Hvorfor du bør kende den amerikanske notice-and-takedown procedure

Forretningsdrivende, bloggere, kunstnere og i det hele taget enhver der uploader materiale på internettet bør kende til notice-and-takedown proceduren i den amerikanske Digital Millennium Copyright Act (”DMCA”). Dels for at du kan udnytte den til at beskytte dit eget materiale, dels så du er forberedt, hvis andre en dag prøver at anvende loven mod dig.

Selvom DMCA i princippet kun finder anvendelse på tjenesteydere i USA, er den også relevant, selvom man ikke er hjemmehørende i USA, da de fleste brugere af internettet er i berøring med US-baserede hjemmesider, søgemaskiner, sociale medier m.v.

Det følger af DMCA, at en service provider (tjenesteyder) er ansvarsfri i forhold til ophavsretskrænkelser, der fx er begået af brugerne på tjenesteyderens site, så længe tjenesteyderen ikke har kendskab til krænkelsen. Det kunne være en bruger, der uploader et ophavsretligt beskyttet billede eller musik.

Samtidig angiver DMCA en såkaldt ”notice-and-takedown” procedure, hvorefter en indehaver af en ophavsret kan få tjenesteyderen til at fjerne eller hindre adgang til krænkende materiale.

Hvad skal du så bruge den viden til?

Hvis nogen misbruger dit ophavsretligt beskyttede materiale, dvs. tekst, billede, musik, logo m.v., på en amerikansk hjemmeside, fx Facebook, YouTube, Pinterest osv., kan du sende en takedown notice til udbyderen (typisk dennes udpegede DMCA agent) og kræve at få materialet fjernet. Du kan også sende en takedown notice til Google, Yahoo, Twitter m.fl. og bede om at få fjernet opslag der indeholder URL’en til en krænkende side. Disse takedown notices bliver som regel taget alvorligt, i hvert fald af de seriøse tjenesteydere, da de ikke ønsker at risikere at ifalde ansvar. Google har fx et værktøj på deres hjemmeside, som man kan benytte, hvis man vil have fjernet henvisninger til sider med et krænkende indhold.

Hvordan formulerer man en takedown notice?

En takedown notice skal for at opfylde kriterierne i DMCA indeholde følgende:

  1. En fysisk eller elektronisk underskrift fra en person, der er autoriseret til at handle på vegne af rettighedshaveren.
  2. Identifikation af det ophavsretligt beskyttede værk.
  3. Identifikation af det krænkende værk, og hvor det kan findes (URL’en).
  4. Kontaktinformation til rettighedshaveren eller dennes autoriserede repræsentant.
  5. En erklæring om, at man i god tro mener, at brugen af materialet ikke er tilladt af rettighedshaveren, dennes repræsentant eller ifølge den gældende lov.
  6. En erklæring om, at oplysningerne i takedown notice er korrekte og – under ansvar for falsk vidneforklaring/mened (penalty of perjury) – at klager er autoriseret til at handle på vegne af indehaveren af den eksklusive rettighed, som angiveligt er krænket.

Hvis en takedown notice opfylder kriterierne i DMCA, skal tjenesteyderen fjerne det påståede krænkende materiale, idet tjenesteyderen ellers kan ifalde erstatningsansvar. Samtidig skal tjenesteyderen give besked til brugeren der står bag indholdet om, at materialet er fjernet.

Brugeren kan indgive en såkaldt ”counter-notification” til tjenesteyderen, hvis brugeren mener, at der ikke er tale om en ophavsretskrænkelse. Tjenesteyderen skal herefter give adgang til materialet igen, medmindre ophavsretsindehaveren anlægger retssag mod brugeren inden 10 dage.

Hvad gør man, hvis der er tale om en tjenesteyder i Danmark eller EU?

I Danmark og EU har tjenesteydere også ansvarsfrihed i forhold til krænkelser (ikke bare ophavsretskrænkelser), hvis tjenesteyderen ikke har kendskab til ulovligheden og straks sørger for at fjerne det ulovlige materiale, når tjenesteyderen får kendskab til ulovligheden. I Danmark følger dette af E-handelsloven.

Der er ikke i E-handelsloven angivet en udførlig procedure for, hvornår indhold skal fjernes. Det er op til tjenesteyderen selv at finde ud af, hvornår der er en forpligtelse til at fjerne indhold. Tjenesteyderne må derfor have det som en lus mellem to negle, når de får en henvendelse fra en rettighedshaver, da de både ønsker at sikre sig ansvarsfrihed, men samtidig også skal tilfredsstille brugerne og sørge for, at de får en ordentlig behandling. For en tjenesteyder kan det derfor være mere bekvemt at kunne henvise til en fast procedure for, hvornår de fjerner krænkende materiale, hvilket flere da også har, fx Den Blå Avis (Ebay).

Hvis tjenesteyderen ikke har en fast procedure, må du rette henvendelse til tjenesteyderen med en beskrivelse af dine rettigheder, og hvad krænkelsen går ud på, og bede om at få materialet fjernet hurtigst muligt.

En anden strategi

For rettighedshavere er det et effektivt redskab til at få stoppet krænkelser at kunne få udbyderen til at fjerne indholdet, men i disse ACTA-tider giver disse muligheder også stof til eftertanke. I USA er der flere eksempler på, at notice-and-takedown proceduren bliver misbrugt af stærke rettighedshavere, da brugerne ofte vil være de svageste og ikke tør tage kampen op.

Brugernes eneste reelle våben er typisk at tage til genmæle over for rettighedshaverne på nettet. Det kan dog også have en vis effekt, da det vel er de færreste rettighedshavere, der bryder sig om, at sites med dårlig omtale kommer op som de øverste søgeresultater hos Google. Inden man som rettighedshaver benytter sig af en notice-and-takedown procedure over for mindre alvorlige forseelser, fx en fans upload af et ophavsretligt beskyttet billede på Facebook, bør man derfor overveje, om det er en kamp der er værd at tage i forhold til renommé-kontoen. Selvom man måske har retten på sin side, kan det nogle gange bedre betale sig at holde igen med de tunge skyts.

Et eksempel på en anden strategi er, da to meget dedikerede Coca-Cola fans for nogle år tilbage oprettede en Coca-Cola facebook-side og i løbet af kort tid fik millioner af fans. De to skabere af siden havde i princippet ikke retten til at drive denne side, men i stedet for at få siden lukket ned eller overtage den selv, valgte Coca-Cola at indgå et samarbejde med de to Coke-fans om at køre siden videre. Det må siges at være en af de mere vellykkede social media-strategier, og det kan måske tjene som inspiration for andre rettighedshavere til ikke unødigt at gøre fans til antifans.

Kommentarer (5)
Daniel Udsen

Har udbyderen nogle rettigheder i forhold til evt "fejl" i processen, altså kan udbyderen selv sende en "conter notifikation" og kan udsenderen af en takedown notice gøres ansvarlig over for udbyderens evt tab hvis der ikke indledes en retsag, eller retsagen tabes af "påståede rettighedhaver"?

Kan en udbyder iøvrigt holdes ansvarlig for ikke at reagere på en counter notifikation?

Hvordan er situatione ved en counter notifikation skal udbyder vente 10 dage med at genåbne adgangen?

Jesper Lykkesfeldt

Hvis (den påståede) rettighedshaver har overholdt DMCAs kriterier for en takedown notice til punkt og prikke, er udbyderen forpligtet til at fjerne materialet, og til gengæld er udbyderen ansvarsfri. Pointen med ansvarsfriheden er netop, at udbyderen ikke har nogen aktiv del i offentliggørelsen af materialet andet end at stille en platform til rådighed. Udbyderens ”counter notification” kan bestå i at nægte at fjerne materialet, men så kan udbyderen ifalde ansvar, da udbyderen herefter har kendskab til en mulig krænkelse uden at gøre noget.

Afsenderen af en takedown notice kan gøres ansvarlig for udbyderens (og brugerens) evt. tab, hvis afsenderen ikke har de påståede rettigheder og var eller burde være klar over dette. Der er imidlertid ikke nogen forpligtelse for afsenderen til at anlægge retssag, og det forhold, at en rettighedshaver vælger ikke at anlægge retssag efter modtagelse af en counter-notification, medfører ikke i sig selv noget ansvar.

Udbyderen skal reagere på modtagelse af en takedown notice og kan ifalde ansvar, hvis det ikke sker hurtigst muligt.

Ved modtagelse af en counter notification skal udbyder vente 10 dage med at genåbne adgangen. Hvis rettighedshaver anlægger sagen inden denne frist, skal udbyder fortsat blokere adgangen. DMCAs regler er her temmelig vidtgående, da man fx i Danmark normalt vil skulle have et fogedforbud, før der spærres for adgangen. (En undtagelse til dette princip er dog EU’s Toldforordning, hvorefter en rettighedshaver - ikke bare ophavsret, men de fleste IP-rettigheder - kan få toldmyndighederne til at tilbageholde formodet krænkende varer og opretholde tilbageholdelsen ved at anlægge en retssag mod den formodede krænker.)

Hvis rettighedshaveren ikke anlægger sag, skal adgangen genåbnes mellem 10 og 14 dage efter modtagelse af counter notifikationen. Ellers kan udbyderen ifalde ansvar over for brugeren.

Lars Lundin

Jeg kender DMCA, den er et udtryk for et forkvaklet forsøg på at holde en forældet forretningsmodel i live.

Da jeg opfatter DMCAs præmisser som forkerte, ser jeg det som min borgerpligt at ignorere den.

I praksis bryder jeg jævnligt DMCA ved at afspille en DVD (som jeg har købt eller lovligt lånt) med en uautoriseret afkoder (deCSS). Jeg opfatter det nemlig som min ret at selv vælge min DVD-afspiller til en DVD som jeg har købt eller på anden måde lovligt fået adgang til.

Som tilhænger af et retssamfund er jeg naturligvis klar til at tage den straf den holdning kan medføre.

Selv om jeg ikke bor i USA, hvor DMCA gælder, ved jeg at der i princippet er risiko for at jeg kan udleveres til retsforfølgelse i USA eller at de lokale myndigheder i et misforstået samarbejde med USA på anden måde vil forsøge at ødelægge mit liv - sådan som det pt. sker for Kim Dotcom.

Som medlem af Piratpartiet støtter jeg et politisk arbejde for at en lov som DMCA aldrig skal komme til at gælde hvor jeg bor.

Til forskel for det blog-indlæg jeg kommenterer, vil jeg derfor opfordre andre til også bevidst at ignorere DMCA og i stedet arbejde (stemme) for en mere fornuftig lovgivning om immaterielle rettigheder.

Ahøj!

Daniel Udsen

hvis afsenderen ikke har de påståede rettigheder og var eller burde være klar over dette.

Hvordan er bevisbyrden her i forhold til f.eks. automatiske "pattern matching" systemer, er der noget krav om "retidig omhu"(eller bonus pater standard) eller skal der bevises decideret ond vilje?

Hvordan ser det ud i europa, kan en europæisk udbyder drages til ansvar over for den krænkede borger hvis de reagere på en DMCA takedown request, hvor man f.eks. bruger en forkert fortolkning af "fair use" reglerne?

Jesper Lykkesfeldt

Der findes amerikansk retspraksis, som fastslår, at rettighedshaveren skal overveje, om reglerne om "fair use", dvs. tilladelige brug af ophavsretligt beskyttet materiale, kan finde anvendelse, inden der sendes en takedown notice. Hvis det er åbenbart, at der er tale om fair use, og der alligevel sendes en takedown notice, så kan rettighedshaveren ifalde ansvar - også selvom rettighedshaveren ikke kendte til reglerne om fair use.

I Danmark og EU kan en udbyder ifalde ansvar over for brugeren, hvis der fjernes materiale som reaktion på en henvendelse fra en påstået rettighedshaver. Udbyderen kan søge at sikre sig aftaleretligt ved få rettighedshaveren til at acceptere at friholde udbyderen for ethvert krav fra brugeren, inden materialet fjernes. Desuden kan man også forsøge at begrænse sit ansvar over for brugeren i de brugervilkår, som skal accepteres af brugeren inden brugeren får adgang til tjenesten.

Log ind eller Opret konto for at kommentere