De danske folkeskolers brug af IT kommer mere og mere i fokus. Eleverene skal ikke bare kunne få adgang til computere og internet, nej det skal være en integreret del af lærernes undervisning i stort set alle fag.
Derfor er det naturligvis vigtigt, at it'en teknisk set er i orden, at den er moderne og at der er nok af den i skolerne. Flere undersøgelser viser imidlertid, at det langt fra er tilfældet, og der har da også været kedelige historier i medierne om skibbrudne elektroniske eksamener, ubrugelige trådløse net og generelle it-driftsproblemer på de danske skoler.
I min egen kommune har vi netop ladet vores skole-IT benchmarke, og et af de tydeligste resultateter herfra, er, at skolerne generelt bliver betjent dårligere mht it end hvad der er normal standard for alle andre organisationer i det danske land.
Efter min opfattelse er der flere grunde til dette. En af dem er af historisk art: Op gennem 90'erne og langt ind i dette årtusinde stod den enkelte skole selv for sin it. Ildbesjælede matematik- og fysiklærere agerede it-folk i det daglige, og det gik fint .... indtil en vis grænse og sålænge it var en mere eller mindre eksotisk niche-ting i skoleverdenen. De tider er som nævnt forbi, og der er behov for en håndtering af skolernes it, som er lagt i faste rammer og som drives professionelt på linje med it i andre sammenhænge. Dette historiske skifte er man i mange danske kommuner i bedste fald kun midt i at gennemføre - og det er en del af forklaringen.
I sammenhæng med at it bliver mere og mere synligt på skolerne skal de ressourcer - og primært den økonomi - som hører til en professionel it-håndtering også synliggøres. Og det er den mange steder slet ikke blevet endnu. Resultatet bliver, at der slet og ret ikke investeres penge nok i de danske skolers it - penge, som er helt nødvendige for at sikre et moderne og højfunktionelt læringsmiljø på den enkelte skole.
Når disse ting er sagt, så kommer der den ekstra udfordring oveni, at it på en folkeskole er noget helt, helt andet end f.eks. it på et kommunalt sagsbehandlerkontor. På sidstnævnte kommer Else Hansen troligt hver morgen og starter sin pc'er og arbejder 7 timer pænt i et eller to it-systemer. På skolen bliver der tværtimod ofte ikke arbejdet pænt med pc'erne. Ikke alene kan der være adskillige brugere på den samme pc'er i løbet af en enkelt dag - pc'en ses også som en mulighed for udfoldelse af spontan kreativitet, som ofte rækker videre end hvad både teknikken kan magte og hvad lærerne har lært.
pc'en ses også som en mulighed for udfoldelse af spontan kreativitet
Prøver du at sige at eleverne er nogen vandaler der, ikke passer på tingene og ikke ser det som deres ansvar at en PC også virker for den næste bruger?
Hvis man generelt ser på materiel til anvendelse i skoler og deres slid, burde det ikke komme som den store overraskelse.
Se også denne artikel:
http://www.version2.dk/artikel/10526-virtuelle-applikationer-goer-skoler...
Her fortæller skolekonsulenten (i bunden af artiklen), at der kun afsættes 1/6-del så mange resurser til skole-it, sammenlignet med budgettet for de administrative systemer i kommunen (som Else Hansen-eksemplet i blogindlægget). Det på trods af, at skolerne it-mæssigt er et mere kompliceret og hårdt miljø.
Er billedet med en meget lav økonomisk ramme for skole-it det samme i Roskilde?
Hvis man generelt ser på materiel til anvendelse i skoler og deres slid, burde det ikke komme som den store overraskelse.
Jeg tror ikke der er nogen der er overraskede. Problemet er snarere at komme med en realistisk løsningsmodel.
Jeg tror ikke der er nogen der er overraskede. Problemet er snarere at komme med en realistisk løsningsmodel.
Hvad med "Dumme tynde terminaler som kobler op til en central server installation". Fx. Linux Terminal Server Project, eller NoMachine NX.
Verner Kjærsgaard kan sikkert fortælle mere om det han har lavet på Nyker Idrætsskole og på Syd Dansk universitet.
Ja, i Roskilde bruger vi kun en brøkdel på skolernes it i forhold til den administrative it, og fremfor alt her vi kun så småt ved at få hele it-delen forankret i faste dedikerede budgetter, således at vi ikke skal lave de her halv-paniske 'one-shot' forbedringstiltag hvert 3. eller hvert 4. år.
NU er det en temmelig gammel artikkel (og billedet også :-), du henviser til, - tak i øvrigt - jeg har et par kommentarer...
Jeg har siden lavet en hel del skoler a la beskrivelsen her. Der er løbet meget vand i åen, og der er derfor ingen TEKNISKE forhindrer af større karakter tilbage. Men der er på den pædagogiske side meget STORE forhindringer, eleverne er indiferente, de fokuserer på "er det hurtigt?, ser det godt ud?, kan jeg komme på ARTO?" Det er det, det handler om.
Læererne derimod...åh suk. Hovedparten kan ikke kende forskel på en brændeoven og en telefax. Et fåtal kan, naturligvis. Men fordelingen er vel 20/80 or so.
Med de nye virtualiseringsteknologier (VMware, Virtual Box, Xen osv.), er der BETYDELIGE økonomiske fordele. Ikke blot i etablering, men nu også i drift.
Det er ikke teknik, der er problemet. Det er indsigt, vilje og forstand. De korslagte arme har store tider, "jeg bryder mig ikke om at skulle lære nyt...". Det er det store mantra hos mange lærere - og for den sags skyld også IT-folk.
Var det et surt opstød :-)
mvh Verner
Så dukkede emnet "dårlig skole-it" op igen tidligere på ugen, hvorfor du sikkert har fundet anledning til at skrive dette blogindlæg.
Under en sådan mediestorm er der altid en række ekspterter, som deltager i debatten. Dette er også gældende denne gang.
Jeg bliver så ked af det, når dygtige eksperter (mest på pædagogiske områder) begynder at generalisere og konkludere på, hvorfor skole-it ikke fungerer. Som udgangspunkt er det jo altid "de centrale løsninger", som er årsagen. Hvad er det lige ”løsningerne” er for en størrelse? - og har eksperterne tænkt så langt, at skole-it består af mange delløsninger, som alle skal fungere i skøn harmoni, hvis oplevelsen af optimalt fungerende skole-it skal være i top?
Skal jeg forsøge at parallelisere en lignende problemstilling: ”Der er ikke lys i pæren”. Folks umiddelbare konklusionsmønster vil jo ikke være følgende: ”Kraftværket er nok sprunget i luften”. Dernæst ”Forsyningskablet er nok gravet over”, efterfulgt af at ”sikringen er gået”. Sidste chance er så nok at ”pæren er nok sprunget” . Sådan fungerer det jo netop ikke! Det første man tænker er jo at ”pæren nok er sprunget”. Jeg checker lige... Er dette ikke er tilfældet, så arbejder man sig hen imod den reelle årsag.
Førstnævnte konklusionsmetode og rækkefølge opleves desværre også på skole-it området. Jeg har arbejdet med centraliserede it-løsning i 15 år, og jeg har endnu aldrig oplevet af hele "kraftværket" (hele løsningen) er "sprunget i luften". Der er som regel en lokal årsag, som ikke nødvendigvis er den samme på flere forskellig skoler, som hver især synes at skole-it fungere dårligt. Personligt synes jeg, det er synd og skam. Dagligt arbejder vi på at skabe tillid til skole-it, og vores målsætning er at gøre ”skole-it til en service på linje med el, vand og varme. Det skal virke hver gang!”
Et sted læste jeg, at man fra politisk side vil til at lovgive om "... en minimumstandard for hastigheden på skolernes internet". Stod dig til mig skulle der i stedet stilles minimumskrav til skolernes lokale netværk - både kablet og trådløst! Faktisk kan man glemme stort set alt om fungerende skole-it (og også internet), hvis ikke nogle sådanne helt grundlæggende forhold er på plads. Netværk er altså en særdeles kritisk faktor. Har man forståelse for og indsigt i hvordan ”it” fungerer, er det jo ikke raketvidenskab at finde årsager, sammenhænge og løsninger.
Mht. Jesper Kildebogaards kommentar: "En anden frontlinje-beretning". Hvad angår "meget lidt" afsat tid til central drift og support af central skole-it, er det et generelt billede, som ses ofte. Min erfaring er dog, at det ikke nødvendigvis er dårligt eller forkert, såfremt der laves en fornuftig arbejdsdeling. Med fornuftig mener jeg, at de rigtige opgaver skal ligge det rigtige sted. Om det så er lokalt ude på skolerne, nogle andre opgaver hos kommunens it-afdeling eller placeret hos ekstern leverandør. Det vigtigste er, at de brugere, som oplever (og det gør de) problemer, præcist ved, hvem de skal henvende sig til med hvilke udfordringer. Hvis det viser sig, at det er det forkerte sted, de har henvendt sig, SKAL(!) de hjælpes videre. Det kræver, at der tages ansvar af hver enkelt, og at sager ikke blot smides tilbage i hovedet på "kunden" med besked om, at de skal henvende sig et andet sted.
Konklusionen på sidstnævnte punkter må derfor være: - Lav den bedste og mest optimale opgave- og ansvarsfordeling. - Hjælp slutbrugerne! .... videre hvis de er havnet det forkerte sted. - Tag ansvar! Skole-it ER vigtigt og skal tages lige så seriøst som it i kommunal administration!
Det er ikke teknik, der er problemet. Det er indsigt, vilje og forstand. De korslagte arme har store tider, "jeg bryder mig ikke om at skulle lære nyt...". Det er det store mantra hos mange lærere - og for den sags skyld også IT-folk.
Så må samfundet jo bare sige: "det skal i lære".
Og helt ærligt, hvor svært kan det være at bruge en anden grænseflade? Grundlæggende er det jo peg og klik i ALLE programmer på alle platforme.
Hvis de kan finde ud af at køre i en bil hvor bak-gearet ligger et andet sted, hvor der er byttet rundt på blinklys og vinduesviskere, så kan de sku også finde ud af at bruge en anden computer.
Læererne derimod...åh suk. Hovedparten kan ikke kende forskel på en brændeoven og en telefax. Et fåtal kan, naturligvis. Men fordelingen er vel 20/80 or so. . . . Var det et surt opstød :-)
Det sidste først, ja... ;)
Det er lidt træls at læse om at lærere ikke kan eller vil dette og hint indenfor IT. For fa..en, lærere er uddannet til at lære børn nogle specifikke færdigheder, og hvis de ellers fik beviliget et minimum af penge til nye bøger lidt oftere end hvert 10. år, så ville meget se bedre ud.
IT kan være en stor hjælp, men så må man sgu designe skramlet så det passer ind i undervisningen. Det er ikke undervisningen der død og pine skal tilpasses IT.
Det er ulig meget vigtigere at børn lærer at læse, skrive og regne (samt alle de andre fag), end at de lærer at bruge specifikke softwarepakker. Hvis IT kan understøtte denne indlæring af basale nødvendige færdigheder, og gerne gøre livet mindre surt for lærere og elever, så er det fint, ellers tilbage til det der virker, bøgerne.
Man hører tit om at brugerne er idioter, de kan ikke finde ud af det ene eller det andet. Det er sjældent man hører den der har designet skidtet reflektere lidt over om der måske var noget som kunne gøre det til en bedre brugeroplevelse. Bevares, nogle brugere er sikkert også idioter... ;)
IT kan være en stor hjælp, men så må man sgu designe skramlet så det passer ind i undervisningen. Det er ikke undervisningen der død og pine skal tilpasses IT.
Det er sjældent man hører den der har designet skidtet reflektere lidt over om der måske var noget som kunne gøre det til en bedre brugeroplevelse.
Der er meget få spillere på markedet der netop har løsninger og specialiseret sig i præcis Skole IT og de udfordringer der netop findes i sådanne miljøer! En af dem er Systemtech der på dette punkt leverer EduGate som er et infrastrukturkoncept udviklet i tæt samarbejde med uddannelsesinstitionerne igennem en årrække, der er ERFA gruppemøder hvor uddannelsesinstitionerne/Fælles IT udveksler erfaringer og sammen står for den fremtidige fælles udvikling. Det vigtige er at lytte og dermed kende netop disse specielle behov i Skole IT, dermed også at udnytte disse fælles erfaringer til at konstant forbedre installationerne - så der findes løsninger der er genemprøvede således alle ikke skal opfinde deres egen løsning og bruge dyre forsøgskroner på sådanne.
Eleverne er hårde ved alt - men jeg må indrømme, at jeg er hårdere ved min PC. Havde jeg ikke backup, jeg kunne føre tilbage med jævne mellemrum, var jeg helt "lost". Problemet er, at mange skoler, ikke har en backup, som er nemt at føre tilbage. Lærerne, kan ikke selv gøre det og ofte bliver der ikke ofret resourcer, på et ordentligt image, som fungerer.
I princippet, havde det været fint, hvis computere ikke behøvede backup. Sådan burde det være - og operativsystemet burde være lavet så det var sikkert at bruge. Men, desvære, så er der ingen større sikkerhed i de nuværende operativsystemer. De har tendens, som lejetøj, der er produceret til at gå i stykker, så man kan give børnene skylden.
Måske er det fordi vi skal tænke nyt for en gangs skyld.
Den pc'er jeg sidder med lige nu er indrettet til mig - en voksen mand med en vis viden om IT. Måske skal computere til voksne mennesker slet ikke være indrettet sådan? Måske skal både hardware og software til skolerne pc'ere være helt anderledes end de voksnes?
Der kan være flere forskellige motivationer for at gøre det. Et er, at skolebørn kan være ret voldsomme i deres leg - her tænker jeg helt fra bønehaveklassen og op til 9.og 10 klasse. Måske skal hardwareren være meget mere robust bygget.
Men jeg tænker også på UI. F.eks. tastaturet. Hvorfor f..... skal børnehaveklassebørn præsenteres for et tastatur med 'Esc', 'Alt' og 'Home'? Hey, deres mobiltelefon består af primært 12 taster, og det kan de klare sig med der.
Desuden kan man måske overveje at indrette både operativsystem og programmer, til målgruppen. Der er altså ingen grund til at elever i 1. klasse skal møde stifinder og anti-virus programmerne. Det kan de få senere.
OOo4Kids (http://http://wiki.ooo4kids.org/index.php/Main_Page) og skolelinux (http://www.skolelinux.org) er projekter, som forsøger at tage problemstillingen op; at indrette en computer, målrettet mod børnene.
Sådan burde det være - og operativsystemet burde være lavet så det var sikkert at bruge. Men, desvære, så er der ingen større sikkerhed i de nuværende operativsystemer. De har tendens, som lejetøj, der er produceret til at gå i stykker, så man kan give børnene skylden.
Mht. software delen af den kommentar, så ved jeg ikke hvilket operativsystem du kører, men min datter (som trykker på alle knapper - men knapt kan bruge en mus endnu :) og min kone har igennem snart mange år, endnu ikke formået at ødelægge den linux distribution jeg har sat op til dem. Og det endda selvom jeg ikke har låst den på nogen måde, som ellers er ganske nemt hvis man vil det.
Mht. hardware delen, så skal man lade være med at købe en billig bærbar computer til sine børn og forvente at de kan tåle at blive tabt på gulvet. Stationære, hvor man kan udskifte keyboard og mus, ekstremt billigt, efter som de bliver slidt er det eneste rigtigt holdbare overfor børn.
Hvis skolen nøjes med at have stationære i computerrum, og så må eleverne selv hoste op til en bærbar (så passer de jo typisk også væsentligt bedre på den) eller have en stationær derhjemme selv.
Mht. skolearbejde og andre ting der skal deles imellem flere computere, er det jo ganske muligt at gøre netværksdrev tilgængelige over internettet (AFS eller whatever - der findes tonsvis af løsninger som fungerer på flere operativsystemer, også nogen der koster 9 kr. /mnd eller hvad det nu er for 1GB) - og så er backup'en jo samtidigt klaret. Det kræver bare at netværket er fysisk i orden, men det er også den eneste forudsætning og den bør man kunne klare, ellers falder alt jo til jorden alligevel.
Hvis skolen nøjes med at have stationære i computerrum, og så må eleverne selv hoste op til en bærbar
På de fleste skoler, bruges bærebare fremfor stationære, da de er mere velegnet til at udlåne til klasserne. De fylder mindre, og optager ikke et lokale. Skulle du have stationære arbejdspladser, i samme antal som der idag er bærebare, vil det kræve 3-4 computerlokaler, for hver skole. Computerlokalet koster mere i plads og varme, end computerne og bærebare. De bærebare, er oftest anbragt i brændsikre og forsikringsgodkendte skabe, og er dermed også bedre forsikret - hvorimod stationære reelt ofte ikke dækkes af forsikringen - med mindre der sættes ekstra døre og låse på, til edblokalet, og gitre foran vinduer.
Naturligvis, kan eleverne selv medtage en bærebar. Men, for de elever, som behøver det, vil de normalt blive udlånt, for senere at blive foræret til eleven efter endt skolegang. Det er meget normalt, at den slags indgår som handel med eleverne, for at "købe" dem til at gå i skole. Skolen har jo ikke økonomiske midler hertil.
På de fleste skoler, bruges bærebare fremfor stationære, da de er mere velegnet til at udlåne til klasserne. De fylder mindre...
Jeg sagde ikke at der ikke var fordele ved bærbare, og man må jo opveje det. Hvis de går i stykker for ofte, er de jo alligevel ikke rentable - og hvis de ikke gør, så ter hardwaren sig så heller ikke som det legetøj du ellers sagde det gjorde (uden dog at specificere om du kun mente software)
