Hvorfor går du på arbejde?

En af de mest almindelige svar på det spørgsmål er selvfølgelig, at man går på arbejde for at tjene penge. Derfor "stritter" det også lidt, når der midt i éns Twitter-strøm dukker en belgisk fyr op, som tilbyder at arbejde gratis mod et sted at bo og nogle spændende mennesker at arbejde sammen med. Og oveni købet lover at lave en god chiligryde til dem, der lægger hus til... :-)

Så bliver man da lidt glad i låget, når nogen så åbenlyst demonstrerer en begejstrig ved vores fag og en nysgerrighed overfor at komme rundt og se, hvordan tingene foregår i helt andre virksomheder og kulturer end der, hvor man har sin daglige gang. 

For essensen af det er, at nok er vi havnet i en branche, der generelt er vellønnet, men for de fleste har det (forhåbetlig) været ganske andre parametre end lønnen, der førte os hertil. Og derfor er det paradoksalt, at mange virksomheder stadig benytter sig af penge som en primær belønning og motivationsfaktor, når nu forskningen på området klart viser, at det er spændende arbejdsopgaver, interessante kolleger og muligheden for at gøre en forskel, der er den største drivkraft hos vidensmedarbejdere.

Hvornår tager du på europaturné? Og hvad driver dig ud af sengen om morgenen?

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Andersen

Jeg har tit tænkt på det samme. Nu har jeg så dog kæreste og 2 børn, men det kunne da havde været fedt, at prøve og komme lidt rundt og få noget spændende på CV'et.
Det er jo meget udbredt inden for kokke-faget.

  • 1
  • 0
Allan Ebdrup

Det er et stort spoergsmaal. Personligt er der mange grunde til at jeg gaar paa arbejde. Nogle af dem maa vaere

For at laere noget: Da jeg har proevet dels at have enkeltmandsvirksomhed og dels at vaere paa en arbejdsplads hvor min udvikling stod lidt i stampe, saa saetter jeg utroligt meget pris paa at kunne laere noget af dygtige kollegaer hvor vi sammen, kva de opgaver vi skal loese, hele tiden kaster os sammen ud i nye ting og laerer en masse sammen.

Tro paa det faelles projekt: For mig er det utroligt vigtigt at jeg tror paa at det projekt jeg arbejder paa, haar en god mulighed for at lykkes og blive en stor success. Dvs jeg vil baade stole paa ledelsens kompetencer og viden, stole paa teamet og samarbejdet og tro paa produktet. Jeg har proevet at vaere i et job hvor jeg ikke troede paa projektet, det var fuldstaendig draenende for min arbejdsglaede.

For at vaere med til at goere en forskel. Det er ogsaa vigtigt for mig at jeg er med til at paavirke de beslutninger der tages. Dels af egoistiske grunde: det foeles rart at faa ros naar det gaar godt. Men ogsaa fordi jeg synes det er utroligt frustrerend at braende inde med gode ideer. Jeg vil lyttes til :-)

Dertil kommer en raekke andre grunde til at gaa paa arbejde, en af dem er selvf. At tjene nogle penge.

  • 2
  • 0
Thorvald Johannes Pedersen

Citat: "når nu forskningen på området klart viser, at det er spændende arbejdsopgaver, interessante kolleger og muligheden for at gøre en forskel, der er den største drivkraft hos vidensmedarbejdere."
Jeg må sige at det tror jeg ikke rigtigt på. For mit eget vedkommende - hvis jeg blev tilbudt et job, der var mindre spændende end det jeg har nu og blev tilbudt en løn der giver 10.000 ekstra om måneden efter skat, ville jeg hellere have det mindre spændende arbejde. Omvendt, hvis jeg blev tilbudt et job, der var mere spændende end det jeg har nu, men som gav 10.000 mindre om måneden, ville jeg takke pænt nej tak. Folk skal have en ualmindeligt god økonomi for at ville gå på kompromis med lønnen og erstatte løn med "spændende arbejdsopgaver, interessante kolleger og muligheden for at gøre en forskel".
Hvorfor jeg står op for at arbejde? For at tjene penge - men samtidigt er jeg dog så heldig at jeg har et interessant job, gode arbejdsvilkår (arbejder hjemme), jeg har mulighed for at forsøge at gøre en forskel og højne kvaliteten på det vi laver (jeg er bygningsingeniør). Men samtidigt får jeg en løn som jeg tvivler på at jeg ville få andre steder (i hvert fald ikke hos danske ingeniør firmaer). Ikke fordi lønnen er ekstremt høj, men ok høj.

  • 1
  • 0
Morten Fordsmand

Nu skal man jo ikke forveksle bonus (der jo ikke isoleret påvirker kreativiteten positivt) med det generelle kompensationsniveau.

Og hvis jeg oplever min løn som generelt dårlig, vil det selvfølgelig påvirke mit engagement i arbejdet, da arbejdsgiver jo åbenbart ikke værdsætter mig.

I øvrigt vil jeg gerne høre hvor mange der ville arbejde hvis de ikke fik løn?

  • 0
  • 0
Svante Jørgensen

Pointen i de forskellige undersøgelser (og i videoen som Martin Andersen linker til) er jo at når man får nok penge til ikke længere at bekymre sig om sin økonomi, så giver flere penge ikke større motivation.
Men det er altså først når man ikke længere tæller dagene til næste lønudbetaling.

Så selvfølgelig går vi på arbejde for at få løn hvis man sammenligner det med at blive hjemme og ikke få løn. Det interessandte er hvad der motiverer os til at gøre vore arbejde endnu bedre end minimum der skal til for at opretholde vores løn. Og som jeg forstår Anne-Sofie så er det også det hun i virkeligheden spørger om.

Mit svar er:
1. Personlig udvikling - at lære ny ting og blive bedre til hvad man kan i forvejen.
2. Følelsen af at være en del af noget større og opnå ting som team, som man aldrig ville have opnået alene.
3. Oplevelsen af at andre har brug for og sætter pris på de værktøjer jeg er med til at bygge.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere