Før industrialderen holdt sit indtog, foregik vores kommunikation og handel overvejende lokalt mellem personer, der mødtes i øjenhøjde. Ved handler måtte sælger og køber begge afstemme deres forventninger med modparten. Og gjorde man sig godt eller dårligt bemærket i lokalsamfundet, blev det hurtigt kendt af alle.
Den enkelte person i lokalsamfundet havde med andre ord en velbestemt identitet - og dertil et omdømme baseret på de transaktioner, vedkommende havde gennemført med de øvrige medlemmer af lokalsamfundet.
I industrialderen blev der opbygget systemer til masseproduktion og effektiv distribution. Det betød at producenterne mistede interessen for den enkelte kunde. Som et modtræk mod denne udvikling opstod andelsbevægelsen i sidste halvdel af 1800-tallet for at sikre mindre lokalsamfund både afsætning og udbud af varer til rimelige priser.
Senere fik den enkelte borger imidlertid adgang til logistikprodukter som privatbiler og kollektive trafikløsninger, der gjorde det muligt for forbrugeren at bevæge sig langt efter varer. Derved mistede andelsbevægelsen igen sin betydning.
I nyere tid har din identitet hos de fleste større virksomheder været reduceret til en del af deres statistikgrundlag og risikostyring.
Registrering af omdømme har ofte været begrænset til, om du var registreret i RKI eller ej. Og din eneste mulighed for at kommunikere med en virksomhed i forbindelse med en handel er typisk at klikke på "Accepter vilkår" og "Køb" knapperne. Du er blevet statist i dine handler fremfor egentlig deltager i øjenhøjde med producenten eller forhandleren.
MEN ... ligesom ved industrialiseringen i 1800-tallet er vi nu igen på vej ind i en ny tidsalder, der afgørende vil ændre på den måde vi især i kommerciel sammenhæng vil blive identificeret, tilegne os omdømme og påvirke virksomheders produktudvikling, produktion og handelsprocesser.
I diverse tænketanke verden over, herunder World Economic Forum, og selv i EU anser man brugernes personlige data for én af de største resurser i den fremtidige økonomi. Allerede i 2009 udtalte den daværende EU-forbrugerkommissær Meglena Kuneva således: “Personal data is the new oil of the Internet and the new currency of the digital world.”
Spørgsmålet er blot hvilke fordele DU forventer at din(e) digitale identitet(er), omdømme og øvrige oplysninger skal give dig. Og hvordan du vil lade dig selv og din digitale olie styre i den ny verden.
Som i den "gamle" verden står der også i den digitale verden folk på spring til at hjælpe dig kvit og frit af med din formue. Vil du passivt se til, at andre træffer valgene for dig? Vil (og kan?) du selv forvalte dine data med samme følelse af frihed, som det giver at råde over sin egen bil? Eller vil du finde en privat eller andelsbaseret tjeneste, som kan hjælpe dig med at forvalte din identitet, dit omdømme og din digitale olie?
Formålet med denne blog bliver at belyse fordele og ulemper ved hver af disse muligheder, som de begynder at tage form. At kommentere eksisterende, ny og mulige tekniske løsninger. Samt udfordre med hensyn til hvad der kræves, for at vi i Danmark kommer på forkant med udnyttelsen af den digitale olie.
Det er for sent at græde over spildt olie, når andre har suget den op.
Tja, det er forsent at græde over rettighederne til billeder og indlæg på fora, når sites ejere har sat sig på dem. Det må du jo vide... :-)
Det handler jo ikke bare om identitetstyveri, men om retten til ting, man har posted, og Fjæsbogen er jo ikke de første eller eneste, der vil have den type rettigheder.
Så hej! Glæder mig til at læse mere fra dig.
Mvh Tine aka xtiny på HN
Denne blog glæder jeg mig til at følge, den kommer til at ramme tæt på mange af de ting, jeg selv spekulerer over i hverdagen.
Tja, det er forsent at græde over rettighederne til billeder og indlæg på fora, når sites ejere har sat sig på dem. Det må du jo vide... :-)
Det handler jo ikke bare om identitetstyveri, men om retten til ting, man har posted, og Fjæsbogen er jo ikke de første eller eneste, der vil have den type rettigheder.
Den brugsret du typisk tildeler websider med offentlig debat (heriblandt denne) er faktisk eksempler på ret specifikke noget-for-noget "handler" med de pågældende websider: "Få mulighed for at bidrage med dine synspunkter til debatten" / "Acceptér at dine indlæg bliver stående for at sikre sammenhæng og mening i de debatter, du har deltaget i"
Det er langt større mængder af adfærdsdata, der løbende bliver genereret og udvekslet om dig på baggrund af uklare og meget bredt definerede vilkår, når du færdes online. De største udfordringer ligger i at kunne få brugen af disse oplysninger blot nogenlunde tilsvarende under brugerens specifikke accept og kontrol.
