sikker på om Per Lolk ikke snakker om storage-as-a-service leveret fra den interne storage afdeling til den interne serverafdeling og med en traditionel Gigabyte/storagetype afregningsmodel til de enkelte afdelinger. I givet fald bliver Poul-Hennings kommentar desværre mindre interessant.

Har jeg omvendt misforstået blog-indlægget - og er der faktisk tale om Storage-as-a-service trukket ud af væggen (og det må jo være fra internet udbyderen) - rejser der sig et par naturlige spørgsmål:

1) Hvem er typisk leverandør på en sådan service?
2) Hvilken teknologi anvendes?
3) Hvilke applikationer kan anvende en sådan service?

Eller har jeg helt misforstået indlægget?

Per Lolk Blogger

Jeg vil give dig ret i, at der jo er en sikkerhedsrisiko i at have data liggende på diske, som på et tidspunkt skal ud af huset. Men harddisk kryptering er måske ikke hele svaret, da krypteringen kan dekrypteres, hvis krypteringsnøglen bliver kompromitteret. Hvis man mister sin krypteringsnøgle, svarer det jo faktisk til at miste sine data.

Jeg synes, den bedste løsning er at finde en leverandør, der har de rette kompetencer, procedurer, indsigt i lovgivning om dataopbevaring og forretningsetik til at hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine datas værdi og opbevaringsbehov.

Per Lolk Blogger

Du har forstået indlægget rigtigt - der er tale om løsninger, man bygger internt. Teknologisk set kan det jo lade sig gøre at levere storage som en service over internettet, via protokoller som for eksempel fiber channel over ethernet. Men for at storagen skal kunne bruges, skal serverne være i nærheden, ellers vil de ikke kunne tilgå storagen hurtigt nok, og så minder løsningen nok mere om en hosting ydelse.

Jon Bendtsen

Jeg synes, den bedste løsning er at finde en leverandør, der har de rette kompetencer, procedurer, indsigt i lovgivning om dataopbevaring og forretningsetik til at hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine datas værdi og opbevaringsbehov.


Skal det så være en der kun yder rådgivning, en entreprenør som bygger det for dig, eller vil du også have drift med?

Når man kan få leveret strøm ud af væggen er det fordi det er ret ukompliceret. Du får leveret den samme frekvens, spændingen kan variere alt efter om du er en lille kontorvirksomhed eller et stålvalseværk. Hvis du pludselig bruger mere strøm så øger kraftværket bare produktionen.

Storage er anderledes og mere kompliceret. Storage kan have forskellige krav som endda kan være forskellige for skrivninger og læsninger:
* low latency
* high throughput
* versionering?
* krypteret
* midlertidig vs langtids

Jeg tror det kommer til at tage lang tid før storage reelt bare er et produkt du hiver ud af væggen på linie med strøm og netværk.

Poul-Henning Kamp Blogger

Men harddisk kryptering er måske ikke hele svaret, da krypteringen kan dekrypteres, hvis krypteringsnøglen bliver kompromitteret. Hvis man mister sin krypteringsnøgle, svarer det jo faktisk til at miste sine data.

Hvis man ikke er istand til at holde styr på noget så basalt, bør man under ingen omstændigheder sende sine data ud af huset, slet ikke hvis man har et ansvar i forhold til Datatilsynets regler.

Jon Bendtsen

Du har forstået indlægget rigtigt - der er tale om løsninger, man bygger internt. Teknologisk set kan det jo lade sig gøre at levere storage som en service over internettet, via protokoller som for eksempel fiber channel over ethernet. Men for at storagen skal kunne bruges, skal serverne være i nærheden, ellers vil de ikke kunne tilgå storagen hurtigt nok, og så minder løsningen nok mere om en hosting ydelse.


Optisk 10Gigabit ethernet kan ellers godt række både 10 og 40km i forskellige teknologier. Mig bekendt bruges der stadig kun 1 fiberpar, og da mange kabler består af flere fiberpar så burde man kunne flytte mange data igennem dem.

Men der findes da alternativer. I større kontorbygninger kunne der være en onsite storage leverandør? Eller de kunne ligge i en af nabobygningerne i centrum. Længere ude burde der være plads nok til at man kunne stille en container på området som så kunne levere storage som en extern leverandør.

Men storage er altså ikke lige så simpelt som strøm og netværk.

Jakob Andersen

Se det var jo dér jeg ville hen med mine første spørgsmål.
Da jeg læste overskrift og de første linier i det fine blogindlæg håbede jeg på at blive beriget med ny viden.
Jeg håbede på at læse om de første spæde skridt i retning af en "de-duped skype og dropbox" storage løsning, hvor den eksterne service havde løst båndbredde, RAID og backup problematiker. Så havde jeg betragtet det som en "storage-as-a-service" løsning på lige fod med strøm ud af væggen. Men ligesom jeg ikke synes at en el-leverandør kan kalde sig el-leverandør, fordi han stiller en containerfuld bilbatterier i skellet til min gård i Nordsverige, kan jeg ikke kalde det at stille en container med storage på en kundes grund for en "software as a service" løsning.
Og så begynder jeg at synes at det hele ligner gammel vin på nye flasker.
Vil det være forkert at bede Per Lolk om at blive lidt mere konkret:
Eksempel på Storage leverandør og teknologi/programmel samt eksempel på anvendelse?

Per Lolk Blogger

Jeg skrev netop ”næsten” i begyndelsen af mit indlæg, fordi der, som tidligere omtalt, er nogle netværksmæssige udfordringer ved at skulle levere storage til servere. Derfor skal hardware stadig stå der, hvor den skal bruges, eller alternativt skal serverne stå sammen med storage. Det kunne for eksempel være i et datacenter på Island, hvor der netværksmæssigt og strømmæssigt p.t. er lukrative forhold for at drive it. Vælger man denne model, er der i dag løsninger, der gør det muligt at provisionere servere og storage via en portal. Af de produkter, jeg kender bedst, er IBM Tivoli Service Automation Manager.

Med hensyn til storage, så er min pointe, at hvis man kan afregne efter forbrug, vil det sandsynligvis regulere adfærden for, hvordan storage bliver anvendt, så ressourcerne bliver brugt, hvor der er brug for dem, og der bliver ryddet op, hvor det er muligt osv.

Med hensyn til produkter, som kunne anvendes til virtualisering af storage, findes der mange forskellige på markedet. Dem, jeg har bedst erfaring med, er IBM SAN Volume Controller og IBM Storwize V7000, afhængigt af størrelsen på installationen.

I forhold til, hvordan man provisionerer storage og evt. SAN’et og laver en opgørelse af, hvem der bruger hvad, er det værktøj, jeg kender bedst, IBM Tivoli Productivity Center. Sidstnævnte har også en lang række værktøjer, der gør det mindre tidskrævende at administrere storage og forstå, hvordan storage ressourcerne rent faktisk bliver brugt.

Martin Jensen

... når hostede løsninger sælges som 'cloud' løsninger.

Hvis ikke den er:

  • elastisk
  • skalerbar
  • præcist målbart forbrug
  • fakturerbar baseret på målt forbrug
  • betjent via self service

... så er det mere en hosted løsning. En meget stor hosted løsning er ikke en cloud løsning.

En test kan være:

Kan du uden videre selv bestille 1000x det du har i dag, have det og bruge det i et par dage, og afbestille det på tredje dagen, og kun betale for det faktiske forbrug, så er har det cloud-egenskaber.

Forsøg f.eks. testen med udgangspunkt i 2 TB data (og evt. dit eget setup). En stor cloudløsning ville ikke have problemer, mens den hostede løsning baseret på salg af standard-systemer med cloud-klistermærke typisk ikke vil slå til.

Se f.eks. denne om 'cloud-konceptet' - http://newz.dk/artikler/interview-med-dell-danmark

Jeg irriteres når alt konventionelt hosted nu om dage får Cloud prædikat.

Per Lolk Blogger

Jeg er fuldstændig enig i, at dette bør være betingelserne for en ægte cloud løsning. Det punkt, der er sværest at opfylde rent kommercielt, er, når der skal leveres kapacitet tilbage, det vil sige, at der skal skrues ned på forbruget - specielt i løsninger, hvor storage står der, hvor den bliver brugt, hvad enten storage systemet ejes af organisationen, leases eller købes efter forbrug, fordi den jo i den situation ikke kan sælges til andre. Hvis der er tale om en private cloud, er der teknologisk mulighed for at lave den interne fakturering efter faktisk forbrug, hvilket jeg umiddelbart vil mene er en god idé, da det animerer brugerne/systemejerne til at undgå at bruge mere plads, end de behøver.

I forhold til public cloud løsninger har jeg set de første, hvor der kan købes server og storage kapacitet med betaling for det aktuelle forbrug pr. time. Alt sammen orkestreret fra en hjemmeside. Men som tidligere nævnt er der nok et stykke vej til, at man kan få enterprise storage fra en public cloud.

Jeg kunne godt tænke mig at læse den artikel du henviser til om 'cloud-konceptet', men linket henviser til en artikel om service af computere, så jeg tror, der er en fejl i linket?

Martin Jensen

Hej Per,

Jeg beklager - jeg ville have linket til: http://newz.dk/dell-svarer-paa-jeres-spoergsmaal-om-cloud-computing

En af min pointer er også at 'cloud' pr. definition er noget der er stort, og at det ikke kan være lokationsbaseret til én kunde - så er det jo bare hosting med cloud-klistermærke.

Hvis ikke det at skalere meget op - og meget ned - kan foretages uden at nogen skærer grimasser, så er det ikke "rigtig cloud"(tm).

Men igen er det min mening. :-)

Mvh Martin

Log ind eller Opret konto for at kommentere